Glyptotekets podcast

Prinsessen ligger på alteret. Alt er rede. Agamemnon vender kniven i hånden. At dræbe sin datter er utænkeligt, men alternativet er at stå i Artemis' ugunst. Uden ofret kommer grækerne ikke til Troja. Kongen af Mykene trækker vejret dybt. I samme øjeblik hans arm spænder, og kniven sættes i bevægelse, gribes hans hånd fra oven. Med ét kastes pigen væk fra alteret, og en hind føres ind i hendes sted.   Denne episode tager udgangspunkt i en af Glyptotekets smukkeste statuer og fortællingen om ofringen i Aulis før krigen mod Troja. Vi taler om mytekredsen omkring Agamemnons familie, om gudernes krav til mennesker og om Euripides' tragedie, hvor historien får sin mest kendte form. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor  NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Hvordan skaber man en atletisk krop i en verden uden fitnesscentre, proteinpulver og sportsvidenskab? I denne episode ser vi nærmere på, hvordan grækerne trænede kroppen.   I denne episode samler vi op, hvor afsnittet om antikkens OL slap, og går i dybden med den fysiske træning, der lå bag de olympiske præstationer. Vi ser nærmere på grækernes træningsformer. Løftede man vægte? Trænede man udholdenhed? Intervaltræning? Hvad bestod en atlets kost af?   Samtidig møder vi antikkens superstjerner: berømte atleter som Milon fra Kroton og Kleomedes fra Astypalaia, hvis ekstreme fysiske evner gjorde dem legendariske, og hvis liv og død hurtigt blev stof til myte og tragedie. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor  NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

I denne episode dykker vi ned i antikkens olympiske lege og den religiøse festival, som konkurrencerne var en del af. I den græske sommervarme boede deltagerne i telte, der blev drukket igennem, stænket med blod fra offersvin og ofret enorme mængder okser til ære for den olympiske Zeus.   Samtidig var legene en intens konkurrence mellem de stridslystne græske bystater om, hvem der kunne fremvise de største og stærkeste atleter. Mange af de discipliner, vi i dag forbinder med atletik, har deres rødder her: brydning, spydkast, sprint, boksning og meget mere.   I episoden følger vi de olympiske lege dag for dag og gennemgår festivalens forløb kronologisk: fra de indledende ritualer til de afgørende konkurrencer. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor  NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Hvilken kraft bobler under huden på menneskedyret? I denne episode nærmer vi os svaret, når vi lader os rive med af Dionysos – vinens gud, teatrets gud og ekstasens gud.   Hør grækernes farverige myter om, hvordan Dionysos som barn bliver flået ud af sin brændende mors mave og syet ind i sin fars lår. Om hvordan han opfinder vinen og skænker denne guddommelige gave til menneskeheden. Og om den årlige Dionysos-festival i Athen, hvor der drikkes igennem, bæres på kæmpefallos og afholdes tragediekonkurrencer.   Til sidst lytter vi til et af disse skuespil – en fortælling om, hvad der sker, når man forsøger at modsige sig Dionysos og den ekstatiske kraft, han repræsenterer. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor  NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

I denne episode: Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse? I denne anden episode om Herkules bevæger vi os væk fra selve myten og ser nærmere på det religions- og kulturhistoriske verdensbillede, den udspringer af. Her undersøger vi, hvordan grækernes forhold til helte og guder adskiller sig markant fra moderne forestillinger om den retskafne, moralsk uangribelige helt. I antikken fungerede religionen i høj grad som en beskrivelse af verden, ikke som en moralsk rettesnor. Helte som Herkules blev ikke beundret på trods af deres vold og overgreb, men netop med dem. Myterne rummer derfor et menneskesyn, der kan favne både styrke, raseri, begær og skyld – uden nødvendigvis at dømme. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor  Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter  Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Episodebeskrivelse: Herkules er den antikke verdens mest berømte helt. Men bag de ikoniske muskler og de heroiske bedrifter gemmer sig en langt mørkere historie.   I denne episode fortæller vi hele Herkules-myten, sådan som den er overleveret hos Pseudo-Apollodorus: fra den guddommelige fødsel og den katastrofale familietragedie til de tolv umulige arbejder, mødet med monstre og guder, og den voldsomme død, der ender med hans ophøjelse til gud.   Det er historien om en mand, der både er beskytter og ødelægger, helt og katastrofe – og om, hvordan vold, lidelse og storhed er uløseligt forbundet i den antikke forestilling om heltemod. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor  Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter  Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Episodebeskrivelse: Hvor meget af historien om Nero er egentlig sand? Og hvor meget er politisk propaganda, skrevet af hans fjender efter hans død?   I denne episode vender vi tilbage til Suetons fortælling og skiller den ad. Vi undersøger, hvilke elementer i Nero-myten der kan have et historisk grundlag, og hvilke der snarere skal forstås som led i den nye flaviske kejserfamilies behov for at fremstille den tidligere hersker som et monster.   Episoden handler om magt, historieskrivning og om, hvordan et menneskes eftermæle kan formes af dem, der skriver historien. Nero bliver ikke nødvendigvis frikendt – men han bliver mere kompliceret. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor  Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter  Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

Episodebeskrivelse: Spillede Nero virkelig på sin lyre, mens Rom stod i flammer? Myrdede han sin egen mor og forvandlede sin elsker til en grotesk parodi på en kejserinde? I denne første episode om Nero følger vi den antikke forfatter Suetons skandaløse og blodige portræt af den romerske kejser – en fortælling fuld af incest, hofintriger, mord og teatralsk vanvid. Her møder vi den Nero, som eftertiden aldrig har kunnet slippe: tyrannen, kunstneren og selvdestruktøren, der ender med at se sit eget liv som det sidste store drama. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor  Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter  Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor

I denne podcast kan du høre den feministiske aktivist og debattør Emma Holten og komponist og performer Jeanett Albeck i en samtale om at finde og skabe sig selv – som menneske, debattør, kunstner – og kvinde. Samtalen udspringer af særudstillingen om den franske kunstner Suzanne Valadon, hvis karriererejse fra fattig nøgenmodel til anerkendt kunstner på den parisiske kunstscene i begyndelsen af det 20. århundrede er opsigtsvækkende, fordi hun både trodsede sin sociale klasse og sit køn, og med sine markante nøgenstudier af kvinder banede nye vegne for kunsten. Ført an af journalist Alberte Clement Meldal reflekterer Holten og Albeck over deres egne karrierer set gennem Valadons liv og værk. Podcasten er baseret på et arrangement, der foregik i Glyptotekets Festsal den 28. maj 2022. Optagelser, lyddesign og klip af Weronika Andersen. Speak og tilrettelæggelse af Mette Kruse.

Hvordan bliver man en del af kultureliten, når man er født langt fra den kreative klasse? I denne podcast kan du høre om utraditionelle karriereveje og selvlært succes, når freelanceproducent og podcastmager Zissel Astrid Kjertum-Mohr taler med museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen, kurator på særudstillingen 'Suzanne Valadon - model, maler, rebel'. Fælles for Kjertum-Mohr (f. 1994) og Valadon (1865-1938) er nemlig, at de begge er selvlærte udi deres fag og har vendt deres sociale baggrund til en force – med små 150 års forskydning. Samtalen bliver modereret af journalist Alberte Clement Meldal, og podcasten er baseret på et arrangement, der foregik i Glyptotekets Festsal den 7. april 2022. Optagelser, lyddesign og klip af Weronika Andersen. Speak og tilrettelæggelse af Mette Kruse.

Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes.  Som noget helt nyt har museet udviklet et musikalsk fantasiunivers, der kan opleves i et særligt familierum.  Her kan man høre Bes synge sange og fortælle om sine mange forskellige roller; som soldat, beskytter og danser. Bes er nemlig inviteret i studiet i fantasi-radioprogrammet 'Gudemusik' på radiokanalen 'Radio Glyp', hvor han synger og fortæller om alt det, han kan. Musikken er nykomponeret til udstillingen af komponist og musiker Emil Jensen.  'Radio Glyp' er resultatet af museets igangværende satsning på ny lydbaseret formidling, hvor museet i særlig grad har fokus på at give børn og deres voksne gode museumsoplevelser, der kan vække deres nysgerrighed. Hør sangen 'Hugger hakker stikker', hvor Bes synger om at være soldatergud.

Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes. Som noget helt nyt har museet udviklet et musikalsk fantasiunivers, der kan opleves i et særligt familierum. Her kan man høre Bes synge sange og fortælle om sine mange forskellige roller; som soldat, beskytter og danser. Bes er nemlig inviteret i studiet i fantasi-radioprogrammet 'Gudemusik' på radiokanalen 'Radio Glyp', hvor han synger og fortæller om alt det, han kan. Musikken er nykomponeret til udstillingen af komponist og musiker Emil Jensen. 'Radio Glyp' er resultatet af Glyptotekets igangværende satsning på ny lydbaseret formidling, hvor museet i særlig grad har fokus på at give børn og deres voksne gode museumsoplevelser, der kan vække deres nysgerrighed. Hør sangen "Bedst til fest", hvor Bes synger om at holde fest.

Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes. Som noget helt nyt har museet udviklet et musikalsk fantasiunivers, der kan opleves i et særligt familierum. Her kan man høre Bes synge sange og fortælle om sine mange forskellige roller; som soldat, beskytter og danser. Bes er nemlig inviteret i studiet i fantasi-radioprogrammet 'Gudemusik' på radiokanalen 'Radio Glyp', hvor han synger og fortæller om alt det, han kan. Musikken er nykomponeret til udstillingen af komponist og musiker Emil Jensen. 'Radio Glyp' er resultatet af museets igangværende satsning på ny lydbaseret formidling, hvor museet i særlig grad har fokus på at give børn og deres voksne gode museumsoplevelser, der kan vække deres nysgerrighed. Hør sangen 'Jeg beskytter dig'.

Lyt til kunstnerne Tal R og Lea Guldditte Hestelund i en samtale om at arbejde med skulptur. Hvordan er det at skabe tredimensionel billedkunst? Hvilket potentiale og udfordringer ligger der i at arbejde med traditionelle billedhuggermaterialer som marmor, gips og bronze, og hvad kræver det af kunstnerens håndværk? Samtalen bliver modereret af kunsthistoriker og skribent Claudine Zia, som også vil tale med kunstnerne om deres inspiration og om den skulpturtradition, de begge står på skuldrene af. Hvem har gennem kunsthistorien haft lov til at skabe skulpturer? Hvilke kroppe ser vi afbilledet i klassiske skulptursamlinger som fx Glyptotekets, og hvilken betydning har det haft for kunstnernes egne værker og arbejde? Samtalen foregik i Glyptotekets Festsal den 24. september 2020. OM TAL R Tal R har altid bevæget sig frit mellem genrer. Han er nu udstillingsaktuel med sin første større præsentation af bronzeskulpturer på Glyptoteket, hvor han på sin egen måde tager livtag med den store klassiske, figurative skulpturtradition. OM LEA GULDDITTE HESTELUND Med marmor som sit foretrukne materiale, har Lea Guldditte Hestelund blandt andet arbejdet med nutidens kropskultur set i lyset af antikkens dyrkelse af det perfekte legeme. Hendes skulpturer placerer sig mellem det kropslige og det fremmedartede og sætter på mange måder spørgsmålstegn ved den tunge kulturarv, som marmoren bærer med sig. Produceret af The Lake.

I en tid hvor globalisering, migration og kultursammenstød præger dagsordenen mange steder i verden, fanger Palmyra opmærksomheden med sin fascinerende historie som et af antikkens multikulturelle samfund. Med sin beliggenhed ved Efqa-kilden i den syriske ørken midt mellem Eufrat-floden og Middelhavet var oasebyen et naturligt knudepunkt mellem handelsruter og karavaneveje og dermed centrum for udveksling af både varer og kultur mellem øst og vest. I denne podcast kan du kan høre professor Rubina Raja og arkæolog Anne Marie Nielsen fortælle om Glyptotekets fantastiske og enestående gravportrætter fra Palmyra. Glyptotekets samling af palmyrenske gravportrætter, er den største udenfor Syrien, og disse portrætter har netop været vist i den anmelderroste udstilling 'Vejen til Palmyra'. på Glyptoteket. Podcasten er produceret af seesound.dk v/ Sun Hee Engelstoft og Peter Albrechtsen.

Nu gælder det om at sætte sig godt til rette og lytte. Du skal være parat til at bevæge dig lidt rundt, for du skal høre den både besynderlige og blodige myte om Perseus og Medusa. Undervejs i fortællingen skal du ud og lede efter Medusa på det allermørkeste sted… 'Perseus og Medusa' handler om den opfindsomme græske helt Perseus og hans modstander Medusa med de helt igennem hæslige slangekrøller fortalt med lydeffekter og musik. Lydfortællingen er skabt til børn i alderen 5-10 år og deres voksne. På Glyptoteket kan du se flere skulpturer, der forestiller Perseus og Medusa. Indtaling: Christina Lundov, Glyptoteket Originalmusik, klip, mix og lyddesign: Halfdan E. Historie: Katrine Andersen og Stefan Bang, Glyptoteket Stor tak til Bikubenfonden for at gøre denne lydfortælling muligt.

En lydfortælling for børn og deres voksne fra Glyptoteket. De gamle grækere havde en ret fascinerende og mærkelig fortælling om, hvordan verden blev skabt. Her kan du og din familie høre den genfortalt med lydeffekter og musik skabt af komponist Halfdan E. Det er en historie for både øjne, ører, ben og arme. Børn og voksne får mulighed for at træde ind i en verden af lyd, og hvis I har lyst, kan I lave forskellige bevægelser til historien. Der er plads til grin og gru, når Zeus skal undgå at blive spist af sin far. Vi skal finde ud af, hvordan verden blev skabt og det hele begyndte. Målgruppe: Børn (ca. 5-10 år) Indtaling: Christina Lundov Manuskript: Stefan Bang og Kathrine Andersen, Glyptoteket Klip, mix og lyddesign: Halfdan E Originalmusik: Halfdan E Komponist: Halfdan E Stor tak til Bikubenfonden for at gøre denne lydfortælling muligt.

I denne udgave af Græske klassikere dykker vi ned i Sofokles' Ødipus. Tragedien er nok mest berømt for fadermordet, og det kompleks indenfor psykoanalysen, som den har lagt navn til, men tragedien er samtidig en fortælling om misforstået heltemod, skæbnens forviklinger og politik. Vært: Klaus Rothstein. Medvirkende: Oversætter og Ph.D. i klassisk græsk, Marcel Lysgaard Lech. Lektor og ekspert i TV-serien Games of Thrones, Steen Beck.

I dette tredje afsnit skal det handle om Euripides' tragedie Medea. Medea er en historie om sorg, ulykke og raseri, og om hvor langt, man er villig til at gå for at få hævn. Vært: Klaus Rothstein. Medvirkende: Oversætter og Ph.D. i klassisk græsk, Marcel Lysgaard Lech. Direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.

I andet afsnit af Græske klassikere skal det handle om Sofokles' tragedie Antigone. I værket går den tragiske heltinde Antigone i kamp for det, hun tror på, velvidende at det er med livet som indsats. Vært: Klaus Rothstein. Medvirkende: Oversætter og Ph.D. i klassisk græsk, Marcel Lysgaard Lech. Professor emerita og dr.phil, Birgitte Possing.