DiscoverAltinget EU
Altinget EU
Claim Ownership

Altinget EU

Author: Altinget

Subscribed: 320Played: 6,111
Share

Description

Hvordan arbejder landene i EU sammen, hvorfor kommer de op at skændes, og hvad vil de med Europa? I denne podcast sørger vi for, at du ved, hvad der foregår i EU, når vi hver uge givet et wrap-up over ugen, der er gået i EU. Hør også interviews med centrale danske og europæiske aktører. Vært er Altingets erfarne europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen.

168 Episodes
Reverse
Både immigration, corona-rejseregler og forholdet til Rusland og Tyrkiet er på dagsordenen for det sidste EU-topmøde inden sommerferien. Hør om det, om Merkels snarlige farvel og om det næste formandsland, i sæsonens sidste europæiske podcast fra Altinget i Bruxelles.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Joe Bidens helt store fokus, da han besøgte sine europæiske allierede, var at genopbygge de brændte broer efter Donald Trumps tid som præsident. På Nato- og EU-møderne talte præsidenten dog også om at øge presset på Kina. Hør om besøget i denne udsendelse.   Find link til Thomas Lauritzens analyser om Natos Kina-fokus her og om forventningerne inden mødet her. Særligt en pointe forsøgte Biden at gentage igen og igen over for sine europæiske allierede, da han var på besøg i Bruxelles: USA er tilbage.   En helt anderledes forsonende og håndsrækkende stil, som stod i skarp kontrast til et berygtet Nato-topmøde i sommeren 2018, hvor Donald Trump og europæerne var så uenige, at der opstod tvivl om fundamentet for hele Nato undervejs i besøget.   Joe Biden forsøgte derfor på sit møde at genopbygge broerne og forsøge at overbevise europæerne om, at de også på længere sigt kan stole på USA. Derudover forsøgte Biden også at få europæerne med til at lægge et stort pres på Kina.   Lykkedes han med at skabe det pres – og lykkedes han med at overbevise Europa om, at USA er tilbage?   Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, fulgte Joe Bidens besøg tæt, og derfor forklarer han i denne udsendelse om, hvad præsidenten lykkedes med – og ikke lykkedes med – da Biden besøgte Bruxelles.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
På sin første internationale rejse som USA’s leder vil Joe Biden styrke NATO, lave nye aftaler med EU og søge en fælles front med europæerne mod Kinas dominans. Men sporene efter Trump skræmmer stadig. Podcasten går i dybden med forventninger, muligheder og udfordringer for de kommende dages transatlantiske topmøder.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Europa har nu for første gang en fælles offentlig anklagemyndighed, EU-Domstolen godkender demokratisag mod Orbán og Europa-Parlamentet kræver pengekassen lukket for synderlande. Altingets Bruxelles-podcast holder styr på en stor uge for europæisk retsstat.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Europas ledere handlede for en gang skyld hurtigt i en udenrigspolitisk sag. Hviderusland pressede et fly på vej fra Grækenland til Litauen ned i Minsk, så regimet kunne anholde en systemkritiker, og den manøvre blev prompte fulgt op med sanktioner fra EU-landenes chefer på denne uges topmøde. Derfor overtog den sag også en del af dagsordenen på topmødet. Det var ellers planen, at klima ville fylde en stor del af debatten på mødet, men den diskussion blev i stedet udskudt. Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør, guider igennem topmødet fra denne uge, hvor EU-landene også blev enige om at donere 100 millioner vaccinedoser til U-lande. I denne uge er Altingets podcastredaktør, Henrik Axel Buchter, vært.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Mens nye optøjer i Nordirland fyrer op under Brexit-traktaten, har EU’s tidligere chefforhandler udgivet en bog om forløbet bag kulissen. Hør om Michel Barniers afsløringer og ambitioner i ugens europæiske podcast fra Bruxelles.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Link til Altingets spørgeskema om podcast: altinget.dk/lyd Er den danske europadebat for mistroisk og navlepillende? Det synes Radikale Venstres nye politiske leder, som du kan høre Thomas Lauritzen tale med i denne europæiske interviewpodcast. Sofie Carsten Nielsen er træt af, at hun så sjældent synes, hun kan høre landets leder sig noget godt om det europæiske samarbejde. ”Jeg er frustreret over, at det i Danmark stadig er polarisering og splittelse, som præger debatten om EU. Og jeg synes ikke, at statsministeren tager nogen anledninger til at bryde ud af det. Nok nærmere tværtimod,” siger hun. I denne podcast koncentrerer værten Thomas Lauritzen sig om et interview med den radikale leder, som opfordrer til en mere konstruktiv debat og en ny europapolitisk aftale på Christiansborg. Opfordringen kommer i forbindelse med Europadagen 9. maj, hvor EU skyder gang i et år med folkehøringer om Europas fremtid. I det halve års tid, hun har været partileder, har Sofie Carsten Nielsen måttet konstatere, at ”hun har at gøre med en meget anderledes socialdemokratisk leder end dengang, hun selv var radikal minister i Helle Thorning-Schmidts regering,” siger Thomas Lauritzen. ”Ikke mindst i forhold til Europa har Mette Frederiksen lagt en noget anden linje end sin forgænger,” siger han. Lyt til samtalen i ugens europæiske podcast fra Altinget.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Find Altinget spørgeskema om podcast her: altinget.dk/lyd Selv om alle EU-instanser forsikrer danskerne og andre skeptikere om, at der ikke er optræk til noget socialpolitisk kup, vil statsministeren alligevel være på vagt under weekendens topmøde. Hør om hvorfor i ugens europæiske podcast.   See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Link til Altingets spørgeskema: Altinget.dk/lyd Danmark og de andre lande afleverer lige nu nationale planer for, hvordan de vil bruge deres dele af de 5.600 mia.kr. i EU's genopretningspakke. Hør om det i ugens podcast fra Bruxelles, hvor vi også har nyt om både #Sofagate og handelsaftalen med Storbritannien. Hvordan vil Danmark bruge de over 11 milliarder kroner fra Den Europæiske Unions genopretningspakke, som ventes at tilkomme os? Planen for genopretning af den danske økonomi oven på coronakrisen er lige på trapperne – lige som milliardplaner fra alle de andre medlemslande, når EU-Kommissionens tidsfrist udløber Store Bededag. Men hvad er betingelserne for, at de i alt op mod 5.600 milliarder kroner kan blive udbetalt, og hvordan bliver det videre forløb? ”Det er jo ikke noget, man bare lige gør på et par dage. Vi skylder de europæiske skatteborgere at gøre det her ordentligt,” siger kommissionens cheftalsmand, Eric Mamer. Hør det i ugens europæiske podcast fra Altinget i Bruxelles, hvor værten Thomas Lauritzen sammen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen forklarer kapløbet om de mange penge. Podcasten opdaterer dig også på den omfattende aftale om handel og samarbejde med Storbritannien efter Brexit, som nu er blevet endelig godkendt ved en afstemning i Europa-Parlamentet. ”Brexit er en advarsel og et nederlag for Den Europæiske Union,” sagde EU’s tidligere chefforhandler, Michel Barnier, i sin afskedstale til parlamentet. Og så var samme parlamentssal forleden scenen for en opsigtsvækkende tale fra Ursula von der Leyen, hvor kommissionens forkvinde talte rent ud om den meget omtalte diplomatiske skandale, der er blevet døbt ”Sofagate”. ”Jeg forventede at blive behandlet som en kommissionsformand, men det blev jeg ikke,” siger von der Leyen om et besøg hos Tyrkiets præsident for tre uger siden, hvor rådsformand Charles Michel fik en guldstol at sidde i, mens hun selv måtte tage til takke med et mere perifert sofaarrangement. ”Jeg kan ikke finde nogen retfærdiggørelse af min behandling i de europæiske traktater. Så jeg er nødt til at konkludere, at det skete, fordi jeg er en kvinde,” siger tyskeren, som er den første kvindelige leder af EU-Kommissionen nogensinde. Efter Ursula von der Leyens tale står det klart, at hun har tænkt sig at bruge Sofagate som politisk løftestang til at fremme ligestilling og beskyttelse af kvinders rettigheder i Europa. Hør Rikke Albrechtsen og Thomas Lauritzen diskutere, hvorfor det er en vigtig udvikling, og hvor den kan føre hen. ”Nu har kommissionens forkvinde selv taget bladet fra munden i fuld offentlighed, og hun har helt klart besluttet sig for at gøre det til en sag om kvinder,” siger Lauritzen.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Tysklands kansler åbner for mere sundhedsunion i Europa, netop som EU har skudt gang i en stor folkehøring om samarbejdets fremtid. ”Europa har brug for flere kompetencer på sundhedsområdet – og man bliver formentlig også nødt til at ændre traktaterne,” sagde forbundskansler Angela Merkel under et arrangement hos de europæiske konservative i den her uge og tilføjede: ”Jeg har altid været åben for traktatændringer, når de giver mening.” Ikke ligefrem drømmen for regeringerne i Danmark og andre medlemslande, som meget gerne vil undgå, at den nye Konference om Europas Fremtid ender med at give startskud til nye traktatforhandlinger næste år. Hvorfor det, og hvad skal den her fremtidskonference bruges til? I ugens podcast diskuterer Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen argumenterne for og imod EU’s fremtidskonference.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Det var ”katastrofalt” dårlig imagepleje siger EU’s rådsformand, Charles Michel, selv om det øjeblik i sidste uge, hvor han alene fik en gylden stol ved siden af Tyrkiets præsident. Siden har den halve verden set tv-billederne af den tydeligt utilfredse forkvinde for EU-Kommissionen: Ursula von der Leyen måtte bakke hen til en sofa, mens Michel sad og tronede foran flagene sammen med Recep Tayyip Erdogan. Men hvis skyld var det egentlig, at den pinlige situation i Ankara opstod, og hvad kan vi lære af den? I denne uges europæiske podcast tager Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, sammen med værten Thomas Lauritzen fat i at forklare, hvorfor balladen om ’SofaGate’ ikke kun handler om ligestilling.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Partiet Volt har fået valgt medlemmer i Tyskland og Holland, og lederen i Danmark, Katrine Richter, håber at blive valg til kommunalvalget på Frederiksberg til november. Hør om partiets formål, historie og om hvad et europæisk parti vil på kommunalt niveau i denne udsendelse. Da resultatet af det hollandske valg lå klar i begyndelsen af marts var tre medlemmer fra det pan-europæiske parti, Volt, valgt til parlamentet. Kort tid efter blev over 20 medlemmer valgt i den tyske delstat Hessen ved det tyske kommunalvalg, og nu håber partiets danske afdeling også at blive valgt, når der er kommunalvalg i Danmark i november. Det er Katrine Richter, der står i spidsen for den danske afdeling af partiet Volt, og i denne udgave af Altingets europæiske podcast er hun gæst. Her forklarer hun om, hvad partiet vil, hvordan det blev til, og hvordan et europæisk parti kan bidrage på kommunalt niveau. Din vært er Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Hvis det bliver nødvendigt at ”skrue bissen på” og indføre eksportstop for at sikre vacciner nok, så må Europa gøre det, siger Mette Frederiksen. Hør om ugens digitale EU-topmøde i podcasten fra Bruxelles.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Mens statsministeren bliver irettesat af Folketinget og tilliden til en udskældt vaccine vakler, forsøger EU at skabe tro på europæisk covid-immunitet i løbet af sommeren. Hør om det og om det hollandske valgresultat i ugens podcast.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Tre dage, 37 partier og millioner af ekstra røde blyanter: Hollænderne begyndte allerede mandag at stemme til landets parlamentsvalg – det første vigtige af slagsen i EU under coronakrisen. Podcasten endevender betydningen af valget for Danmark og for Europa. Omkring 13 millioner af Hollands knap 17,5 millioner borgere har stemmeret, når hollænderne onsdag afgør et parlamentsvalg midt under den globale pandemi. Faktisk har de ældste og mest udsatte befolkningsgrupper kunnet stemme siden mandag – valghandlingen er nemlig helt undtagelsesvist blevet udstrakt til tre dage for at undgå, at for mange mennesker møder op ved valgstederne på en gang. ”Det er et interessant valg set med både danske og europæiske øjne, fordi det er det første virkelig vigtige parlamentsvalg i EU under coronakrisen,” siger Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, der bestyrer vores fokus-podcast om det hollandske valg. Intet mindre end 37 forskellige politiske partier – det højeste antal i 100 år – er på stemmesedlen. De hollandske storbyer har måttet bestille millioner ekstra af de ikoniske røde blyanter, som vælgerne bruger til at sætte deres kryds.  Siden 2007 har det nemlig været forbudt i Holland at anvende elektronisk afstemning, når de 150 medlemmer af landets lovgivende underhus skal vælges hvert fjerde år. Så valget er fysisk på trods af pandemien. Med hjælp fra EU-redaktør Rikke Albrechtsen og den fremtrædende dansk-hollandske politolog Claes de Vreese fra Amsterdams Universitet ser Lauritzen nærmere på, hvad der står på spil i Holland, og hvad vi andre kan lære af det. Professor de Vreese forklarer blandt andet, hvordan det kan være, at den afgående regeringsleder, Mark Rutte, fører stort i meningsmålingerne, selv om hans regering måtte gå af i januar på grund af en gigantisk skandale om sociale ydelser. Hvorfor preller alting tilsyneladende af på den liberale ’Teflon-Mark’, når nu tusinder af hollandske familier blev ruineret af uretmæssige krav om tilbagebetaling af børnepenge? Og hvilken sag i Danmark kan den skandale sammenlignes med? Efter Brexit er Holland blevet en endnu vigtigere allieret for Danmark i Den Europæiske Union – og landets politiske udvikling har tendens til at spejle den danske på skæve og tankevækkende måder. Hør om det, om højrenationalisten Geert Wilders og om meget andet i Altingets seneste europæiske podcast, der i denne uge vender søgelyset mod valget i Holland.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Det ungarske regeringspartis skelsættende brud med Europas konservative og kristdemokratiske familie bliver vendt og drejet i ugens samtale fra Bruxelles, hvor du også kan blive klogere på Kommissionens nye sociale handlingsplan.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Både for Danmark, for USA og for Nato giver det anledning til bekymring, at EU skyder med spredehagl i forsøget på at finde en ny vision for fælles forsvar. Hvad er Det Strategisk Kompas, og hvorfor taler Europas ledere om det fredag? Forklaringen kommer i ugens podcast fra Bruxelles med din vært Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Efter et uheldigt besøg i Moskva er der opstået krav om fyring af chefen for EU’s fælles udenrigspolitik, spanske Josep Borrell. Hør hvorfor i ugens europapolitiske overblik fra Bruxelles.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Offentlige slagsmål med producenter af covid-vaccine, kontroversielle eksport-restriktioner og et alvorligt fejltrin i forhold til Nordirland har på få dage forvandlet almindelig modvind til en storm af kritik mod EU-Kommissionens formand.  Kommissionens håndtering af den europæiske vaccinestrategi har i stigende grad gjort EU til skydeskive for kritik, og nu er problemerne også blevet blandet sammen med både Brexit og den nordirske fredsaftale. I ugens podcast analyserer Altingets korrespondenter de politisk eksplosive sammenhænge, som eksportrestriktioner og truslen om en toldgrænse på den irske ø pludselig har skabt. ”Uanset, hvad man mener om EU’s vaccinestrategi og Kommissionens eller landenes rolle i den, så har forløbet den seneste uges tid eller to svækket EU’s position. Det har svækket Kommissionens troværdighed og også Ursula von der Leyens,” siger Europa-analytiker Thomas Lauritzen. EU-redaktør Rikke Albrechtsen forklarer, hvordan nye og farlige stemninger risikerer at blive pisket op i Nordirland – og hvordan den britiske premierminister udnytter fadæsen i Bruxelles. ”Det her har vist sig som det bedste argument for Brexit. Boris Johnson er helt klart ved at malke situationen,” siger hun. Bliv klogere på den seneste udvikling i striden om vaccinerne i ugens udsendelse fra Bruxelles.  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Migration, forsvar, klima og bekæmpelse af covid-19 er områder for udvikling af ”kreativt” dansk-britisk samarbejde efter Brexit. Det siger Storbritanniens nye topdiplomat i Danmark, Emma Hopkins, som selv er halvt dansker. Hvad sker der, når danske og britiske ministre ikke længere møder hinanden hver og hver anden dag ved EU-bordene i Bruxelles? Selv om Brexit ikke ødelægger forholdet mellem Danmark og Storbritannien, så er der ingen tvivl om, at der skal findes nye dialoger og samarbejdsformer. ”Det vil ændre den måde, vi arbejder sammen på – men jeg håber, at det ikke vil ændre substansen i det, vi gør sammen,” siger Emma Hopkins, som siden oktober har været ny britisk ambassadør i København. ”Danmark og Det Forenede Kongerige har et forhold, der går hundredvis af år tilbage. Vi har været i EU i 47 år, så det var en relativt kort periode inden for det langsigtede forhold,” siger hun. I denne uges EU-podcast, som er i et kortere Interview Special format, kan du møde briternes nye topdiplomat hos os. Altingets journalist Emma Qvirin Holst har interviewet ambassadør Hopkins, som også har et helt personligt forhold til Danmark. Den britiske diplomats mor er nemlig dansker, så der er rød-hvide barndomsminder om alt fra guldbarrer til appelsinyoghurt og flæskesteg hjemme hos mormor og morfar. Du kan høre Emma Hopkins reflektere over både sit eget og sit lands rige og dybe forhold til Danmark, som hun håber at se fortsætte på nye måder og i andre fora end Den Europæiske Union. ”Vi vil ikke se hinanden ved EU-rådets bord i Bruxelles længere, men vi vil stadig se hinanden i Nato eller i Europarådet. Og selv om vi ikke længere er med i fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, så vil vi stadig arbejde sammen bilateralt om forsvar,” siger hun: ”Vi kommer bare til at være mere kreative og beslutsomme i vores udvekslinger. Vi kan ikke være dovne og bare tænke, at vi alligevel vil se hinanden meget ofte. Vi er nødt til at skabe de muligheder nu.”  See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store