Discover
Flokdynamik
Flokdynamik
Author: Desirae Rasmussen og Helle Knudsen
Subscribed: 5Played: 54Subscribe
Share
© Desirae Rasmussen og Helle Knudsen
Description
Velkommen til Flokdynamik – en podcast om heste, mennesker og alt det, der sker imellem os i hverdagen.
Helle og Des inviterer dig med ind i deres arbejde med hesteadfærd, folddesign, daglig management og træning – set gennem et etologisk blik og med respekt for både hestens behov og menneskets virkelighed. Vi taler om det, der faktisk fylder: relationer, rutiner, konflikter, misforståelser, små gennembrud – og de valg, vi træffer, når vi vil skabe bedre rammer for vores heste.
Lær mere om vores platform på www.flokdynamik.dk
Helle og Des inviterer dig med ind i deres arbejde med hesteadfærd, folddesign, daglig management og træning – set gennem et etologisk blik og med respekt for både hestens behov og menneskets virkelighed. Vi taler om det, der faktisk fylder: relationer, rutiner, konflikter, misforståelser, små gennembrud – og de valg, vi træffer, når vi vil skabe bedre rammer for vores heste.
Lær mere om vores platform på www.flokdynamik.dk
34 Episodes
Reverse
Er hun bare en sur hoppe, eller er der mere bag hendes adfærd?I denne episode tager Helle og Des en snak om hopper, deres naturlige adfærd, reproduktion og de forventninger, vi mennesker har til dem.Samtalen tager udgangspunkt i Des' hoppe Lyng, som gennem flere år har givet anledning til mange overvejelser. Lyng har altid været en hoppe, der tydeligt giver udtryk for sine meninger, men da hun fik mulighed for at indgå i en familiegruppe med føl, skete der noget, som fik os til at se hendes adfærd i et nyt lys.Vi snakker om, hvordan en hoppes sociale relationer, opvækst, brunst og reproduktive adfærd kan spille ind på hendes trivsel. Vi kommer også ind på de etiske overvejelser omkring at sætte en hoppe i fol, og hvorfor det bestemt ikke er løsningen for alle hopper.Det er en samtale om at være nysgerrig på årsagerne bag adfærd, i stedet for blot at acceptere, at hopper er sure, hysteriske eller besværlige.For måske er der meget mere til hoppens adfærd, end vi umiddelbart tror.
I dette tredje afsnit om Paco fortsætter Helle og Des fortællingen om en flokintegration, der blev langt mere kompliceret, end vi havde forestillet os.Sidst sluttede vi med, at den ældre vallak Jazz var blevet halt efter konflikterne med Paco. Denne gang fortæller vi om de næste beslutninger, hvor Jazz og Cool bliver flyttet til en anden ejendom for at få ro, men hvor vi hurtigt opdager, at det heller ikke nødvendigvis er den rigtige løsning.Vi snakker om Jazz' stærke tilknytning til sin flok, Selinas tydelige præferencer, Pacos adfærd og de mange overvejelser, der følger med, når vi forsøger at skabe de bedste rammer for alle hestene.Undervejs kommer vi også ind på, hvordan vores egne følelser kan påvirke de beslutninger, vi træffer, hvorfor det er vigtigt at observere hele flokken frem for kun den hest, der skaber mest opmærksomhed, og hvordan vi nogle gange kan komme til at blande os så meget, at vi gør situationen mere kompliceret.Vi fortæller også, hvor hestene endte, og hvad der skulle til, før der igen kom ro i flokken.På Flokdynamik-platformen deler vi desuden videoer fra forløbet med vores observationer og refleksioner.Besøg vores platform: www.flokdynamik.dk
I dette afsnit fortsætter Helle og Des historien om Paco og hans integration i flokken på Djurs Horse Park.I første afsnit fortalte vi om Pacos baggrund, vores overvejelser og den første sammenlukning. Denne gang tager vi jer med ind i de efterfølgende uger, hvor situationen bliver mere kompliceret, end vi først havde forventet.Vi snakker om de små signaler i flokken, Pacos interesse for hoppen Selina, dynamikken mellem Paco og den ældre vallak Jazz, og hvordan ændringer i relationerne begynder at påvirke hele flokken.Men afsnittet handler også om os som mennesker. Om hvor svært det kan være at forholde sig objektivt, når følelserne spiller ind, og hvordan en velment beslutning kan få konsekvenser, man ikke havde forudset.Det er en ærlig snak om flokadfærd, observation, management og de udfordringer, der følger med, når teori skal omsættes til praksis.På Flokdynamik-platformen deler vi desuden videoer fra forløbet, hvor vi gennemgår observationer og adfærd undervejs.
I dette afsnit er Helle og Des på Bornholm, hvor de har besøg i podcasten af Frija Kristiansen, som arbejder som hovbeskærer og er forperson for den nystiftede forening Sammen om hestene.Vi snakker om, hvordan det er at have hest på Bornholm, både de praktiske udfordringer ved at bo på en ø og de mange muligheder, naturen giver. Vi kommer også ind på den store interesse for Mountain Trail på Bornholm og ikke mindst, hvordan en lille gruppe engagerede hestefolk på kort tid har skabt en ny forening med fokus på fællesskab, vidensdeling og trivsel for både heste og mennesker.Det bliver en snak om samarbejde på tværs af discipliner, om at turde skabe noget nyt og om vigtigheden af en kultur, hvor vi hjælper hinanden frem for at konkurrere med eller kritisere hinanden.
I dette afsnit snakker Helle og Des om det at bruge sit faglige netværk – og hvorfor det kan være så vigtigt at få ekstra øjne på, også når man selv arbejder professionelt med heste. Samtalen tager udgangspunkt i Jazz, som er blevet 22 år, og hvor Helle havde brug for et “500.000 km eftersyn” hos dyrlægen for at sikre sig, at hun ikke stirrede sig blind på ham.Vi taler om sundhedstjek, smerte, seniorheste, livskvalitet og det svære i at vurdere en hest, man kender rigtig godt. For hvornår er noget alder? Hvornår er det smerte? Hvornår er det stress? Og hvornår har vi brug for, at en dyrlæge, tandlæge, foderkonsulent eller anden fagperson hjælper os med at se det, vi måske selv overser? Afsnittet er en opfordring til at bruge de dygtige mennesker omkring os – ikke kun når noget er akut, men også når vi har brug for rådgivning, refleksion og et mere klart blik.








