DiscoverDet Fleksible Arbejdsliv
Det Fleksible Arbejdsliv
Claim Ownership

Det Fleksible Arbejdsliv

Author: Lotte Stjerne

Subscribed: 1Played: 0
Share

Description

De fleste af os er opdraget til, at et rigtigt arbejde fylder præcis 37 timer om ugen. Men hvad gør du, når du drømmer om noget helt andet – og du gang på gang har scrollet igennem Jobindex uden at finde ét eneste deltidsjob, du har lyst til at søge?



Velkommen til Det fleksible arbejdsliv. Mit navn er Lotte Stjerne. Jeg er arbejdslivsdesigner og vært her på podcasten, hvor vi dykker ned i det store skift, som mange overvejer lige nu, nemlig: Fra at lede efter det perfekte job til selv at skabe et meningsfuldt arbejdsliv med forskellige jobs, opgaver og projekter.



I podcasten taler jeg med eksperter og folk, der allerede har knækket koden til at skabe et fleksibelt arbejdsliv. Er du klar til at redesigne dit eget arbejdsliv? Så er du landet det helt rigtige sted.

5 Episodes
Reverse
Hvordan får vi et arbejdsliv, der passer bedre til det liv, vi faktisk lever?I denne episode har jeg besøg af Betina Liliendal til en samtale om livsfaser, fleksibilitet og alt det, der sker i et arbejdsliv, som sjældent følger en lige linje.Betina er rådgiver, forfatter og medforfatter til bogen Ikke kun ét arbejdsliv, og i episoden taler vi om, hvorfor det giver mindre og mindre mening at se arbejdslivet som en fast plan med uddannelse, job, mere ansvar og pension til sidst.Vi taler blandt andet om:– hvordan livet og arbejdslivet hele tiden påvirker hinanden– hvorfor flere mennesker kommer i klemme i et arbejdsmarked, der stadig er bygget til en anden tid– hvad livsfaser betyder for vores behov, energi og arbejdsliv– hvorfor fleksibilitet ikke er kaos, men kræver mod, rammer og nye måder at tænke på– hvad de liminale rum er – altså de tomrum, hvor man er på vej fra noget til noget andet– hvorfor man godt kan være i transition, selvom man stadig passer sit arbejde– hvordan arbejdspladser kan blive bedre til at se hele mennesker i stedet for bare at se funktionerDet her er en episode til dig, der kan mærke, at dit arbejdsliv ikke helt passer til den fase, du står i lige nu – eller til dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe et arbejdsmarked med mere plads til virkelige liv.Jeg håber, du bliver inspireret til at stille spørgsmålet:Hvordan kan arbejdslivet passe bedre til livet – og ikke omvendt?Rigtig god lyttelyst.Vh. Lotte
Hvad har god ledelse, god selvledelse og rockmusik med dit karriereskift at gøre?I denne episode har jeg besøg af Flemming Dybbøl, som blandt andet er tidligere kommerciel direktør for Smukfest og forfatter til bogen Rock Your Business - Få dit team til at spille samme melodi.Flemming har det, jeg vil kalde en patchworkkarriere. Han har været elektriker, installatør, salgschef, kommerciel direktør, festivalmenneske, direktør, forfatter, foredragsholder og selvstændig. I dag har han sat sit arbejdsliv sammen af flere forskellige opgaver, roller og projekter.I samtalen taler vi om, hvordan du kan finde modet til at gøre noget andet, hvis dit arbejdsliv ikke længere passer til dig.Vi taler blandt andet om:hvorfor du ikke skal vente, til alting er perfekthvordan små “mis-takes” kan hjælpe dig viderehvorfor 80 procent ofte er godt nokhvordan du tester en ny vej, før du springer helthvorfor frihed kræver disciplinhvordan du finder dit “band” og dine menneskerhvorfor du ikke behøver lave en kæmpe u-vending for at skabe et nyt arbejdslivDet her er en episode til dig, der overvejer et karriereskift, men som gerne vil gøre det på en måde, hvor du stadig har ro på økonomien, hverdagen og mavefornemmelsen.Jeg håber, du bliver inspireret til at tage det første skridt - også selvom det ikke er perfekt.Rigtig god lyttelyst.Vh. Lotte
Hvem har egentlig bestemt, at det rigtige er at arbejde 37 timer om ugen?I den allerførste episode af Det fleksible arbejdsliv har jeg besøg af Karin Liltorp til en samtale om frihed, mening og vores meget faste forestilling om, hvordan et “rigtigt” arbejdsliv ser ud.Karin har selv haft mange forskellige arbejdsliv: ph.d. i kemi, mange år i medicinalindustrien, selvstændig konsulent, tidligere folketingspolitiker - og nu stifter af Foreningen for Det Fleksible Arbejdsliv.Vi taler om, hvorfor 37-timersugen er blevet så stærk en norm, hvordan man kan være både ambitiøs og have brug for mere fleksibilitet, og hvorfor virksomheder skal blive bedre til at tænke i opgaver frem for faste stillinger.Vi taler også om, hvad du selv kan gøre, hvis du drømmer om et mere fleksibelt arbejdsliv, uden nødvendigvis at sige op i morgen eller starte helt forfra.Jeg håber, du bliver inspireret til at stille spørgsmålet:Hvordan kunne dit arbejdsliv passe bedre til dit liv?Rigtig god lyttelyst.Vh. Lotte
Lyt med fra maj 2026, når Det Fleksible Arbejdsliv går i luften.Podcasten er til dig, der ikke kan eller vil arbejde 37 timer om ugen — og giver masser af inspiration til, hvordan du kan skrue dit arbejdsliv sammen på en langt mere fleksibel måde.Abonnér med det samme, så får du besked, når de første tre episoder lander.
Lyt med fra maj 2026, når Det Fleksible Arbejdsliv går i luften. Podcasten er til dig, der ikke kan eller vil arbejde 37 timer om ugen — og giver masser af inspiration til, hvordan du kan skrue dit arbejdsliv sammen på en langt mere fleksibel måde. Abonnér med det samme, så får du besked, når de første tre episoder lander.
Comments 
loading