DiscoverAfhørt
Afhørt
Claim Ownership

Afhørt

Author: Ekstra Bladet

Subscribed: 5,814Played: 121,552
Share

Description

Først med de største sager fra den kriminelle verden. Ekstra Bladets aktuelle krimipodcast med eksperter fra Danmarks største kriminalredaktion. Nyt afsnit hver tirsdag.


Vært: Emma Vinkel.
Tip os på afhort@eb.dk

457 Episodes
Reverse
Igen-igen-igen er bandemedlemmet Asad Ali Osman blevet dømt til udvisning af Danmark. Den 29-årige mand blev fredag dømt for blandt andet at true en mand med at ville udslette hele hans familie med en bombe, men det er langt fra det eneste kriminalitet, Asad Ali Osman har begået.  Det samme gælder hans to kriminelle brødre. Kriminalreporter Jens Anton Havskov tegner et portræt af brødretrioen og sætter ord på, hvorfor de trods adskillige udvisningsdomme stadig ikke er sendt ud af Danmark. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Venskaber er i den grad blevet til fjendskaber mellem nogle grupper af unge mænd med rødder til Amager. I barndommen gik de til fodbold og i skole sammen. Nu skyder bekriger de hinanden. Et dokument fra politiet, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, slår fast, at en ny bandegruppering ved navn A23 er i konflikt med den forbudte bande Loyal to Familia. Journalist Mads Norman har gravet sig ned i den hidtil ubeskrevne bandegruppering. En 31-årig mand blev skudt og dræbt for øjnene af adskillige personer på en Q8 tankstation fredag efter mørkets frembrud. Et brødrepar er sigtet for at stå bag drabet. Kriminalreporter Sune Fischer kan på baggrund af kilder fortælle, hvad der skete, og hvad der kan være et muligt motiv i sagen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Et kriminelt brødrepar fik en smart idé til en fangeflugt, som faktisk endte med at lykkes. Og det krævede ikke meget mere end en hårtrimmer. Den ene bror Steffen van Khoa Do er fortsat internationalt efterlyst og er mistænkt for at være bagmand i en stor narkosag, mens lillebror har været i retten for sin rolle i fangeflugten. Kriminalreporter Merle Svensson har fulgt sagen. Journalist Sisse Sejr var midt i en livskrise, da hun begyndte at chikanere den kvinde, hendes mand, journalist Esben Bjerre, angiveligt havde en affære med. Det fortalte hun, da ankesagen var for Østre Landsret. Der er nu sat det sidste punktum i sagen, hvor Sisse Sejr systematisk og i 81 tilfælde har udøvet chikane mod offeret. Sagen har desuden haft store konsekvenser for Sisse Sejr selv, det var meget berørt under retsmødet, lyder det fra underholdningsjournalist Simone Deding. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En af topfigurerne i rockerklubben Hells Angels ejer en så lækker lejlighed, at det ville vække misundelse hos langt de fleste. Det har Ekstra Bladets journalister fundet frem til ved at grave i rockeren Jens Møller Kristensens komplicerede portefølje af virksomheder og ejendomme. Det viser sig, at rockeren, der også går under navnet 'Smukke Jens', er mangemillionær. Kriminalreporter Cecilie Erland fortæller om afsløringen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det sætter sit præg på psyken at have levet et hektisk liv som medlem af en rocker-bandegruppering. Det har psykolog Sadia Khan set på nærmeste hold igennem de seneste godt ti år, hvor hun har haft tidligere rocker-bandemedlemmer i behandling for traumer og ptsd både i hendes arbejde hos DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, og som privat praktiserende psykolog. Hun fortæller her, hvad der ofte karakteriserer de mænd, hun har haft i behandling, hvilke konsekvenser de lever med efter at have en del af et hypermaskulint kriminelt miljø, og hvad det gør ved et menneske at se en kammerat dø eller selv blive udsat for et attentat. Hun kommer også med et bud på, hvorfor området er så underbelyst i Danmark. Vært: Emma Vinkel og Linette Jespersen. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Var det inden for skiven eller ej, da nogle af landets øverste politikere blev briefet om den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsens sexliv? Det synes han i hvert fald ikke selv, og derfor har Findsen og hans advokat i denne uge kæmpet for en erstatning ved Retten i Lyngby. Morten Messerschmidt er eneste vidne i sagen, og han gik fra briefingen i chok, efter han havde hørt detaljer om en særlig sexleg, der involverer cykler, S/M-sex og et sommerhus. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En gruppe maskerede mænd går til angreb på en 42-årig mand, idet han stiger ud af sin bil og knap når at sætte fødderne på Christians Torv i Solrød. Én af gerningsmændene i tæskeholdet er iklædt blå og hvide farver. Offeret er fankoordinator hos Brøndby IF. Ifølge Bold og Ekstra Bladets oplysninger er der tale om endnu et offer i den endeløse voldsspiral mellem de yderligtgående fodboldfans. Til at fortælle om det brutale overfald, der fandt sted søndag aften, har vi Mads Glenn Wehlast fra Bold med i dagens udgave af 'Afhørt'. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En 75-årig mand blev forrige vinter udsat for et brutalt hjemmerøveri, hvor tre mænd overfaldt ham i hans eget hjem. I halvanden time udsatte de ham for så grov vold, at han selv troede, det ville koste ham livet. Her blev han blandt andet bundet med strips og fik hældt kogende vand ud over sig. Hør offeret selv fortælle om den skæbnesvangre aften, da Ekstra Bladets kriminalreporter Jens Anton Havsgaard møder ham i hans hjem, hvor røveriet fandt sted. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fra starten af 70’erne var Pusher Street omdrejningspunktet på Christiania for hashhandlere, hårdkogte rockere og gadebander, der alle havde del i den lukrative hash-handel i den københavnske fristad. Men den 6. april sidste år blev en historisk dag, da Pusher Streets blodige brosten blev gravet op. Vi tager en snak med krimijournalist Carsten Norton, som netop har udgivet bogen Pusher Street, om hvad der er sket siden. Og senere i programmet undersøger vi hvordan en pølsedame i Randers, en lokal bagersvend, en ombygget Volvo er omdrejningspunktet i en stor narkosag fra Randers. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvordan føles det at hjælpe et menneske, som har gjort noget af det værste, man kan forestille sig: at begå seksuelle overgreb mod børn? Det ved Mette Ewers Haahr, overlæge ved Sexologisk Klinik i København. Det er hende, de pædofile kommer til, når de er klar til at snakke om deres pædofile tanker, eller hvis de har begået et overgreb mod et barn. Men hvordan føles det, at skulle hjælpe et menneske, som har skadet et barn? At skulle høre dem beskrive deres pædofile tanker? Det undersøger Afhørt i dag. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
‘Det var en fejl’, lød det fra polske Michael Tomasz Kapicki, da han i retten indrømmede at have skudt sin 29-årige ven og landsmand på et hotel i Brøndby. Mette Fleckner dækkede sagen og fortæller, hvad der skete i retten. Afhørt dækker også det voldsregime, som en teenagepige har været udsat for af sin jævnaldrende kæreste. I løbet af et halvt år har de to været på flugt, hvor han har udsat hende for voldtægt, mishandlinger og vedvarende psykisk vold - det fortæller anklageskriftet i hvert fald. Den tiltalte teenager har en noget anden forklaring og nægter sig skyldig.  Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det startede som et umage venskab, da 57-årige Jackie blev venner med en berygtet HA-rocker. Han kaldte hende endda ‘lillemor’, men da pengene løb tør, og problemerne hobede sig op for rockeren, vendte han sig mod Jackie. Ud over at være sigtet for to drabsforsøg er han også tiltalt for at afpresse Jackie, udsætte hende og hendes familie for voldsomme trusler og få håndlangere til at begå hærværk og groft overfald mod familien.  Efter to års konstant frygt kan Jackie forhåbentlig ånde lettet op nu. Den berømte HA-rocker, som har været internationalt efterlyst, blev nemlig anholdt i Tyrkiet i sidste uge. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Én kvindelig sergent oplevede at blive kaldt ‘yngste-fisse’, mens en anden blev gramset på. Andre modtog video og billeder, hvor ‘skræksergenten’ onanerede. Men det er langt fra det eneste, seniorsergenten Bo Henrik Bülow har udsat sine kvindelige underordnede for i Den Kongelige Livgarde. Krimireporter Torsten Ruus fortæller historien om skræksergenten, som netop er blevet dømt af Østre Landsret for også at have voldtaget en dengang 19-årig kvindelig værnepligtig i 2021.  Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk Vært: Karoline Noer. Produceret af: Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 1. september træder en mand ind på restauranten Pizza Palace i det sydlige Odense, går på knæ for sin ekskæreste og tigger hende om at tage ham tilbage. Da hun afslår, tager han en pistol frem og skyder hende syv gange - herunder to gange i hovedet. Sådan lyder sigtelsen mod manden, som nægter sig skyldig. Ekstra Bladets krimireporter Jens Anton Havskov dækker sagen. Lyt til Afhørt alle ugens hverdage med et Ekstra Bladet+ abonnement. Lige nu får du 3 måneders abonnement til én måneds pris via ekstrabladet.dk/afhørt.  Udover Afhørt kan du høre alle syv sæsoner af Bandeland, Bag vesten med Brian Sandberg og podcast-serien Sandheden om min far, der handler om Sofie og sin families hemmeligheder. Du kan nu forbinde dit Ekstra Bladet+ abonnement og lytte til vores podcast på Spotify eller Apple-podcast.   Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En 45-årig mand er dømt i en vanvittig stalkingsag. I omtrent et halvt år har han kontaktet en kvinde mindst 37.638 gange direkte eller indirekte. Det svarer til et gennemsnit på 171 gange om dagen. Nu er manden dømt, og Afhørt undersøger sagen. Senere runder vi en hvidvasksag i millionklassen, hvor politiet for første gang har benyttet sig af det såkaldte Al Capone-samarbejde. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk Vært: Karoline Noer. Medvirkende: Laura Bonvang og Bjarke Vestesen. Produktion og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der var propfyldt med både politi i uniform og i civil, da Hemin Dilshad Saleh blev ført ind i Københavns Dommervagt til grundlovsforhør torsdag. Den berygtede HA-rocker satte sig storsmilende i retten i en sag om indsmugling af våben fra Sverige til Danmark. Mette Fleckner fortæller om sagen og om bandemedlemmets brogede kriminelle bagkatalog. Og så fortæller Sune Fischer om den 31-årige HA-rocker, som natten til onsdag blev anholdt ved grænsen mellem Tyrkiet og Iran - en mand som politiet mener har trukket i trådene i adskillige drabsforsøg herhjemme i Danmark.   Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sidste forår sneg en ung mand sig ind på børneværelser i Roskilde og fandt frem til små sovende børn, som han kunne blive seksuelt stimuleret af og onanere på. Det er langt fra første gang, at manden har fundet sin vej ind på børneværelser i byen, og selvom flere læger anbefalede forvaring til ham, endte han i denne uge med en dom på 10 måneders fængsel. Afhørt undersøger, hvorfor han netop endte med at få denne dom, og hvor farlig retslægerne faktisk mener, han er. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad der skulle have været starten på en god festival, endte som et sandt mareridt for flere unge mænd, da der udbrød masseslagsmål i campingområdet på dette års Roskilde Festival. Nu er der faldet dom i sagen for én af deltagerne - en 18-årig mand. Noget tyder på, at det voldsomme slagsmål i virkeligheden handler om fjendskabet mellem fodboldklubberne Brøndby og FCK. Afhørt har været afsted i Retten i Roskilde og dækket sagen - og dommen.  Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Karoline Noer & Nikolai Fuglsang. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fredagsbønnen var netop overstået, da en 49-årig familiefar blev ramt af seks skud ved moskéen ved Industriskellet i Ishøj. Manden mistede livet i det tragiske skyderi, og nu er en 39-årig mand sigtet i sagen. Ifølge ham ulmer en 20 år gammel konflikt under fredagens skyderi. Vi runder også den dom, som er faldet i en sag om drabsforsøg mod flere LTF’ere, som skulle skydes på Amager. To unge mænd har været sigtet i sagen, som nu har fået et noget usædvanligt udfald. Ved du noget? Husk, at Afhørt udkommer alle ugens hverdage. Få tre måneders abonnement til EB+ til én måneds pris via www.ekstrabladet.dk/afhørt Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 7. maj bliver en højtstående Hells Angels rocker ramt overfladisk, da der bliver affyret flere skud fra en AK47 i det ellers fredelige område Byengen i Kokkedal i Nordsjælland. Nu viser dokumenter, som Ekstra Bladet har fået fat i, at drabsforsøget skulle være fundet sted et par dage før - men blev spoleret af en politiagent. Nu er en 38-årig sigtet i sagen. Ved du noget? Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til afhort@eb.dk eller direkte til karoline.noer@eb.dk. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments