DiscoverDJ Brevets musikprogram
DJ Brevets musikprogram
Claim Ownership

DJ Brevets musikprogram

Author: DR

Subscribed: 16Played: 886
Share

Description

Al musik ligger jo på streaming i dag, så i DJ Brevets musikprogram lytter vi til musik, der slet ikke findes. I sikker afstand fra algoritmernes hovedveje fejrer vi bredden af det globale popmusik-skattekammer: glemte dansksprogede hits fra DR diskotekets pladesamling, keyboardmusik fra Melanesien, calypso, reggae, disco og dansktop. Sig ja tak til nye opdagelser, gode melodier og et beat du kan danse til.
98 Episodes
Reverse
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Fremover vil du kun kunne høre denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør denne og mange andre podcasts.
Pas på! Fløjten er en regnbue-farvet haletudse. Den er uendeligt lille og stor og trænger ind over alt. I alle slags musik. Efter du har stiftet bekendtskab med fløjtens alsidige væsen tager den bolig i dit sind. For at give dit nu fløjte-optimerede sind noget stof at arbejde med stiller vi ind på en stribe rap-tracks og undersøger fraværet af kommercielt potentiale i rap-subgenren 'horrorcore'.
Irettesættelser og skæld ud findes i mange kvaliteter. Udsendelsen begynder med en sang der består af noget førsteklasses skæld ud. Det er jo for dit eget bedste (hvis man skal tro sangeren). Vi skal også en tur på gaden i selskab med en klimaaktivist der har produceret et radioprogram om civil ulydighed og aktivisme. I programmets anden time er der dansksproget musik fra DR diskotekets gemmer, der vækker både til smil og til eftertanke. DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I september og oktober måned skal programmerne omhandle emnet: klimakrisen. Interesserede kan sende optagelser eller spørgsmål til djbrevet@djbrevet.dk Du kan læse om klimaaktivistgruppen Nødbremsens arbejde her: noedbremsen.dk eller på instagram: @noedbremsen Rapport omtalt i det lytterskabte indlæg Pearce, J.M.; Parncutt, R. "Quantifying Global Greenhouse Gas Emissions in Human Deaths to Guide Energy Policy". Energies 2023, 16, 6074. https://doi.org/10.3390/en16166074
Hvorfor ligge og sutte på en algoritme der tror den kender dig, når du kan rense ørerne med det her tæppe af multi-verden-bangers? De første toner rammer dig og er så smooth at det føles som at blive smurt ind i en creme af lys. Vejen deler sig og vi bliver måske bare en lille smule klogere på den indonesiske musikgenre 'dangdut' og dens moderne udløbere 'house dangdut' og 'disco dangdut'. Der er også nogle lærere på Bernstorffsminde Efterskole der havde en fed ambition med at få eleverne til at spille et Nirvana-cover, det er den løfteraket der tager programmet ind i rock'n'roll-hyperdrive. I løbet af udsendelsen bringes der også lytterskabt indlæg om klima-litteratur, "Klimabiblioteket". DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I denne og næste måned er emnet for programmerne: klimakrisen. Interesserede kan henvende sig til djbrevet@djbrevet.dk Kildehenvisninger for sektion om klima-disinformationskampagner: The Conversation: "What big oil knew about climate change in it's own words" https://theconversation.com/what-big-oil-knew-about-climate-change-in-its-own-words-170642 Geoffrey Supran: "Assessing ExxonMobil's global warming projections", 2023, Science 379, No. 6628 https://www.science.org/doi/10.1126/science.abk0063 Geoffrey Suprans: tråd på Twitter med vidnesudsagn om klimadisinformations-kampagner til EU-parlamentet https://twitter-thread.com/t/1109083684957810688 Bøger omtalt i udsendelsen: "Skjulte penge" Carl Emil Arnfred, Chris Kjær Jessen (2016, Berlingske, People'sPress) Bøger omtalt i det lytterskabte indlæg om klimalitteratur "Klimabiblioteket": "We are nature defending itself", Isabelle Fremeaux and Jay Jordan (2021, Pluto Press) "Everything for everyone: an oral history of the New York commune, 2052-2072", M. E. O'Brien and Eman Abdelhadi (2022, Common Notions) "The deluge", Stephen Markley "I want a better catastrophe", Andrew Boyd (2023, New Society Publishers) "Half earth socialism" bog og computerspil af Drew Pendergrass, Troy Vettese (2022, Verso Books)
Aftenens udsendelse bugner med features: du kan høre et lytterskabt radioprogram fra en klimaprotest i København i sidste uge, du kan blive bekendt med (hvis du ikke var det i forvejen) bevægelser på den indonesiske musikscene såsom bjælde-tung-hiphop, børn der laver dubstep-musik og en stribe hits fra Latinamerika. "Der er gang i verden" som en trafikant udtrykker det, ingen tvivl om det, og derfor er der gang i aftenens udsendelse. DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I denne og næste måned er emnet for programmerne: klimakrisen. Interesserede kan henvende sig til djbrevet@djbrevet.dk. Bøger omtalt i udsendelsen "Tæm eliten: fra magtelite til borgerdemokrati" af Andreas Møller Mulvad, Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard (2015, Politkens forlag) "Magteliten: hvordan hvordan 423 danskere styrer landet" af Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard, Markus Bernsen (2017, Informations forlag) Bøgerne kan lånes på bibliotek.dk
Der er ikke rigtig nogen der kan fortælle dig hvad "menneskets natur" er og de der prøver har sandsynligvis en ideologi til salg. Vi kan dog konstatere med sikkerhed at mennesker og folk over hele kloden elsker at groove, evner at groove, om det så er med harper og familiepizza-størrelse tambouriner eller med trommemaskiner. Behovet og resultatet er det samme. Er det ikke? Kan man sige at det er en del af "menneskets natur" uden at ende som ideologisk telefonsælger? Indtil nu har man kunne indsende sit eget radioprogram til DJ Brevets musikprogram af 2-15 min. varighed med valgfrit emne. I aftenens program annonceres en mindre ændring i dette format. Fremover skal de lytterskabte indlæg besvare et givent emne, der går på skift. Den næste måneds tid er emnet: klimakrisen. Jeg håber du har lyst til at være med.
Det er en helt almindelig sag, det at afhænge af andre mennesker, have brug for, at de har brug for dig: omsorg. Alligevel et emne der kun sjældent berøres i sangteksten, men i aftenens udsendendelse kommer et flot eksempel på netop dette. I en tilbagevendende undersøgelse af reggaeversioner af populære hits bliver en duet smeltet om til ikke længere at være en duet og det gør underværker, ihvertfald ifølge programmets vært. Kredsløbet pustes helt igennem af episk bas-spil ("hit-bass") og et potpourri af sydkoreanske folkesange i letbenede synthesizer-versioner. Go fornøjelse!
029 - Går den så går den

029 - Går den så går den

2024-08-2401:54:02

Du har krav på respekt for din store indsats, bl.a. med det det huslige arbejde, men så når respekten udebliver bliver vi nødt til at sætte tingene på plads ved at puste i dommerfløjten og høre diva-house fra 1989. Vi får også rådet bod på en lytter der har en sætning fra en sang siddende på tværs i hovedet. Kraniet pensles indvendigt, mange tynde lag. For at skabe en god stemning knytter DJ Brevet et par salvelsesfulde ord til nogle af de kvaliteter der få Aretha Franklins stemme til at lyde som om den altid mest eksisterer 5 cm foran højtalerne.
Mellem populær og upopulær kultur løber der er rende med sort plummervand. Dette plummervand er vi nødt til engang imellem at tage en tår af for at vide hvilken side af renden vi i virkeligheden befinder os på. Hvad er mest elitært: (1) antage at man ved hvad lytterne vil have, eller (2) at prøve at lære dem noget, give sig selv lov til at bestemme hvad lytterne skal lære? Store spørgsmål som disse bliver vendt og drejet men også hurtigt glemt fordi vi hører en sjov CD med rygøvelser som en lytter har indsendt. DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer fra alle lyttere der er interesserede i at prøve kræfter med radioformatet. Formen bestemmer du selv. Du kan lave musikradio, en reportage fra et sted i dit liv, eller udvikle en helt ny fortælle-form der berører det alle sjæle radiofællesskabet på måder ingen kunne have forestillet sig før du tog fat. Talent hverken et krav eller en hindring. Det tekniske er simpelt: brug din telefon eller diktafon og send optagelser af 2-15 minutters varighed, eller dine spørgsmål, til djbrevet@djbrevet.dk og så kan dit radioindslag blive sendt som en del af DJ Brevets musikprogram.
DJ Brevet er tilbage efter sommerferien og fyrer hit-raketter af i stribevis. Fra Melanesien, Nigeria og så en sang om sengen som tilflugtssted. Du kan se frem til et helt you-nique radio-mikroklima med to lytterskabte musik-radioprogrammer der går meget forskelligt til værks: et i den mere sludrende ende, det andet minimalistisk og fokuseret. DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer fra alle lyttere der er interesserede i at prøve kræfter med radioformatet. Formen bestemmer du selv. Du kan lave musikradio, en reportage fra et sted i dit liv, eller udvikle en helt ny fortælle-form der berører det alle sjæle radiofællesskabet på måder ingen kunne have forestillet sig før du tog fat. Talent hverken et krav eller en hindring. Det tekniske er simpelt: brug din telefon eller diktafon og send optagelser af 2-15 minutters varighed, eller dine spørgsmål, til djbrevet@djbrevet.dk og så kan dit radioindslag blive sendt som en del af DJ Brevets musikprogram.
Sommeren bringer sine egne udfordringer med sig. Du håber hverdagens rutiner vil blive afløst af uger hvor du omsider kan få slappet af. For at imødekomme dette folkelige behov skifter DJ Brevets musikprogram i denne og i næste uge form til at være et radiodrama i to akter. Radiodramet består af i alt 66 dansk-sprogede sange der bliver spillet i en rækkefølge så de fortæller en historie om din sommer. Historien bliver fortalt i du-form; det pronomin du er mest vant til, det eneste pronomin der eksisterer længere, det sejrende pronomin og det pronomin som du skal bruge for at få fat i din opmærksomhed. Det er dine følelser, din verden, din økonomi. Alt handler om dig. Nogle af fortællingens temaer er misbrug, religion, fortvivlede hippier, forsvundne danskere, afhængighed, klimakrise, sexarbejde, demokratisk sammenbrud og digital middelalder. Hvis nogle af de emner påvirker dig i uforholdsmæssig grad, så er DJ Brevets musikprogram tilbage i sin vante form d. 10. august. For at værne om fortællingens realisme bliver sangenes titler ikke annonceret undervejs. Disse kan læses i DR Lyd-appen, på dr.dk eller på programmets hjemmeside djbrevet.dk
Sommeren bringer sine egne udfordringer med sig. Du håber hverdagens rutiner vil blive afløst af uger hvor du omsider kan få slappet af. For at imødekomme dette folkelige behov skifter DJ Brevets musikprogram i denne og i næste uge form til at være et radiodrama i to akter. Radiodramet består af i alt 66 dansk-sprogede sange der bliver spillet i en rækkefølge så de fortæller en historie om din sommer. Historien bliver fortalt i du-form; det pronomin du er mest vant til, det eneste pronomin der eksisterer længere, det sejrende pronomin og det pronomin som du skal bruge for at få fat i din opmærksomhed. Det er dine følelser, din verden, din økonomi. Alt handler om dig. Nogle af fortællingens temaer er misbrug, religion, fortvivlede hippier, forsvundne danskere, afhængighed, klimakrise, sexarbejde, demokratisk sammenbrud og digital middelalder. Hvis nogle af de emner påvirker dig i uforholdsmæssig grad, så er DJ Brevets musikprogram tilbage i sin vante form d. 10. august. For at værne om fortællingens realisme bliver sangenes titler ikke annonceret undervejs. Disse kan læses i DR Lyd-appen, på dr.dk eller på programmets hjemmeside djbrevet.dk
Med krig og klimakrise er der stadigt mere man kan have brug for at lukke øjnene for. Men balancegangen imellem at interessere sig for verden og prøve at forstå den, uden at komme til at tage en større bid af dens hærg og perverterede sammenhænge, er ikke altid let. I denne udsendelse bringes et lytterskabt radioprogram om nogle af de menneskelige konsekvenser af krigen imellem Israel og Hamas. Vi hører også en stribe dansksprogede singler om vejret og undersøger forskellige perspektiver på klimakrisen. Hvordan man som menneske kan leve med den, midt i den, uden at blive skør (eller endnu mere skør). Links og fodnoter til programmets klimadækning kan findes under programbeskrivelsen på djbrevet.dk
'Labisi' hedder vinderen af det nigerianske tv-talentprogram Gospel Groove 2023, og det forstår man godt. Hun har lavet en tromme-tung og særdeles kraftfuld sang som vi hører i denne uges udsendelse af DJ Brevets musikprogram. Fra DR Diskotekets gemmer er der dukket en dansksproget versionering af Donna Summers 'Hot Stuff' op. Den hedder 'Hot Stof'! Du kan også komme med på en simuleret tur på brunt værtshus og høre jukebox-musik.
Hvilken rolle spiller genkendelse for vores nydelse af musik? Hvordan laver man optimal musikradio der balancerer glæden ved det genkendelige med behovet for også at høre ny musik? Den slags tungtvejende spørgsmål trækker tråde til resten af vores samfund hvor ansigtsløse personager "optimerer" ved at opfinde internet of things, det internet-opkoblede køleskab, som kan ... (?) sørge for der kommer en på scooter med et glas mere jordbærmarmelade så du ikke løber tør? I denne udsendelse optimerer DJ Brevet genkendeligheden ved at spille en række sange der er af guldrandet evig kvalitet, og som er spillet tidligere i DJ Brevets musikprogram. Kald det greatest hits, kald det musikalsk superfood.
Hvilken rolle spiller genkendelse for vores nydelse af musik? Hvordan laver man optimal musikradio der balancerer glæden ved det genkendelige med behovet for også at høre ny musik? Den slags tungtvejende spørgsmål trækker tråde til resten af vores samfund hvor ansigtsløse bagmænd (ja det er mænd) optimerer på vore vegne. Men hvordan kan de det uden at kende til vore inderste behov og ønsker? Hvad optimeres og med hvilket formål? I denne udsendelse optimerer DJ Brevet genkendeligheden ved at spille en række sange der er af guldrandet evig kvalitet, og som er spillet tidligere i DJ Brevets musikprogram. Kald det greatest hits, kald det musikalsk superfood. Sangene er ihvertfald sådan at du kan stige ind i dem og leve af dem uden at blive fejlernæret.
Du er på burgerbar i helvede og der bliver serveret rock og rul burgere med uforudsigeligt indhold. 1982-1986 havde Danmarks Radio et radioprogram, 'Båndbixen', der kun spillede den musik lytterne skabte og indsendte til programmet. Vi hører tre sange fra Båndbixen samt en masse rock og rul og en sang om palmer lavet af en ca. 8-årig pige ved navn Malene. Stemningen er på toppen når du får serveret af skelet-kokken!
Perkussionisten har overtaget og omdøbt bandet så nu er der perkussion-solo på alle sange. Popmusikkens samlebånd har kørt på forskellige måder til forskellige tider. Engang kørte samlebåndet i andre takt-arter end 4/4 og jazz-rock-fusion var en drønsmart stilart. Aftenens udsendelse byder også på et mini-radioprogram skabt af en af programmets lyttere. Det kunne være dig næste gang! DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer fra alle lyttere der er interesserede i at prøve kræfter med radioformatet. Formen bestemmer du selv. Du kan lave musikradio, en reportage fra et sted i dit liv, eller udvikle en helt ny fortælle-form der berører det alle sjæle radiofællesskabet på måder ingen kunne have forestillet sig før du tog fat. Talent hverken et krav eller en hindring. Det tekniske er simpelt: brug din telefon eller diktafon og send optagelser af 2-15 minutters varighed, eller dine spørgsmål, til djbrevet@djbrevet.dk og så kan dit radioindslag blive sendt som en del af DJ Brevets musikprogram.
Marvin Gayes forbitrede skilsmissealbum "Here My Dear" er og bliver en fed plade, så god faktisk, at den kan tåle at blive gen-mixet hvor halvdelen af de oprindelige elementer mangler. Det skal vi høre, og vi skal høre soulmusik og stille ind på Peter Tosh, der startede bandet The Wailers der mest er kendt som Bob Marleys backing-band. Pas på med at tænde for anden time af programmet hvis du ikke kan bære at høre en discoboogiebanger af sjældent høj klasse.
En teknisk fejl i sidste uge betød at kun den anden time af DJ Brevets musikprogram blev sendt. For at rette op på fejlen bliver programmet i denne uge bragt i sin helhed. Gamle og nye pile, skæve som bøjede, i det musikalske pilekogger. Lyt med til en præsentation af den danske revy- og cabaretsanger Tony Rodian, den første pladeudgivelse med Anne Linnet (sammen med gruppen Tears) blandt flere andre dansksprogede 7"-vinylsingler der bliver støvet af fra DR Diskotekets samling. Vi hører også en en sang om rygning der kaster lys over både gamle og aktuelle fejltagelser. Aftenen slutter med en busrejse ud i mørket, til en form for jobsamtale af en slags ... (Sendt første gang 4. maj).
loading