DiscoverGråt Brændbart
Gråt Brændbart

Gråt Brændbart

Author: Gråt Brændbart

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

To midaldrende mænd står på hovedet i livets affaldscontainer og laver en omhyggelig kildesortering. Noget ryger til genbrug og resten - ja det ryger til forbrændingen.
4 Episodes
Reverse
Vi regulerer det, vi kan måle – og ignorerer alt det, vi ikke kanGnisterne flyver i denne episode af Gråt brændbart når vi tackler et emne der ligger Henning på hjerte. I medikobranchen kræver man 400 siders dokumentation for at skifte en gummidut. Det samme produkt, nye papirer. Og mens vi stabler dokumenterne højere og højere, så er en patients liv stadig i hænderne på en læge – ung eller gammel, god eller dårlig – som ingen nogensinde har udfyldt et eneste skema om. Vi regulerer det, der er kvantificerbart. Det, der kan måles, tælles og arkiveres. Men alt det, der er svært at sætte tal på – menneskelig inkompetence, mediernes worst-case-dyrkning, regulatorers personlige risikoaversion – det lader vi stå urørt. Resultatet er ikke sikkerhed. Det er et bureaukrati, der er så komplekst, at et  produkt der performer 30% bedre, simpelthen ikke er pengene værd at bringe på markedet. Ingen taber en sag ved at sige nej. Ingen får ros for at sige ja. Og langsomt, stille og roligt, holder vi op med at blive bedre – ikke fordi vi ikke kan, men fordi systemet belønner stilstand og straffer mod.
Ratløse reflektioner

Ratløse reflektioner

2026-01-2138:42

Thomas og Henning går science fiction i møde med en diskussion om fuldt selvkørende biler – ikke assistenssystemer, men biler uden rat hvor du kan sove hele vejen til Hamburg. De dissekerer de mange lag af kompleksitet: fra EU-harmonisering og tyske autobahn-forventninger til det psykologiske dilemma om at blive kørt ned af en algoritme versus en fuld pensionist. Med humor udforsker de trolley-dilemmaet, cybersikkerhed og det faktum at vi alle tror vi er bedre bilister end gennemsnittet – så hvorfor stole på en robot? De konkluderer: Teknisk er vi tæt på, men tilliden? Den er langt væk. Måske skulle vi bare gå tilbage til selvkørende heste – de kan i hvert fald finde hjem uden software-updates.Links:How safe is safe enough? Waymo-kaosChina Delays Plans for Mass Production of Self[1]Driving Cars After AccidentOn roads teeming with robotaxis, crossing the street can be harrowingWhen Self-Driving Cars Don’t Actually Drive Themselves
Data-drevne beslutninger, skal vi sælge drømme eller dashboards?I hverdagen træffer vi tusindvis af intuitive beslutninger uden problemer, men i virksomheder "tæller" pludselig kun det målbare. Thomas og Henning afslører sandheden: Data bruges ikke til at træffe beslutninger, men til at legitimere beslutninger, vi allerede har taget. Det er nødvendighedens tyranni – en psykologisk beskyttelsesmekanisme der lader os sige "det var ikke mig, det var data" når tingene går galt. Mens vi alle bare køber en god-nok vaskemaskine, kræver vi pludselig optimeringsalgoritmer på arbejdet. Resultatet? Vi træffer dårligere beslutninger, langsommere, mens vi foregiver det modsatte.
Kraftige pointer

Kraftige pointer

2025-12-1553:14

Dagens fund i affaldscontaineren er Power Point - værktøj eller hersker?Thomas og Henning dissekerer PowerPoint-kulturen i moderne virksomheder med humor og selvindsigt. De viser, hvordan værktøjet er blevet selve måden, vi tænker og beslutter på – fra Challenger-katastrofen til Irak-krigen. De diskuterer PowerPoints dobbeltrolle som præsentations- og dokumentationsværktøj, den hustle-kultur det afspejler, og hvordan bullet points tvinger kompleksitet ind i farlige forsimplinger. Med praktiske tips (tryk B for sort skærm!) og filosofiske overvejelser navigerer de mellem værkstøjskritik og større civilisationskritik: Er vi på vej tilbage til Aristoteles’ mundtlige tradition, bare med TikTok i stedet for talerstolen? Og skal verden forstås i landskabs- eller portrætformat?
Comments