Meget Dramatisk

Den succesfulde serie Fleabag af den engelske skuespiller og dramatiker Phoebe Waller-Bridge startede som et skuespil. Stykket havde premiere på Edinburgh Festival Fringe i august 2013 som monolog og har siden spillet både i London og New York. Det er det britiske teaterkompagni DryWrite, der stod bag. DryWrite arbejder med udvikling af dramatiske tekster og har især fokuseret på hvad, der er sjovt i forhold til publikum.I dette afsnit af Meget dramatisk stiller vi skarpt på teaterteksten Fleabag og hvordan man skriver et sjovt skuespil. Det kan faktisk være lidt af et tabu at tale om. Og kan man være elegant i sin måde at strukturere sin tekst? Vi bevæger os fra Plautus over Holberg til Line Knutzon for at blive klogere på det komiske.Undervejs taler vi om den Svenska Humorföreningens 2-ugers model til at få få mere humor ind i livetHvis du får lyst til at læse Fleabag, kan den bestilles via Det Kgl. Bibliotek. Man kan også streame teaterforestillingen på National Theatre at home.Vi henviser til Holbergs Just Justesens betænkning over komedier (1723), Henri Bergsons Latteren (1900) og Alenka Zupančičs The Odd One In. On Comedy (2008). This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.megetdramatisk.dk

Den 12. maj 1922 havde balletpantomimen Scaramouche urpremiere på Det Kgl. Teater. Musikken var skrevet af Jean Sibelius (1865-1957). Teksten, der lå bag koreograf Emilie Walboms (1858-1932) trin var skrevet af dramatiker og manuskriptforfatter Poul Knudsen (1889-1973) og iscenesat af skuespiller og instruktør Johannes Poulsen (1881-1938). Kay Nielsen (1886-1957) havde lavet scenografien, og i hovedrollerne som Leilon og Blondeleine var Svend Methling (1891-1977) og Lillibil Ibsen (1899-1989).Stykket handler om kvindelig lyst og hvor farlig den er: den ender med død og vanvid.Teksten bag dansen og musikken er lidt utraditionelt skrevet som et fuldt manuskript. Vi taler om hvordan spor i kroppenes viden aktiveres i mødet med at åbne en tekst op, hvor man ikke kan vide, hvad der er blevet sagt, mimet og danset på scenen.Får man lyst til læse stykket Scaramouche, kan det læses her. Sibelius originale partitur er bevaret på Det Kgl. Bibliotek og bestilles til læsesal her.Vil man gerne læse nogle af August Bournonvilles balletlibrettoer, kan de digitaliserede versioner ses her. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.megetdramatisk.dk

Antigone spillede dette forår fire steder i New York. Det har fået os til at læse Sofokles værk fra ca. 442 f.v.t., men også se nærmere på Jean Anouilhs version fra 1944 og Bertolt Brechts Antigone Modell fra 1948. Hvad er det med teksten, der gør at den er oppe i tiden, og er det egentlig en scenisk klassiker i dansk sammenhæng? Den blev første gang opført i 1894 på Det Kgl. Teater.Vi omtaler også de fire nyeste danske oversættelser af Sofokles Antigone:1977 Otto Foss1983 Eva Sprogøe2004 Otto Steen Due2019 Marcel Lysgaard LechThor Langes version 1893 kan læses digitalt hos Det Kgl. Bibliotek https://www.kb.dk/e-mat/dod/130009873601-bw.pdfHvis du får lyst til at lytte til Sam Besekows radioteater version af Jean Anouilhs Antigone, så ligger det i Det Kgl. Biblioteks DR arkiv: https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:3aef8f82-8184-42ad-af4f-2095eddce641 Denne version havde oprindelig premiere 19. Februar 1960.Opsætningen af Sofokles Antigone i Friluftsteatret i Dyrehaven i 1911 blev fotograferet af Holger Damgaard og er bevaret hos Det Kgl. Bibliotek:https://digitalesamlinger.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1962037/da/ This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.megetdramatisk.dk

I 1891 udgav Frank Wedekind (1864-1918) Vårbrud (orig. Frühlings erwachen) som han kaldte en barnetragedie. Den handler om en gruppe unge, hvis drifter er vakt, men hvor hverken undervisningssystem eller hovedparten af forældrene klæder dem på til voksenlivet. Det ender med at den unge Wendla forbløder af en fejlslagen abort hendes mor får igangsat og at drengen Melchior tager sit eget liv, da han ikke kan rykke op i næste klasse.Stykket havde urpremiere 20. november 1906 på Berliner Kammerspiel i Max Reinhardts iscenesættelse. Det blev Wedekinds gemmebrud. Stykket findes i et utal af variationer, fordi det er blevet heftigt censureret pga. sin skildring af unge og lyst.Stykket havde dansk premiere 27. Marts 1915 på Alexandrateatret (I dag Betty Nansen teatret) i Sven Langes oversættelse. Hør hvordan slag blev forvandlet til kys og et spøgelse ikke fik lov til at slutte stykket af.Her kan du læse med:Den tyske fulde tekst fra 1891: HerDen første danske oversættelse af Sven Lange til Alexandrateatret fra 1915: Her (håndskrevet) og teateragenturets version: Her. Tage Hinds oversættelse til Aalborg teater fra 1975: Her Simon Bobergs bearbejdning til Mungo Park fra 2003: Her Fini Henriques partitur til Alexandrateatrets opsætning i 1915: HerBBC’s lydbogsversion af Spring Awakening på Libby: herEngelsk ebogsversion på Ibooks: her This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.megetdramatisk.dk

Da Indenfor murene havde premiere 23. marts 1912 på Det Kgl. Teater havde en ny dansksproget klassiker set dagens lys. I 2006 blev værket optaget i Kulturkanonen. Men modsat flere af de øvrige dramatikere på kanonlisten er det udelukkende dette af Henri Nathansens (1868-1944) værker, der stadig opføres.Dramatiker Anna Bro og teaterforsker og dramaturg Anna Lawaetz kigger i dette afsnit af Meget dramatisk på Indenfor murene, for at forstå, hvad det særlige ved netop dette værk er.Hvis man får lyst til at læse stykket, kan det læses online hos Det Kgl. Bibliotek. Derudover kan man også læse Morten Kirkskovs (f. 1963) nænsomt reviderede version, der netop har spillet på Det Kgl. Teater. Nathansen satte selv stykket iscene. Hvis man vil have en ide om, hvordan det så ud, kan man kigge i Holger Damgaards titusinde teaterbilleder fra perioden 1909-1940 der også findes digitaliseret på Det Kgl. Bibliotek.Endelig anbefaler vi at man prøver at læse Henri Nathansens Affæren fra 1913 højt sammen i en kaffepause. Særligt hvis man arbejder på et offentligt kontor. Den blev kun opført tre gange på Det Kgl. Teater og er en kritik af offentlig forvaltning af magt med en kærlighedsaffære som motor for fortællingen. Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret den.Læs mere om de skiftende opførelsespraksisser her - Herre - Lad mit barn blive lykkeligt! Sådan lyder mor Esthers berømte sidste replik i Indenfor murene. Og måske er det i virkeligheden alle forældres bøn. Her ses hun med sin datter, Esther i armene. Foto: Ca. 1930. Holger Damgaard, Det Kongelige Biblioteks billedsamling. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.megetdramatisk.dk