Bloom

Hvordan skaber vi balance i et fødevaresystem, som er blevet skævvredet af århundreders kolonialisme og årtiers monokulturel dyrkning? Måske er svaret at gå baglæns ind i fremtiden. Længe før den masseproducerende og ensrettende industrialisering af fødevaresystemet har verdens oprindelige befolkninger dyrket, tilberedt og spist alverdens afgrøder, og i dag synes bevaring af gamle teknikker og sorter at gå hånd i hånd med udviklingen af nye tilgange til at tænke på, nyde og i det hele taget leve med mad. Fermenteringseksperten David Zilber og planteforskeren Michael Broberg Palmgren giver deres bud på, hvilke veje vi kunne følge i kampen for et mere balanceret fødevaresystem. Gemmer kimen til en bedre verden sig i frøbanker, fermenteringskrukker og forædling af planter? Og hvilke frø skal vi i så fald gemme, og hvilke afgrøder skal vi fermentere og forædle? I denne podcast tager Zilber og Broberg Palmgren i selskab med moderator Emma Holten en tankevækkende samtale om frø, fermentering og frihed.

I Theis Ørntofts seneste roman, 'Habitat', støder Theis i sin research til et essay om grøn industri på et sigende tal fra Our World in Data: "I 1995 gravede vi 9.000 tons litium op af jorden. I 2021 var tallet steget til 100.000 tons. I 2030 forventes det at være steget til 500.000 tons." Det er "nådesløst deprimerende" læsning, konstaterer han. I stadig større skala graver vi kul og metaller op af jorden, affisker havet, overgøder landbrugsjorden og producerer oksekød, svinekød, kyllingekød og plastic. Det er mere acceleration end omstilling, vi er vidner til. Så hvordan kan vi tale om grøn omstilling, når vores forbrug bare eskalerer, og vi forsvinder ind i skærme drevet af litium-ion-batterier? Fra autofiktionen i 'Habitat' skifter Ørntoft genre og gear i det nye essay 'Bag litiumbjergene', der er et opgør med det senmoderne menneskes fortrængninger. Essayet undersøger, hvordan man finder håb i en global civilisation, som ikke er bæredygtig – og om det er muligt at genskabe forbindelsen til et jordisk liv. Vær med, når dansk litteraturs helt store klima-killjoy Theis Ørntoft prikker hul på den grønne omstilling og kaster et kritisk blik på, hvad der gemmer sig "omme bag den gode fortælling."

Bryder AMOC-havstrømmen sammen i år 2057, eller er klimaforandringerne ved at skabe et Hothouse Earth-scenarie med umenneskelig varme? Er vores demokratiske, retsbaserede samfundsorden gået i opløsning, og er Vesten en saga blot i år 2132? Har mennesket anno 2521 udviklet ny medicin og nye teknologier, som giver os længere liv og hidtil uforudsete evner? Og er der plads mellem vores marker og byer til en fri og mangeartet natur i år 3036? Tankeeksperimentet sætter forskningens forudsigelseskraft på prøve. På rejsen gennem de næste 1.000 og 10 års historie slår otte af landets førende forskere i selskab med vært Simon Stefanski ned i fire scenarier, der med spekulativt afsæt i aktuel forskning undersøger klimaets, samfundenes, menneskets og naturens skæbne. Og hvem ved? Måske får vi løst nogle af verdens kriser og svaret på videnskabens store spørgsmål undervejs? Mød statistiker og ekspert i biofysiske dynamikker Susanne Ditlevsen, glaciolog og klimaforsker Sebastian Mernild, jurist og katastrofeforsker Kristian Lauta, idéhistoriker Mikkel Thorup, medicinhistoriker og filosof Adam Bencard, AI-kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm, molekylær naturhistoriker Eline Lorenzen & biolog og rewilding-ekspert Jens-Christian Svenning. Vært på tankeeksperimentet er Simon Stefanski – journalist og vært på Genstart. Showet indledes med kort introduktion ved festivaldirektør Svante Lindeburg. Lyddesign: Atusji Scenarier: Steffen Krejberg Knudsen

Algoritmiske principper baseret på store krabbeflokkes bevægelser. En kakerlak, der uden at vide hvordan, "styrer" en robot. Eksperimentelle væskecomputere, der kan modellere et lands økonomi ud fra bevægelserne af vand i en spand. Og det svampelignende slimdyr 'troldsmør', der er blevet brugt til at genskabe Tokyos metrosystem i en petriskål. Det er nogle af de tankevækkende eksempler på biologisk inspirerede computersystemer, som den britiske forfatter og teknoøkolog James Bridle undersøger i sin bog 'Ways of Being – Animals, Plants, Machines: The Search for a Planetary Intelligence'. James Bridle er glødende fortaler for, at vi skal udvide vores begreb om intelligens og lade os inspirere af de myriader af andre intelligensformer, som findes i naturens verden. For hvad er intelligens overhovedet? Og hvilken form for intelligens er det, vi copy-paster, når vi i dag udvikler kunstig intelligens? "I dag tænker vi i stigende grad som computere, fordi vi har ladet dem definere, hvad vi kan tænke." Computere, som vi kender dem, er baseret på binær kode – et system af 1'er og 0'er, tændt eller slukket, ja eller nej. Vores digitale teknologier og AI-systemer hviler på denne enten-eller-logik, der med en umådelig magt er blevet vævet ind i og begyndt at dominere alle aspekter af vores liv, mener Bridle. Naturen derimod er en pærevælling af det, Bridle kalder for planetær intelligens – et væld af ikke-binære og decentrale systemer, der løser problemer og kommunikerer på måder, der er radikalt forskellige fra os mennesker og vores avancerede regnemaskiner. "Systemer med intelligente, beregnende evner – svampenetværk, slimdyr og myrekolonier – har altid eksisteret i den naturlige verden, men vi måtte genskabe dem i vores laboratorier, før vi var i stand til at genkende dem andre steder." Det helt afgørende er for Bridle, at vi med krabbeflokke og bisværme, ja, hele økosystemer som vejvisere kan skabe teknologier, der i stedet for at kontrollere, dominere og udbytte skaber rum for samarbejde, frihed og gensidig empowerment på tværs af både politiske og biologiske skel. For naturens verden er rig på læremestre. Med dem som inspiration kan vi skabe bedre og anderledes intelligente maskiner og teknologier, som måske endda kan hjælpe med at få planeten tilbage i balance. (OBS: Vi oplevede et strømnedbrud under denne live-talk fra Bloom 2026. Derfor afbrydes James Bridle kortvarigt omkring 28 minutter inde i talken, som genoptages umiddelbart efter).

Hvad er natur egentlig? Er det den uberørte vildmark? Den anlagte skov eller den dyrkede mark? Hvad med bytræet og stueplanten? Og er mennesket noget andet end naturen – eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. Siden 2017 har Blooms husfilosof Hans Fink taget os med på en rejse gennem naturbegrebets mangfoldighed og lært os at skelne mellem naturens syv betydninger: det uberørte, det vilde, det landlige, det grønne, det fysiske, det jordiske og det hele. I 2026 trådte han ind på Blooms største scene og åbnede den tiende udgave af festivalen.