Bogbrevkassen

Er du gået i stå i dit læseliv og mangler ny inspiration? Skriv til Bogbrevkassen på info@ltk.dk, så laver vi et afsnit til dig med masser af gode boganbefalinger. Bogbrevkassen er Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes helt egen litterære podcast, hvor vi matcher bøgerne med deres læsere og omvendt. Lyt med på lyngbybib.dk/bogbrevkassen eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

Bogbrevkassen #70- Sommerens bedste læseoplevelser 2025

Så er alle igen kommet hjem fra sommerferien... men hvad har sommerens bedste læseoplevelse mon været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af Bogbrevkassen om, så han har traditionen tro grebet mikrofonen og sendt den på stafet rundt i bibliotekets kroge – fra kollega til kollega. Så lyt med og hør om sommerens bedste læseoplevelser! Medvirkende: Ole Dissing, Henrik Simoni, Agnete Schepelern, Sif Kristiane Christensen, Marie Theilmann, Lise Roest-Madsen, Emilie Bessing & Patrick Ranfelt. Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

09-17
45:25

Bogbrevkassen #69 - Unges læseglæde

Hvordan genfinder man læseglæden – og hvilke bøger kan fange en 15-årig? Et forældrepar, hvis datter et på vej på efterskole, har henvendt sig til Bogbrevkassen med netop de to spørgsmål. Vi har inviteret Julie og Christina fra børne- og ungebiblioteket i studiet. De møder dagligt unge læsere – og ikke-læsere – på biblioteket og deler her deres bedste råd, erfaringer og anbefalinger. En af deres vigtigste pointer er - Tag det roligt. Læseglæden skal nok komme igen. Lyt med, når vi dykker ned i flere gode råd, konkrete bogtips og en snak om, hvad der egentlig skal til for at tænde læselysten hos de unge. Medvirkende: Julie Scott Georgsen, Christina Madsen og Ole Dissing Redigering: Ole Dissing Musik: Nikolaj Lind Christensen Og husk – Bogbrevkassens bagmænd modtager meget gerne breve fra alle, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med på SoundCloud via linket her på siden – eller dér, hvor du plejer at høre podcasts. Se listen over bøger her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-69-unges-laeseglaede

08-10
47:46

Bogbrevkassen #68 - Ro

Bogbrevkassen har snakket med en fast lytter, som ofte finder ro i at lytte til Bogbrevkassen og andre podcasts. Det har givet Bogbrevkassens bagland anledning til at reflektere over, hvordan litteratur og læsning kan være med til at skabe rum for ro og fordybelse. Hvilke bøger tyer vi til, når vi trænger til et pusterum? Hvordan kan bøger være rolige eller skabe en rolig læseoplevelse? Er vore søgen efter ro en søgen efter forbindelse eller eskapisme? Og hvad er ro egentlig er for en størrelse? For at tale om disse spørgsmål, og for at komme helt ned i tempo, er Bogbrevkassens Ole, Emilie og Henrik smuttet en tur i kolonihave. Så lyt med og find roen i dit (læse)liv! Medvirkende: Henrik Simoni, Ole Dissing & Emilie Bessing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Se listen over bøger her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-68-ro

07-06
59:08

Bogbrevkassen #67 - Sorg og håb

Bogbrevkassen har denne gang fået et vaskeægte postkort fra en læsegruppe. Læsegruppen har mødtes gennem flere år og læst bøger under overskriften sorg og håb - og nu mangler de ny inspiration til titler, der undersøger lyset og mørket, det tungeste og det smukkeste, sorgen og håbet. Og så vil læsegruppen helst læse nye bøger og de må gerne tage udgangspunkt i andre dele af verden end Europa og USA. Bogbrevkassens Line, Lise og Emilie har derfor lagt hjernerne i blød og har fundet en række bøger fra nær og fjern, der på hver sin tyste, vilde, sårbare eller eftertænksomme måde omhandler nogle af livets helt store følelser og erfaringer. Medvirkende: Lise Roest Madsen, Line Stentoft Larsen & Emilie Bessing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Se listen over bøger her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-67-sorg-og-hab

04-25
59:12

Bogbrevkassen #66 - Løgn og bedrag!

Måske er true crime også noget for dig? En låner har skrevet til Bogbrevkassen, fordi hun er blevet interesseret i psykologien bag menneskets mørkeste handlinger. Derfor har Bogbrevkassens Agnete og Minna kastet sig ud i det dunkle univers, hvor løgne og manipulation er hverdagskost. True crime-bøger har nemlig ikke kun med overgreb og drab at gøre. Der er også masser af true crime om snyd og bedrag, til dig der gerne vil undgå grafisk vold, men stadig have et spændende mysterium. Så lyt med bliv præsenteret for en pærevælling af romaner, biografier og faglitteratur, hvis du heller ikke kan få nok af fusk, løgn og bedrag! Se bøgerne her: www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrev…6-logn-og-bedrag Medvirkende: Agnete Schepelern & Minna Haddar. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her på siden eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

03-21
36:49

Bogbrevkassen #65 - Årets bøger 2024

Hvilken slags læseår var 2024? Og hvilke bøger var årets bedste? Bogbrevkassens Henrik og Emilie deler nogle af deres egne bedste læseoplevelser og refleksioner over læseåret, der gik. Traditionen tro får Bogbrevkassen fint besøg af kultur- og bibliotekschef Søren Mørk Petersen, som beriger os med sine bedste læseoplevelser fra det forgangne år. Lyt med og bliv inspireret! Bestil bøgerne her: https://soundcloud.com/user-637753964/bogbrevkassen-65-arets-boger Medvirkende: Søren Mørk Petersen, Emilie Bessing & Henrik Simoni. Redigering: Emilie Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Hvis du vil læse mere om alle de bøger, Henrik og Emilie talte om til vores arrangement 'Årets bøger 2024', kan du læse mere om dem her. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.

02-20
01:04:06

Bogbrevkassen #64 - Nyt år, nye tanker

Kan bøger erstatte de lidt klichefyldte nytårsforsæt? Stine har skrevet til Bogbrevkassen for at få inspiration til læsning, der kan ruske op i en grå januar og en verden præget af konstante kriser. Bogbrevkassens Cathrine, Gustav og Lise har derfor trawlet bibliotekets hylder igennem og fundet en masse inspirerende og meget forskellige bøger. Der er både hypet poesi, en nobelprisvindende roman og en anderledes kogebog i stakken. Fælles for bøgerne er, at de er fulde af friske perspektiver og refleksioner, som kan inspirere, styrke og yde omsorg i det nye år. Bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen/bogbrevkassen-64-nyt-ar-nye-tanker Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Cathrine Priis Rasmussen og Gustav Valdemar Strange Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

01-20
55:00

Bogbrevkassen #63 - Fængende klassikere

Har du også svært til at finde tid og overskud i hverdagen til at læse de svære, tunge klassikere, som du altid havde tænkt, at du skulle læse? Det har Anne i hvert fald, så hun har skrevet til Bogbrevkassen, for hun mangler medrivende og overskuelige klassikere, der er lidt nemmere at få ind i en travl børnefyldt hverdag.  Derfor har Bogbrevkassens Minna og Henrik sat sig for at finde alle mulige slags klassikere. De korte, de lange, de nye og de gamle, men fælles for dem alle er, at de ikke er tunge og tørre, men dramatiske, smukke og overraskende læseoplevelser, du vil huske resten af dit liv. Så lyt med og få klassikerne med ind i den travle hverdag! Bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-63-faengende-klassikere Medvirkende: Minna Haddar og Henrik Simoni.  Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

12-20
50:44

Bogbrevkassen #62 - Læselyst og ordblindhed

Midt i rummet på Stadsbiblioteket bugner udstillingsreolen lige nu af bøger, der er lette at kaste sig over. For måske er din læselyst forsvundet ind i travlhed, træthed, efterårsvejret eller andre udfordringer med at læse, for eksempel ordblindhed. Bogbrevkassens Ole, Agnete og Frederikke har sat sig for at finde bøger der er lettere, tyndere, mindre, sjovere og pænere end de fleste. Der er både romaner, fagbøger, digte, tegneserier, noveller og læselet-udgivelser, der kan gribes og læses af selv den trætteste hest. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-62-laeselyst-og-ordblindhed Medvirkende: Ole Dissing, Frederikke Clauson-Kaas og Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket her på siden eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.

10-21
39:33

Bogbrevkassen #61 - Sommerens bedste læseoplevelser 2024

Så er alle igen kommet hjem fra sommerferien... men hvad har sommerens bedste læseoplevelse mon været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af holdet bag Bogbrevkassen om, så han har igen grebet mikrofonen og sendt den på tur gennem biblioteket – fra kollega til kollega. Så lyt med og kom med rundt i bibliotekets kroge og hør om sommerens bedste læseoplevelser! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-61-sommerens-bedste-laeseoplevelser-2024 Medvirkende: Ole Dissing, Emilie Bessing, Henrik Simoni, Minna Haddar, Lise Roest-Madsen, Patrick Ranfelt, Marie Theilmann, Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

09-21
43:16

Bogbrevkassen #60 - Klassikerspecial: Storbyen

Hvordan lever man i en storby, når fristelserne står på hvert gadehjørne, når man ikke har penge at leve for, eller når ens elsker aldrig kommer hjem, fordi nattens barer aldrig lukker? Bogbrevkassens Emilie og Henrik kaster sig i dette specialafsnit over tre klassikere, der alle udforsker storbyen. Lyt med, og gå på opdagelse i de smalle gyder, i fristelserne og ikke mindst i faldgruberne. Podcasten er baseret på arrangementet 'Klassikersalon - Storby og Eksistens'. Se og bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-60-klassikerspecial-storbyen Medvirkende: Emilie Bessing & Henrik Simoni. Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

08-22
01:08:24

Bogbrevkassen #59 - Et godt plot

Mette plejede at give sig i kast med alt fra de skønlitterære hylder, fra klassikere til romantiske romaner, men med tiden har Mette fundet ud af, at hun har brug for et godt plot, for at holde sig til læseilden. Derfor er Bogbrevkassens plotbegejstrede litteraturformidlere Minna og Emilie gået i studiet for at give Mette bud på bøger, hvor fortælleglæden og det velturnerede plot er i højsædet. Snakken kommer både forbi myter fra oldtiden, det ydre rum og anti-læse-shaming og snobberi. Så lyt med, når jagten går ind på den gode historie! Se og bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-59-et-godt-plot Medvirkende: Minna Haddar & Emilie Bessing Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

07-18
52:30

Bogbrevkassen #58 - Sommerlæsning 2024

Er sommerferien der, hvor man bare skal sluge den ene pageturner efter den anden - eller er det måske en gylden mulighed for at stoppe op og læse noget, man ikke normalt ville læse? Noget der får en til at tænke anderledes, føle anderledes og måske leve anderledes? Bogbrevkassens Agnete og Henrik anbefaler gode læseoplevelser til sommerferien. Der er både selvhjælp, tegneserier og masser af bøger om livet og de store spørgsmål, som der er tid til at reflektere over, når arbejdet lægges på hylden og der skal læses i æbletræets skygge. Se boganbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-58-sommerlaesning-2024 Medvirkende: Agnete Schepelern & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med på her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

06-21
48:15

Bogbrevkassen #57 LIVE - Kend din læsesmag

Er du til stærke karakterer, smukke sætninger eller et fantastisk plot? Hvordan sætter du egentlig ord på, hvad der gør en læseoplevelse særligt stor, eller hvad der gør, at du aldrig liiige fik læst en bestemt bog færdig? Denne gang er Bogbrevkassen gået live. Ole, Henrik og Emilie snakker om værktøjer og et ordforråd som kan gøre dig klogere på din læsesmag - og samtidig giver de dig et overflødighedshorn af anbefalinger og inspiration, så du måske finder bøgerne, der passer til lige nøjagtigt din læsesmag! Se listen over de anbefalede bogtitler her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-live-57-kend-din-laesesmag Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.

05-17
01:06:49

Bogbrevkassen #56 - Nye formater

Kender du det, når bøger eksperimenterer med fortæller og format? Når der f.eks. indgår breve, journaler, togbilletter eller sågar powerpoints i en bog, eller når bogen bogstaveligt talt er udformet på en overraskende måde? Den slags bøger kender Jan, vores lytter, som er på jagt efter flere bøger, der leger med format og fortællerposition. For, som Jan skriver i sit brev til Bogbrevkassen: det er, når det er vellykket, enormt givende. Det er vi i Bogbrevkassen meget enige i, og derfor er Ole, Patrick og Emilie gået i studiet for at give Jan, og alle jer andre lyttere, en masse anbefalinger af format-eksperimenterende bøger. Så lyt med på en engageret snak om legesyghed, alvor, psykologiske thrillere, filosofiske klassikere, Kinder Penguin og spørgsmålet om, hvordan litteratur måske kan give os lidt større indsigt i andre menneskers sind. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-56-nye-formater Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Patrick Ranfelt Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

04-17
01:00:50

Bogbrevkassen #55 - Gode bøger til læseklubben

Vores lytter Søren vil rigtigt gerne give sin kone en læseklub i gave, men han er i tvivl om, hvad de skal læse? Derfor har Bogbrevkassens Minna, Henrik og Agnete kastet sig over at hjælpe Søren. De har fundet en masse bøger, der er rørende, tankevækkende og ikke mindst fantastiske at snakke med andre om. Lyt med og bliv inspireret – og måske får du selv lyst til at være med i en læseklub! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-55-gode-boeger-til-laeseklubben Medvirkende: Minna Haddar, Henrik Simoni & Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

03-21
53:40

Bogbrevkassen #54 - Årets bøger 2023

Er du bange for, at du gik glip af de bedste læseoplevelser fra 2023? Bare rolig, Bogbrevkassens Minna og Henrik ser tilbage på bogåret 2023 og udvælger deres absolutte bedste læseoplevelser. Og traditionen tro får Bogbrevkassen fint besøg af kultur- og bibliotekschef Søren Mørk Petersen, som med begejstring beriger os med sine bedste læseoplevelser fra det forgangne år. Lyt med og bliv inspireret! Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-54-aarets-boeger-2023 Medvirkende: Søren Mørk Petersen, Minna Haddar & Henrik Simoni. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

02-08
52:51

Bogbrevkassen #53 - Julelæsning for voksne

I sidste afsnit af Bogbrevkassen anbefalede tre vise børnebibliotekarer julebøger til hele familien – men vi synes ikke de voksne skulle snydes for anbefalinger af læsegodter til juletiden. Denne gang handler det ikke som sådan om julebøger for voksne, men simpelthen om bøger, der er gode at læse i julen. Line, Minna og Emilie har sat sig til rette foran mikrofonen med brændte mandler, nissehuer og masser af gode bøger til jer lyttere. Der er både bøger til jer helhjertede julehunde og bøger til jer, der godt kan få nok af kanel, glimmer og bjældeklang. Så fyld øregangene med knas, gode tips til at gøre julen til din egen og anbefalinger af bøger fulde af gys, idyl, familiedrama og livsklogskab. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-53-julelaesning-voksne Medvirkende: Line Stentoft-Larsen, Minna Haddar & Emilie Bessing. Redigering: Emilie Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

12-15
44:41

Bogbrevkassen #52 - Julebøger til hele familien

I dette afsnit anbefaler vi vinter- og julebøger til hele familien. Tre vise børnebibliotekarer er dukket op med deres bedste læsegaver til den kolde, men også søde juletid. Så mens Ole går i køkkenet og forbereder julegodter anbefaler Jane, Julie og Frederikke bøger fyldt med kulde, sne, nisser og julemænd. Der er masser af hygge og magi, en smule nostalgi og et enkelt julegys. Og mon ikke der også lister sig en sang ind undervejs. God fornøjelse og god december. Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-52-juleboeger-til-hele-familien Medvirkende: Jane Birkman, Frederikke Clauson-Kaas, Julie Scott Georgesen, Ole Dissing Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

12-08
35:08

Bogbrevkassen #51 - Billedbøger til børn og voksne

Bogbrevkassen har fået det måske bedste lytterbrev nogensinde. Det mener i hvert fald Sophie og Christina, der er i studiet hos Lise. Ida har skrevet til bogbrevkassen, for hun er blevet besat af billedbøger. Derfor efterspørger hun flere perler med poesi, humor og vidunderlige illustrationer, som både taler til voksne og børn. Det er et emne, som virkelig giver børnebibliotekarerne julelys i øjnene, så Christina og Sophie strør om sig med favoritter. Her er store fortællinger med få ord, eksistentielle overvejelser, skovpingviner og håb. Og så kommer der såmænd også lige et par tips til Statsministeren. Se alle anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-50-det-glemte-bibliotek Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Christina Madsen og Sophie Fuglesang Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen. Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk. Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

11-19
01:01:03

Recommend Channels