Discover
Børsen investor

Børsen investor
Author: Børsen
Subscribed: 445Played: 12,477Subscribe
Share
© Copyright 2022 All rights reserved.
Description
Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.
181 Episodes
Reverse
To erfarne investorer tror på Novo Nordisk - især efter onsdagens fyringsrunde.
"De tag, der bliver taget nu her, er faktisk gode for selskabets sundhed på længere sigt. Så jeg tror, at vi har set bunden," siger Ole Søeberg.
Danske aktier er generelt på tilbud lige nu - og det er et klart købssignal, mener investorerne. Ole Søeberg ser potentiale i medicinalaktier og har netop købt Coloplast, mens Nina Movin overvejer at følge trop. Hun er tilmed begejstret for Alphabet – men holder sig langt væk fra lakse-aktier. Hør hvorfor i dagens afsnit.
I studiet: Ole Søeberg, adm. direktør i Nordic Investment Partners, og Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond
Værter: Journalist Anine Holmelund Frandsen og investorredaktør Simon Kirketerp
Teknik: Peter Emil Witt
En række utilfredse Bavarian-aktionærer er nu trådt sammen og forbereder en modreaktion til to kapitalfondes bud på Bavarian-selskabet.
Direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak oplyser, at kredsen tæller både private aktionærer og større investorer.
”Der er et meget stort antal og overvældende flertal blandt de private investorer aktionærer, både store og små, som ikke synes processen har været i orden og at buddet er alt, alt for lavt, ” siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening i Børsens Investor podcast.
De to kapitalfonde Permira og Nordic Capital har lagt et bud på 233 kroner per aktie, hvilket er under den nuværende kurs på 236. Kapitalfondene vil på sigt afnotere selskabet og investere i Bavarian som skal vokse som vaccine selskab.
Ledelsen og bestyrelsen i Bavarian anbefaler aktionærerne at sælge deres aktier, men det møder voldsom modstand blandt aktionærerne.
Lars Hytting, investeringsstrateg, ArthaScope er med i kredsen af utilfredse aktionærer.
”Vi har fået sammensat en meget stærk aktionærbase af institutionelle investorer og det ser meget lovende ud. Vi arbejder på højtryk og vi har en fælles interesse, og jeg har siden fredag fået op mod 300 personlige mails fra aktionærer. Aktien er betydeligt mere værd, og man skylder aktionærerne en bedre proces", siger Lars Hytting, investeringsstrateg ArthaScope.De to kapitalfonde Permira og Nordic Capital ønsker ikke at medvirke i podcasten.
”Vi vil nu forsøge at få så mange som muligt, til ikke at sige ja til buddet. Hvis man ikke er tilfreds med processen og buddet og processen skal man ikke sælge”, siger Mikael Bak, Dansk Aktionærforening, der vil lægge et link ud på sin hjemmeside.
Investeringsrådgiver Lars Jørgen Rasmussen anbefaler aktionærer at sælge til buddet på 233 kr.
”Jeg tror ikke på, at prisen kommer højere op", siger han.
Hør hvorfor i podcasten og hør hvilken kurs, investor Christian Klarskov mener, er den rigtige værdi på selskabet.
Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Jeppe Myhlendorph
En aktie i frit fald eller et solidt tilbud? Problemerne hober sig op i Ørsted, som har en forretningsmodel, der minder om en serieforbundet juletræskæde, hvis man spørger aktieanalytiker Michael West Hybholt fra Regulær Invest.
Hør også, hvorfor han ser en stor sandsynlighed for et short squeeze i A.P. Møller-Mærsk B-aktien, få et indblik i, hvordan Thorleif Jackson, adm. direktør i Jackson Familieinvest, har hentet et overnormalt afkast med sin modelportefølje gennem 21 år.
Hør også Johnny Madsen, investeringschef i Formue- & Investeringspleje, sammen med dagens øvrige gæster diskutere købstilbuddet på Bavarian Nordic.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
"Kursen kan komme endnu længere ned," sådan lyder det fra Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen, efter det gigantiske kursfald, som Ørsted-aktien udsættes for mandag.
På et kvarter barberede investorerne 14 mia kr. af Ørsted-aktien mandag morgen og sendte den ned med op til 17 pct. Mandagens kursfald kommer efter, at den amerikanske regering har bremset byggeriet på selskabets store havvindmøllepark. Revolution Wind.
Stoppet fra den amerikanske regering kommer på det værst mulige tidspunkt for selskabet, som netop har bedt investorerne om 60 mia. kr. i kapitaltilførsel. På en måned er Ørsted aktien faldet med 44 pct. og kursen kan komme endnu længere ned op til den nye kapitaltilførelse fra investorer.
"Udbudskursen på de nye aktier vil afhænge af, hvad kursen er lige op til, at man kommer med tegningsprospektet. Får man ikke en afklaring på det her, og ligger der en gigant regning og venter Ørsted, vil rabatten skulle være endnu større, end den kurs på aktien, vi ser lige nu," siger Jacob Pedersen.
Kursen er mandag i niveauet 180 kr. pr. aktie
”Ørsteds aktiefald er historisk for en dansk virksomhed. Ørsted-aktien er siden 2021 dykket 81 pct. Det vækker ikke kun opmærksomhed i dansk kontekst, også internationalt trækker det overskrifter, f.eks. hos Bloomberg, ” siger Børsens investorredaktør Simon Kirketerp.
Ørsted har indtil videre nedskrevet 40 mia kr. på amerikanske vindprojekter.
”Ørsted har ikke været finansielt klart til en Trump-æra”, siger Jacob Pedersen i podcasten.
Vært: Journalist Tina Riising
Vestas aktien er en af de danske aktier der er steget mest i år, 39 pct. siden nytår. Og der er meget mere at hente i den aktie, lyder det fra en af investorerne i All Star panel i Børsens Investor Podcast.
På en lille uge er Vestas-aktien steget 20 pct. efter, at skattemyndighederne i USA er kommet med retningslinjer for, hvordan udviklere af vindparker fremover får adgang til støtteordninger.
”Jeg tror der kommer et order-rush af den anden verden i USA. Med de nye støtteordninger skal papirerne bare være skrevet under inden juli 2026. Det ser meget fornuftigt ud i forhold til de tidligere regler. Vestas får travlt med at få produceret møllerne,” siger Ole Søeberg og fortsætter;
”Der kommer mange flere ordre, da der er mange ”brownouts” (strømudfald) i USA. De har brug for strøm.”
Direktør og partner i Mermaid Asset Management, Thomas Juul-Larsen siger, at det på kort sigt kan være en rigtig god investering.
”Nu kommer der et push, de får et ordre in flow, og det kan godt drive aktien. Men det er en svær sektor og spekulere efter, netop fordi den er så politisk drevet,” siger Thomas Juul-Larsen, der ikke selv har aktien.
”Verden vender rundt for Vestas. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst er kommet noget fra USA, som har sendt aktiekursen op,” siger Simon Kirketerp, investorredaktør Børsen.
”Når den først vender, så tidobler den. Det er en aktie, hvor man som investor skal kende sin besøgstid,” siger Ole Søeberg og uddyber synspunktet i Investor Podcasten.
Investorerne vender desuden, forsvarsaktier, guldinvesteringer, risiko for bobler og FLSmidth, som er Thomas Juul-Larsens tipoldefar, Poul Larsen, var med til at grundlægge.
Lyt til hele podcasten her og få investorernes bedste tip, til hvordan man som investor kan navigere i et svært marked.
Investorer i danske aktier har fået mange slag de seneste uger, både når det gælder Ørsted og Novo Nordisk. Værdier for milliarder er fosset ud. På en dag faldt Ørsted 29 pct. og Novo Nordisk faldt 23 pct.
Partner og porteføljeforvalter hos MW Compounders, Johannes Møller gik ind i Novo-aktien i årets første kvartal, hvor han troede tidspunktet var optimalt efter det store fald på 20 pct. i december 2024.
”At den så kom yderligere ned, havde jeg ikke forestillet mig, jeg troede vi havde været igennem de dårlige nyheder,” siger Johannes Møller i Investor Podcasten. Han tror dog, at aktien vil komme op igen og har gjort den til sin største position i sin portefølje.
”Det gør den måske ikke om et år, men inden for de næste tre-fire år er der muligheder,” siger Johannes Møller.
”Jeg tror, at ledelsen i Novo har været alt for blødsødne og ”danske” overfor kopikonkurrenter. De skulle have været meget mere aggressive. Den nye topchef Mike Doustdar virker som en, der vil kæmpe Novo tilbage og på patentområdet, kan det være Novo skal anlægge mange flere sager end dem, man allerede har kastet sig ud i,” mener Johannes Møller.
Han har i podcasten taget en førstehjælpskasse med til aktionærerne. Den indeholder fire tip om bl.a. skattefordele og generationsskifte. Lyt til podcasten og få hele indholdet i førstehjælpskassen.
Chefstrateg Henrik Henriksen har også løbende købt op i Novo under aktiens styrtdyk.
”Det er jo et fantastisk vækstmarked Novo står overfor, og den nye topchef virker som den rigtige person,” siger Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners.
Investorerne diskuterer også det historiske fald i Ørsted og virksomheden, der beder om 60 mia. kr. i kapitaltilskud af investorerne. Johannes Møller giver et bud på, hvornår man som investor skal time at købe op i Ørsted.
Desuden diskuterer panelet ISS og den nye bestyrelse med bl.a Henrik Lind og Jens Bjørn Andersen. Også de store stigningerne i bankaktier bliver vendt og spørgsmålet om du kan nå at komme med på en optur.
Lyt med i Investor Podcasten.
Værter journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Teknik Peter-Emil Witt
Novo Nordisk handler til en pris, som ikke er set i 20 år målt på p/e-niveau. Det sker bl.a. efter, at kursen er banket fra topkurs 1007 kr. sidste år til under kurs 300.
De amerikanske kopiproducenter presser særligt Novo Nordisk på vægttabsmarkedet. Investorerne skal have klarhed over, hvor stor en andel af netop det marked, Novo kan forventes at få i fremtiden. Lige nu er det ifølge investor og adm. direktør i Nordic Investment Partners, Ole Søeberg, “totalt tåget”.
Hør også, hvilke kurstriggere, der kan trække Novo Nordisk opad ifølge Jesper Langmack, partner og chef i kapitalfonden Polaris Capital.
I denne Børsen Investor podcast taler vi også om købstilbuddet på Bavarian Nordic og vender sommerens vigtigste begivenheder for aktiemarkedet.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Carsten Dehns speciale er at spotte afkast mellem mindre og mellemstore børsselskaber i Europa. Noget han tidligere har gjort så godt, at han var europamester i afkast og han blev verdensberømt i det danske aktiemiljø, da han under et conference call gav topledelsen i OW Bunker tørt på for åben mikrofon og samtidig solgte alle sine aktier inden selskabet gik konkurs i 2014.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Henrik Henriksens speciale er at analysere de helt store begivenheder, og som chefstrateg rykker han rundt med milliarder af kroner i aktier og obligationer. Han har været i spidsen for nogle af landets helt store pengetanke, og så er han selv en erfaren privatinvestor, der har en forkærlighed for aktier på tilbud.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Nicolai Frisch er serieiværksætter, aktieinvestor og adm. direktør i børsraketten Freetrailer.
Og er også ugens gæst i Børsens investorpodcast og serie “Sådan investerer jeg”. Her fortæller han blandt andet om sin investering i Freetrailer, der har givet et afkastpå over 1700 pct. og om hvordan han tabte stort på investering for lånte penge under finanskrisen.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Erhvervsmanden Jens Løgstrup er ugens gæst i Børsens investorpodcast og sommerserie “Sådan investerer jeg”. Her fortæller han blandt andet om, hvordan en guldrandet investering i Molslinjen gav ham pengene 20 gange igen. Han har samlet tjent et trecifret millionbeløb på aktier.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
Som aktiechef i Maj Invest søger Kurt Kara børsmarkedet tyndt for gode investeringer, men privat har han valgt at sætte en stor del af formuen i sølv. Det handler om at forsvare og bevare værdien af formuen.
Vært: Investorredaktør Simon Kirketerp
To af investorerne fra Børsens All Star panel er klar til at kigge fremad ovenpå et svært første halvår med geopolitisk uro. Nina Movin, forvalter en formue for en mia kr. som adm. direktør i Otto Mønsteds Fond og Otto Mønsted A/S. Hun fortæller i Børsens Investor Podcast, hvad hun har købt op i løbet af foråret og hvordan hun nu er parat til næste halvår.
Ovenpå konflikten i Mellemøsten er der særlig en ting, hun holder øje med.
”Jeg kigger mest på olieprisen. Min første tanke var at kigge på olieprisen, om vi er nok eksponeret indenfor energi. Så det er nok den vej, jeg vil øge beholdningen,” siger Nina Movin og uddyber i podcasten, hvilke aktier hun køber.
”Som investor må man være kynisk og parkere følelserne,” siger Johnny Madsen, investeringschef i Formue og Investeringspleje, der har omkring 7 mia. kr. under forvaltning. Johnny Madsen uddyber i podcasten, hvorfor geopolitisk uro ikke får ham til at vakle, når det gælder langsigtede investeringer som Novo Nordisk og DSV.
Simon Kirketerp, Børsens investorredaktør, mener også, at det er nu at investorerne skal være vågne.
” Investorerne bør stoppe op og tænke på, hvad kan der være af nye muligheder, hvad kan der være af flanker. Hvad er det, der rent faktisk kan profitere på situationen, hvad enten, det går den ene eller anden retning,” siger Simon Kirketerp i Børsens investor podcast.
Børsens udlandsredaktør Hakon Redder giver en opdatering på konflikten i Mellemøsten og hvad et muligt scenarie er.
Lyt til hvilke aktier, investorerne vil have i deres beholdning det næste halve år og få også en yderligere baggrund i udskiftning af topledelsen i DSV, som journalist Mathias Rose har dykket ned i.
Sidst i podcasten får du investorernes personlige anbefaling til sommerlæsning i din sommerferie og en opdatering på Børsens All Star Portefølje.
Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen.
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Ikke et eneste underskud i 30 år. Den danske entreprenørvirksomhed Per Aarsleff har i årevis været ledet med en imponerende risikostyring og blik for at vælge de rigtige projekter. Det mener Michael West Hybholdt, indehaver af Regulær Invest, hvor han forvalter en nordisk børsnoteret investeringsforening, der netop ejer aktier i Per Aarsleff.
Thomas Juul-Larsen, adm. direktør i Mermaid Asset Management, har også aktien i sin portefølje. Selvom aktien er steget ca. 30 pct. i år, er den stadig attraktiv og handler til interessante multipler, vurderer han. Hør, hvor væksten skal komme fra, og om hvilke bankaktier, Regulær Invest stadig forventer solide afkast fra år efter år.
Hør også Mathias Rose, journalist på Dagbladet Børsen, fortælle om afsløringen af en hård og upassende ledelsesstil i toppen af DSV.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
En klar vinderstrategi på aktiemarkedet de sidste par år har været våben- og bankaktier. Men hvilke aktier er vinderne i den nære fremtid?
Det dykker Børsen Investor podcast ned i sammen med Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen & Partners og Thomas Juul-Larsen, adm. direktør i Mermaid Asset Management, der alene i år har hentet et afkast på 14 pct.
Hør også deres vurdering af de amerikanske aktier, de europæiske og hvilke enkeltaktier, de fortsat forventer meget mere af.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Hvor skal væksten komme fra, og kan kunstig intelligens booste ALK?
Det er nogle af de spørgsmål, som Peter Halling, adm. direktør i ALK, forholder sig til.
Hør også Claus Henrik Johansen, stifter og indehaver af aktiefonden Global Health Invest, fortælle om sin strategi, hvilke selskaber han går efter, og om ALK er en af dem.
Hør også Simon Kirketerp, investorredaktør på Dagbladet Børsen, og Johnny Madsen, partner og investeringschef i Formue- & Investeringspleje, fortælle om Coloplast.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Mens handelskrigen raser og geopolitikkens spændinger skaber utryghed og usikkerhed, er der ét forhold, man som investor bør have blik for. De muligheder, der ligger i brugen af kunstig intelligens og den brede udbredelse af kunstig intelligens.
Det mener Danicas aktiechef, Esben Saxbeck Larsen, der leder efter de selskaber, der hurtigt udnytter kunstig intelligens til at effektivisere og forbedre deres produkt eller services.
Hør også, hvorfor investor Ole Søeberg, adm. direktør i Nordic Investment Partners, har valgt at snuppe gevinsten i Uber og i stedet venter på en ny kursgevinst i lakseproducenten Bakkafrost.
Hør også investorredaktør på Dagbladet Børsen, Simon Kirketerp, fortælle om Børsens Aktierating af 36 danske vækstaktier.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
NKT, Pandora og Novo Nordisk. Det er tre professionelle investorers forskellige bud på bæredygtige aktier. Hør Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, Lars Hytting, investeringsstrateg i Artha Scope, og Johnny Madsen, partner og investeringschef i Formue- & Investeringspleje, argumenterer for deres valg.
Børsen Investor podcast er taget på Børsen Bæredygtig Summit, hvor publikum er vidne til, hvilket velgørende formål, der modtager sidste års afkast på knap 64.000 kr. fra All Star porteføljen.
Vi kigger også på ESG som et værktøj sammen med Peter Zink Secher, indehaver af rådgivningsvirksomheden QESG Advisory. Hvad betyder det for investorer og selskaber at få høje ESG-karakterer, og kunne man have læst risikoen i Novo Nordisk ud fra selskabets G-score?
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Redigering: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
De seneste fem år har aktionærerne opnået klækkelige 350 pct. i afkast i den danske smykkeaktie Pandora. Hør Børsens investorredaktør Simon Kirketerps gennemgang af Pandora og hør, hvor Per Juul, investor og indehaver af Juul Value Invest, ser Pandoras ømme punkter.
C25-selskaberne er nået gennem regnskabssæsonen, hvor der var nul opjusteringer, en del nedjusteringer og en række selskaber, der fastholdt forventningerne.
Kun ét selskab udmærkede sig ifølge Lars Hytting, investeringsstrateg hos kapitalforvalteren Artha Scope, og det er Novonesis.
Hør også, hvorfor Per Juul, sænker sin eksponering til de amerikanske aktier.
Kom med til optagelsen af næste Børsen Investor podcast.
Det sker 20. maj i Øksnehallen, København.
Tilmeldingen sker på: borsen.dk/summit-2025
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Før regnskabet landede fra Novo Nordisk, har Kurt Kara, aktiechef og ansvarlig porteføljeforvalter af Maj Invest Value Aktier, plukket den danske medicinalaktie til porteføljen.
Hvis sandsynligheden for fald og kursstigning er 50/50, så vurderer han, at Novo vil kunne falde 20 pct. fra nuværende niveau, mens den vil kunne stige med 100 pct.
Sammen med privat investor Peter Bækgaard og Johnny Madsen, partner og investeringschef i Formue- & Investeringspleje, taler han om, hvordan det er lykkedes Warren Buffett at opnå et afkast på 5,5 mio. pct. fra 1964 til 2024 med sit investeringskonglomerat Berkshire Hathaway.
Hør også, hvad investorerne siger til direktørfyringen i Coloplast, regnskabet fra Vestas og hvorfor Kurt Kara har en høj eksponering til amerikanske aktier.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Peter-Emil Witt
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Tilmelding til Børsen Bæredygtig Summit: https://borsen.dk/summit-2025
Comments