Danske Kriminalsager

<p>Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.</p><p>Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.</p><p>I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.</p><p>Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.</p>

LIGET PÅ MOTORVEJEN

Et uidentificeret halvnøgent mandelig findes efterladt i nødsporet på motorvejen i Midt- og Vestsjællands politikreds. Og et andet sted i kredsen leder politiet efter spor af en forbrydelse, som skulle være begået mod en ung kvinde. Det er de to vidt forskellige sager, der med kort mellemrum lander på drabschef Ove Pedersens bord – men i begge tilfælde tager sagen en drejning, efterforskerne ikke havde forudset. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Ove Pedersen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen. 

09-08
26:22

LANDSBYPRÆSTENS HEMMELIGHED

Der går et chok gennem den lille landsby Tømmerup ved Kalundborg, da en af byens mest betroede og tillidsfulde skikkelser bliver anholdt og varetægtsfængslet. Men hvem har bragt den vellidte landsbypræst i søgelyset hos politiet? Hvad er det, efterforskerne fandt i skabet med? Og hvorfor nægtede så mange at tro på, at det var sandt? Medvirkende: Tidligere drabschef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Ove Pedersen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen. 

09-01
30:29

28 FATALE MINUTTER - tragedien på Roskilde, del 2

Ni unge mænd mistede livet på Roskilde Festivalen 2000. Daværende vicekriminalkommissær Ove Pedersen fik til opgave at undersøge, hvorfor det kunne gå så galt, og om nogen kunne stilles til ansvar for tragedien. I denne episode ser vi nærmere på, hvordan ulykken skete, hvilke alternative værktøjer, politiet måtte tage i brug i efterforskningen og hvordan de måtte gennemgå koncerten sang for sang og rejse til USA for at finde svar. Dette er anden og sidste episode om tragedien på Roskilde Festival. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Ove PedersenVært: Journalist og forfatter Thea Pedersen 

06-30
29:25

DE 9 DØDE MÆND - tragedien på Roskilde, del 1

På pladsen foran den legendariske Orange Scene på Roskilde Festivalen, udspillede der sig for 25 år siden en sand tragedie. Ni unge mænd blev mast så kraftigt af den enorme menneskemængde, at hverken sikkerhedsfolk, politi eller sundhedsfagligt personale kunne stille noget op for at redde deres liv. Daværende vicekriminalkommissær ved Roskilde Politi Ove Pedersen fortæller her, hvordan han oplevede den skæbnesvangre nat, og hvordan det var at skulle lede og fordele efterforskningen - mens han stadig ikke vidste, om hans egne børn var blandt de døde.  Medvirkende: Tidligere drabschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Ove PedersenVært: Journalist og forfatter Thea Pedersen 

06-29
30:23

ET ÅRS FÆNGSEL FOR 15 ÅRS TORTUR - psykisk vold del 3

Mette har sammen med børnene forladt sin mand. Politiet har fået overdraget videomateriale, der viser flere overgreb. I denne episode følger vi retssagen. Mette og Lindas vidneforklaringer bliver afgørende – og begge skal nu stå ansigt til ansigt med den mand, de har forsøgt at lægge bag sig.Anklager Jeanette Wincentz Andersen fortæller om sagen set fra anklagemyndighedens side – og om det særlige ved at føre en sag om psykisk vold.Medvirkende: Mette, Linda og Jeanette Wincentz AndersenVært: Kriminalreporter Christina Ehrenskjöld

06-23
34:03

Sex som våben - psykisk vold del 2

Mette forsøger at skabe ro i hjemmet – med sin egen krop som indsats. I denne episode fortæller hun om overvågning, tvang og seksuel kontrol. Hør også om den uundgåelige flugt og politianmeldelse og det første møde med Linda, hvis oplevelser med den samme mand skal vise sig at spille en væsentlig rolle i en senere retssag. Medvirkende: Mette og LindaVært: Kriminalreporter Christina Ehrenskjöld

06-16
35:53

MAN KUNNE ALDRIG RIGTIG VIDE - psykisk vold del 1

To kvinder forelsker sig i den samme mand – uden at kende hinandens historier. Først senere opdager Mette og Linda, at de har delt et liv med den samme kontrollerende og voldelige partner. I denne episode fortæller de om begyndelsen på forholdene, den stormende forelskelse, de første faresignaler og overgrebene, der langsomt bliver en del af hverdagen. Vi går i denne podcastserie på fire episoder tæt på psykisk vold.Medvirkende: Mette og LindaVært: Kriminalreporter Christina Ehrenskjöld

06-09
40:48

VLADOS TRAFIKRADIO

Færdselsbetjent Vlado Lentz har inviteret politibetjent Christian Berthelsen og tidligere drabschef Jens Møller Jensen på scenen ved Krimimessen i Horsens, hvor han optog “Vlados Trafikradio”.Hør dem bl.a. fortælle om egne kørerevner, adfærd i trafikken, første bil - og ikke mindst: Hvem af dem der har fået et klip i kørekortet og tre fartbøder…Medvirkende: Politibetjent Christian Berthelsen og tidligere drabschef Jens Møller Jensen Vært: Færdselsbetjent Vlado Lentz

06-02
41:11

EDDERKOPPE-SAGEN - Forbrydernetværke. Del 2 af 2

I tiden efter besættelsen af Danmark og Anden Verdenskrigs ophørelse var vores land plaget af korruption og nærmest lovløse tilstande. Både kriminelle og lovlydige borgere - sågar medlemmer af ordensmagten - var viklet ind i et spind af forbryderes netværk, og som du skal høre i denne og sidste episode om Edderkopperne, trak de også tråde til det mest kendte og stadigt uopklarede drab vi har haft i Danmarkshistorien.Medvirkende: Politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand Tilrettelæggelse: Journalist Stine Bolther 

05-26
22:22

EDDERKOPPE-SAGEN - Afsløringen. Del 1 af 2

Forestil dig et net af forbrydere, som har tråde helt op i toppen af politiet. Som kan styre både under- og oververdenen og rulle dem ind i deres spind.I denne episode af Danske Kriminalsager skal vi tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig. Det var en tid med rationeringssystemer, efterkrigstid og et samfund under opbygning.Medvirkende: Politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand Tilrettelæggelse: Journalist Stine Bolther 

05-19
34:40

SPIONCHEFEN: Cybercrime

Hvad dækker begreber som hybridkrig, påvirkningsoperationer og cyberspionage over? Hvad får fjendtlige aktører ud af, at få Dronningens nytårstale til at gå i sort? Og hvordan bekæmper Danmarks efterretningstjenester truslen fra fremmede stater og fjender? I denne episode gennemgår tidligere chef for PET og FE de usynlige trusler, der rammer Danmark hver eneste dag igennem sabotage og cyberangreb og afslører, hvordan FE finder sine egne digitale krigere. Medvirkende: Tidligere chef for PET og FE Lars Findsen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

05-12
41:47

SPIONCHEFEN: Truslerne mod Danmark

Hvordan passer de danske efterretningstjenester egentlig på Danmark, og hvad differentierer Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, når de opererer på både dansk og udenlandsk territorium? I denne episode fortæller tidligere spionchef for både PET og FE Lars Findsen, hvordan de to tjenester arbejder og benytter agenter og forklarer begreber som kontraspionage og kontraekstremisme. Han udfolder også nogle af de konkrete sager, der har truet Danmarks sikkerhed på hans vagt.  Medvirkende: Tidligere chef for PET og FE, Lars Findsen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen 

05-05
45:08

SPIONCHEFEN: Bag tremmer

I denne episode om hovedpersonen i den såkaldte FE-skandale, hvor tidligere spionchef Lars Findsen blev anholdt og fængslet, indleder vi ved at følge ham til Hillerød Arrest. Fra sit nye liv i celle 18 skal han indrette sig på en hel ny hverdag i selskab med andre medfanger. Og efterhånden opdage, hvordan han selv er blevet udsat for efterretningstjenesten klassiske spionmetoder. Dette er andet af to afsnit om Lars Findsens personlige oplevelser om FE-sagen. Medvirkende: Tidligere chef for PET og Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.Vært: er journalist og forfatter Thea Pedersen.

04-28
34:39

SPIONCHEFEN: FE-skandalen indefra (del 1 af 2)

I over ti år stod Lars Findsen i spidsen for at sikre Danmark imod indre og ydre fjender. Indtil han selv blev fængslet og sigtet for at have røbet statshemmeligheder og siden tiltalt under landsforræderparagraffen. I denne episode giver Danmarks tidligere spionchef for både PET og FE Lars Findsen et personligt indblik i, hvordan det føles pludselig at blive anholdt i lufthavnen og udråbt som kriminel. Og så fortæller Findsen, hvordan han snød sig til en lille smule kontrol i sag, han ellers ikke kunne styre.Dette er første episode af to om Spionchefen. Medvirkende er tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.Vært er journalist og forfatter Thea Pedersen. 

04-21
26:52

GULDRØVERNE

I guldsmedebutikken Aveny på Amagerbrogade i København bliver roen pludselig afbrudt af 6-8 brutale røvere. To ekspedienter bliver beordret ned på gulvet og med gaffatape bliver deres arme og ben bundet sammen. Imens lyder der øredøvende brag fra de mange glasmontre, som de andre røvere smadrer med økser og andet værktøj.Tidligere efterforsker ved Københavns Politi Allan Juul Laugesen var en af dem, der fik travlt da alarmen lød, og han fortæller i dagens afsnit om en blodig anholdelse, de mange spor og den årelange efterforskning af mange brutale guldrøverier.Medvirkende: Tidligere tidligere efterforsker ved Københavns Politi Allan Juul LaugesenVært: Journalist og forfatter Stine Bolther  

04-07
27:21

DER ER ALTID ET SPOR

Kan man identificere et lig, der har ligget i en brønd i over 12 år? Hvordan identificerer man tusindvis af afdøde, efter en tsunami har hærget? Og hvordan kan man bevise identiteten på en familie, der er blevet parteret, hvis de ikke er i politiets DNA-register? Det og meget mere går vi tæt på i denne episode sammen med tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen. Medvirkende: Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.Vært: Journalist Katrine Fuglsang

03-31
27:31

DØDBRINGENDE VÅBEN

Hvad fortæller et gerningsvåben om en ukendt gerningsmand? Hvordan kan man være sikker på, at man har fundet præcis det dødbringende kniv og ikke bare en, der ligner? Og hvilke spor efterlader et affyret våben på gerningsmand, offer, patroner og gerningssted? Det fortæller tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen om i denne episode, hvor han også trækker eksempler frem fra sin tid ved politiet.Medvirkende: Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.Vært: Journalist Katrine Fuglsang

03-24
23:59

GERNINGSSTEDETS HEMMELIGHEDER

Hvor meget kan et gerningssted afsløre om den afdødes sidste timer? Hvordan sikrer man sig, at afgørende spor ikke går tabt? Og hvilke kreative metoder kan en kriminaltekniker tage i brug, når et gerningssted viser sig at være udfordrende? Det går vi tæt på i denne episode af Danske Kriminalsager, hvor tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen fortæller om flere af de metoder, han har brugt igennem sin karriere.Medvirkende: Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.Vært: Journalist Katrine Fuglsang

03-17
26:39

BOMBEN I TELEFONBOKSEN

Da en kvindelig KTAS-medarbejder en augustdag i 1977 åbner døren til en telefonboks i Søborg, udløser det et gigantisk brag og en bombe går af. Da en ny bombe udløses i en anden telefonboks blot en uge senere, bliver det startskuddet til jagten på den såkaldte Bombemand. En ukendt gerningsmand, der indsendte trusselsbreve til politiet og til pressen og underskrev sig med et omvendt syv-tal.I denne episode fortæller tidligere politiinspektør Mogens Lauridsen om de store komplicerede sager, han har deltaget i for at holde terrorister, aktivister og fodboldbøller i skak.Medvirkende: Tidligere politiinspektør og operativ leder hos Københavns og Københavns Vestegns Politi, Mogens Lauridsen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen 

03-10
42:58

RYDNINGEN AF UNGDOMSHUSET

Torsdag den 1. marts 2007 klokken syv om morgenen, indledte specialtrænede og bevæbnede politifolk fra Aktionsstyrken en hemmeligholdt politiaktion. Så snart de fra helikoptere firede sig ned på taget af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København, var rydningen af det omstridte værested nemlig i gang. Men rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset satte bogstaveligt talt gaderne i brand og blev startskuddet til voldsomme kampe mellem politi og unge. Medvirkende: Tidligere delingsfører og operationsleder hos Københavns Politi, Mogens Lauridsen.Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen.

03-03
34:04

Recommend Channels