Discover
Topchefernes playliste
8 Episodes
Reverse
Hvis Nik & Jay skrev en ledelsesbog, ville den nok hedde Mod solnedgangen. Og Lars Bo Jeppesen ville have den stående derhjemme. I denne episode af Topchefernes Playliste er dagens gæst Lars Bo Jeppesen, topchef for Viaplay i Danmark og Island og executive vice president i Viaplay Group. Sammen med vært Mette Højen folder han sine refleksioner ud om retning, innovation, ansvar – til tonerne af Nik & Jays musikalske bagkatalog, Eye of the Tiger med Survivor og Du ligner din mor med Benjamin Hav. Gæst: Lars Bo Jeppesen, adm. direktør i Viaplay Danmark og Island og executive vice president i Viaplay Group. Vært: Mette Højen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Som leder må du vælge: Vil du have magten eller æren? Da Microsofts topchef Mette Kaagaard selv var ny i ledelse, fik hun det råd af sin egen leder, fordi han kunne se, at hun forsøgte at tage begge dele. Det valg har formet hendes ledelsesfilosofi lige siden. Derfor er Hall of Fame med The Script hendes ledelsessang: En hyldest til de medarbejdere, hun vil se lykkes. Det fortæller Mette Kaagaard mere om i denne episode af Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere deler deres syn på lederskab gennem musikken. Sammen med vært Mette Højen folder Mette Kaagaard sine tanker ud om lederskab, ansvar og det valg, enhver leder før eller siden må træffe. Gæst: Mette Kaagaard, adm. direktør i Microsoft Danmark Vært: Mette Højen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
AI kan skrive tekster, komponere musik og foreslå idéer. Den kan skabe hurtigere og billigere end nogensinde før. Men betyder det, at den levende kunst mister sin relevans? Absolut ikke, mener teaterchef Kasper Holten. Sammen med vært Mette Højen deler han sine refleksioner over kunstens rolle i en tid præget af kunstig intelligens og om, hvordan Det Kongelige Teater bruger ny teknologi til at styrke relationen til publikum. Musikvalgene er med til at sætte tonen. Waving Through a Window fra Dear Evan Hansen rammer samtidens sårbarhed og længslen efter at blive set. Aria fra Goldberg-variationerne peger på ro, disciplin og eftertænksomhed i et højt tempo. Og ouverturen fra Mestersangerne i Nürnberg bliver et billede på fællesskab, tradition – og modet til at føre det levende videre. Gæst: Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater Vært: Mette Højen Wiik Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
God ledelse handler ikke om selv at stå i spotlightet, men om at give plads til andre. For Camilla Holm, koncerndirektør for Kunder & Sundhed i PFA, er ledelse at stå så sikkert i sig selv, at man tør lade andre skinne. Det fortæller Camilla Holm mere om i denne episode af Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere fortæller om deres syn på lederskab gennem musikken. I samtale med vært Mette Højen Wiik deler Camilla Holm sine perspektiver på relationelt lederskab, ansvar og det mod, der ligger i at træde et skridt tilbage, så andre kan træde frem. Gæst: Camilla Holm, koncerndirektør for Kunder & Sundhed i PFA Vært: Mette Højen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Ledelse sker ligesom musik ikke på papiret. Men det er vigtigt at have en god plan at lede ud fra. For Jakob Riis, topchef i Falck, handler ledelse ikke om at kontrollere hvert slag, men om at holde rytmen, når tempoet er højt, virkeligheden kompleks og meget er på spil. Hvis Falck havde et soundtrack, ville det være Take Five med Dave Brubeck Quartet. Det fortæller Jakob Riis mere om i denne episode af Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere fortæller om deres syn på lederskab gennem musikken. Sammen med vært Mette Højen kommer ind på strategier og personlige refleksioner om lederskab ud fra hans musikvalg, som også inkluderer Händel og Doobie Brothers. Gæst: Jakob Riis, adm. direktør i Falck Vært: Mette Højen Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad kræver det at stå i spidsen, når beslutninger er komplekse, og der er millioner af kroner på spil? For Maria Hjorth, der er managing partner i kapitalforvalteren Institutional Investment Partners (IIP), handler ledelse ikke om at undgå modstand. Det handler om at kunne stå i den. Hendes personlige soundtrack, “Ain’t No Mountain High Enough”, er både en hyldest og en peptalk til store ambitioner. Det fortæller hun mere om i denne episode af Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere deler deres syn på lederskab gennem musikken. Lyt med og hør også hvad Chaka Khan og Tina Turner bidrager med på Maria Hjorths playliste. Gæst: Maria Hjorth, managing partner i Institutional Investment Partners (IIP). Vært: Mette Højen. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: VP Securities/PRSee omnystudio.com/listener for privacy information.
ISS-topchef Kasper Fangel, der står i spidsen for mere end 320.000 medarbejdere på verdensplan, finder inspiration til sin ledelsesfilosofi hos en måske uventet kilde - nemlig den nordjyske sanger og satiriker Niels Hausgaard. For sangen “Blomsten er rød” minder ham om, hvad der går tabt, når alle skal være ens. Det uddyber han i denne episode af Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere deler deres syn på lederskab gennem musikken. Lyt med og hør, hvorfor både Ed Sheeran og The Beatles også har fundet vej til Kasper Fangels playliste. Gæst: Kasper Fangel, adm. direktør i ISS. Vært: Mette Højen Wiik. Podcastredaktør: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kan Taylor Swifts musik sige noget om at stå i spidsen for DR? Det kan du blive klogere på i Finans’ nye podcast Topchefernes Playliste, hvor Bjarne Corydon fortæller, hvorfor popfænomenets musik rammer noget essentielt i ham som menneske og leder. Sammen med vært Mette Højen Wiik folder han strategier og personlige refleksioner ud om lederskab i en af Danmarks vigtigste kulturinstitutioner – alt sammen bakket op af et liveband, der spiller numre fra Bjarne Corydons egen playliste. Topchefernes Playliste er en ny podcastserie fra Finans, hvor en række af Danmarks mest fremtrædende erhvervsfolk fortæller om deres syn på lederskab gennem musikkens øjne. Første episode af den nye podcast er optaget live i Boghallen i JP/Politikens Hus fredag den 14. november foran et begejstret publikum. Podcasten udkommer hver anden tirsdag de kommende måneder. Gæst: Bjarne Corydon, generaldirektør i DR. Vært: Mette Højen Wiik. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: Thomas Lekfeldt.See omnystudio.com/listener for privacy information.







