ATLAS
Claim Ownership

ATLAS

Author: ATLAS Magasin

Subscribed: 14Played: 14
Share

Description

ATLAS Magasin er et politisk uafhængigt dansk samtidsmagasin, der fra 2013 også er begyndt at producere lyd.

Målsætningen for ATLAS er at skrive seriøst og en lille smule anderledes om kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Vi er ikke dikteret af en dansk vinkel eller et krav om dagsaktualitet. Tanken bag er, at verden er stor og verdenshistorien er endnu større.

Vi ønsker at give plads til skæve, lange og krævende formater, der ikke længere bliver levnet plads i danske medier: essayet, causeriet, analysen, reportagen osv.

Vi er et netmagasin, der går mod strømmen. Vi satser på fordybelse og grundighed i en tid og på en platform, der synes at konkurrere udelukkende på hastighed.
16 Episodes
Reverse
Einar Már Guðmundsson læser op fra Orkanens øje
Einar Már Guðmundsson læser op fra Røde dage
Regdråbernes Epilog

Regdråbernes Epilog

2017-01-0313:43

Einar Már Guðmundssons læser højt fra sine samlede værker.
Vingeslag i tagrenden

Vingeslag i tagrenden

2016-12-1714:34

Einar Már Guðmundsson læser op fra 'Vingeslag i tagrenden'.
Einar Már Guðmundsson læser op fra og fortæller om "Ridderne af den runde trappe".
Frankensteins Kup

Frankensteins Kup

2016-11-2916:26

Einar Mar Gudmundsson læser højt fra om fortæller om digtsamlingen Frankensteins Kup.
Første afsnit af ATLAS Magasins nye podcast handler om Transnistrien, landet som juridisk set ikke eksisterer. ATLAS' journalist Mathias Mencke har besøgt landet, og her kan du komme bagom reportagen. Du kan blandt andet høre om, hvordan Mathias fik kommunikeret med de transnistriske myndigheder på russisk, og om hvordan den transnistriske ungdom opfatter landet.
Hverdagsheroisme

Hverdagsheroisme

2016-03-3123:58

Kan man være heroisk i en nordisk velfærdsstat, der er så egalitær, at den enkeltstående heroiske handling er udryddet som begreb? Hvad stiller man op med længslen efter det storslåede, når det virker så uheroisk at blive voksen?
Ugens artikel på lyde er kærlighedsessayet 'Løsningen på alle problemer: ikke mig, dig'. Der er tre grundlæggende vilkår for den menneskelige eksistens lige nu. Det er ensomhed, kærlighed og velfærdsstaten. Det er der ingen grund til at fortvivle over. For et sted i rummet mellem de tre, finder man løsningen på alle problemer: Mennesket er gud, og man skal tro på det.
Ugen artikel på lyd: Personer med demens er ikke kun tragiske skæbner, men rummer også en kunstnerisk indlevelsesevne, der er beundringsværdig. Deres sygdom tvinger dem til at dvæle ved og få glæde af det det enkle og stofligheden. For dem træder forståelsen i baggrunden, mens oplevelsen placerer sig i forgrunden og giver dem mulighed for at erfare kunsten med nærvær og intensitet.
Man kan skifte køn så nemt som ingenting i Danmark. I hvert fald juridisk. Hvis de transkønnede vil skifte biologisk køn, skal de derimod gennem en årelang og kompliceret udredning først. Udredningen er en utryg og grænseoverskridende proces for mange – men den er nødvendig, mener Sundhedsstyrelsen.
Shakespeare

Shakespeare

2015-04-1901:02:40

Denne udgave af ATLAS LYD handler om Shakespeare. Kom med en tur til Amager, hvor en gruppe unge teaterfolk sætter Othello op i en kolonihave og hør, hvad en engelsklærer, skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen og oversætteren Niels Brunse lægger vægt på, når de fortæller om deres kærlighed til Shakespeares tekster. Mange husker deres første møde med Shakespeare som et tør omgang, der blev overvåget af en engelsklærer. De store historier var utilgængelige bag det snørklede sprog, og når stregerne endelig var sat under metaforerne, var tålmodigheden brugt op. Men hvordan skal man ellers møde Shakespeare? I denne podcast giver eksperter som Shakespearejomfruer deres bud på, hvordan man lærer at elske Shakespeare.
Mig og min saz

Mig og min saz

2014-12-1819:58

I denne udgave af ATLAS LYD handler det om musikcensur. Vi skal høre historien om den herboende musiker Fuat Talay. I Tyrkiet blev han som ung mand låst inde og tortureret, fordi han spillede kurdisk musik.   Helt frem til årtusindeskiftet slog Tyrkiets myndigheder ned på landets kurdiske musikere med hårde og brutale magtmidler. Men selvom musikerne i dag nyder godt at kurdernes bedre rettigheder tyder meget på, at især en mere usynlig form for censur forhindrer musikerne i at udfolde sig. Programmet er produceret og tilrettelagt af Mads Staghøj.
ATLAS LYD handler i denne omgang om den tyske forfatter Ernst Jünger. Forfatter Kristian Bang Foss og digter og oversætter René Jean Jensen taler med Andreas Eckhardt-Læssøe om den krigsbegejstrede forfatter. I forbindelse med at den tyske forfatter Ernst Jüngers bog, På Marmorklipperne, er blevet nyoversat til dansk, har ATLAS inviteret to flittige Jünger-læsere til en samtale om hans forfatterskab. Forfatter Kristian Bang Foss og digter og oversætter af bl.a. Jünger. René Jean Jensen taler om, hvordan det er at møde en mur af tekst hos Jünger, at blive sat på prøve af teksterne, og om gerne at ville kunne tage telefonen og ringe til ham, når man som oversætter skal forsøge at skabe nye rum i teksten, som kun forfatteren selv har hovednøglen til. De taler om hvordan Jüngers skrift er som en optikers, han var et øjemenneske, der zoomer helt ind på tingene, og trækker sig helt ud til månens perspektiv. Ernst Jünger har altid været en kontroversiel forfatter. Blandt andet fordi han så positivt på krigen. Som en adgang til et mere ægte liv, et egentligt liv. Men både René Jean Jensen og Kristian Bang Foss mener, at det bygger på en kortslutning i litteratursyn. Jünger er et menneske og sådan kan mennesker åbenbart tænke, og det er spændende at læse om. Det er ikke en ”du-bliver-hvad-du-spiser” litteratur.
Der findes utallige narrativer om, hvad der sker, når to mennesker går fra hinanden. Men hvorfor er det så vigtigt for os at genfortælle historien om bruddet? Og ender historien altid lykkeligt? De fleste af os har oplevet kærlighedens kriser. Selv hvis vi ikke rent faktisk har oplevet det, så har vi i hvert fald set det på film, læst om det, hørt om det. Måske har vi endda optaget så mange narrativer om hjertesorg, at den kan virke helt velkendt og indstuderet, når den rent faktisk rammer. Christine Runøe er blevet led og ked af hjertesmerte. Hun beslutter sig for afkræve biologien, filosofien og kunsten nogle svar. For hvad er ulykkelig kærlighed egentlig for en størrelse? Hvad sker der, når vi går fra hinanden? Og hvordan kommer vi videre derfra – så vi kan undvige kærlighedens kriser fremover? Medvirkende: Hjerneforsker ved CBS, Jon Wegener. Filosof og prodekan ved AAU, Anne Marie Pahuus. Musiker og sexologstuderende, Oliver Hoiness. Forfatter, Stine Pilgaard. Indslag: Christine Runøe og Ida Meisling
Det tredje program i rækken af lydmagasiner på ATLAS dykker ned i storbyens mangfoldighed. Storbyen er mangfoldighed. Det gør den spændende, dynamisk og attraktiv. Her er plads til forskellighed og kreativitet. 'Skæve eksistenser' som øldrikkerne på bænkene til charmerende entreprenører som den asiatiske immigrant hyldes for at tilføre bydelene autenticitet og kant. Men de svagere stillede skubbes ofte ud, når den øvre middelklasse overtager kvarterer med forældrekøb og mainstreambutikker - og socialt udsatte klumpes sammen i lavindkomstområder. Lydmagasinet spørger, om byens rum er en mulighed for at mødes på tværs af sociale og økonomiske skel– eller snarere en evig kamp om at definere, hvordan og af hvem den skal bruges? Hvem kan føle sig hjemme i byens forskellige rum - og hvem er det egentlig, der drager fordel af, at der står en hjemløs og tigger klods op af en tapasbar? Medvirkende: Anne Mette Nyfos, leder af varmestuen Stengade 40, kulturgeograf Henrik Gutzon Larsen, billedkunstner Kenneth Balfelt, lokalbetjent Marc, aktivist Christian og friluftsfolket på bænken. Redaktion og tilrettelæggelse: Ida Meisling, Mathilde Grønborg Helms og Inger Ellekilde Bonde Indslag: Mathilde Grønborg Helms og Helle Ansholm Rasmussen Teknik/mix: Ole Fugl Hørkilde og Helle Ansholm Rasmussen ATLAS Lyd er støttet af EU’s AKTIVE UNGE-pulje.
Comments