Discover
Hundenørderne
Hundenørderne
Author: Hundevelfærdscenteret
Subscribed: 0Played: 0Subscribe
Share
© Hundevelfærdscenteret
Description
Velkommen til Hundenørderne, Hundevelfærdscenterets helt egen podcast.
Vi er Tanya Spedtsberg, Katrine Russell og Mie Bay.
Tre passionerede hundenørder med hver vores faglige baggrund inden for hundetræning, adfærd og velfærd.
Her dykker vi ned i hundenes verden med nysgerrighed, faglighed og hjertet på rette sted. Vi taler om adfærd, træning, relationer, følelser og hverdagens udfordringer, altid med fokus på etiske og evidensbaserede metoder.
Til dig, der gerne vil forstå din hund lidt bedre.
Stort velkommen til!
Vi er Tanya Spedtsberg, Katrine Russell og Mie Bay.
Tre passionerede hundenørder med hver vores faglige baggrund inden for hundetræning, adfærd og velfærd.
Her dykker vi ned i hundenes verden med nysgerrighed, faglighed og hjertet på rette sted. Vi taler om adfærd, træning, relationer, følelser og hverdagens udfordringer, altid med fokus på etiske og evidensbaserede metoder.
Til dig, der gerne vil forstå din hund lidt bedre.
Stort velkommen til!
12 Episodes
Reverse
EXTINCTION BURST, NÅR IGNORERING GØR ADFÆRDEN VÆRREHar du nogensinde fået at vide, at du bare skal ignorere din hund, når den gør, hopper op eller kræver opmærksomhed? Og har du så oplevet, at adfærden faktisk blev VÆRRE i stedet for at forsvinde?Så har du måske oplevet det, der på fagsprog hedder extinction burst!Når en adfærd, der tidligere har virket, pludselig ikke længere giver det forventede resultat, kan hunden reagere ved at prøve mere, hårdere eller på helt nye måder.Men hvorfor sker det egentlig? Og hvad betyder det for den måde, vi træner vores hunde på?I dette afsnit af Hundenørderne dykker vi ned i læringsteorien bag extinction burst og taler om, hvorfor ignorering af uønsket adfærd ikke nødvendigvis er så enkel eller hensigtsmæssig en strategi, som den ofte bliver fremstillet.Vi kommer blandt andet omkring frustration, forstærkningshistorik, udslettelse og shaping. Og så ser vi på, hvordan vi faktisk kan komme til at gøre en uønsket adfærd endnu mere vedholdende, når vi forsøger at ignorere den væk.For skal vi overhovedet forsøge at ignorere os ud af uønsket adfærd? Eller bør vi i langt højere grad fokusere på, hvorfor adfærden opstår, og hvad vi gerne vil lære hunden at gøre i stedet?Et afsnit for dig, der gerne vil forstå lidt mere af, hvad der foregår bag hundens adfærd, og hvorfor det ikke altid er så simpelt som bare at lade være med at reagere.Rigtig god lyttelyst!
JA ELLER NEJ? Spørgsmål fra lytterne, HVALPESPECIALSkal man lære sin hvalp tingene i en bestemt rækkefølge? Er der noget, hvalpen SKAL have lært inden en bestemt alder? Og er flere oplevelser altid lig med bedre socialisering?I har stillet spørgsmålene, og nu forsøger vi at svare!Vi har bedt jer lyttere om at sende os spørgsmål, der kan besvares med JA eller NEJ. Og hold nu op, hvor har I sendt mange gode spørgsmål ind!I dette afsnit af Hundenørderne tager vi hul på en ny serie, hvor vi dykker ned i jeres spørgsmål, ét tema ad gangen. Første tema er HVALPE.Vi taler blandt andet om socialisering, kritiske udviklingsperioder, fyrværkeri, trapper og om det egentlig er nødvendigt at lære sin hund at sitte og dække.Men kan man overhovedet svare entydigt JA eller NEJ, når det handler om hunde og deres adfærd?Det gør vi i hvert fald et forsøg på, selvom vi nok kommer til at nuancere svarene en lille smule undervejs!Rigtig god lyttelyst!
VORES YNDLINGSØVELSERHar du en øvelse, du vender tilbage til igen og igen?Den der lille øvelse, som måske ser ret simpel ud, men som på en eller anden måde ender med at kunne bruges i et hav af forskellige situationer?Det har vi i hvert fald!For når man har trænet hund i nogle år, får man efterhånden samlet en ret stor værktøjskasse af øvelser. Nogle er byggesten til noget større, nogle hjælper hunden gennem svære situationer, nogle skaber ro og forudsigelighed, og nogle gør bare hverdagen lidt lettere.Men så er der de øvelser, man bliver ved med at vende tilbage til.I dette afsnit af Hundenørderne åbner vi vores egne træningsværktøjskasser og deler nogle af de øvelser, vi hver især bruger allermest.Vi kommer blandt andet omkring 1-2-3-SNACK, spontane tjek-ind, små indkald i snor, vente-signaler, stopfløjt, miljøbelønninger, rolige observationer af triggere og start- og stopsignaler ved håndtering.Vi taler om, hvorfor netop de øvelser er blevet favoritter hos os, hvordan vi bruger dem i hverdagen, og hvordan en tilsyneladende helt enkel øvelse kan få mange forskellige funktioner alt efter situationen.Måske får du lyst til at føje en ny øvelse til din egen værktøjskasse, eller opdager, at en øvelse, du allerede kender, kan bruges til meget mere, end du egentlig havde tænkt.
ABC-MODELLENHunden gør ved vinduet, hopper op ad gæsterne, piver mens vi laver mad eller farer ud mod en anden hund på gåturen…Det er nemt at få øje på selve adfærden. Men hvorfor opstår den, og hvad er det egentlig, der får den til at blive ved?I dette afsnit af Hundenørderne dykker vi ned i ABC-modellen, et redskab til at analysere og forstå adfærd.A, hvad sker der lige inden?B, hvad gør hunden helt konkret?C, hvad sker der lige efter?Vi taler om forskellen på at observere og fortolke, om adfærdens funktion, og om hvorfor to hunde kan gøre præcis det samme af vidt forskellige årsager.For måske skal vi ikke kun spørge:Hvordan får jeg min hund til at stoppe med at gøre det her?Måske skal vi også spørge:Hvad skete der lige før? Hvad opnår eller undgår hunden gennem sin adfærd? Hvad sker der bagefter? Og kan vi ændre på det, der sker før eller efter, og dermed ændre sandsynligheden for, at adfærden opstår igen?For jo bedre vi bliver til at se på hele sammenhængen omkring en adfærd, jo bedre bliver vores muligheder også for at forstå hunden og vælge, hvad vi vil gøre ved det.
UDSTYR DER DELER VANDENEFlexliner, hundetøj, barnevogne, grimer, bure, mundkurve, seler, halsbånd og diverse former for anti-træk- og anti-gø-udstyr…Der findes hundeudstyr, som virkelig kan få følelserne frem hos hundefolk!Men er flexlinen virkelig så forfærdelig, som den nogle gange bliver gjort til? Er en hund i barnevogn blevet udsat for curling -eller kan vognen faktisk give en gammel, skadet eller udfordret hund mere frihed? Er en grime en problematisk genvej, eller kan den i nogle situationer være nødvendig management? Og kan en mundkurv faktisk være et redskab, der giver hunden mere frihed?I dette afsnit af Hundenørderne kaster vi os over udstyr, der deler vandene.Vi taler blandt andet om hundetøj, flexliner, langliner, barnevogne, grimer, mundkurve, seler og halsbånd -og om udstyr, der direkte forsøger at stoppe hundens adfærd..Men afsnittet handler egentlig om noget større end selve udstyret.For måske er spørgsmålet ikke altid: “Er det her godt eller dårligt udstyr?”Måske skal vi i stedet spørge:Hvilket problem forsøger vi at løse? Hvad oplever hunden, når vi bruger udstyret? Giver det hunden mere frihed, eller begrænser det den? Er det management eller træning? Forsøger vi at ændre årsagen til en adfærd, eller bare at få symptomet til at forsvinde?Og vigtigst af alt: Er hundens velfærd bedre med udstyret end uden?




