Danske Drabssager

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes virkelighed, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst domfældelsen. I hver episode kigger vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, Kriminalreporter. Medvirkende: Jens Møller Jensen, Tidl. Drabschef, Ove Pedersen, Tidl. Drabschef, Kurt Kragh, Tidl. Drabschef, Ove Dahl, Til. Drabschef, Hans Petter Hougen, Retsmediciner, Bent Hytholm Jensen, Kriminaltekniker, Jakob Buch-Jepsen, Advokat, Anne Birgitte Stürup, Anklager & Mette Grith Stage, Forsvarsadvokat, Politihistoriker og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand.

DOBBELTDRABET I TUSINDÅRSSKOVEN

Fundet af et dræbt midaldrende ægtepar i en skov på Fyn sendte chokbølger rundt i hele landet. Hvem stod bag dobbeltdrabet? Hvorfor skulle de dø? Hvor var gerningsvåbnet og stod der en eller flere gerningsmænd bag? Vi går tæt på efterforskernes arbejde i og omkring findestedet i skoven, videoovervågning, et afgørende bevis på et afskudt patronhylster og et vigtigt tip fra en uventet kant.Medvirkende: Tidligere drabschef ved Fyns Politi, Jack Liedecke, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen. Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

04-30
56:15

Jagten på morderne, del 1 – fældet af dna og slægtsforskning

En drabssag forældes aldrig, og derfor bliver uopklarede drabssager heller aldrig glemt hos politiet. Gerningsmændene skal findes og stilles til ansvar for deres gerninger, så retfærdigheden kan ske fyldest.I tre særafsnit går vi tæt på det nye efterforskningsværktøj: dna-slægtsforskning og slægtskabssøgning. Vi ser nærmere på en række sager, hvor politiet har fået opklaret hidtil uopklarede sager.I første episode hører du bl.a. om den amerikanske seriemorder, som blev kendt som The Golden State Killer.Medvirkende: Drabsefterforsker Martin Wittrup EnggaardVært: Kriminalreporter Stine Bolther

04-23
28:59

Spørgsmål og svar: Er retsmedicineren selv bange for døden?

I hvor mange år gemmer man spor? Forgår DNA efter X-antal år?Kan man fodre hunde med et lig og dermed få beviserne til at forsvinde?Er det rigtigt at døde mennesker ser fredfyldte ud?Er der procedure for alt?Hvordan går man ind på et gerningssted som kriminaltekniker?Hvor kan man finde arbejde som nyuddannet indenfor kriminologi?Hvad kan gruppe 1-hunde som andre politihunde ikke kan?Og er en retsmediciner selv bange for at dø? I “Danske Drabssager spørgsmål og svar” stiller vært Stine Bolther spørgsmål på vegne af jer lyttere til en række af vores eksperter. Det kan f.eks. være om retsmedicin, kriminalteknik, efterforskning, rettergang, psykologi, kriminaljournalistik og meget andet. De medvirkende trækker tråde til sager, de selv har stået med og øser ud af deres store viden og indsigt.  Medvirkende:Tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller JensenProfessor i retsmedicin Hans Petter HougenKriminaltekniker Bent Hytholm Jensen Vært: Kriminalreporter Stine Bolther  

04-16
31:52

DRABET I SOMMERHUSET

Et blodigt, røverisk overfald på en pensionist, en gal pistolmand på Strøget i København og en gravid, 19-årig kvinde, som mister livet på brutal vis. Det er noget af det, du kommer til at høre i denne udgave af Danske Drabssager.Vi går i dag tæt på fundet af en dræbt kvinde i et sommerhus i Nordvestsjælland, hvor en flugtfange kort forinden havde opholdt sig. Var han drabsmanden eller var der en gal morder løs i området?Medvirkende: Tidligere drabschef Kurt Kragh, tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

04-09
22:15

Mød true crime-eksperterne: Carsten Norton

I en række særafsnit af Danske Drabssager kommer du tæt på de eksperter, du møder i vores podcast. Det er folk, som i mange år har beskæftiget sig alle dele af en straffesag. Efterforskning, retsmedicin, de kriminaltekniske undersøgelser, rettergang, retspsykiatri og retsreportage. I dette afsnit møder du en, som du har hørt flere gange i Danske Drabssager og som nu også er aktuel i vores søsterpodcast, Danske Kriminalsager. Journalist, forfatter og rocker-bandeekspert Carsten Norton. Han har  beskæftiget sig med true crime i mange år, og han har i særdeleshed sat sig ind i rocker-bande-miljøet. Hvordan er Hells Angels kommet til Danmark? Hvorfor opstod gadebanden Loyal To Familia? Og hvilke spændinger er der i den kriminelle underverden?Medvirkende: Forfatter og journalist Carsten Norton Vært: Krimireporter Stine Bolther

04-03
37:31

Danske Kriminalsager - ny podcast

Danske kriminalsager er en true crime-podcast, skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.

03-28
03:28

HÆVN FOR HÆVNENS SKYLD - DANSKE BANDEDRAB

Hvilket blodigt spor trak gadebanden Loyal To Familia i årene efter deres etablering og frem til de blev gjort forbudt ved lov? Vi går tæt på de blodige konflikter, hører om en række endnu uopklarede drab og politiets efterforskning af sagerne, hvor de fik meget lidt hjælp fra de implicerede parter.Medvirkende: Forfatter og rocker-bande-ekspert Carsten Norton. Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

03-26
36:57

DE BLODIGE KONDISKO

En 73-årig kvinde blev fundet døende i en sø af blod på sit eget stuegulv, og en efterforskning gik straks igang. Hvem ville kvinden til livs? Og hvorfor? Vi går i denne episode tæt på et lille lokalsamfund i Thisted, og hører om ofret og den formodede kvindelige gerningsmand. Om hvordan politiets efterforskning fik skeletterne til at vælte ud af skabet og ikke mindst om en hel særlig episode, ganske tæt på sagens afslutning.Medvirkende: Tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen, tidligere drabschef Kurt Kragh, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

03-19
34:07

Drabschefernes råbånd - del 5

I dette klip af Drabschefernes råbånd, kommer vi ind i samtalen mellem Ove Dahl og Kurt Kragh, hvor de to taler om de dygtige politihunde, som kan være med til at opklare en drabssag. Senere handler det også om gerningsmandsprofilering, drabsmotiver og indestængt vrede.Det hele er en bid af de råbånd, der danner baggrund for bogen Drabscheferne - fra drab til dom, som er udkommet på Politikens Forlag.Medvirkende: de to tidligere drabschefer Ove Dahl og Kurt Kragh.Vært: forfatter Stine Bolther

03-14
34:15

JEG MØDTE MORDEREN I TOGET

Særafsnit hvor du møder en person, der kan fortælle, hvordan det er at sidde i et S-tog - og pludselig opdage, at ens medpassager har et par menneskeører i en kæde om halsen. Hvad tænker man i situationen og hvordan reagerer man?Og så skal du høre den tidligere drabschef Jens Møller Jensens bud på, hvad du skal gøre, hvis du en dag selv står ansigt til ansigt med en person, som har en kniv og vist sig villig til at bruge den. Dagens episode er en selvstændig fortsættelse af sidste uges episode; De afskårne ører.Medvirkende: Tobias, vidne og tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller Jensen.Vært: Kriminalreporter Stine Bolther 

03-05
31:22

DE AFSKÅRNE ØRER

Hvorfor er enkelte unge mænd mere risikovillige og voldsparate? Det er noget af det, vi sernærmere på i denne udgave af Danske Drabssager. Vi hører om en ung mands manglende empati og tanker om at slå ihjel - og om en fatal drukaften, der endte med at koste hans gode ven livet.Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis.

02-27
36:59

DOBBELTDRABET I GRUSGRAVEN

Fundet af en brændende bil er starten på en sag, hvor to mænd mistede livet. Vi går tæt på et miljø plaget af narko, hurtige penge og prostitution. Vi hører om politiets efterforskning, et helt unikt spor, de kriminaltekniske undersøgelser og retsmedicinske erklæringer.Og så ser vi nærmere på, hvad det koster i straf at overvære et drab - uden selv at slå nogen ihjel - men heller ikke gøre noget for, at det ikke sker?Medvirkende: Tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen, tidligere drabschef Kurt Kragh, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen. Vært: Krimireporter Stine Bolther

02-20
34:34

DØDSBRANDEN

Hvad får en mand til at sætte ild til et hus fyldt med mennesker ? Hvad driver pyromaner, og hvorfor er de så besat af ild? Det ser vi nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager.Hør om en mand som igennem hele sit voksne liv har udsat andre for fare. Vi hører om hans manglende empati og voldsomme reaktioner på krænkelse og afvisninger og går tæt på den dødsbrand, der endte med at koste to mennesker livet.Afsnittet her er det sidste i denne sæson. Husk du kan sikre dig billetter til en aften med en række eksperter fra vores podcast, når vi kommer rundt i landet og optager helt nye afsnit af Danske Drabssager foran publikum. Se mere på https://truecrime.dk/danske-drabssager/ Medvirkende i dagens episode: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis.

12-05
48:56

DEN PARTEREDE ROCKER

Forestil dig, at du ser din kammerat blive slået ihjel og bagefter bliver DU frihedsberøvet og truet til at skære ham i stykker.Ellers slipper du ikke levende fra dit fangeskab… Det er bare en del den sag, vi går tæt på i denne udgave af Danske Drabssager. Du hører om politiets massive efterforskning, de henkastede ligdele gemt i kufferter og IKEA-poser og et enkelt af de mange knivstik, som fik afgørende betydning for sagens udfald.Medvirkende: Tidligere drabsefterforsker Arne Woythal, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen.Vært: Krimireporter Stine

11-28
56:07

DRABET I LÆDERSTRÆDE

Hemmelige herrebesøg midt om natten, spekulationer om rovmord og et centralt fingeraftryk på gerningsstedet er noget af det, du hører om i dagens episode af Danske Drabssager. Du hører også om sædelighedspolitiet, en razzia ved de underjordiske toiletter og det homoseksuelle miljø i Hovedstaden Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager  

11-21
27:33

DRABET PÅ MOR

Hvad kan drive en person til at slå sin egen mor ihjel? Er det en særlig personlighed eller kan alle blive drevet så langt ud? I denne udgave af Danske Drabssager hører vi om en ulykkelig sag, hvor en blot 17 årig dreng skød og dræbte sin egen sovende mor. Vi går tæt på den fysiske og psykiske terror, han var udsat for i sin opvækst, og hører om de handlinger, der forvandlede den unge mand.Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Forfatter og journalist Kristina Antivakis.

11-14
39:01

DEN DØDE I KØLEBOKSEN

Fundet af en ung kvinde i en aflukket køleboks sendte chockbølger gennem Danmark. Og selv om en mands dårlige samvittighed hurtigt fik efterforskningen peget i en bestemt retning, så var det ikke så lige til at finde ud af, hvem der præcis stod bag. Vi går tæt på juristernes taktik og stategi, og ser nærmere på hvordan man kan få flere personer dømt for samme drab, når kun én har lukket døren til kvindens gravkammer.Medvirkende: Tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen, tidligere drabschef Kurt Kragh, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, og de to tidligere kriminalteknikere Bent Hytholm Jensen og Leif Schiønemann Petersen.Vært: Krimireporter Stine Bolther.

11-07
31:36

Mød true crime-eksperterne: Jeanette Wincentz Andersen

I en række særafsnit af Danske Drabssager kommer du tæt på de eksperter, som du møder i vores podcast. Det er folk, som i mange år har beskæftiget sig med efterforskning, retsmedicin, de kriminaltekniske undersøgelser og rettergang.I dette afsnit møder du tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen. Hun har været anklager i 40 år, hvor hun har arbejdet med samfundets skyggesider og fået stribevis af gerningsmænd stillet til regnskab for deres ugerninger. I dag den 1. november 2023 udkommer også hendes erindringer, At afsløre en morder som er skrevet i samarbejde med journalist Christina Ehrenskjöld.Medvirkende: Anklager Jeanette Wincentz AndersenVært: Kriminalreporter Stine Bolther

10-31
37:41

HYPNOSEMORDEREN – HISTORISKE SAGER

Et tilsyneladende meningsløst dobbeltdrab, en gerningsmand, der befinder sig i en trancelignende tilstand og en mystisk, hemmelig skytsengel, som måske er forbrydelsens virkelige bagmand. Det er bare noget af det, som du skal høre om i denne udgave af Danske Drabssager.Medvirkende: Forfatter, historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik StrandVært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager 

10-24
44:32

ARMBRØSTDRABET

Hvorfor skulle en 45-årig mand skydes og dræbes foran sit eget hjem - endda med en armbrøst? Hvilke hemmeligheder og løgne lå bag mysteriet?I denne episode går vi tæt på gerningsmanden, og ser nærmere på, hvad der drev ham til at begå den ultimative forbrydelse. Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct HansVært: Forfatter og journalist Kristina Antivakis

10-17
25:49

Per Lauridsen

Den er godt nok dårlig..... hold da op. Prøv lige at stramme op.

09-13 Reply

I T

Underlægningsmusikken er for kraftig

08-21 Reply

Simon Andersen

Meget dårligt klippet sammen. Det hopper midt i historien.

08-21 Reply

Recommend Channels