DiscoverCordua & Steno (iTunes)
Cordua & Steno (iTunes)
Claim Ownership

Cordua & Steno (iTunes)

Author:

Subscribed: 626Played: 13,773
Share

Description

<form action="/search" id="tsf" method="GET" name="gs" style="background: none;"> <input name="ie" type="hidden" value="ISO-8859-1" />
<input id="lst-ib" name="q" size="20" type="text" value="" />
<input maxlength="2048" name="btnG" type="submit" value="検索" />
</form>

437 Episodes
Reverse
Info

Info

2019-11-1400:12

Time 1: Arveafgiften skal hæves, mener S-regeringen, og det mødte opbakning hos analytiker i centrum-venstre tænketanken Cevea, Frederik Laserre i Berlingske for nylig, der mener, at en afgift endda vil gavne virksomhederne. Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm er ikke overraskende helt uenig. Vi skal vende situationen i dansk politik, hvor vi ser frem til kampvalget i Venstre, men også dvæler ved nogle af de andre ting, der sker i dansk politik, og så skal vi naturligvis uddele Ugens Fidusbamse.På indkøbsstrøg og torvepladser i landets købstæder skal de handlende løbe spidsrod gennem rækker af såkaldte ”facere”. Men det skal være slut nu, mener man i Viborg og i Herning, hvor de kommercielle ”facere” nu er blevet forbudt at forstyrre de handlende. Tilbage er så indsamlerne fra de mange NGO-organisationer, der samler penge ind til diverse formål. Står det til citychef Allan Kristensen fra HerningCity-foreningen, så finder man også en vej til at blive af med dem. Omvendt er generalsekretær Mette Grovermann fra ISOBRO, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, helt imod den idé. Vi tager debatten.Time 2: Venstre skal vælge ny næstformand, og den seneste kandidat til den post er tidligere Sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Hvorfor stiller hun op?Nedsmeltningen i britisk politik fortsætter, mens vi nærmer os Brexit-datoen 31.10. Hertugen af Wellington har forladt de konservative i Overhuset. Underhuset er blevet midlertidigt suspenderet og hjemsendt, men onsdag har en skotsk domstol erklæret hjemsendelsen ulovlig. Gudskelov bevarer Berlingske Poul Høi overblikket for os alle sammen!Svensk politik lever! Der sker ting og sager hos broderfolket, hvor de kristeliges leder Ebba Busch-Thor nu åbner for et samarbejde med de forkætrede Sverigedemokrater. Den dansktalende svenske journalist Staffan Dahllöf kommer i studiet og giver os og lytterne en status over tingenes tilstand på helligåndsholmen i Stockholm, hvor Sveriges Riksdag holder til.
Folkeskolen som socialpolitik med Mette Thiesen fra Nye Borgerlige og Jens Joel fra Socialdemokratiet, pendlerformand giver op med Michael Randropp, ny ledelse af Venstre, flere penge til kontanthjælpsfamilier med Samira Nawa fra de Radikale og Hans Andersen fra Venstre, drama i Westminister med Poul Høi og livet bag muren med Ota Tiefenböck.
Debat om Grønlands fremtid med Rasmus Jarlov og Kasper Roug, analyse af folketinget, Amazonas brænder og præsidenterne skændes, Afd stormer frem ved østtyske delstatsvalg og Ytzen om protestbølgen i Hong Kong.
Det splittede eller samlede Danmark med Ole P. Kristensen S og Bjørn Brandenborg S, dansk-amerikanske relationer i frostboksen med Lars Bangert Struwe, Lars Seier om Trumps tilbud, Italiens regeringskrise med Morten Beiter og Alex Vanopslagh om samfundssind.
"Morten Messerschmidt opfatter DF som et borgerligt parti, samtidig med at han beskriver andre borgerlige partier, som alt for optaget af skatteprocent, vækstrater og statens størrelse. Men DF’erens definition af borgerlighed med fokus på ”national bevidsthed” har intet med borgerlighed at gøre, og han er faldet i en marxistisk fælde, hævder Mia Amalie Holstein fra den borgelig-liberale tænketank Cepos. Vi tager debatten om DFs borgerlighed med dem begge i studiet.Forleden tabte den siddende argentinske præsident uventet et primærvalg, så nu er der skabt usikkerhed om holdbarheden i den økonomiske politik. Markederne reagerede ved at skære 25 procent af den argentinske pesos’ værdi samtidig med at aktiemarkedet dykkede med 48 pct.. Hvad i alverden skete der? Vi spørger Sydamerika-kender og journalist Niels Lindvig.Mens Venstre slås internt, så er regeringen kommet i arbejdstøjet. Statsministeren har sagt undskyld til drengen fra Godhavn og De radikale har holdt sommergruppemøde. Vi taler om det hele og uddeler Ugens Fidusbamse.Anden time:Hvem myrdede blå blok? Berlingskes Bent Winther har holdt ligsyn. Vi medvirker obduktionen og hvem der er ansvarlige for blå bloks tilstand.Hvorfor gik det egentlig galt for Liberal Alliance ved folketingsvalget? Det har partiets tidligere politiske ordfører Christina Egelund skrevet en kronik om sammen med Simon Emil Ammitzbøll. Vi spørger Egelund, der er med på en telefon.Forleden krævede et flertal af det grønlandske socialdemokratiske parti Siumuts landstingsmedlemmer deres partifælle landstyreformand Kim Kielsens afgang. Et krisemøde afværgede dog indtil videre et dramatisk exit for Kielsen. Hvad skete der? Og hvorfor? Og er Kielsens fremtid på posten usikker? Vi spørger Rasmus Leander Nielsen adjunkt på Grønlands Universitet .I maj valgte ukrainerne, den 41 – årige komiker, Volodymyr Zelensky til præsident. I juli vandt præsidentens nystartede parti en overvældende sejr ved parlamentsvalget. Så stort endda, at han har en komfortabelt flertal bag sig. Ukraine har nok af problemer af slås med. Den russisk støttede borgerkrig i den østlige del af landet. En omfattende korruption. Og en politisk udsat position mellem EU/vesten og Putin. Hvordan klarer Zelensky og det nye Ukraine sig? Det skal vi tale med, journalist, Johannes Wamberg, der har boet i Ukraines hovedstad Kiev i en længere årrække."
Dennis Nørmark om udlændingepolitik som trumfkort med Dennis Nørmark, debat om børns juridiske kønsskifte med MF Birgitte Bergman og MF Rasmus Nordqvist, borgerlige sommergruppemøder med, flåden til Hormuz-strædet med Kristian Mouritzen og Jens Peter Christensen om grundloven.
Økologi giver mere CO2-udledning med Jens Olaf Pepke Pedersen og Per Kølster, ny regerings økonomiske politik og udlændingepolitik, universitets fokus på klimamål er unødig politiseren af dets virke med Henrik Dahl, tysksindede vil have lempeligere flagregler med Sigfried Matlok og Erik Holstein uddeler Årets Sommerfidusbamse
DF-idéudvikling, debat om virksomhedernes samfundsansvar, konservative vælger ny britisk premierminister, dansker bag nyt portræt af Viktor Orban, ballade i Hormuz-strædet og valg af ny EU-ledelse
Cordua & Steno sender to timers ekstraudsendelse LIVE fra studiet i Allinge under årets Folkemøde på Bornholm.Hvert femte grønlandske barn bliver misbrugt seksuelt, viser ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhed. Nu beder flere grønlandske folketingsmedlemmer den kommende regering om at træde til med økonomisk hjælp og ekspertise for at løse problemet, der har stået på i generationer og som ødelægger tusinder af grønlandske børns liv. Det nyvalgte folketingsmedlem fra det grønlandske parti IA Aaja Chemnitz Larsen kommer i studiet for at uddybe, hvad hun konkret forventer af den kommende regering, og hvad de grønlandske politikere selv kan gøre?Det gik rigtigt skidt for Dansk Folkeparti. Årsagerne skal hovedsagelig findes i pludseligt opståede kommunikationsproblemer og pressen. Selvransagelsen findes dog i andre lag af partiet. Blandt andet hos DF-medlem Rasmus Søndergaard, der i denne uge skrev i Politiken:”Dansk Folkepartis katastrofale valg er tilsvarende udtryk for, at vores kampagnes himmelråbende idéfattigdom og visionsløshed på udlændingeområdet er blevet underkendt af danskerne. Symbolpolitikken er stendød.Antropolog og liberale debattør Dennis Nørmark mener, at tiden nu er kommet til at genopfinde det liberale menneske. Efter valget Grundlovsdag skrev han bl.a. i Politiken at han tror, det liberale menneske findes i os alle sammen. Problemet er dog, at det ikke er blevet fremelsket, understøttet og forsvaret i tilstrækkelig grad i meget lang tid. Hver gang der i valgkampen er blevet talt om ’frihed’, er der talt om ’tryghed’ 100 gange. Man har i øvrigt også købt venstrefløjens fremstilling af borgerlighed som grundlæggende hjerteløs og uanstændig. Nørmark er gæst i studiet.Det er selvransagelsens tid i blå blok. Valgets tale grundlovsdag blev, at borgerligheden er trængt. Hvad kan de borgerlige gøre for igen at blive relevante for et vælgerflertal? Hvad skal et nyt borgerligt projekt bygge på, og hvad er fællesmængden for fremtidens borgerlige politik? For eksempel når det gælder klima og miljø, udlændinge, skat og velfærd. Vi spørger tre nyvalgte folketingsmedlemmer Katarina Ammitzbøll fra de konservative, Peter Seier Christensen, Nye borgerlige og Alex Vanopschlag.
Debat om Dannebrog og nu nationaldag med Morten Messerschmidt og Zenia Stampe og Festivalen for den Politiske Sang Vlll med Mai Mercado fra de konservative, MF Louise Schack Elholm fra Venstre og MF Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.
Hele tre timer er dedikeret folketingsvalget. Vi sender allerede fra kl. 9.05 med nyheder, analyser og kommentarer fra folketingsvalget. Vi får besøg i studiet af Martin Ågerup, Amalie Lyhne, Henrik Kjerrumgaard, Nikolaj Bøgh, Christina Egelund, Carolina M. Maier, Ida Auken og mange flere.
Cordua & Steno var for nyligt i Kiev i Ukraine, hvilket præger det på forhånd optagede program.Johannes Wamberg er en dansk historiker og journalist bosat i Ukraine i hen ved 20 år. På meget tæt hold oplevede han i 2014 nedskydningen af over 100 demonstranter på Maidanpladsen i hovedstaden Kiev. Der førte siden til, at den daværende korrupte russiskorienterede præsident Viktor Janukovitj blev tvunget væk. Sammen med Wamberg går vi i det tragiske opgørs fodspor og taler med ham om udviklingen af Ukraine og indbyggernes krav om mere demokratisk og mindre korrupt samfund, der for nyligt førte til at en komiker Volodomyr Zelinskij blev landets nye præsident foran hele den politiske elite.Danskere, der bor i Ukraine, arbejder primært i to sektorer: IT-service eller svineproduktion. Vi taler i programmet med en række danskere fra begge erhverv, om hvordan det er at arbejde i et land, der på femte år er involveret i en væbnet konflikt med det russisk, støttede oprørere i den østlige del af landet. Vi hører også om, hvordan de ser på Ukraines kamp for at frigøre sig fra århundreders russisk indflydelse.Time 2: Volodomyr Zelenskij har nu siddet nogle uger i embedet som Ukraines præsident. Hvad vil han egentlig og i hvilken retning peger hans første beslutninger i? Kan en komiker rykke Ukraine mod bedre tider? Kan han afslutte krigen og reducere den omfattende korruption? Og hvad med forholdet til Putins Rusland? Det taler vi om med Johannes Wamberg, der er med på en telefon fra Kiev.Vi vender også den hjemlige situation her en lille uges tid inden folketingsvalget. Vil EU-valgets triumf hjælpe Løkke og Venstre frem? Hvad med Karsten Hønge fra SF, der ikke vil til Bruxelles til trods for at han er valgt? Vil DF også nedsmelte til folketingsvalget? Og hvor er landets kommende finansminister Henrik Sass Larsen blevet af? Hvorfor er den mand, der om nogen bliver det centrale omdrejningspunkt i finansieringen af al politik fuldstændig forsvundet fra valgkampen? Hvordan slipper Mette Frederiksen for at udpege Margrete Vestager som kommissær? Og hvad sker der lige for Søren Gade? Hvorfor siger Søren Pape, at han vil gå af, hvis K får et dårligt valg? Er Løkke og Jensen ved at gøre sig klar til endnu en magtkamp om formandsposten i Venstre lige efter valget? Vi vender det hele!Sidst, men ikke mindst har vi endnu et afsnit med højesteretsdommer professor, dr.jur. Jens Peter Christensen, hvor vi gennemgår Danmarks Riges Grundlov.
Kulturpolitisk valgkampsdebat med Nikolaj Bøgh (K) og Kaare Dybvad (S), Nye russiske trusler i Arktis, Europarlamentsvalgkamp i Holland, Tyskland og Østrig og ny politisk thriller af Niels Krause-Kjær.
Folketingsvalget er godt i gang, og vi får to nye kandidater på banen. Det er Maria Gudme, der er socialdemokrat fra Nordsjælland og den konservative Henrik Sørensen fra Gladsaxe. Hvad er deres mærkesager, og hvordan vil de sikre samfundets videre beståen mht. velfærd, vækst og klima? Spændingerne mellem Iran og USA tilspidses for tiden og der går rygter om, at USA planlægger et angreb på Iran efter et droneangreb på saudiske olieinstallationer, som de mener iranerne har del i. Et miltært opgør nu har potentiale til at udløse en international økonomisk krise, der også vil ramme Danmark, vurderer Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen. Han er i studiet og analyserer den tilspidsede situation. De konservatives formand, justitsminister Søren Pape er i valgkamp for sit parti, der gerne skulle gå frem efter at hans parti har lidt en stribe valgnederlag ved de seneste folketingsvalg. Hvordan vil han sikre det? Pape er gæst i studiet. Time 2: Der er EU-valg den 26. Maj og derfor har vi inviteret endnu en stribe kandidater i studiet. Det er Karsten Høinge SF, Karen Melchior, De radikale og Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. De skal denne gang diskutere, hvordan vi sikrer det indre marked og virksomhedernes konkurrencedygtighed i EU samtidig med at vi løser miljøproblemerne i medlemsstaterne. Hvordan går det egentlig med EU-valgkampen i EU's medlemsstater? Er de optaget af de samme emner som i Danmark? Hvordan stemmer de? Vi spørger Christine Proksch fra Wien om den østrigske valgkamp, hvor regeringen består af både et EU-positivt og et EU-skeptisk parti. Michael Hardenfeldt i Gdansk, der følger den polske valgkamp, hvor den polske kirke og dets politiske støtter i regeringspartiet PiS er kommet i modvind i en sag om pædofile præster. Sidst, men ikke mindst har vi kontakt til Poul Høi fra Storbritannien, hvor Nigel Farages Brexit-parti brager frem i meningsmålingerne, da UK også deltager i EP-valget.
Feminist-festival uden borgerlige, politisk samarbejde mellem S og V, EU-debat om klima og flygtninge, Matlok om battleground Sydjylland og Sinai som palæstinensisk hjemland i Cordua & Steno
Carl Holst i studiet, Løkke afviser LA-plan med topskattelettelser med Christina Egelund, Klima-dommedagsscenarier er overdrevne med Kirsten Halsnæs, Niels Lindvig om Argentina, Pensionsaftale, Valgudskrivelse og Aske Munch om Frankrig
Klodens voksende befolkning er det suverænt største klimaproblem, mener flere klima- og miljøeksperter, der foreslår at indføre étbarns-politik i lande med rigtig mange unge for at komme udfordringen til livs. Blandt dem er klimaforsker professor Eigil Kaas, der mener, at overbefolkning er det største klimaproblem. MF for LA Joachim B Olsen mener, at idéen om, at vi skal tage totalitære virkemidler i brug for at løse klimakrisen, simpelthen er noget sludder. Debat i studiet.En forretningsmæssig succesfuld pølsevogn i Brønshøj lukker nu. Ifølge indehaveren sker det udelukkende fordi antageligt muslimske ”indvandrerdrenge” igennem længere tid har chikaneret indehaveren med snotklatter, kanonslag og trusler alene på grund af, at hun sælger svinekød. Det lokale politi har ifølge indehaveren ikke foretaget sig noget i sagen. DFs gruppeformand Peter Skaarup er gået ind i sagen og kræver en forklaring fra justitsministeren. Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs, hvis der er et problem? Debat mellem Skaarup og det radikale medlem af Københavns Borgerrepræsentation og folketingskandidat i Horsens Karen Melchior.2. time Søndag er der valg i Spanien. Det socialdemokratiske regeringsparti PSOE står til fremgang, men opmærksomheden er på det nye fremadstormende nationalistiske højrefløjsparti VOX, der er EU-skeptisk, vil bevare Spaniens enhed og vil bevare tyrefægtning. Vi får professor fra Romansk Institut, Københavns Universitet Morten Heiberg i studiet for en analyse.Ukraine har fået en ny præsident. Det er den kun 41-årige skuespiller og komiker Volodymyr Zelenskyj, der politisk er et ubeskrevet blad uden et politisk program. Så hvordan vil han få Ukraine videre, som står med mange problemer blandt andet med Rusland? Vi spørger Weekendavisens korrespondent Andrey Kazankov, der er med på telefon fra St. Petersburg.Bør vi forbyde politisk annoncering på sociale medier? I dag prioriterer politikere deres kampagnemidler mod internettet, mens de skærer ned på lokalaviser og anden traditionel annoncering. Martin Lidegaard skrev på Altinget i går, "Dermed er der også sket en kommercialisering af dansk politik, og resultatet er uundgåeligt, at partier og politikere med flest penge får mest eksponering og størst mulighed for at blive valgt." Vi ringer ham op om lidt
Dansk politiks epoker, afvikling af ikke-medlemmers bidrag til Folkekirken, Bertel Haarder med opsang til borgerligheden og Grundloven lektion 11 i Cordua & Steno Skærtorsdag
Debat om S-pensionsforslag, opgør med regulerings-Nirvana, komiker kan blive Ukraines nye præsident, nutidens politikere er bedre end fortidens og Brexit-day minus 1 med Poul Høi og Lykke Friis.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store