DiscoverTraume & Livet Efter
Traume & Livet Efter
Claim Ownership

Traume & Livet Efter

Author: Traumeoglivetefter

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

I Traume og Livet Efter dykker vi ned i, hvordan traumer sætter sig i krop, sind og relationer – og i det, der kan støtte heling.

Jeanette Nothorius og Luna Berlin taler åbent om traumer, sorg, nervesystemet og de spor, traumatiske hændelse efterlader.

Gennem personlige fortællinger, refleksioner og faglig indsigt undersøger vi, hvordan man kan finde ro, mening og livskraft igen – også når livet har slået dybe sprækker.
7 Episodes
Reverse
Stine · Sorgens ørken

Stine · Sorgens ørken

2026-03-0301:16:43

Den ene dag skrev de sammen om fødselsdagsgaver, den næste morgen ringede telefonen om at søsteren er død uden varsel.I dette afsnit deler Stine sin fortælling om at miste sin lillesøster Anita Maria natten over. Vi taler om den grå ørken af sorg. Om at fungere udadtil og bryde sammen indeni.Om skyld, skam og tanken om ikke selv at ville være her mere.Om identitet, relationer og det at miste den, der kendte én allerbedst.Og om langsomt at finde en måde at leve på, med et hul, der aldrig forsvinder.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af pludseligt dødsfald, intens sorg og selvmordstanker, som kan virke triggende.Lyt med omtanke.
Det, der først blev spejlet som noget særligt, næsten som en gave, udviklede sig gradvist til noget, hun ikke længere kunne kontrollere.Asá fortæller om en periode i sit liv, hvor hendes sanser ændrede sig, og virkeligheden begyndte at føles anderledes.Billeder opstod, fokus forsvandt, og mørket fulgte med.Vi taler om at bevæge sig fra at blive kaldt “speciel” til at møde psykiatriens sprog, få diagnosen skizofreni og om livet efter – uden valg af medicinsk behandling.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af psykotiske symptomer, indtagelse af svampe, angst og depression, som kan virke triggende.Lyt med omtanke.
Hvornår opdager man, at ens grænser er blevet flyttet?I dette afsnit deler Rose sin historie om et forhold, der begyndte med kærlighed - men udviklede sig til både psykisk og fysisk vold.Det startede ikke med slag.Det startede med små forskydninger. Små kommentarer. Små undskyldninger. Små kompromiser.Vi taler om manipulation, kontrol og gaslighting. Om hvordan et nervesystem langsomt vænner sig til utryghed. Og om hvor svært det kan være at se volden, når den vokser frem lidt ad gangen.Det her er en fortælling om at miste sig selv – og om langsomt at tage sin grænse tilbage.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af psykisk og fysisk vold i nære relationer, herunder vold mod en kvinde, og kan virke voldsomt og triggende.Lyt med omtanke og tag pauser, hvis du har brug for det.
I dette afsnit deler Luna sin personlige fortælling om at blive mor til et spædbarn, der blev udsat for vold. Det er en fortælling om chok, magtesløshed og den altomfattende kamp for at beskytte sit barn, mens traumet stadig er levende i kroppen.Afsnittet giver et sjældent indblik i, hvordan vold mod et barn også bliver et traume for forælderen og hvordan skyld, vrede og sorg kan eksistere side om side.⚠️ Indholdsadvarsel:Afsnittet indeholder beskrivelser af vold mod et spædbarn og kan virke meget voldsomt og triggende.Lyt med omtanke og tag pauser, hvis du har brug for det.
I Part 2 fortsætter Jeanette sin fortælling om at miste sin mor til selvmord, og om alt det, der følger efter, når livet ikke bare går videre, men forandres for altid.Vi går tilbage og ser på Jeanettes barndom og den familiehistorie, der lå før hendes mor blev syg. Vi taler om at vokse op med misbrug, utryghed og vold i hjemmet, og om hvordan et barns overlevelse og loyalitet kan sætte sig i kroppen og nervesystemet langt ind i voksenlivet.Herefter følger vi Jeanette i årene efter tabet: graviditeten, krisen, følelsen af at stå alene, og de efterreaktioner, der kom i kroppen og psyken. Jeanette deler ærligt om skyld, angst, mareridt og hvordan stress kan føles som fare, selv når livet “bare” kræver noget af én.Men afsnittet handler også om vejen videre, uden forskønnelse. Jeanette fortæller, hvordan hun begyndte at søge viden og redskaber, fordi hun havde et mål: aldrig at ende i en depression igen. Hun valgte at uddanne sig og bygge et fundament af selvhjælp gennem bevægelse, kost, sundhed og mental træning. I dag arbejder hun professionelt med netop det, hun selv havde brug for: at forstå kroppen, psyken og nervesystemet, og lære at regulere, når det hele larmer.Vi taler om, hvad der har hjulpet i praksis: styrketræning, lange gåture, yoga, meditation, vejrtrækning og det at finde mennesker, der kan rumme historien uden at gøre hende til et offer.Til sidst samler vi op med konkrete råd til mennesker i lignende situationer og til pårørende.⚠️ Trigger warning:Afsnittet indeholder samtaler om selvmord, vold i hjemmet, psykisk belastning og sorg. Lyt med omtanke, og pas på dig selv undervejs.
I dette afsnit fortæller Jeanette sin historie om dagene op til sin mors selvmord.En fortælling, der begynder med bekymring og håb. Men som udvikler sig til en kamp for at få hjælp i et system, der ikke formår at gribe ind.Jeanette tager lytteren med ind i optakten til selvmordet, i forsøget på at redde sin mor og i mødet med et system, hvor ansvar og handling ofte glider ud mellem hænderne. Afsnittet følger forløbet, som det blev levet, uden forskønnelse.Samtidig følger vi, hvad der sker med Jeanette selv i denne periode. Hun er gravid, bliver psykisk belastet af situationen og må selv have hjælp for at kunne stå i det, der sker.Fortællingen fortsætter i Part 2, som udkommer torsdag.⚠️ Trigger warning:Dette afsnit indeholder beskrivelser og samtaler om selvmord og psykisk belastning og kan være følelsesmæssigt belastende. Lyt med omtanke, og pas på dig selv undervejs.I slutningen af afsnittet henviser vi til hjælpetilbud og støttemuligheder.
Et traume er ikke det, der er sket med os.Et traume er det, der sker inden i os som følge af en overvældende hændelse.I dette første afsnit fortæller vi, hvorfor vi har skabt podcasten Traume og Livet efter, og hvad du som lytter kan forvente.Podcasten er et ærligt rum for smerte, healing og håb.Her deler vi personlige fortællinger og faglige perspektiver på traumer, efterreaktioner og livet bagefter. Vi taler om vold, tab, svigt, sorg og chok, men også om overlevelse, ansvar og de veje, mennesker finder videre.I dette afsnit:– præsenterer vi os selv som værter– taler om, hvad traumer er og hvad de ikke er– fortæller, hvordan traumer kan sætte sig i krop, psyke og nervesystem– deler, hvorfor det er vigtigt for os at skabe et trygt og ansvarligt rumI de kommende afsnit deler vi først vores egne historier og senere inviterer vi gæster ind, som har oplevet traumatiske hændelser og vil fortælle, hvad der har hjulpet dem videre.Du er ikke alene.
Comments