Domino Effekten

Anders Høeg Nissen interviewer Søren Bjørn-Hansen og Sofie Mohanty Hviid om hvordan Domino Effekten blev til, og spørger Daniel Assam og Divya Brinch-Petersen om hvad de vil sige til nutidens danskere, hvis de fik chancen.

Den danske natur er i en sørgelig forfatning, og de færreste danskere forstår, hvad vi er ved at miste. Mange arter er truet på grund af klimaforandringer. Og det går stærkere, end alle havde frygtet. Et sygdomsudbrud blandt bøgetræerne i 2031 bliver den dominobrik, der for alvor sætter gang i en naturrevolution. Revolutionen kommer til at påvirke Grundloven, skolesystemet og hele den måde, mennesker eksisterer i verden. 

I slutningen af 2020'erne breder sig en erkendelse af, at den måde vi håndterer boligsituationen på i Danmark, ikke er bæredygtig. I næsten 100 år har løsningen på en øget centralisering været at bygge mere og mere. Men den nye økonomiske og politiske virkelighed bliver i 2030'erne grobund for en national bevægelse, der vil gøre op med den lineære tankegang. For en kortlægning viser, at der er rigeligt med bygninger til alle. Vi bruger dem bare ikke. Den erkendelse bliver startskuddet til en guldalder for nøjsomhed og ideen om, at man ikke nødvendigvis bliver gladere af at bo helt isoleret på flere hundrede kvadratmeter.

I 2030'erne bliver det tydeligt, at vores bilafhængighed er blevet et misbrug, som har store negative konsekvenser for vores land og for vores fælles fremtid. Bilen har skabt et samfund, som er enormt svært at gøre bæredygtigt. Et centraliseret samfund hvor vi klumper os sammen, mens store dele af landet sygner hen. Men samtidigt transporterer vi os mere og mere i bil - både langt og ofte. Men dominobrikkerne fra årene inden vælter endnu en stor brik. For den økonomiske virkelighed og nyt politisk mod betyder, at vi tør tage slippe rattet og bevæge os ind i en fremtid, hvor vi måske slet ikke har brug for så mange veje.