Discover
Danmarks Drivkraft
Danmarks Drivkraft
Author: Nykredit og Spar Nord
Subscribed: 0Played: 1Subscribe
Share
© Nykredit og Spar Nord
Description
Hvordan skaber du retning, vækst og værdi i din SMV, når verden forandrer sig hurtigere end nogensinde?
Danmarks Drivkraft går tæt på strategien hos ambitiøse SMV-ledere og de svære valg i en driftstung hverdag. I hver episode deler en leder åbent overvejelser, prioriteringer og konkrete handlinger. Sammen med vært Tue Mantoni og eksperter fra Nykredit Spar Nord får du perspektiver på de beslutninger, der former din virksomheds fremtid.
Danmarks Drivkraft går tæt på strategien hos ambitiøse SMV-ledere og de svære valg i en driftstung hverdag. I hver episode deler en leder åbent overvejelser, prioriteringer og konkrete handlinger. Sammen med vært Tue Mantoni og eksperter fra Nykredit Spar Nord får du perspektiver på de beslutninger, der former din virksomheds fremtid.
7 Episodes
Reverse
Hvordan bygger man et brand, som mennesker ønsker at være en del af – også når konkurrenterne kan matche pris, produkter og teknologi? I denne episode møder du Lars Sejer Sørensen, CEO i Eventyrsport, en af Danmarks største outdoor- og sportskæder med 15 butikker og 440 medarbejdere. Vi dykker ned i, hvordan virksomheden har udviklet sig fra en passioneret outdoorbutik til et stærkt brand drevet af kultur, fællesskab og oplevelser. Sammen med Tue Mantoni og Mads Jørgensen fra Nykredit og Spar Nord undersøger vi, hvordan medarbejdere, kundeoplevelser og community kan blive afgørende konkurrencefordele – og hvilke dilemmaer Eventyrsport også møder med stigende digital konkurrence og prispres. Vi taler bl.a. om butikkernes berettigelse, medarbejderkultur, relationen til brands – og hvordan stærke communities kan skabe både loyalitet og vækst. Lyt med og få indblik i, hvordan Eventyrsport arbejder med at gøre fællesskab til en forretningsstrategi – og hvad det kan betyde for fremtidens detailhandel. Medvirkende: Tue Mantoni, Mads Jørgensen og Lars Sejer Sørensen
Hvad sker der, når AI ikke længere er et eksperiment – men en strategisk ledelsesopgave i en milliardforretning?I denne episode møder du Kristian Saxtrup Sylvest, ejerleder af Dacapo – en dansk stålgrossistvirksomhed med knap 200 medarbejdere og en omsætning på vej mod 2 mia. kr. Dacapo opererer i en af Europas mest traditionelle brancher, men udfordrer spillereglerne med digitalisering, transparens og kunstig intelligens.Sammen med vært Tue Mantoni og koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fra Nykredit og Spar Nord dykker vi ned i, hvordan AI er gået fra hype til strategisk ledelsesopgave.Vi hører om en stålvirksomhed, hvor 90 % af alle ordrer høstes digitalt, hvor AI udarbejder kundehandlingsplaner, tolker leverandørdokumenter og overtager ERP opgaver, der tidligere krævede timevis af manuelt arbejde.Men vi hører også om de nye dilemmaer: Hvordan får man organisationen med? Kan mennesker følge med udviklingenFor Kristian handler AI ikke om at reducere sin medarbejderstab, men om at frigøre tid til det, mennesker er bedst til: relationer, øjenkontakt, tillid og evnen til at forstå kundernes udfordringer.For når alle virksomheder på sigt får adgang til de samme teknologier, bliver relationer og tillid en afgørende konkurrencefordel.Lyt med og få perspektiver på:hvordan AI går fra eksperiment til forretning hvordan en digitale frontløber skaber konkurrencefordele i en traditionel branche hvorfor fremtidens vindere måske bliver dem, der mestrer både algoritmer og relationer.Medvirkende i denne episode: Vært: Tue Mantoni, TUESDAY Ekspert i studiet: Tonny Thierry Andersen, Nykredit og Spar Nord Ejerleder i fokus: Kristian Saxtrup Sylvest, Dacapo.
Hvordan omsætter man strategi til konkret handling i en travl hverdag – samtidig med, at AI banker på døren og forandrer måden, vi driver detailforretning og skaber kundeoplevelser på?I denne episode møder du Claus Stallknecht, ejerleder af Løberen – en af Danmarks stærkeste specialkæder inden for løb med 125 medarbejdere, syv butikker og en webshop bygget på rådgivning, fællesskab og kærlighed til sporten.Sammen med vært Tue Mantoni og Storkunderådgiver Mette Markussen fra Nykredit og Spar Nord dykker vi ned i, hvordan Løberen omsætter strategi til handling i praksis. Vi hører om partnerskabet med Sparta omkring nogle af Danmarks største marathon-events – og om en 30-årig marketingrejse fra flyers i bilruder og trykte kataloger sendt med frimærker til internettet, sociale medier og nu de første skridt ind i AI.Spørgsmålet Claus – og mange andre SMV ledere lige nu grubler over er: hvordan bevarer man stærk kundeservice og menneskelig rådgivning i en verden, hvor mere og mere bliver automatiseret?.Lyt med og få perspektiver på: hvordan strategi bliver til handling hvordan AI kan skabe værdi i hverdagen og hvorfor fremtidens stærkeste virksomheder kombinerer teknologi med menneskelige relationer.
Vækst er ikke det svære. Det er at bevare kontrollen, mens du vokser.I denne episode af Danmarks Drivkraft møder du Christian Walther Øyrabø, stifter af Ooono – en dansk tech-virksomhed med over 600 mio. kr. i omsætning og stærk international vækst. Sammen med vært Tue Mantoni og storkunderådgiver Morten Kaae Fuhrmann fra Nykredit og Spar Nord går vi tæt på de beslutninger, der driver væksten.Hvornår giver det mening at insource frem for at outsource? Hvorfor stopper behovet for kapital aldrig – heller ikke i en profitabel forretning? Og kan danske virksomheder forblivekonkurrencedygtige under europæisk regulering, mens USA og Kina accelererer med AI, robotter og elektrificering?Vi dykker ned i de strategiske valg, der former en virksomhed i bevægelse – fra organisering og finansiering til konkurrenceevne i en global virkelighed præget af usikkerhed.For dig, der leder, ejer eller sidder i bestyrelsen i en SMV: Det afgørende er ikke, om du skal træffe svære beslutninger – men hvordan.Lyt med og få perspektiver, der styrker din næste beslutning.
Din SMV-virksomhed er eftertragtet og vokser. Spørgsmålet er: gør du?I denne episode af Danmarks Drivkraft stiller din vært Tue Mantoni og Regionalbankdirektør Simone Wejlemand fra Nykredit og Spar Nord skarpt på det øjeblik, hvor mange ejerledere rammer en mur: Når det, der skabte succesen, begynder at bremse den.Med afsæt i LCG – en hurtigt voksende cyber security-virksomhed i Næstved med globale kunder – får du skarpe, praksisnære perspektiver på, hvordan du flytter ansvar, beslutninger og kunder ud i organisationen uden at miste kontrol, og hvorfor din egen rolle er det første, der skal ændre sig.Samtalen sætter ord på det, mange ejerledere mærker, men få adresserer: Overgangen fra specialist til leder, behovet for at designe organisationen før væksten presser, og modet tilbevidst at stoppe med det, du tidligere blev anerkendt for.For både ledere og bestyrelser er pointen enkel: Vækst stopper sjældent i markedet – den stopper i ledelsen. Lyt med, hvis du som Philip Wendt Leit fra LCG også ønsker at stille dig i spidsen for vækst – i stedet for i vejen for den.








