DiscoverDatolinjen
Datolinjen
Claim Ownership

Datolinjen

Author:

Subscribed: 149Played: 6,476
Share

Description

<form style="background:none" action="/search" id="tsf" method="GET" name="gs" role="search"> <input name="ie" value="ISO-8859-1" type="hidden"></input>
<input size="20" id="lst-ib" name="q" type="text" value=""></input>
<input value="検索" maxlength="2048" name="btnG" type="submit"></input>
</form>


617 Episodes
Reverse
Der er topmøde i Bruxelles, og dagen er god, for Boris Johnson og EU-forhandlerhold er i dag blevet enige om en aftale. Det er dagens store nyhed. Og det virker som EU i hvertfald ikke vil stille sig i vejen for et blødt brexit i slutningen af måneden.  Men kan Boris Johnson få aftalen igennem underhuset? Det er spørgsmålet, særligt efter at de nordirske unionister har afvist at støtte den.  Vi spørger Lone Theils, tidligere korrespondent i Storbritannien, forfatter og journalist. Og Thomas Lauritzen, Europa-analytiker og podcast-vært for Altinget, med fra Bruxelles.Og nu til dagens mest omtalte brev. Nemlig det brev som den amerikanske præsident Trump har sendt til den tyrkiske præsident Erdogan.Du har måske allerede læst brevet i dit Facebook feed eller på diverse internationale medier. Vi gennemgår det med Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.Det er blevet tid til "Ugens Gode Nyhed" - som er et samarbejde med det uafhængige medie "Verdens Bedste Nyheder". Og i den her uge kan vi fortælle den gode nyhed, at efter årtiers kamp for miljøet er en amerikansk flod nu så ren, at delfinerne er vendt tilbage.Thomas Gringer Jakobsen, journalist på Verdens Bedste Nyheder fortæller
I nat dansk tid gik 12 demokratiske kandidater på scenen i Ohio til Demokraternes fjerde tv-debat. Og det blev alles kamp mod topkandidaten senator Elizabeth Warren. Vi taler med Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker.Hong Kongs lovgivende forsamling buhede landets leder Carrie Lam ned fra talerstolen, da hun i går skulle holde sin årlige politiske fremlæggelse. Vi taler med Stig Thøgersen, professor emeritus ved Kinastudier på Århus Universitet.USA har foretaget et cyberangreb mod Iran. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har angrebet været målrettet Irans muligheder for at sprede propaganda. Vi taler med Mikkel Storm Jensen, major ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.Vært: Anne Sofie Allarp
Den tyrkiske offensiv mod de kurdisk-besatte områder i det nordlige Syrien har mødt fordømmelse fra både EU og USA. USA har efterfølgende valgt at sanktionere tyrkiske regeringsfolk, mens EU blot er blevet enige om at stoppe salget af våben til landet.Ni catalanske seperatistledere blev i går idømt fængselsstraffe på mellem 9 og 13 år i landets højesteret. Det førte til store demonstrationer og optøjer i den catalanske millionby Barcelona. Vi taler med Lea Beliaeva Bander, cand.mag. i spansk og bosiddende i Barcelona.Den tunesiske befolkning har ganske overraskende valgt en 61-årig ellers ukendt, partiløs juraprofessor som landets næste præsident. Vi taler med Christina Nordvang Jensen, journalist i hovedstaden Tunis.Vært: Anne Sofie Allarp
EU-landene har i dag givet hinanden håndslag på indtil videre at stoppe eksporten af våben til Tyrkiet, som en reaktion på den tyrkiske offensiv. Der er tale om en politisk aftale og ikke en decideret våbenembargo, som EU eksempelvis har i forhold til Venezuela og Libyen, skriver Ritzau. Vi giver seneste nyt og får derudover besøg af Nagieb Khaja, journalist på Radio24syv, til en update på Syrien.Kurderne har kastet sig i armene på Assad, nu da de ikke længere har rygdækning fra USA. Men hvad betyder det for dem og deres planer efter freden? Vi taler med Deniz Serinci, journalist og forfatter med speciale i de tyrkiske og syriske forholdI går var der parlamentsvalg i Polen. Det endelige resultat af valget foreligger ikke endnu, men Lov og Retfærdighedspartiet ser ud til at genvinde det absolutte flertal i parlamentets underhus, Sejm. Hvis dét holder, så er Polen hermed blevet til et diktatur. Vi får besøg af Jens Mørch, chefredaktør på PolenNu.
Vi starter i Syrien, hvor tyrkiske styrker har angrebet 181 mål, siden de påbegyndte en offensiv i den nordøstlige del af landet.  I går blev to personer dræbt og to såret under et angreb på en synagoge i den østtyske by Halle.  Den amerikanske basketball-liga, NBA, er kommet i modvind i Kina.  
Hundredevis af migrantarbejdere dør hvert år af hedeslag i Qatar. Det skriver det britiske medie The Guardian. Qatar skal jo, som bekendt, være vært for VM i fodbold i 2022, og landet oplever derfor lige nu et kæmpe bygningsboom.     Stereotypen om den drikfældige russer står måske for fald. Siden 2003 er det russiske alkoholforbrug i hvert fald faldet med 40 procent.
Hvordan er verden forandret fra i går til i dag? Der er guf til din indre verdensborger, når Anne Sofie Allarp her fortæller om døgnets vigtigste historier og begivenheder. Værterne giver dig nyt om global politik, kultur og konflikt og stiller sig på bagbenene over alverdens påstande.
Valget var udløst af en skandale i Frihedspartiet, der var koalitionspartner for kansler Sebastian Kurz' regering. Kurz er dog stormet frem i gårsdagens valg. Vi taler med Lykke Friis, tysklandkorrespondent for Berlingske. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, lovede i går søndag sine partifæller, at han vil blive på sin post, selv om det ikke skulle lykkes ham at få Storbritannien til at træde ud af EU den 31. oktober. Vi taler med Lone Theils, forfatter og Storbrittanien-ekspert. Den thailandske premierminister, Prayut Chan-o-cha overvejer at flytte den thailandske hovedstad Bangkok. Der er måske god grund til at overveje en flytning, for den thailandske hovedstad lider under nogle af de samme problemer, som for eksempelvis den indonesiske hovedstad, Jakarta. Lyt med når vi taler med Mikkel Tofte Jørgensen, journalist og forfatter til Turen Går Til Thailand.
Datolinjen 26-09-2019

Datolinjen 26-09-2019

2019-09-2655:00

Hvordan er verden forandret fra i går til i dag? Der er guf til din indre verdensborger, når Anne Sofie Allarp her fortæller om døgnets vigtigste historier og begivenheder. Værterne giver dig nyt om global politik, kultur og konflikt og stiller sig på bagbenene over alverdens påstande.
Trump anklages for at have misbrugt sin magt i et telefonopkald med Ukraines præsident. Vi taler med Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor ved Københavns Universitet og Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.En ny undersøgelse viser, at antallet af lande, der kører desinformationskampagner er fordoblet på to år. Vi har besøg i studiet af Yegeniy Golovchenko, PhD Fellow ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.Boris Johnsons politiske frænder advarer nu mod hans splittende retorik. Vi taler med Christian Erik J. Kock, professor emeritus ved Københavns Universitet.Vært: Anne Sofie Allarp
Den indonesiske præsident Joko Widodo har udskudt afstemningen om en reform af straffeloven, der vil gøre sex før ægteskabet forbudt.Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi annoncerede nemlig sent i går aftes dansk tid, at Repræsentanternes Hus nu indleder en officiel rigsretssagsundersøgelse mod den amerikanske præsident, Donald Trump. Den internationale olympiske kommite, IOC, har udskudt at opdatere sit regelsæt for transkønnede atleter.
En enstemmig britisk højesteret erklærede i dag suspenderingen af det britiske parlament for ulovlig og ugyldig.Sådan sagde formanden for domstolen, Lady Hale:Denne domstol har allerede konkluderet, at premierministerens rådgivningen af Hendes Majestæt var ulovlig, ugyldig og uden effekt. Det betyder, at den ordre som rådgivningen førte til, også var ulovlig, ugyldig og uden effekt og burde. Det betyder, at da de kongelige udsendinge gik ind i parlamentets overhus, kunne de lige så godt have medbragt et blankt stykke papir. Suspenderingen var også ugyldig og uden effekt. Parlamententet har ikke været suspenderet. Det er den enstemmige afgørelse fra alle 11 dommere.Med på en telefon vi Ole Helmersen, lektor på CBS og Storbritannienekspert. Risikoen for en rigsretssag hænger igen over den amerikanske præsident Donald Trump.Denne gang skyldes det ikke mistanken om samarbejde med Rusland under valget i 2016, men en mistanke om at presse Ukraine til at påvirke det kommende præsidentvalg i 2020.Ifølge en ukendt whistleblower skulle Donald Trump have forsøgt at presse den nyvalgte ukrainske præsident, Vlodomyr Zelensky, til at begynde en korruptionsundersøgelse mod Joe Bidens søn, Hunter Biden.Joe Biden er en favoritterne til at vinde det demokratiske partis nominering til præsidenvalget i 2020. Vi taler med Jørn Brøndal, professor ved Center for Amerikanske studier på Syddansk Universitet.Og så skal vi til Spanien og til striden om historien mellem Spaniens venstre og Højrefløj. For den socialistiske fungerende regering vandt i dag en stor etape-sejr, da Spaniens højesteret afgjorde, at diktatoren Francisco Francos grav kan flyttes. Francisco Franco ligger i et imposant mausolæum i Valle de los Caidos, som er et mindesmærke for ofre fra den spanske borgerkrig.Den spanske regering har ønsket at flytte graven til et privat gravsted. Men umiddelbart før den skulle være flyttet den 10. juni i år bragte Francos familie sagen for højesteret. Som altså i dag har afvist familiens påstande. Franco bliver gravet op og begravet i en privat grav, hvor hans kone ligger. Vi taler med Carsten Humlebæk, lektor  på CBS
Kvinder er under belejring, siger den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa, der i parlamentet i går fremlagde en række nødforanstaltninger, der skal bekæmpe vold imod og mord på kvinder. Som vi nævnte kort i slutningen af gårsdagens udsendelse, så har den amerikanske præsident, Donald Trump nu valgt sig en ny national sikkerhedsrådgiver, efter at han i sidste uge "fyrede" John Bolton. Et foto af en brun-sminket Justin Trudeau blev igår offentliggjort i magasinet Time.Billedet af den canadiske premier minister blev taget i 2001, hvor han var klædt ud som Aladin til en temafest.
Vi begynder igen i dag udsendelsen i Israel, hvor 90% af stemmerne er talt op efter gårsdagens valg.   Og det er så godt som dødt løb mellem Benjamin Netanyahus Likud-parti og centrum-venstre-alliancen, Blå og Hvid, der er under ledelse af Benny Gantz.   Blå og Hvid står således til at få 32 pladser i parlamentet - mens Likud står til at få 31.   Og ingen af de to partier har nok mandater til at kunne danne et flertal og dermed en regering.   Så eneste løsning ser umiddelbart ud til at være en samlingsregering imellem de to. Vi taler med Jotam Confino, journalist på TV-stationen i24NEWS i Tel Aviv.     i skal til Spanien. Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sanchez, udskriver nyvalg til afholdelse 10. november.     Som nogle måske husker så var der valg i april, et valg der blev udløst af at Sanchez ikke kunne finde et flertal for sin finanslov.   Sanchez havde kunnet finde et flertal for at smide den tidligere korruptionsskandaleramte regering på porten, men kunne altså ikke finde et flertal til at regere.   Og nu udskriver han valg fordi han siden valget i april, trods en klar sejr, ikke har været i stand til at danne regering.   Og det er i virkeligheden historien om en politisk kultur, der er blevet rystet af forandringer i kølvandet på finanskrisen, og som ikke kan finde sig selv i en ny tid. Vi taler med Morten Rivers Heiberg.     I Australien har en reklame for hygiejnebind fået myndighedernes ord for ikke at være upassende eller ulækker.   Det er mange tv-seere i landet ellers uenige i.   Det australske nævn for reklamestandarder har nemlig fået over 600 klager fra folk, der mener reklamen er upassende eller ulækker. Vi taler med Karen Sjørup, lektor emerita ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet
I Barcelona har man taget kampen op mod tech-giganterne og kræver nu data tilbage. De kalder det et forsvar for borgernes digitale suverænitet. Vi taler med Martin Brynskov, lektor ved Center for Digital Omstilling på Aarhus Universitet.Lederne for en række vestafrikanske lande har besluttet at afsætte op mod en milliard til at bekæmpe jihadisme, som er på fremmarch i regionen.Vi taler med Signe Marie Cold-Ravnkilde, post.doc. ved Dansk Institut for Internationale Studier.De amerikanske legetøjsproducenter Mattel og Hasbro har indenfor det seneste tid lanceret flere produkter, der fokuserer på female empowerment og inklusion - eksempelvis en Barbiedukke med proteser. Vi taler med Judy Hermansen, mag.art. i litteraturvidenskab og semiotik.Vært: Anne Sofie Allarp
Tidligt lørdag morgen blev Khurais-oliefeltet og Abqaiq-forarbejdningsanlægget i det østlige Saudi Arabien ramt af eksplosioner. Abqaiq-anlægget trækker gas ud af råolie og er verdens største af sin slags, og angrebet har halveret Saudi Arabiens olieproduktion. Med i udsendelsen har vi Fannie Agerschou, ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i Saudi Arabien samt Jonas Parello-Plesner, programdirektør ved Alliance of Democracies Foundation og tilknyttet tænketanken Hudson Insitute i Washington DC som non-resident senior fellow.Ved gårdsdagens valg i Tunesien skulle den tunesiske befolkning i en første valgrunde stemme om, hvilke to kandidater de helst ser dyste om præsidentposten i en sidste og afgørende valgrunde. Hér faldt valget på en fængslet mediemogul og en partiløs juraprofessor. Begge uden politisk baggrund. Det hænger godt sammen med tunesernes manglende tillid til systemet og politikerne. Vi taler med Christina Nordvang Jensen, journalist med fra den tunesiske hovedstad Tunis.Værket forestiller House of Commons, det britiske parlaments andet kammer fuld af chimpanser. Maleriet er lavet af kunstneren Banksy, og er fra 2009, men begivenheder i de seneste år har gjort at auktionshuset Sothebys senere denne måned sætter det til salg med en estimeret værdi på 1,5-2 millioner pund. Vi taler med Kasper Nielsen, vurderings og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen auktioner.
Den britiske regerings forventninger til tiden efter et no deal brexit er nu blevet offentliggjort.Forskere fra University College i London har nemlig for første gang nogensinde opdaget vanddamp i atmosfæren på en mulig beboelig planet i et andet solsystem. Den her opdagelse bekræfter, at der findes vand andre steder end på Jorden og altså oven i købet på en planet, der potentielt kunne være beboelig.I denne uge har den tyske kommende Kommissionsformand eller kvinde Ursula von der Leyen ryddet overskrifter verden over ved at sammensætte sit kommissionshold således at der er såkaldt kønsparitet. Altså der er lige mange kvindelige og mandlige kommissærer i kommissionen, når man tæller Ursula med. 
Trump har fyret sin nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, på grund af uoverensstemmelser. Det skrev han i går på Twitter. Vi taler med Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com.En højt placeret amerikansk spion blev i 2017 hentet hjem til USA efter at have spioneret i Moskva i mere end et årti. Vi har besøg i studiet af Jens Worning, direktør i Policy Group.Den cambodjanske havneby Sihanoukville var engang et backpacker-paradis. Nu er det blevet til en legeplads for kinesiske investorer. Vi får besøg i studiet af freelancejournalist Lauritz Korfix Schultz, der netop er hjemvendt fra byen.Vært: Anne Sofie Allarp
Vi begynder i Bruxelles, hvor den kommende formand for Europa-kommissionen, tyske Ursula von der Leyen i dag præsenterede sit bud på en ny kommission, der skal tage over d. 1. november. På det nye hold er der 13 kvinder og 14 mænd. Og dermed har ligestillingen fundet vej til Europa-komissionen - et sted, hvor kvinder tidligere har været klart underrepræsenteret. Vi taler med Søren Toft, direktør i Toft Kommunikation.Det kan godt betale sig at investere i klimatilpasning nu. Det viser en ny global cost-benefit analyse. Investerer det globale samfund således 1,8 billioner dollars det næste årti inden for fem forskellige områder (advarselsystemer, infrastruktur, landbrug, mangroveskov og vandressourcer) - så vil den investering give et økonomisk udbytte på over 7 billioner dollars. Vi taler med Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU og ledende forfatter i FNs klimapanel. Når man diskuterer konfrontationen mellem USA og Iran og forløbet omkring USAs udtræden af Iran Atomaftalen, så er der to fronter, der står overfor hinanden. På den ene side står USA og deres allierede Israel, der hele tiden har fastholdt, at Iran ikke levede op til deres forpligtelser under Iran Atomaftalen. På den anden side står EU, der mener at Iran har levet op til aftelen til punkt og prikke, og at det er USA der er de onde, frodi Trump trak landet ud af aftalen sidste år. Og pålagde Iran en række sanktioner som Europa har svært ved at afbøde eller komme uden om. Vi taler med Misha Zand, Iran-kender og ejer af rådgivningsvirksomheden Iran Market Consulting..
Men lørdag aften (amerikansk tid) sendte Trump en række tweets afsted, hvor han gjorde det klart, at han havde aflyst søndagens topmøde og fredsforhandlinger. Vi taler med Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker.I alt 70 fanger blev i lørdags udvekslet mellem Rusland og Ukraine, og udvekslingen er en sejr for begge parter - på kort sigt i hvert fald. Vi taler med Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.NoFap er en såkaldt seksuel sundhedsplatform, der går ud på at afholde sig fra pornografi og onani. NoFap er designet til at hjælpe folk med en decideret porno- eller onaniafhængighed, men konceptet er også blevet populært blandt folk uden afhængighed. Vi taler med Christian Gaden Jensen, adjunkt på Center for psykisk sundhedsfremme ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
loading
Comments