Discover
DUS-Podcast
DUS-Podcast
Author: Det Udenrigspolitiske Selskab
Subscribed: 44Played: 386Subscribe
Share
© Copyright 2020 Det Udenrigspolitiske Selskab All rights reserved.
Description
Det Udenrigspolitiske Selskabs podcast giver indblik i, hvad der rykker sig i verden, internationale forhold og politikkens udvikling - før og nu. Bliv klogere på udenrigspolitik med DUS-Podcast.
Tidligere Verden Brænder?.
Tidligere Verden Brænder?.
160 Episodes
Reverse
Præsident Volodomyr Zelensky forbereder ukrainerne på endnu en umenneskelig hård krigsvinter, trods USA’s fredsforsøg. Putins pres ved fronten øges igen en smule, og Zelensky er klar med et nyt mandskab, der skal klare opgaven politisk og militært, efter trekvart års politisk krise og turbulenser.
Ikke mindst udfordringen fra den uhyre populære, nu fyrede forsvarsminister Fedorov var kritisk. Zelensky har foreløbig fået lagt låg på og står med ny regering, ny militær ledelse med opbakning fra parlamentet og med en ny, stærk stabschef i præsidentkontoret.
Men holder den ro, han har fået skabt omkring sig, eller er den skrøbelig? Det spørgsmål bekymrer ikke kun ukrainerne, men også den omverden, der finansierer Ukraines forsvarskrig.
Det taler Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers om med forsvarsakademiets Claus Mathiesen, som også har læst en usædvanlig programerklæring fra Zelenskys nye forsvarschef.
Siden Vladimir Putin i 2014 overfaldt Ukraine, tog Krim halvøen og startede den væbnede konflikt i de østlige ukrainske provinser har den måde, vi taler sikkerhedspolitik på, forandret sig, grundlæggende. Samtidig er NATO-diskussionen helt ændret af Donald Trumps måde at fare frem på som amerikansk præsident. Og en række globale kriser – finanskrisen i 2008, flygtningekrisen i 2015, Covid-krisen 2020, for eksempel – har ændret opfattelsen, af hvad der er sikkerhedspolitik og hvad den udenrigs- og forsvarspolitiske dagsorden derfor er. Alt det har også udfordret Det Udenrigspolitiske Selskabs måder at arbejde på. Det taler jeg i denne udgave af Baumanns Univers med Charlotte Flindt Pedersen om, for i de seneste 11 år har hun som selskabets direktør stået i spidsen for det arbejde. 1. juli slutter hendes direktørtid. Forude venter en ny udfordring som generalsekretær i Civilsamfund i Udvikling, Cisu.
I det fjerde afsnit af Bilateral taler vi med Gunnar Holm-Jacobsen, chef for Færøernes repræsentation i Danmark.
Hvordan ser verden ud fra Tórshavn – og verden på Tórshavn? Kan Færøerne vedtage udenrigspolitiske strategier? Hvorfor er det en prioritet for Færøerne at få medlemskab af Nordisk Råd på lige fod med Danmark?
Alt det og meget mere taler vi om i en episode fyldt med sikkerhedspolitik i GIUK-gabet, succesfuldt laksefiskeri og amerikanske ubåde i Tórshavn.
Bilateral er U35's podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.
Vært: Felipe Branner
Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Felipe Branner
Grafik: Felipe Branner
Donald Trumps tid i Det hvide Hus er begrænset. Når den er slut, skal vi ikke bilde os ind, at alt bliver som det var. Det er en af de illusioner, der er faldet undervejs. Sammen med så mange andre om, hvordan den verden virker, som blev skabt efter anden verdenskrig. De geopolitiske betingelser ændrer sig – ikke kun på grund af Trump og Putin - og det gør magtens spilleregler også. Dem må vi lære at leve med, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen i denne udgave af Baumanns Univers. Han underviser studerende på Københavns Universitet i, hvad geopolitik er. Og så har han lige udgivet bogen Illusionerne fald om hvordan vi overlever den nye verdensorden.
Har politikerne tilstrækkeligt gode muligheder for at holde snor i, hvordan forsvarspolitiske beslutninger bliver til, om de føres ud i livet og om det sker, som det var tænkt? Svaret er nærmest nej må man forstå af en ny rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Noget er godt, men meget kan gøres bedre. De tre forskere bag rapporten har en række anbefalinger til hvad der kan gøres. Tage Baumann taler med af af dem, Niels Byrjalsen i denne udgave af Baumanns Univers.





