DiscoverDanske Hjerter
Danske Hjerter
Claim Ownership

Danske Hjerter

Author: Bo Østlund

Subscribed: 531Played: 4,623
Share

Description

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. 

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration. 
 

126 Episodes
Reverse
Hvem kan andet end knuselske en kvinde, som stadig taler om 'Boulevardpressens billedsider', og 'Pressens Radiovis', siger 'jeg spøger blot', når hun laver lidt grin med mig og taler om 'ikke at gå tilbage ad tilgroede stier'. Jeg kan i hvert fald ikke. * Derfor er min første samtale i dagens kalenderlåge med skønne Vivi Flindt, som i 1960'erne og 1970'erne var en af Den kongelige Ballets helt store profiler. Med sin stærke, sensuelle udstråling var hun en markant skikkelse. Vivi blev ...
I dag skal vi åbne låge nummer 9, om bare 12 døgn bliver dagene igen længere - og der er kun 22 dage tilbage af dette år, som vi så kan hænge til tørre. Og pludselig skal vi skrive 2026. Med alt hvad det indebærer af håb, drømme, længsler og frygt. * I dag har jeg har to spændende samtaler liggende klar til dig her i kalenderen. Først med en hotelmutter og tv-vært, som du sikkert kender fra tv2 Nemlig 48-årige Lene Beier. * For et par år siden valgte hun og hendes m...
Sent om aftenen en mild decemberdag i 1980 skød en ung mand med en pistol John Lennon fire gange i ryggen, da Lennon kom hjem til sin lejlighed i Dakota-bygningen på Manhattan fra et lydstudie sammen med sin hustru, Yoko Ono. Mark David Chapman affyrede fem skud, hvoraf fire ramte Lennon, og den dræbende kugle ødelagde hans aorta ved hjertet Politiet fandt Lennons drabsmand siddende på en bænk, hvor han læste i bogen 'Forandede Ungdom, mens han ventede på, at betjente skulle komme og anholde...
I denne episode af julekalenderen HJERTERNES JUL skal du først møde 72-årige Lars Lilholt, som lever og er så meget i vigør, som helbredet tillader, efter en hård periode med sygdom i 2022, som var meget tæt på at tage livet af ham. Han var indlagt tre måneder på Universitetshospitalet i Skejby, hvor han blev opereret for tarmkræft, tarmslyng og bughindebetændelse - ligesom han også blev smittet af corona og og fik tre blodpropper i lungerne. Da Lars Lilholt vågnede på intensiv efter ...
Julen forbindes ofte med glæde, gaver og fælles traditioner, men hos familier, der er pressede på økonomien, kommer højtiden til at virke som et forstørrelsesglas på deres økonomiske problemer. Forældrene forbinder julen med stress, ondt i maven og en følelse af utilstrækkelighed uden det overskud og det hygge, som de ønsker for deres børn. For dem er julen en periode med følelsen af ikke at være tilstrækkelig for deres kære, som ikke får de samme muligheder som mange...
I denne episode af HJERTERNES JUL kan du opleve en yderst spændende og interessant samtale med den dansk-iranske debattør, skuespiller og foredragsholder Farshad Kholgi. Farshad har tyve års erfaring som entertainer og iværksætter i underholdningsbranchen. Han har spillet med i TV-serier, film, teater, revyer og musikalske shows. * Farshad - som er 54 år gammel - flygtede i 1984, da han var 13 år, sammen med sin bahaifamilie fra Iran til Danmark. I vores samtale mindes han tiden...
Tiden flyver, og mit blafrende kalenderlys i det stråtækte gule pandekagehus her på Gavnø afslører, at det allerede er blevet torsdag den 4. december. Det er årets dag nummer 338 Der er 27 dage tilbage af 2025. Dagens navn er Barbara. Ikke navngivet efter statsministerens departementschef, men efter helgenen Barbara, der døde som martyr for sin egen faders sværd i Nicomedia i 3. århundrede. Hun er skytshelgen for minearbejdere og således måske også for DR's 1980- julekalender med ...
Der stod han - en dag i 1999. Hans mor var pludselig død, og han havde taget det første fly og var hastet hjem fra USA, hvor han havde boet en halv snes år. Og på banegården i Odense stod hans storebror klar til at tage imod Tommy. Med en chokerende besked. 'Vi skal holde dobbeltbegravelse. Far døde tre dage efter mor ..' * Mine to samtaler i denne kalenderlåge handler lidt om det samme. Om savn, eftertanke og måske også lidt fortrydelse over, at man ikke var i stand til at være ...
Her er anden episode af en julekalender som ikke bare handler om flettede julehjerter. I dag skal du høre min samtale med filmkøbmanden og landmanden Peter Aalbæk, som blandt andet fortæller om sin dødsangst og frygten for kroppens forfald - og om hvordan han har forberedt sig, så han aldrig risikerer at ende som en grøntsag. Jeg ringer også til endnu en ukendt Facebook-ven som har fødselsdag i dag og hører om hendes liv. Det er Birgit Melgaard fra Søhøjlandet, og det bliver til...
Så blev det endelig 1. december, og i dag åbnes første låge af DANSKE HJERTERS julekalender HJERTERNES JUL. En julekalender med masser af hjertevarme, empati, nysgerrighed og mennesker, men det er også en kalender, som ikke kun handler om gaver, gløgg og perfekte juleborde - men hvor der også sættes fokus på alt det, som også fylder for mange i december: Savn, skilsmisser, sygdom, stress, ensomhed, hjemløshed - og alle de små ting, der betyder, at vi alligevel kommer gennem julen, når den ikk...
Der hænger en Daffy Duck-plakat på endevæggen i et lille børneværelse i Vangede. Men ellers består rummet ud over tegneserie-anden blot af to røde køjesenge - og fire uskyldige børn, som kæmper sig gennem deres barndom. Dag for dag. Time for time. Ingen af dem ved, hvornår næste overgreb finder sted - eller hvornår de igen får tæsk af deres far. Den eneste anden voksne er deres mor - og hun har rigeligt at se til med selv at overleve. Hun ender ofte på ...
Frida var en glad pige Smilende og kreativ - hun spillede musik og malede - og så var hun springgymnast på elite-niveau. Men hun var også perfektionistisk - og da hun kom i 8. klasse, der kom tvangstankerne. Og stemmen. * Stemmen, som mødte op med en masse regler, som hun skulle følge. Hvornår hun måtte spise. Hvad hun måtte spise. Hvor mange gange hun skille tygge sin mad. Og frem for alt fortalte den hende, at hun ikke var god nok - og at hun var nødt til at bliv...
Der står en mand iført jakkesæt hat og blå Adidas-sko i et kapel i Herlev med højre hånd på en hvid kiste. Manden var engang en lille knægt. Nu er han voksen og digter - og han holder en tale for sin far, som var håndværker, og som blev 75 år, inden han udåndede i en hospitalsstue om morgenen, da solen stod op. * Digteren fortæller om sin kærlighed til sin far, som var en mand med moral, kærlighed og principper. Og om hvordan oktober til sidst klædte livet af ham. ...
Der står en 60 årig mand på en skråning mellem Kildedal Station og Veksø Station. Det er den 27. december i fjor. Juleaften - for tre dage siden - fik han at vide, at han skulle være farfar for anden gang, og han blev glad, da han modtog sms-beskeden fra sin søn. Men han har i et par måneder kæmpet med at se meningen med tilværelsen, og han har også uden succes rakt ud efter hjælp. * Lillejuleaften fik hans søn Nicolaj ham overtalt til at tage på Psykiatrisk Akutmod...
Sophie Hendriksen er en helt almindelig ung kvinde. Hun er 26 år, hun har lige købt hus på Falster sammen med sin kæreste, og hun drømmer om en dag at få sin helt egen kernefamilie med børn. Men allermest forsøger Sophie at leve i nuet - for hun har allerede trods sin unge alder fundet ud af, hvor skrøbelig tilværelsen er, og hvor tynd en nylonsnor, som vi spadserer gennem livet på som linedansere. * For faktisk er det lidt af et mirakel, at Sophie overhovedet overlevede hendes ...
Hun kom til verden som alle andre, hun fik et navn, og hun havde en familie. Men glæden varede ikke længe, for Jasmins halvsøster havde en voldelig far. Han slog både hende og Jasmin, han tævede hendes mor, og han truede konstant begge hendes forældre, som i øvrigt var misbrugere. Da kommunen fandt ud af, hvad der skete, blev blev både hun og hendes storesøster tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem. Jasmin var bare ni måneder gammel. * Da hun var halvandet år gammel, fandt man ...
I denne episode kan du høre anden og sidste del af min samtale med 56-årige Anne. Første del kunne du høre i den foregående episode af podcasten, i episode 109. Her i anden del fortæller Anne om de fire år, som hun nåede at bo sammen med sin psykisk syge mand med den splittede personlighed, inden hun en aften i 2013 måtte flygte fra ham og tage på krisecenter, efter at han igen havde været voldelig og truende. * Mens parret var sammen og gift, frygtede Anne ofte, at hun og børnen...
Så blev det efterår. Et efterår med regn og rusk og blæst, som sender de røde, gule, orange og brune blade på en forvirret, rundtosset, rasende rejse gennem luften mod jorden, når naturen pakker sammen og passer på sit, så vi igen kan overraskes til foråret. Og snart venter vinterdagene med blyfarvede skyer og dage og måske - hvis vi er heldige - nætter med hektiske snebyger, som pakker alt ind i hvidt og lukker os inde i mørkets skønhed. * Men selv i mørket - ja, måske især i mørket - ...
I denne episode kan du høre anden og sidste del af min samtale med 46-årige Ditte Rytoft. Ditte har mistet hele sin familie - sin far, sin mor og sine to brødre Claus og Jesper. * Af hjertet tak til alle jer, som hjælper med at sørge for, at denne podcast kan udkomme uge efter uge. For uden jeres hjælp, ingen DANSKE HJERTER. Så tak for støtten og opbakningen til Danmarks ærligste og stærkeste podcast. Den betyder alt. * Dette er episode 108, så der ligger næsten 15...
Vi har alle oplevet tab. Prøvet af miste dem, som vi elskede. Jeg har også. Min far begik selvmord i 1980, da jeg var 23, min mor døde mæt af dage i 2008, 91 år gammel - og jeg mistede min dejlige søster til kræften mildt under coronaen. * Derfor kan både du og jeg spejle os i den samtale, som du kan høre første del af i denne episode. Den er med Ditte Rytoft, som i en alder af 46 år står alene tilbage efter at have mistet hele sin familie. * Hendes mor døde,...
loading
Comments 
loading