DiscoverBrinkmanns briks
Brinkmanns briks
Claim Ownership

Brinkmanns briks

Author: DR

Subscribed: 6,928Played: 216,980
Share

Description

Professor i psykologi Svend Brinkmann forsøger at finde ud af, hvad det meningsfulde liv er, så vi kan leve bedst muligt. I Brinkmanns Briks zoomer han ind på tidens tendenser og stiller de relevante psykologiske spørgsmål.
Hør alle afsnit i DR Lyd
239 Episodes
Reverse
Hvad der sker med dig, når du forsøger at få hjælp fra et system, der ikke længere magter opgaven? Jeg bliver utilfreds. Men dagens gæst mener, at vi skal skrue rigtig meget ned for vores forventninger til at blive mødt og set med netop vores særlige behov af skolelæreren, hjemmehjælperen, stadsarkitekten, borgerservice-medarbejderen, der skal hjælpe mig med mit nye pas og så videre. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Susanne Ekman, lektor Roskilde Universitetscenter ved center for arbejdslivsforskning Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
For nylig hørte jeg en vild historie i en podcastserie om fotograf, Jan Grarup, der efter sigende har løjet om flere episoder i sit liv. Jeg bliver som alle andre suget ind af dramaet. Men jeg kan godt undre mig over, at der bliver inddraget en psykologisk forklaring, hvor Jan Grarup fremstilles som mytoman, altså en hensynsløs lystløgner. Derfor har jeg inviteret den psykolog, der udtaler sig i serien, Henrik Høgh-Olesen, ind til en samtale om, hvorfor vi evig og altid skal have en psykolog til at forklare os, hvorfor mennesker er mennesker. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Henrik Høgh-Olesen Professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
Er jeg fuldstændig uenig i. Og jeg mener, der er noget meget problematisk i, at politikere forsøger at bedømme, hvem af os, arbejdere, der gør det rigtigt eller forkert. Det må og skal være vores egen sag om vi vil arbejde 10, 20 eller 100 timer om ugen. I dag vil jeg prøve at hoppe i helikopteren og se på menneskets forhold til arbejde, dovenskab, fællesskaber og vores egne behov. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Gæst: Mikkel Thorup Professor i idehistorie ved Aarhus Universitet.
Bliver man et dårligere menneske af at gå efter de store og krævende mål? Hvis alt handler om dig, din krop, dine tanker, dine resultater, hvordan kan man så nogensinde få et almindeligt liv igen, når du har nået det ypperste? Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Kasper Andersson og Christoffer Heide Høyer. Gæst: Tidligere verdensmester og OL-medaljetager i kano og coach Arne Nielsson.
Folk har det dårligere i byerne. Noget tyder på kuren er at flytte på landet. Men der sker ikke en skid i provinsen, tænker du, og ja, det er netop derfor, du skal flytte derud. Sælg lejligheden og køb lykken i provinsen. En hel del tyder nemlig på, at det simple liv også det gode liv. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Kasper Støvring ph.d. i litteratur- og kulturstudier, forfatter til en stribe bøger om bl.a. sammenhængskraft og det gode liv og foredragsholder. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 10. januar).
I foråret 2022 døde min ven Anders Petersen. Han tog sit eget liv. I dag taler jeg med hans kone Susanne Sehested Petersen om, hvad der skete for Anders. For det efterlader én med mange spørgsmål, når en mand, der har forsket i og har enorm viden om depression og sorg, kan ende sit liv på den måde. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Susanne Sehested Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Farvel 2023

Farvel 2023

2023-12-2756:59

Vi taler ikke udelukkende om kriser. Gæster: professor ved Københavns Universitet og leder af center for information og boblestudier Vincent Hendricks og chefredaktør for netmediet Zetland og formand for Danmarks medie og journalisthøjskole Lea Korsgaard. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Det moderne menneske

Det moderne menneske

2023-12-2057:05

Er det sværere at være menneske i dag end nogensinde? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Forfatter Theis Ørntoft. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 20. december).
Måske skal vi begynde ved, hvem man bliver forelsket i, hvad man bygger sin kærlighed på og hvordan man håndterer, at relationen forandrer sig. Og er Svend det skilsmisseresistente menneske? Gæst: Gert Martin Hald, professor i medicinsk psykologi ved Københavns Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Faren flyttede fra strikdesigner Lærke Bagger og kom aldrig hjem igen. Først da han blev alvorligt syg forsøgte de at forsone sig. Det var aldrig let og lykkedes kun til dels. Som opfølger på vores program om, at strik kan hjælpe dig gennem livets store og små udfordringer, spørger vi i dag, kan man strikke sig gennem sorgen over sin fars død? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Strikdesigner Lærke Bagger. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Vi tester nye ideer. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Jeg taler med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om, hvad planen er for den danske folkeskole, for jeg er bekymret for om regeringen har tænkt udspillet til en ny folkeskole godt nok igennem. Historiefaget står overfor at kunne reduceres og når jeg læser socialdemokratiets ministres indlæg i debatten, skulle man tro, at hvis børnene lærer at arbejde, så skal det nok gå. Kan det passe? Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
En dag, som vi meget sjældent taler om, skal du tørres bagi af en fremmed, du bliver afhængig af gangstativ og kan ikke læse på skærmen længere. Det sker for de fleste, om vi vil det eller ej. I dag løfter jeg sløret for det lange, gamle liv. Alderdommen er der ingen, der kommer styrket ud af, men måske er den noget værd alligevel. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Bente Martinsen, sygeplejerforsker og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Fotograf og tidligere gidsel hos Islamisk Stat Daniel Rye blev fri og kom hjem til Danmark, men traumet forfulgte ham. Indtil den dag han opsøgte en af gidseltagerne. Gæst: Foredragsholder, fotograf og forfatter til Nærmest Fri Daniel Rye. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Gode råd flyver om ørene på os. Især hos småbørnsforældre. Men hvordan kan vi vide om rådene er gode eller dårlige? To udviklingspsykologer har gennemgået de mest hårdnakkede påstande om børn, og dem har jeg inviteret i studiet. Gæster: Trine Sonne og Toril Sveistrup Jensen udviklingspsykologer og forfattere til Fakta og Myter om børns udvikling. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Jeg har inviteret en radikal rektor ind til en samtale. Han er ved at skabe en ny måde at lave skole på, hvor lærerens fornemmeste opgave er at se eleverne i øjnene og spørge, hvordan går det? Men kan det passe, at skolen skal stå for elevernes trivsel og ikke fokusere på at få dem gjort klar til eksamen, det videre studieliv og arbejdsmarkedet? Vært: Svend Brinkmann.
Overraskende mange går og overvejer en helt anden karrierevej. Et andet liv. For mange bliver det måske ved drømmen, men dagens gæst gik fra direktør til studerende. Det lyder lidt for risikabelt til min smag, men det kan være, at gæsten kan få mig på andre tanker. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Christine Antorini. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Jeg taler med Kirsten Jacobsen om, hvem der skal bestemme, hvornår livet er slut? Gæst: Journalist og forfatter Kirsten Jacobsen. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 11. oktober).
ADHD for begyndere

ADHD for begyndere

2023-10-0457:111

Flere og flere får diagnosen ADHD og det er alvorligt, for et liv med diagnosen betyder forstyrrelser i stort set alle livets facetter. Dagens gæst mener, de mange diagnoser kan skyldes, at det er blevet sværere at passe ind med det stigende antal krav og forventninger allerede fra børnene er små. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Dagens gæst har brugt årevis på at finde ud af, hvad der sker med os, når vi strikker, smører cykelkæden i olie, laver mad og hvad man ellers kalder håndarbejde og håndværk. Hun mener, det gør os lykkelige og kan hjælpe mod mentale lidelser. Det skal jeg vide mere om, så find strikketøjet frem og lyt med. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. og forfatter til en grundbog i craft-psykologi - altså håndværks- og håndarbejds psykologi. Tilrettelægger: Christoffer Høyer Heide.
loading
Comments (5)

sia k

Hej Lærke. et flot citat du læser op fra din egen bog 👍🙏 ved 23"

Dec 28th
Reply

Anne Melchior Jensen

Fint med erfaringsbaseret viden fra en kompetent og sympatisk fagperson. Men husk, at der faktisk er lavet forskning på området omkring ufrivilligt skolefravær, så i stedet for at gætte på årsagssammenhænge, ville det være oplagt at inddrage forskere i den drøftelse. Jeg kan anbefale skoleforsker Gro Emmertsen Lund.

Aug 26th
Reply

Helle Bak Holvad

Super informativ og interessant samtale i dagens udsendelse. Tak. Mht. stressudsendelsen: Er selv stressramt - for 3. gang😟. Er godt på vej igennem. Meget hjulpet af Stresslægen.dk, Trine Rønnov. Anbefalelsesværdig da deres tilgang er hele vejen rundt og godt funderet i videnskab. Helle Bak Holvad, forstander, Rude Strand Højskole

Jan 29th
Reply

Marlene Ohrt

Spændende rigtig god podcast Men kan simpel hen ikke holde ud at man skal snakke så hurtigt Hvorfor ? Det er stressende Det er hurtigere end alm samtaletempo Det går ud over oplevelsen Specielt Brinkmann er slem og sætter tempo

May 21st
Reply (1)