Discover
Børn&Unge Podcast
Børn&Unge Podcast
Author: BUPL
Subscribed: 279Played: 4,100Subscribe
Share
© Copyright 2017 . All rights reserved.
Description
Børn&Unge Podcast produceres og udgives af BUPL’s fagblad Børn&Unge. I Børn&Unge Podcast præsenterer vi ny forskning og viden på det pædagogiske område og spændende projekter og etiske dilemmaer fra pædagogers og pædagogfaglige lederes hverdag.
170 Episodes
Reverse
Som offentlig ansat pædagogfaglig leder har du, ligesom dine pædagoger, ytringsfrihed. I må gerne udtale jer om forhold på jeres arbejdsplads, så længe I ikke bryder jeres tavshedspligt eller siger noget urigtigt i ond tro. Hvordan balancerer man den ret i forhold til loyaliteten og ansvaret som leder? Hvad med tilliden i forholdet til forældre og forvaltning? Hvor går grænsen, og hvad gør man, når grænserne bliver overtrådt? Det er blot nogle af de spørgsmål, som en pædagogfaglig leder skal tage stilling til i denne udgave af Ledelse på spil. Med hjælp fra en ekspert bliver lederen ført gennem et dilemmaført spørgespil, og det er de færreste lyttere, der ikke tænker: Hvad ville jeg egentlig selv have gjort?
Gæster: Merete Liechti og Lone Svinth
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering: Mikkel Prytz
Børn får ikke en stemmeseddel at sætte kryds på til kommunalvalget. Men de mærker i høj grad konsekvenserne af politikernes beslutninger i deres hverdag. I daginstitutionen, i skolen og i fritidslivet. Forsker Sarah Alminde mener, at børn bør have langt mere indflydelse på de politiske beslutninger, der vedrører deres eget liv. Men allervigtigst, at børn får indflydelse på deres eget hverdagsliv. Hvordan kan vi som pædagoger og voksne give børn reel indflydelse? Og hvad kræver det af vores børnesyn og vores pædagogiske praksis? Journalist Marie Bille interviewer Sarah Alminde om børn og unges muligheder for at deltage i demokratiet.
Medvirkende: Sarah Alminde, seniorforsker ved Roskilde Univsersitet
Journalist: Marie Bille
Redigering: Mikkel Prytz
Efter en konflikt mellem nogle af børnene i 2.B løber Ida skrigende væk. Pædagogen Petra ser, at Ida har kurs mod vejen, og reagerer. Hun stiller sig i vejen og slår armene om hende. Hun forsøger at holde hende i ro, mens Ida kæmper for at slippe fri.
”Jeg slipper dig, når du er rolig, så vi kan tale sammen,” siger Petra igen og igen, og til sidst bliver barnet roligt.
Men bagefter bliver Petra i tvivl. For hvordan kan hun lære børnene, at det er forkert at bruge magt og tvang overfor andre, når hun gør det selv?
Hvornår er det i orden at bruge magt overfor børn? Og hvad kunne man gøre i stedet for? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.
Medvirkende:
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Lauge Christiansen, pædagog på Højvangskolen i Svenstrup.
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus.
Vært: Bille Sterll, journalist.
Hvor går grænsen for, hvilke opgaver du skal tage på dig som leder? Hvordan prioriterer du mellem opgaver, der synes at være lige vigtige? Og hvordan passer du på dig selv, når dine medarbejdere, forældrene, kollegerne og forvaltningen alle har krav og forventninger til dig?
Det er nogle af de spørgsmål, en pædagogfaglig leder tager stilling til i denne episode af Ledelse på spil. I en dilemmafyldt fortælling om et grænseløst arbejde får lederen hjælp af en ekspert i ledelse, og som lytter vil du ofte stille dig selv spørgsmålet: Hvad ville jeg egentlig selv have gjort?
Medvirkende: Troels Karup Clausen og Pernille Steen Pedersen
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering: Mikkel Prytz
Selvom du endnu ikke kan tale, har du stadig brug for at høre til i et fællesskab. For vuggestuebørn har også brug for relationer og social interaktion – godt hjulpet på vej af en pædagog. Så klart lyder det fra to forskere bag et nyt forskningsprojekt om børnefællesskaber.
En måde at få skabt bedre fællesskaber for de helt små er, når du som pædagog eksperimenterer med de sociale zoner, som børnene møder i vuggestuen. Ved at flytte aktiviteter mellem de sociale zoner og justere pædagogens rolle kan flere børn trives og tage del i fællesskabet.
Det kan for eksempel give mening at rykke lege, som normalt foregår på et tæppe på gulvet, op til bordet, da det skaber andre spilleregler og krav til børnene.
Medvirkende:
Britta Ramskov Jensen, pædagog i Vinding Børnehus
Lise Jönsson Koumaditis, forsker på VIA University College i Aarhus
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs forskningsrapporten (link)
Se artikel bragt i Børn&Unge nr. 3/2025
Når Hiba El-Chatles børn i skolen eller børnehaven fortæller, hvad deres mor laver, så siger de: ”Min mor arbejder for kommunen. Hun hjælper borgerne." Tidligere sagde de: "Hun laver intet. Hun sidder bare og keder sig.”
Hibas børn er stolte af, at deres mor er kommet i arbejde. Selv trives de i børnehave, i skole og på uddannelse. Hiba har også fået hjælp til sine fysiske og psykiske problemer. Det går godt for den aarhusianske familie. Og det er der ifølge den 38-årige kvinde særligt én grund til:
Den tværfaglige tværfaglig indsats 'Opgang til opgang', hvor pædagoger og andre af kommunens folk arbejder sammen om at skabe nye muligheder for familier som Hibas. Med ret gode resultater.
Kom med til Gellerupparken i Aarhus. Hør Hiba fortælle. Og mød pædagog Mette Bødskov og hendes leder Pernille Randrup-Thomsen.
Læs mere om projektet i Børn&Unge nr. 3/2025: https://kortlink.dk/2syxs
Download evalueringsrapport: https://kortlink.dk/2syxu
Vi har hørt det igen og igen: Pædagogfaget er i krise. Hver anden pædagog overvejer at forlade faget. Uddannelsen kæmper for at tiltrække studerende. Og når man som leder skal ansætte nye pædagoger, så er udvalget begrænset.
Pædagoger mister mening i arbejdet, når deres faglighed og muligheden for at udvikle børnene tilsidesættes. Et modsvar kan være at arbejde med relationsgrupper. Det gør de i Børnehuset Valhalla i Køge, hvor de små grupper har skabt bedre trivsel og større tryghed hos børnene. Og højere faglighed og mere mening i arbejdet for pædagogerne. Kom med på besøg i børnehuset, og mød også en forsker, der har et bud på, hvordan vi vender den aktuelle krise.
Medvirkende: Nina Brødsgaard Nissen, pædagog i Børnehuset Valhalla, Cecilie Christoffersen, leder i Børnehuset Valhalla, og Jakob Ditlev Bøje, forsker på SDU.
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs artikel bragt i Børn&Unge nr. 9/2024
Se forskningen
I den institution, hvor Laila arbejder, måler pædagogerne børnenes færdigheder ved hjælp af et digitalt værktøj. De taster målingerne ind i et skema, som følger barnet i mange år fremover.
Laila bryder sig ikke om, at hun er med at skabe en digital dobbeltgænger, som hun ikke rigtig ved, hvad bliver brugt til. Men Lailas kolleger er glade for at have fået fælles sprog og en fælles retning i arbejdet med børnene.
Er dobbeltgængeren en god hjælp til pædagoger, lærere og andre fagfolk, som har brug for at vide noget om barnet? Eller overser vi, at alle børn er individer, som udvikler sig forskelligt?
Kan vi overhovedet vurdere børns evner og trivsel efter et skema uden at tage os selv og konteksten i betragtning? Hvad sker der med oplysningerne, hvis det viser sig, at vi tager fejl? Og er det rimeligt, at de følger barnet i årevis fremover?
Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.
Medvirkende:
Line Togsverd, forskningsleder på UC Syd, Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen, Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Vært: Bille Sterll, journalist.
På 10 år er antallet af diagnoser som autisme eller ADHD til børn og unge steget til omkring det dobbelte, og i dag får 15 ud af 100 børn og unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Den voldsomme stigning har flere årsager og forklaringer. Men sandheden er, at ingen præcis ved, hvorfor vi ser sådan en eksplosion i antallet af diagnoser. Det vurderer forsker Alexandra Brandt Ryborg Jönsson. Men hvis diagnoser ikke er vejen frem - hvordan hjælper vi så børn og unge med psykiske problemer og mistrivsel? Det er spørgsmålet i denne episode, hvor journalist Marie Bille besøger forskeren til en snak om overdiagnostik, diagnosers betydning for samfundet og pædagogers betydning for børn og unges mentale sundhed.
Alle børn og unge bør møde lige netop den person, der giver dem en følelse af at være god nok. Poul Nyrup Rasmussen husker tydeligt, da hans lærer roste ham og gav ham en fornemmelse i maven, der fik ham til at hænge i og klare sig i skolen. I dag ser han pædagoger og andre af velfærdsstatens fagprofessionelle som helt uundværlige dele i omsorgskæden, der skal hjælpe børn og unge i god trivsel. En indsats, han har arbejdet for i mange år. Og en stafet, han fik overrakt efter tabet af sin datter.
Din unge medhjælper sender dig en sms og melder sig syg, fordi veninden har det dårligt. Dine erfarne pædagoger misser igen et personalemøde, fordi de ikke kan få mailen til at fungere på deres tablet. Og der er uenigheder mellem de unge og de mere erfarne pædagoger om, hvor meget tid man skal bruge på forældresamarbejde. Hvordan vil du løse opgaven med at lede forskellige generationer? Det er spørgsmålet i dette dilemmafyldte spørgespil, hvor en pædagogfaglig leder føres igennem en fiktiv fortælling med virkelighedsnære ledelsesudfordringer. Og denne gang kommer eksperten ikke fra forskningens verden, men bringer frisk viden og aktuelle overvejelser fra de nyeste generationer af pædagoger.
Medvirkende: Bettina Larsen, daglig leder af Børnehuset Troldehøj i Rudersdal Kommune, og Christoffer Jensen, pædagog
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Redigering og podcastansvarlig: Mikkel Prytz
Pædagogen Alfred vender hjem fra udflugt med børnene fra Spurvestuen. De faldt i staver over en byggeplads og glemte tiden, og nu sidder de andre børn og venter med frokosten. Alfreds kollega Thor er irriteret. Det var han også forleden, da børnene havde bygget et tårn af klodser midt på bordet, så de ikke kunne få plads til at spise. Børnene skal jo også lære, at samfundet omkring dem følger en rytme.
Hvad er vigtigst – børnenes eget initiativ eller hensynet til de andre? Og hvad kan Alfred og Thor gøre for at finde et kompromis? Hvad foretrækker du selv?
Tager vi initiativet fra børn, hvis vi sætter for stramme rammer omkring dem? Eller bliver de en samling små egoister, hvis de ikke i tide lærer, at der er andre behov i verden end deres?
Og har pædagoger et ansvar for at lære dem det?
Medvirkende:
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe
Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus
Bille Sterll, journalist og podcastvært
En hurtig evaluering ved kopimaskinen – eller det tilfældige møde og snakken i frikvarteret. Samarbejdet på skoler mellem lærere og pædagoger handler om meget mere end de formelle møder i teamet.
Ny forskning viser, at det uformelle samarbejde, der foregår hver eneste dag på gangene eller ved kaffemaskinen er vigtigt og værdifuldt, men at det alt for ofte bliver overset. For selvom det er uformelt, kommer det ikke af sig selv. Det kræver opbygning af en kultur og fokus på tillid, anerkendelse og de rigtige faciliteter.
Medvirkende:
Lars Qvortrup, professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet.
Jon Lissner, skoleleder, Trekronerskolen, Roskilde Kommune.
Vært:
Magnus Krabbe, Kontekst & lyd
Du kan læse mere om emnet i Børn&Unge nr. 1/2025. Her kan også finde flere gode råd og en række refleksionsspørgsmål om det uformelle samarbejde.
Kommunens børne- og ungeudvalg har været på studietur til Finland og kommer hjem med et nyt inklusionskoncept, der skal løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Nu skal de nye metoder og værktøjer bredes ud til dagtilbuddene. Hvordan griber en leder den opgave an? Hvordan løser man de udfordringer, som konceptet giver i forhold til medarbejderne, samarbejdspartnerne og børnene? Det giver en pædagogfaglig leder et bud på i dette fiktive spørgespil, hvor det er svært ikke at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort?
Medvirkende: Annette Ladefoged Schiønning, pædagogisk leder, og Susanne Ekman, lektor.
Vært: Anders Stahlschmidt
Redaktion: Ida Antvorskov
Produktion og redigering: Mikkel Prytz
Pædagogiske metoder, koncepter og systemer er det seneste årti skyllet ind over daginstitutionerne. De kommer med løfter om øget kvalitet og evidensbaserede effekter. Men holder koncepterne, hvad de lover? Det sætter forskere spørgsmålstegn ved. For hvad sker der, når manualerne møder virkeligheden? Og hvilken betydning får det i praksis for børn og pædagoger i institutionerne?
Medvirkende: Christian Aabro, lektor, og Anne Mette Buus, lektor.
Interview og manuskript: Marie Bille, journalist
Redigering: Mikkel Prytz, journalist
Alt for mange unge mistrives, og Trivselskommissionen har fremlagt anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel og livsmod. Men står det virkelig så grelt til? En ny bog sætter spørgsmålstegn ved trivselskrisen, og om børn og unge i virkeligheden mistrives i så høj grad, som vi har gået og troet.
Lyt til debatten mellem en af forskerne bag bogen og en af de forskere, som advarer mod at falde i den anden grøft og negligere et stigende problem.
Medvirkende:
Lars Qvortrup, forfatter til ”Trivsel og mistrivsel”, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.
Noemi Katznelson, professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.
Vært:
Magnus Krabbe, Kontekst & Lyd
I BUPL's forskningsunivers har vi samlet fakta og viden om børn og unges trivsel. Find det her
Læs artiklen: Nu vender vinden i trivselsdebatten: Forskere vil gøre op med ’enorm frygt’ og ’alarmisme'
Læs også Børn&Unge nr. 2/2025, som sætter fokus på mistrivsel blandt børn og unge. Bladet udkommer 11. marts 2025.
Folkeskolen bør lade sig inspirere af den måde, som pædagoger i klubber og SFO'er agerer på over for børn og unge. For ifølge en gruppe forskere er vejen væk fra mistrivsel at skrue ned for måling og resultatorientering - og op for den præstationsfrigørende pædagogik. En pædagogik, som sætter fokus på fællesskabet frem for individet og er vendt mod verden, aktiviteter og samvær og ikke konkurrence og præstationer. Hør mere om forskningen fra Lea Ringskou, VIA University College, og kom med pædagog Rasmus Højmark Nielsen på arbejde for en præstationsfrigørende pædagogik i Klub Vest i Viborg.
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd.
Link til forskningen: kortlink.dk/2rtzr
Som pædagogfaglig leder møder du en række krav og forventninger fra forældre, der bekymrer og interesserer sig for deres børns hverdag i daginstitution, skole og fritidstilbud. Du har svært ved altid at leve op til dem alle. Så hvordan sætter du grænser, samtidig med at du styrker det gode samarbejde med forældrene? Det er emnet i denne udgave af 'Ledelse på spil', hvor en pædagogfaglig leder bliver ført igennem et dilemmafyldt spørgespil. Undervejs udvikler historien sig dramatisk, så du flere gange må spørge dig selv: Hvad ville jeg selv have gjort?
Medvirkende: Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen, og Tina Brandt, tidligere pædagogfaglig leder og ekspert i relationskompetence.
Vært: Anders Stahlschmidt.
Hvis man skal sætte ind mod skolefravær og mistrivsel, så bør man kigge på fællesskabet – og ikke mindst på de børn, som føler sig udenfor eller på kanten af fællesskabet. De sociale dynamikker og følelsen af at høre til er nemlig centrale elementer for at undgå alvorlig mistrivsel og potentielt langvarigt skolefravær. Børn, som har vanskelige skoleliv, har i særlig grad brug for de voksnes hjælp til at blive synlige og positivt bemærket af de andre børn og blive forbundet til dem. Pædagoger i folkeskolen bør derfor spille en aktiv rolle i frikvarterne, da det oftest er der, man ser børns mistrivsel. Det mener forsker Christina Holm Poulsen. Hør, hvorfor frikvarterer er et oplagt sted til pædagogik i dette interview.
Medvirkende: Christina Holm Poulsen, forsker
Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd
Læs rapport: https://kortlink.dk/2rmuw
Vi skal tale meget mere om ulighed og fattigdom, mener økonom Birthe Larsen. For ulighed er ikke kun et spørgsmål om indtjening og pension. Et barn, der vokser op i fattigdom, har dårligere muligheder på en række områder. Det ved Birthe Larsen noget om. Og ikke kun, fordi hun kender alle tallene fra sin uddannelse. Hvis uligheden skal udlignes, skal der flere ressourcer til barndommen - til skolerne og daginstitutionerne. Og så skal økonomer som Birthe Larsen selv blive bedre til at måle betydningen af at investere i børnene.























