Rodfæste

I sidste afsnit fortalte jeg historien om de fire bjerge. Om at finde sin medicin og finde sin vej i verden.I dette afsnit deler jeg mine egne refleksioner over, hvad historien har vakt i mig – og hvad jeg har lært om min medicin – og det arbejde, der ligger deri.Det handler ikke bare om det demokratiske værtskab, som jeg har arbejdet med at udvikle de seneste år. Det handler om et endnu bredere værtskab, der kan hjælpe både mennesker og mere-end-menneskelige væsener med at knytte bånd til hinanden – og til selve det landskab, som de deler…Jeg kan varmt anbefale Vanessa Machado de Oliveira’s bog “Hospicing Modernity” hvor jeg først stødte på historien om de fire bjerge. Det er en udfordrende, men meget tankevækkende bog, som er svær at opsummere. Men grundlæggende handler den om at give redskaber, sprog og indsigt, der kan hjælpe os til at lære at møde verden med ydmyghed og ansvarlighed.Min bog hedder “Følelsen af demokrati” og består af seks historier, der hver især udforsker forskellige sider af demokratiets følelsesliv – den kropslige oplevelse af at engagere sig demokratisk – og bruge sin stemme i og med et fællesskab.Gennem de sidste år har jeg haft den store glæde at arbejde sammen med Paul Natorp, Kristin Birkeland og Morten Daus-Petersen fra Sager der Samler om at udvikle demokratisk værtskab som metode til at styrke hverdagsdemokratiet. Sager der Samler er et demokratihus i Aarhus, som jeg kun kan anbefale, at du tager hen og besøger, hvis du er i nærheden.En af de sager, der har hjemme hos Sager der Samler er Arternes Ambassadører, der arbejder for at give biodiversiteten en stærkere stemme i samfundsdebatten ved at være talspersoner for specifikke dyre-, plante- eller svampearter, der lever vildt i den danske natur. Citatet fra Wendell Berry om kærlighed og hengivenhed stammer fra hans “Jefferson Lecture” fra 2012 med titlen “It all turns on affection.”Citatet fra William Blake stammer fra hans bog “Jerusalem: Emanation of the Giant Albion” fra 1804 (som jeg på ingen måde kan påstå at have læst. Jeg har bare hørt lige denne godbid og tyvstjålet den).Citatet fra Adam Wilson med hans forklaring på, hvorfor han ikke længere kan tage imod betaling for det lammekød og den mad, han producerer, kommer fra hans nyhedsbrev “The Food Church” fra oktober 2023.Citatet fra Sharon Blackie stammer fra et fremragende interview i podcasten Forest of Thought (som jeg i øvrigt varmt kan anbefale).Citatet fra Martin Shaw om “at være en del af landskabet, der midlertidigt bevæger sig rundt i menneskeform” kommer fra dette nyhedsbrev. Citatet fra Tyson Yunkaporta kommer fra et interview i podcasten “The Mythic Masculine” fra november 2020.Citatet fra Zapatisterne (Ejército Zapatista de Liberación Nacional) kommer fra deres “Fjerde Erklæring fra Lacandón-junglen” fra januar 1996.Wendell Berry’s bemærkning om “den eneste sande og effektive “brugsmanual for rumskibet Jorden” stammer fra hans essay “The Work of Local Culture”. Den afsluttende sang hedder “Langebjerg”, og er skrevet af Andreas Lloyd med melodi af Sofie Marie Billekop. Sangen er indspillet og indsunget af Sofie Marie Billekop.Her er teksten:LangebjergLangebjerg Mægtig, bestandig Varm og forstandig Langebjerg Langebjerg Du har stået her i titusinde år Knejser stadig, trods tidernes sår Du skærmer alle os, som får din omsorg, varme og tryggere kår Dine vætter fylder landet med liv Her er du alle arters vært og viv Her får alle fuglene lyst til at bliv’ Her kan alle spirer vokse og giv’ Langebjerg Mægtig, bestandig Varm og forstandig Langebjerg Langebjerg Fra din top ser jeg både skov og hav Solen på sin rejse, lyn og tordenbrag Månen mellem skyernes lange drag Du taler sagte, men stiller dog krav I din favn kan jeg finde tiltrængt ro Hos dig kan jeg leve og bo Slå mine rødder, spire og gro Aldrig alene, altid mindst os-to Langebjerg Mægtig, bestandig Varm og forstandig Langebjerg Langebjerg Du er vor forfader og bedstemor Vi hylder dig med vores ydmyge kor Vi er så små og du er så stor Vi ærer dig med sang, gaver og ord Langebjerg Mægtig, bestandig Varm og forstandig Langebjerg LangebjergTak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.rodfaeste.dk

Dette er en historie om fire bjerge, der repræsenterer fire stadier af livet. Omdrejningspunktet for historien er hvordan du kan finde din medicin – de unikke gaver, som du har at give til verden. Og hvordan du kan lære at tilberede og bruge denne medicin til gavn og glæde for folk omkring dig. Historien blev oprindeligt fortalt af en Cree-ældre ved navn John Crier til forskeren Vanessa Machado de Oliveira i 2015. Sidenhen har Vanessa fået lov til at videreformidle historien, dels igennem “Gesturing Towards Decolonial Futures” – det indfødte forskerkollektiv, som hun er en del af. Dels i sin bog “Hospicing Modernity.”Og nu genfortæller jeg den her.Dette afsnit er baseret på et nyhedsbrev, som jeg sendte ud i marts 2024. Illustrationerne er lavet af Peter Schulz Schovsbo særligt til denne historie. Stor tak til Peter for at bidrage med disse tegninger.Den afsluttende sang hedder “Pilgrim” , og er skrevet og komponeret af Fin Greenall, også kendt som Fink. Sangen er her fortolket af bandet Place on Earth i forbindelse med TV-programmet X-Factor i 2018. Stor, stor tak til Place on Earth – Katrine Ørnfelt, Mille Hassenkam og Andreas Falch Kruse. Og til Jan Lagermand Lundme fra DR og Kristian Ladegaard Pedersen fra BLU – produktionsselskabet bag X-Factor – for at give deres tilladelse til, at jeg må bruge sangen her. Her er teksten:Pilgrim af FinkCome a long way, come a long way Come a long way Not to work it out As cold comfort wraps around you in the dark Come a long way Come a long way not to ask the question that’s been on your lips all the way Spit it out The words come out, yeah it’s already not as heavy as before Come a long way Come a long way Come a long way Come a long way Just to say Doesn’t matter when it mattered yesterday And tomorrow ain’t too far Come a long way From small beginnings Come a long way From small beginnings Come big endingsTak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.rodfaeste.dk

Efter jeg er blevet syg, er der flere og flere, der siger, at de vil bede for mig. Eller at de sender tanker eller god energi i min retning. De kæmper lidt med ordene, men intentionen er der. Det viser det mærkelige rum, som bøn og tro indtager i vores kultur i dag. Jeg har altid haft det svært med organiseret religion. Men gennem de senere år har jeg fundet min egen tro. Jeg har stykket den sammen, som en suppe lavet af ting, der har ligget bagerst i køleskabet, og nu trænger til at blive brugt.I dette afsnit fortæller jeg lidt om den gryderet af forskellige rester og stumper, som min tro af gjort af.Dette afsnit bygger på en morgensamling, som jeg holdt på Jyderup Højskole i foråret 2021.Efterhånden som min sygdom udvikler sig, har jeg mistet lungekapacitet og stemmekraft. Det smitter af på denne optagelse. Jeg håber dog, at det er til at holde ud at høre på.Jeg hørte Niels Lyngsø fortælle om intention og bøn til seminaret “Sangens Kraft” på Vartov d. 3. september 2026. Historiefortælleren Martin Shaw spørger ofte sine elever “I hvis tempel tjener du?”Billedet med at sammenstykke sin tro af gamle rester fra bagerst i køleskabet kommer fra digteren John Paul Davis’ digt Epigenetics fra samlingen Climbing a Burning Rope fra 2024.Kvækernes engelske hjemmeside rummer en god introduktion til deres værdier og praksis.Citatet fra Alan Watts kan blandt findes i denne utroligt peppy video. Jeg kan igen kun anbefale Robin Wall Kimmerers Braiding Sweetgrass.Den bedste, mest praktiske og konkrete introduktion til Nordisk Animisme er nok Anette Høsts bog Jorden Synger.Du kan høre Asgeir Trausti’s udgave af Hljóða Nótt her.Den afsluttende sang hedder “Kære Jord”, og er skrevet af Andreas Lloyd med melodi af Sofie Marie Billekop. Sangen er indspillet og indsunget af Sofie Marie Billekop.Her er teksten: Kære Jord Kære Jord, nu bli’r du atter grøn Rødder drikker fra livets brønd Knopper, blade lyser skoven op Alle deler vi den samme krop Vender sig mod solen Varme Jord, vi deler åndedræt når vi ligger i din sommernat Dufte, stemmer før dagen gryr Af den samme tråd vi alle syr Spiser himlens lys Hellig Jord, lyt nu til vores bøn Påkalder dig, både datter og søn Takker for alt, hvad du har givet os Overvinder vores unge trods Frugter falder ned Mørke Jord, stilheden sænker sig falmer, visner, frosten låser dig En dag løsnes vi fra dit bånd Forfædre bli’r vi i fælles ånd Men ikke endnu Nej, ikke helt endnuTak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.rodfaeste.dk

En af de bærende modeller for, hvordan vi forstår menneskelige behov, blev udviklet efter et 6-ugers feltarbejde hos Siksika-Blackfoot-stammen i sommeren 1938. Men hidtil har vi kun hørt om resultatet – teorien og modellen – og ikke om, samfundet og kulturen, der rent faktisk inspirerede den.For det viser sig, at Siksika’ernes egen forståelse af deres behov, og den måde de indrettede deres samfund på, på mange måder står i fuldstændig modsætning til den model, som Abraham Maslow udviklede. I dette afsnit af Rodfæste fortæller jeg historien om hans feltarbejde, og om det fletværk af menneskelige behov, som han mødte hos Siksikaerne (og som han mente lå for langt fra vores vestlige kultur til, at han kunne bygge en universal model om menneskelige behov på den).Dette afsnit bygger til dels på et Rodfæste-nyhedsbreve ved navn “Demokratiets Behovshierarki” fra d. 15. januar 2024. Jeg kendte slet ikke til historien om Abraham Maslows feltarbejde hos Siksikaerne, før jeg stødte på denne artikel af aktivisten og iværksætteren Teju Ravilochan, der er dykket dybt ned i hele historien, og udfolder den nye, indfødte kritik af Maslows behovsmodel.Maslow beskriver sin behovsmodel og sin definition af selvaktualisering i sin videnskabelige artikel “A theory of human motivation” i tidsskriftet Psychological Review fra 1943. Ryan Heavy Head præsenterer sin kritik af Maslow i en forelæsning, der kan findes i Blackfoot Digital Library.Citatet fra Dana Arviso kommer fra Edgar Villanueva’s bog “Decolonizing Wealth”, som Teju Ravilochan citerer i sin artikel.Cindy Blackstock beskriver sin alternative behovsmodel i artiklen “The Emergence of the Breath of Life Theory” i Journal of Social Work Values and Ethics.Citatet fra Tyson Yunkaporta kommer fra side 15 i hans bog ”Right Story, Wrong Story” Den afsluttende sang hedder “Owl Dance”– sunget og spillet af Siksika Ramblers live til en Pow-wow i slut-1990erne. Stor tak til høvding Samuel Crowfoot fra Siksika Nation, der har givet mig tilladelse til at bruge sangen her. Som han siger: “Disse sange er blevet optaget, så hele menneskeheden kan blive rørt af dem!”Tak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.rodfaeste.dk

Hayao Miyazaki’s film Prinsesse Mononoke er et komplekst eventyr, hvor mennesker og ånder mødes og strides. Men Miyazaki siger selv, at historiens sande hovedperson er skoven, historien finder sted i: Den skov, der har levet i alle japaneres hjerter siden oldgamle dage.For selvom Japan nu er et af de mest højteknologiske og industrialiserede lande i verden, så ligger tilknytningen til landskabet stadig lige under overfladen. Med Shinto – den oprindelige, indfødte religion i Japan – er landet fyldt med templer, altre, ceremonier, traditioner. Det er ikke bare gamle sagn. Det er levet hverdagsliv.I Danmark ligger vores animistiske traditioner meget dybere begravet. De har overlevet i folketroen, i myterne, og i sproget – som sølverne svampetråde i undergrunden af vores fælles ubevidste. Der er stadig en skov i vore hjerter. Og selvom den ikke længere dækker vores bakker og dale, så kan den vækkes til live igen.Det handler dette afsnit af Rodfæste om.***Dette afsnit af Rodfæste er baseret på nyhedsbrevet “Skoven i vore hjerter”, som jeg udgav d. 21. oktober 2024.Du kan se Prinsesse Mononoke ganske gratis på Filmstriben.dk.Citaterne fra Hayao Miyazaki kommer fra dette interview om arbejdsprocessen omkring Prinsesse Mononoke.Du kan læse mere om Rune Hjarnø Rasmussen og hans arbejde med nordisk animisme på hans hjemmeside Nordicanimism.com.Rune fortæller også om Ragnarok-myten og Ask Yggdrasil og meget mere i afsnit 10 af Danmarks Naturfredningsforening glimrende nye podcast Livets Kilde.Jeg stødte først på begrebet biofoni og optagelsen af “Kvinder samler svampe” i BBCs science fiction-podcast-serie Forest 404. Det er en enormt vel-tilrettelagt fortælling fra en fjern fremtid, hvor livets balance er slået helt i stykker (og dog. Ikke alt er tabt, for noget lever videre – i glemte sprækker. Life finds a way).Det jeg især godt kan lide ved serien er, at hvert afsnit er delt i tre: Dels selve historien, der fortælles, dels et interview bagom nogle af de idéer, der udfoldes i historien, dels et lydbillede, der vækker historie og idéer til live på en helt tredje og overraskende måde. I forbindelse med det første afsnit er der et glimrende, kort interview med musikeren Cosmo Sheldrake, der fortæller om biofoni, “Kvinder samler svampe” og om, hvordan menneskeskabt lydforurening påvirker livets kredsløb omkring os.Citatet fra Cosmos bror Merlin Sheldrake kommer fra dette indlæg fra nyhedsbrevet Full of Noises.***Den afsluttende sang hedder “Kvinder samler svampe” – og kan findes på pladen The Music Of The Bayaka: Volume I – sammen med mange andre af Louis Sarno’s optagelser fra Bayaka-folket.Stor og dybfølt tak til Bernie Krause og hans forlag Wild Sanctuary for at give mig tilladelse til at bruge optagelsen i sin fulde længde her. Jeg kan varmt anbefale at gå udforskning i deres store katalog af optagelser af biofoniske lydbilleder fra hele verden.***Tak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.rodfaeste.dk