Den levende

Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’. Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom. Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen? Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag. René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag. ’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk ’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk ’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard Om mindeplade til de danske kommunister ’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk ’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk ’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk ’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk ’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk ’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk Anbefalinger Lotte: Floor 796 Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. NetflixSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne. Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog. Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg. Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«. Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   Læs, lyt og se videre:  Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B. Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk ’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information ’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten ’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken ’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information ’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information ’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information ’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken Anbefalinger Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner. ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her. Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter ForlagSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg kunne først skrive bogen, da jeg ikke længere var smuk,« sagde forfatteren Kristina Stoltz for nylig om sin nye bog ’Vild’. Sætningen føltes som et tabubrud, men hvorfor? Dette afsnit af Den levende handler om skønhed - eller mangel på samme - som eksistentiale, særligt og primært for kvinder. Vi dykker ned i, på hvilke måder skønhed er et privilegium, et åg eller begge dele, og ved det pinagtige og tabuiserede i overhovedet at tale om skønhed ud fra sig selv. Hvorfor føles det som sådan et voldsomt socialt faux pas for kvinder? Vores gæst er forfatter Kristina Stoltz, som er aktuel med romanen ’VILD’, der trækker på hendes egne erfaringer med at være en ung kvinde, der blev betragtet som smuk og i kraft af sit arbejde som fotomodel og danser oplevede sig fanget i sit udseende og alt for synlig for andres – særligt mænds – blikke fra en alt tidlig alder. Måske viser det sig, at det lige præcis er den konkrete og personlige indgang til emnet, der bedst kan kaste lys over nogle af de paradokser, den skam og den ulighed, der bor inde i skønhedens magt og afmagt. Efter interviewet taler Lotte Folke og Eva Eistrup videre om debatten om mænds begær efter unge piger og kvinder, som blev vakt i anledning af, at endnu en dansk kendis blev anklaget for overgreb mod en ung pige. Men måske er der også noget mere på spil i relationen mellem kvinder, skønhed og verden, som ikke så meget handler om mænds begær, men om noget dybere eksistentielt, som har lange idéhistoriske og popkulturelle rødder. Dette afsnit er åbent for alle. Vil du høre mere fra ‘Den levende’, så download Politikens podcastapp og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   LÆS, LYT OG SE VIDERE Kristina Stoltz: ’Vild’, roman, Gutkind, 2025. Sophie Gilbert: ’Girl on Girl’ – How Pop Culture Turned a Generation of Women Against Themselves’. John Murray, 2025. Susan Sontag: ’On Women’, Picador, 2023. Anders Haahr Rasmussen: ’90’erne lærte mig og min generation af mænd at begære skolepiger’, essay i Information, 2025. Anders Haahr Rasmussen: ’En fandens mand’. Gyldendal 2019 Lottes interview med Anders Haahr i Deadline, 16. februar 2019 Kristina Stoltz og Anders Haahr Rasmussen i Deadline 21. oktober: Skyld, skam og skolepigeuniformer på dr.dk Thea Torp: ’Underkastelse’. Essay i Atlas Magasin Bodil Skovgaard Nielsen: ’Bog for bog skrives lige nu overgrebets kulturhistorie’ - essay i Information, 2025. Contrapoints video-essay ’Beauty’. Den irske komiker Kyla Cobblers Instagram. ANBEFALINGER Lottes anbefaling: Dokumentaren ’Woodstock 99: Peace, Love and Rage’, som kan ses på HBO. Evas anbefaling: Tv-serien ’Pluribus’, som måske er årets bedste? Kan ses på Apple TV+.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

D​a den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed. Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts. Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres. Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt? Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’ Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk. Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   Lyt, læs og se videre Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed. Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed. Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles. Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times. Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair. Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken. The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil. Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes. Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’. Will Sommers anbefaling: ’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller. Evas anbefaling: Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv. Lottes anbefaling: Werner Herzogs Instagram-profil.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«. Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel. Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i. Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner. I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation. Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   Lyt, læs og se videre Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022. Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019. ‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter. ’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose. ’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time. Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:   Evas anbefaling: Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025. Lottes anbefaling: Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed. For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvor mange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen. Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det? Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg. I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs videre: ’Findes Mette Høeg?’ Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk ’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk ’Tyv tror, hvermand stjæler’ Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk ’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’ Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk ’Når pigerne slås’ Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor har den franske stjerneforfatter inden for virkelighedslitteraturen Édouard Louis erklæret, at han er færdig med at skrive bøger om sin egen familie? Det spurgte Bodil Skovgaard Nielsen ham om for nylig. Og hvorfor mener forfatteren Neige Sinno, at historier om overgreb mod børn burde være tabu, når hun selv har skrevet bogen ’Trist tiger’ om de systematiske overgreb, hendes stedfar udsatte hende for gennem hendes barndom? Det forklarede hun Lotte Folke. I anden del af Den levendes dobbeltafsnit ’Færdig med autofiktionen?’ taler vi om nogle af de kritikker mod virkelighedslitteraturen, der er begyndt at komme fra dem, der selv skriver den. Flere af dem diskuterede genren for nylig på festivalen Louisiana Literature, herunder Édouard Louis, Neige Sinno og Maggie Nelson, og vi samler op på, hvad de sagde. Havde Édouard Louis ret i, at han kunne skrive bøger til den arbejderklasse, han kom fra, hvis han skrev virkelighedslitteratur frem for fiktion? Er det et problem, hvis virkelighedsforfatterne i stedet ender i den store maskine, der producerer indhold til middelklassens cirkusmanege? Og bør vi have en besk smag i munden over fascinationen ved at lade os underholde af historier om virkelige krænkelser, der har arret deres ofre for livet? I første del af Den levendes dobbeltafsnit talte vi om Weekendavisens portræt af Mette Høeg og mediemaskinens umættelige sult efter virkelighedslitteratur. I den her anden del taler vi om, hvordan virkelighedslitteraturen også bliver udfordret indefra af nogle af dem, der laver den. Både sociologisk, formmæssigt og moralsk. Informations kritiker og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen er i studiet hos Eva Eistrup og Lotte Folke. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Édouard Louis: ’Kollaps’. Gyldendal Neige Sinno: ’Trist tiger’. Vinter Forlag ’Èdouard Louis: Who Gets to Escape?’. Samtale med Bodil Skovgaard Nielsen på Louisiana Channel ’Writing the Unspeakable: Neige Sinno on Abuse, Memory, and Language’. Podcast hos Shakespeare and Company Monica Zgustova: ’Lolita is Nabokov: On the Parallel Histories of the Writer and His Most Famous Character’. Artikel hos LitHub Maggie Nelson: ’Jane: A Murder’ Maggie Nelson: ’The Red Parts: Autobiography of a Trial’ ’Bogstaveligt talt’ om Édouard Louis. Podcast med Molly Balsby, Bodil Skovgaard Nielsen og Lotte Folke Vladimir Nabokov: ’Lolita’. Gyldendal Anbefalinger Eva: ’The Summer I Turned Pretty’. Serie på Prime Bodil: Emily Bronté: ’Stormfulde højder’. Gyldendal Lotte: Frankie Goes To Hollywood: ’Welcome To The Pleasuredome’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Nu må det stoppe!«. Sådan skrev forfatter og debattør Eskil Halberg forleden i en opsang til Den levende. Eva Eistrup og Lotte Folke er hoppet med på en grøn hype, der er et reaktionært tilbageslag for bæredygtighedskampen, mener han efter at have lyttet til Den levendes dobbeltafsnit med den indiske forfatter Amitav Ghosh. På spil er en større diskussion om den tænkning, nogle kalder nymaterialisme, posthumanisme eller flad ontologi, som gør op med den klassiske opdeling mellem menneske og natur. I Den levende har du blandt andet hørt om den tænkning, når vi har interviewet Amitav Ghosh og sociologen Nikolaj Schultz og fortalt om filosoffer som Emanuelle Coccia og Bruno Latour. Men al den snak om at sætte naturen i centrum er en blindgyde, mener Eskil Halberg og andre marxistiske kritikere. Bæredygtighedskrisen er nemlig ikke et erkendelsesproblem, men et politisk problem, der handler om menneskets ejendommelige organisationsform, kapitalakkumulationen. Det andet, mener han, er en grøn modedille og en borgerlig distraktion, der giver færre og dårligere politiske perspektiver og handlemuligheder. Eva og Lotte har inviteret Eskil på besøg i studiet, så han kan give luft for sin kritik. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Læs: Eskil Halberg: Nu må det stoppe. Opslag på Facebook Eskil Halbergs klummer i Information, fx: ’1. maj skal alle vor tids store politiske kampe tænkes sammen’ på information.dk Eskil Halberg: Roden til alt ondt. Forlaget Nemo. Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen. Forlaget Nemo. Lotte Folkes interview med Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Lad os definere en økologisk klasse, der kæmper mod dem, der ødelægger klodens beboelighed’ på pol.dk Lotte Folkes interview med Emanuele Coccia: ’Vi skal ikke redde planeten, vi skal bare redde vores egen røv’ på pol.dk Nikolaj Schultz: ’Gul var engang livets farve. I dag varsler den undergang’, artikel på pol.dk Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag. Benjamin Boysen: ’De nye materialismers respekt for naturen dækker over rå nyliberalisme’, artikel i Eftertryk Rithma Kreye Engelbreth Larsen: ’Kritikken af de nye materialismer dækker over en fejllæsning og fastholder naturens usynlighed’, artikel i Eftertryk Søren Mau: ’Kapitalens stratigrafiske signaturer’, artikel i Eftertryk Tobias Skiveren: ’Nymaterialismen og dens økomarxistiske udfordring: Om ontologisk skyggeboksning i miljøhumaniora’, artikel i Paradoks Mads Ejsing: ’Har vi brug for en ny materialisme i dag’, artikel i Eftertryk Mads Ejsing: ’Verden er ikke længere den samme’. Hans Reitzels Forlag. Lyt: Den levendes dobbeltafsnit med Amitav Ghosh: ’Klimakrisen begynder med kolonialismen’ og ’Det er ikke kun mennesker der kan kommunikere’ på pol.dk Den levendes afsnit med Nikolaj Schultz: ’Hvad er frihed i en verden, hvor du ikke længere trækker vejret’ på pol.dk Anbefalinger: Eva: ’Overcompensating’, serie på Prime Lotte: ’The Crypto Maniacs and the Torture Townhouse’, kæmpeartikel i New York Magazine Eskil: Gents. Kan høres på SpotifySee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der tales om afmagt overalt, samtidig med at folk demonstrerer og debatterer som næsten aldrig før. Hvordan hænger det sammen? Politolog Telli Karacan fortæller om afmagt, et begreb, som samfundsvidenskaberne traditionelt har haft forsvindende lille interesse i sammenlignet med de mange lærebøger om magten. Men for nylig udgav analysebureauet Analyse & Tal, hvor Telli Karacan er partner, sammen med Tænketanken Mandag Morgen en undersøgelse af den demokratiske mistillid og afmagt, der vokser i en række samfundsgrupper, blandt andet i landdistrikterne og hos nogle grupper med minoritetsetnisk baggrund. Hun fortæller om, hvordan afmagten sjældent handler om at afskrive demokratiet, men tværtimod fylder hos folk, der tror på folkestyret og gerne vil engagere sig. Desværre for dem - og for demokratiet - følges deres afmagt ofte med vrede, som jævnligt får beslutningstagere og andre eliteaktører til at lukke ørerne for den reelle kritik, der kan ligge bag, siger Karacan. Men samtidig, fortæller hun, kan afmagtsfølelser sagtens følges med stor kollektiv handlekraft, sådan som det for eksempel ses i den store Gaza-aktivisme. »Det, at man får et styrket kollektivt rum, hvor man kan handle sammen og mobilisere sig, er jo noget, der kendertegner nogle af de her sociale bevægelser, og det giver styrke, og det giver mod til at fortsætte med kampen«, forklarer Telli Karacan. I afsnittet diskuterer Telli Karacan, Lotte Folke og Eva Eistrup også, om den belgiske filosof Anton Jägers begreb om hyperpolitik og den amerikanske sociolog W.E.B. Dubois’ begreb om dobbeltbevidsthed kan vise, hvordan ikke bare demokratisk afmagt, men afmagtsfølelser i det hele taget, måske også belyser nogle sandheder om vores verden. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs videre: Analyse og Tal og Tænketanken Mandag Morgen: Demokratisk mistillid og afmagt, rapport W.E.B. Dubois’ første brug af ’double consciousness’ i artiklen ’Strivings of the Negro People’, The Atlantic 1897 Paul Gilroy: The Black Atlantic: Modernity and Double Consciousness, 1993. Anton Jäger: Hyperpolitik, Informations Forlag. Silja Thøgersens interview med Philip Grandjean i Politiken: ’Hans svar var kort, da jeg spurgte, om jeg havde givet min datter gift ved at amme hende. ’Ja, det har du’’ Anbefalinger: Eva: Neige Sinno: Trist tiger. Vinter Forlag. Lotte: Landless’ album Lúireach, hør på BandcampSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den levende’ dykker ned i begrebet neurodivergens. Et ord og et begreb, der især forbindes med autisme og adhd, og som i den grad udfordrer vores eksisterende kategorier for, hvad der kan siges at være psykisk sygdom, og hvad der ikke nødvendigvis er. Diskussioner om boomet i diagnosticering af personer med autisme og adhd rejser mange spørgsmål om psykiatrien, om vores samfundsindretning, om den bedste vej til lindring af menneskelig lidelse og det helt store filosofiske spørgsmål om, hvad normalitet overhovedet er. Vi zoomer ind på neurodivergens med Pernille Darling, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og aktuel med debatbogen ’Det neurodivergente menneske’, som advokerer for, at diagnoser og konkret hjælp ikke står i modsætning til, at vi som samfund går kritisk til vores stadigt mere pressede livsrammer og får et mere rummeligt syn på hjerners forskellighed. Det er en snak om neurodivergensens historie, om hvordan vores samfund har ændret sig i en retning, der gør det neurodivergente meget mere synligt og lidelsesfuldt og om forskellen på indre lidelse og ydre funktionsnedsættelse. Og så foretager Lotte Folke og Eva Eistrup historiske nedslag hos relevante tænkere som Claude Lévi-Strauss, Michel de Certeau og Michel Foucault for at forstå, hvordan samfundet har set på og behandlet det divergente, det anderledes, det ’gale’ sind. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Pernille Darling: Det neurodivergente menneske. Dansk Psykologisk Forlag. Michel Foucault: Galskabens historie. Det Lille Forlag. Michel de Certeau: La Possession de Loudun. Gallimard. Claude Lévi-Strauss: Tristes Topiques. Giuliano Da Empoli: Rovdyrenes tid, Politikens forlag. Harald Voetmann: Lysmesse, Gyldendal.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den store vildfarelse, kaldte han den. Den indiske stjerneforfatter Amitav Ghosh brød igennem til nye generationer, da han i fire banebrydende forelæsninger på University of Chicago hudflettede den politiske og kulturelle blindhed over for klimaforandringerne. I dette afsnit af Den levende, det andet af to afsnit med Amitav Ghosh, fortæller han, hvordan vi retter op på fejlen. Vi har nemlig glemt, at det langt fra kun mennesker, der former verden og kommunikerer, siger Ghosh. Og hvis vi begynder at få øje for de ikke-menneskelige kræfter, der påvirker både vores og planetens liv, kan vi genvinde forståelsen af de voldsomme planetære kræfter, vi har prikket til, og som er igang med at slå igen. Ghosh fortæller om nogle af de eksempler, han har skrevet om i sine bøger: Opium-valmuen, der tilsyneladende aldrig taber sin magt over mennesker og hele samfund. Og benzinen, som hele det amerikanske samfund ifølge ham er dybt, følelsesmæssigt knyttet til. Efter interviewet med Ghosh taler Eva Eistrup og Lotte Folke om, hvor man ellers kan lytte efter ikke-menneskelige stemmer. Et godt bud er to amerikanske forfattere Octavia Butler og Robin Wall Kimmerer, der for nylig er udgivet i flere nye oversættelser på dansk. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs: Amitav Ghosh: The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016 Amitav Ghosh: Den store vildfarelse, forkortet på dansk, A Mock Book, 2024 Völuspá - Vølvens spådom. Gendigtet af Andrea Hejlskov. Uro. Johannes’ Åbenbaring. Læs hos Bibelselskabet James Lovelock: Gaia - et nyt syn på Jordens liv. Hovedland Bruno Latour: Ansigt til ansigt med Gaia. Mindspace Octavia E. Butler: Earthseed-serien. Lindhardt og Ringhof Lars Skinnebach: Teotwawki. Anmeldelse af Mikkel Krause Frantzen på pol.dk Robin Wall Kimmerer: Bærmispel - overflod og gensidighed i den naturlige verden. A Mock Book. Robin Wall Kimmerer: Om at samle mos - mossernes natur- og kulturhistorie. Mindspace   Anbefalinger: Eva: Andor-serien på Disney + Lotte: Informations bogtillæg og interviewet med Michel Houellebecq   Læs videre til begge afsnit: Amitav Ghosh: The Nutmeg’s Curse - Parables for a Planet in Crisis. John Murray. Amitav Ghosh: Smoke and Ashes: A Writer’s Journey Through Opium’s Hidden Histories, 2023   Skønlitteratur af Amitav Ghosh: The Calcutta Chromosome (1995) Glaspaladset (dansk 2001) Tidevandslandet (dansk 2004) Skyggelinjer (dansk 1994)   Lyt: Vores klimas historier: Live-samtale mellem Amitav Ghosh og den islandske forfatter Andri Snær Magnason modereret af Lotte Folke på årets Bloom-festival i Søndermarken, på Blooms hjemmesideSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Massedød. Det er den indiske forfatter Amitav Ghoshs ord for det, den europæiske elite udløste i den såkaldte ’Nye Verden’ op til og under det, vi lærer om i skolen som Oplysningstiden. Amitav Ghosh er blandt de største af nutidens intellektuelle, der beskæftiger sig med den planetære krise, og i to nye afsnit besøger han Den levende for at fortælle om to af sine mest dagsordensættende ideer. Efter årtiers karriere som skønlitterær stjerne har Ghosh nemlig fået et helt nyt publikum, der i år strømmede til Bloom-festivalen for at møde ham. I dette afsnit fortæller Amitav Ghosh historien om en elite af nordeuropæiske magthavere og filosoffer, der får den ide, at resten af verden – andre mennesker, andre lande og naturen selv – er deres råstof. Med den idé indledes koloniseringen såvel som Oplysningstiden, siger Ghosh, og udløser »total rædsel« hos dem, det gik ud over. Og i dag ser vi, mener han, at den også bliver starten på den planetære bæredygtighedskrise, hvis omfang vi kun så småt er begyndt at forstå. Skal man forstå irrationaliteten, der driver den elite, siger Ghosh, kan man se på de hekseforfølgelser, der accelererer op i stor skala, samtidig med at eliterne sender skibe ud for at underlægge sig resten af kloden. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnementSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan man bidrage til klimakampen fra sit køkkenbord, sin baghave og i sin indkøbskurv? Skal man? Aktivist, forfatter og redaktør af Den lille grønne avis, Signe Wenneberg, taler med podcastværterne Eva Eistrup og Lotte Folke på Den levende om at gøre den grønne aktivisme konkret. Om at holde øje med, hvem der river gamle solide huse ned, og tjekke, om supermarkederne sælger lokale grøntsager. Signe Wenneberg fortæller også om, hvordan den slags aktivisme bliver mødt med begejstring fra nogle kanter – men af hån og affærdigelse fra andre. Det store spørgsmål er, hvor den grønne omstilling egentlig skal gennemføres, nu hvor der ikke er nogen tid at spilde. I en tid, hvor de politiske briser slår om i modvind med orkanstyrke, og virksomhederne brænder nallerne på de profilerede grønne projekter, er vi nødt til at spørge os selv igen: Hvor kan vi bedst gøre en forskel?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Trump narcissist? Det er et spørgsmål, som - på trods af det fundamentalt uetiske ved at fjerndiagnosticere nogen - dukker op i den offentlige debat igen og igen. Selv psykologiprofessorer og psykiatriske kapaciteter kan ikke altid dy sig for at give deres professionelle besyv med. Og det er ikke kun Trump, vi fristes til at klæbe prædikatet på. I daglig tale er ordet narcissist uheldigvis blevet en slags synonym for det at være et godt gammeldags røvhul. Men det er højst uheldigt og skadeligt for de ofte forpinte mennesker, som rent faktisk lever med diagnosen ’narcissistisk personlighedsforstyrrelse’, og som vi bør omfatte med langt større empati og forståelse. Det mener ugens gæst i ’Den levende’, psykologiprofessor Carsten René Jørgensen, der er aktuel med en bog om narcissisme-begrebet i både psykologien, psykiatrien og kulturhistorien, hvor han også kommer ind på ideen om ’kollektiv narcissisme’ som fænomen, som særligt sociologien interesserer sig for. Lyt med og hør Lotte Folke og Eva Eistrup tale om, hvorfor Eva Eistrup bliver så grundprovokeret af al den rummelighed, hvilke problemer og muligheder der er i at analysere samfundsmæssige fænomener med psykologiske begreber, og hvorfor der måske også er en flig af narcissisme i at være evigt forstående. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs, lyt og se videre:  Carsten René Jørgensen: ’Narcissisme – I samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi’. Hans Reitzels Forlag, 2025. Kronik i Politiken af Carsten René Jørgensen om ’toksisk narcissisme’ i USA og Trump-administrationen. Laurie Pennys artikel om venstrefløjsmasochisme efter valget af Donald Trump i 2016: ’Against Bargaining’, The Baffler. Artikel af Kate Aronoff fra New Republic om ‘The Time-Honored Tradition of Blaming the Left for Democratic Defeats’ Evas anbefaler: ’Murderbot’, komedieserie med Alexander Skarsgaard på Disney+. Lotte anbefaler: Frø.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alle bliver gamle. Hvis de er heldige. Alligevel lever alderisme – diskrimination af mennesker med høj alder – i en grad, der lidt ligner kollektiv selvsabotage – ikke mindst i nyere kulturhistories portrættering af modne gamle mennesker. Men alderismens eksistens er kun en del af en kompleks historie om det paradigmeskifte, som alderdom undergår i disse år, hvor 68’erne, der i 60’erne og 70’erne forandrede ungdommen, nu også i høj grad er i gang med at forandre vores forestilling om, hvad det vil sige at blive gammel. Ugens gæst i ’Den levende’ er etnolog og aldersforsker Aske Juul Lassen, der netop nu er aktuel med bogen ’De nye gamle’, hvor han beskriver, hvad der driver denne kulturelle omdefinering af alderdommen, og hvordan en mindre fastlåst, mere fri og livsnydende forestilling om seniorlivet er blevet idealet. I perspektiveringen vender Lotte Folke og Eva Eistrup sig mod populærkulturens portrættering af alder og ældre mennesker og taler blandt andet om ’munterhedstyranni’, ’Diane Keaton-syndromet’, Susan Sontags tanker om aldringens kønnede dobbeltmoral og de forskellige måder hvorpå alderstabuet (desværre) stadig lever mellem os i det sociale spil. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs og se videre: Aske Juul Lassen: ’De nye gamle - og deres opgør med alderens betydning’, Wadskjær Forlag, 2025. Aske Juul Lassen: ’Livets tredje akt - Frit valg eller frit fald på på tærsklen til livet som pensionist’, Indblik, 2020. Pascal Bruckner: ’A Brief Eternity – A Philosophy of Longevity’, Polity Press, 2020. Pascal Bruckner: ’The New Aging’ - essay om aldring. Pascal Bruckner: ’Alderdommen er en ørken’ - essay i Atlas, 2020. Et par af Evas anmeldelser af tv-serier med varierende grader af Diane Keaton-syndrom: Anmeldelse af tv-serien ’On the Verge’ Anmeldelse af tv-serien ’Lust’ Anmeldelse af tv-serien ’And Just Like That’. Database med de gamle islandske rímur, fortællinger og interviews: ismus.is Nils Thorsens interview med antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen: »At blive syg og svækket er ikke at fejle. At dø er ikke en fiasko« i Politiken Parnasset om Krig med Ina-Miriam Rosenbaum på P1 og DR LYD Anbefalinger: Eva: Susan Sontag: essayet ’The Double Standard of Aging’ (1972) fra essaysamlingen ’On Women’, Picador 2023. Lotte: Gudrun Marie Schmidts interview med sin farmor: »Dengang kendte man ikke alle de finesser omkring det seksuelle samliv, man gik ikke efter at pine det ud på det yderste« i PolitikenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter 100 dage har de vante samfundsanalytikere opgivet at finde den store mening med, hvad Donald Trump og hans håndlangere vil med USA og vores alle sammens fremtid. Så nu påtager 'Den levende's Lotte Folke og Eva Eistrup sig opgaven. Og det gør de ved at gå på opdagelse i sci-fi og hos superheltene for at finde svar. Hvor meget af forståelsen skal man finde i, at Donald Trump denne gang har allieret sig med en flok tech-milliardærer som Elon Musk, der allerede nu radikalt har påvirket forandringen af USA?  For netop folk som Elon Musk, Palantir-chef Peter Thiel og Meta-chef Mark Zuckerberg er vokset op med fantasy og science fiction, fra de var helt små, og det er her, de har fundet historierne om det samfund af kaos og rumrejser, metaverser og cyberdrømme, de nu er i gang med at udleve med USA og verden som legeplads og Donald Trump som allieret. For politik handler som bekendt om at lægge planer for fremtiden. Og det har dem, der har magten lige nu, gjort siden de var helt små. 'Den levende' udkommer i denne uge i samarbejde med Politikens USA-podcast ’Du lytter til USA’ og kan findes hos alle podcasttjenester og på pol.dk. Dette afsnit kan høres af alle, men vil du høre alt, hvad 'Den levende' laver, så download Politkens podcast-app og login med dit Politiken-login. Bliv abonnent her. Læs: Sam Freedmans klumme i The Guardian: ’Will sci-fi end up destroying the world’ Jill Lepores podcast ’X-man: The Elon Musk Origin Story’ Margaret Atwood: ’Tjenerindens Fortælling’, 1985. Margaret Atwood, ’Gileads Døtre’, 2019. Isaac Asimovs Foundations-serie (på dansk: Stiftelsen) Phillip K. Dick: ’Do Androids Dream of Electric Sheap’, der inspirerede filmen Blade Runner, 1968. Douglas Adams: ’Hitchhikers Guide to the Galaxy’, 1979. Ayn Rand: ’Atlas Shrugged’, 1959. Russ Douthat, klumme i New York Times: An Age of Extinction is Coming. Here’s How To Survive Opinion | An Age of Extinction Is Coming. Here’s How to Survive. - The New York Times Patricia Cohen, artikel i New York Times: Why Trump’s Economic Disruption Will Be Hard To Reverse Why the Economic Disruption From Trump’s Tariff War Will Be Hard to Reverse - The New York Times Colin Woodard: American Nations Sci-fi-forfattere, Margaret Atwood læste som 13-årig: George Orwell John Wyndham Ray Bradbury Karel Capek Se: Film: ’The Dark Night’, instrueret af Christopher Nolan, 2008. Film: ’Iron Man’, instrueret af Jon Favreau, 2008. Lyt: P1 Skønlitteratur, interview med Margaret Atwood og Lotte Folke om Atwood: Skønlitteratur | Margaret Atwood sir´det lige ud! | DR LYDSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Pludselig er det gået op for Danmark, at også vi kan være mål for USA’s hårde magtudøvelse. I årtier har vi lunet os i amerikanernes bløde magt og kulturelle overflødighedshorn, beskyttet af amerikanernes enorme militærparaply. Men i Grønland har USA hele tiden brugt hård og indgribende magt. Også langt hårdere, end skiftende danske regeringer har oplyst den danske og grønlandske befolkning om. Det taler vi med historiker, tidligere chefredaktør, topembedsmand og nu medforfatter til den nye bog ’Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Bo Lidegaard, om. Har vi lukket øjnene for det stærke, hårde USA for at være beskyttet af deres magt og næret af deres kultur? Og hvad kan vi lære om vores forhold til stormagten ved at se i øjnene, at USA altid har ført en ufravigelig politik om, at Grønland er amerikansk interessesfære? Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs videre Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Lindhardt og Ringhof Filmoptagelser fra Charles og Anne Lindberghs overflyvning af og besøg i Grønland i 1933 i Pan Ams arkiv på YouTube Fotografen Søren Zeuths fotos af USA’ efterladenskaber i Ikkateq Bogfolk med Bo Lidegaard og Jes Stein Pedersen om ’Uden mandat - en biografi om Henrik Kaufmann’ på politiken.dk Anbefalinger Eva: Podcasten: ’Du lytter til USA’ - Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump? Lotte: ’Stauning og Grønland’ af Niels Nørgaard - Gads ForlagSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Midt i den trumpske tumult er der sket noget utrolig løfterigt i Europa: Den nye tyske kansler Friedrich Merz fjernede den sparepolitiske spændetrøje, EU har låst sig selv inde i siden finanskrisen i 2008. Konsekvenserne af den beslutning, siger A4’s chefredaktør Kristian Madsen, bliver, at de europæiske ledere nu kan blive handlekraftige igen. Og selv om Friedrich Merz har konservativ partibog, mener Madsen, at han kan blive en af Europas helt store socialdemokratiske politikere. Angela Merkel? Hende bør der rejses en skamstøtte over. Denne uges Den levende handler om opgøret med sparepolitikken og alt det, den har kostet Europa. Og om, at det, der lignede universelle og uafvendelige sandheder om globalisering, budgetstyring og nødvendighedens politik alligevel ikke var hugget i granit. Hverken for Donald Trump eller for os andre. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.  Læs videre Kristian Madsen: ’Vor tids store socialdemokrat hedder Merz’, kommentar i A4 Kristian Madsen: ’Den tabte generation vil også tabe Europa’, kommentar fra 2013 i Politiken Kristian Klarskov: ’Socialdemokraten Kaare Dybvad er helt vild med stokkonservative Friedrich Merz’, interview i Politiken Lotte Folke: ’Topøkonomerne Thomas Piketty og Julia Cagé: Venstrefløjen svigter landet’, interview i Politiken Julia Cagé og Thomas Piketty: Den politiske konflikts historie. Vold og social ulighed i Frankrig 1789-2022. Informations Forlag Anbefalinger Eva: ’Min mors apartheid’. Dokumentarserie på DRTV Lotte: ’De ville gøre verden bedre med deres bæredygtige restauranter og hotel. Nu er de flyttet fra en skattegæld på millioner, brud på miljøloven og 150 tønder menneskeafføring’. Artikel i PolitikenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstmaleren Apolonia Sokol bryder sig ikke om at kalde dem, hun maler, for ’muser’ eller modeller. Og som man for nylig kunne se i DR’s ’Kunstnerkolonien’ bryder hun sig heller ikke om, at de skal være nøgne, uden at hun også selv er det. Apolonia Sokol fortæller om opgøret med, at kunstnere koster rundt med andre mennesker for at skabe deres kunst. Om, hvad hun selv lærte af at blive portrætteret af filminstruktøren Lea Glob i filmen ’Apolonia, Apolonia’. Og om kunsten som middel til at skabe relationer til andre mennesker. Lotte og Eva taler om Pygmalion-myten om den yndige muse, som inspirerer kunstneren men kræver hans skaberkraft, og som har formet forestillinger fra antikken over ’My Fair Lady’ og 90’ernes manic pixie dream girls til Kanye West og Bianca Censori. Men nu er den klassiske muse måske endegyldigt ved at dø, eller i hvert fald blive udskiftet med noget meget mere drilsk. Hør hele afsnittet og resten af Den Levendes podcasts i Politikens podcast app.  Lyt, læs og se Kunstnerkolonien med blandt andet Apolonia Sokol og Noah Umur Kanber på DRTV Værkerne fra kunstnerkolonien er udstillet i en særudstilling på Nivaagaard Apolonia Sokol Monografi, Forlaget Aftryk ’Jeg var din muse’ af Sofie Riise Nors, Cobolt My Fair Lady, musicalfilm fra 1964, instrueret af George Cukor Charli xcx 360 på YouTube Anbefalinger Eva: Poptillægget om Charli xcx og muser Lotte: Uniavisens artikel om den bronzemindebuste, Københavns Universitets rektor Henrik Wegener ønsker rejst af sig selv i den fredede Landbohøjskolens have.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 2014 bragte Filmmagasinet Ekko et banebrydende essay. Det var skrevet af Line Arlien-Søborg, hovedrolleindehaver i flere af 1980’ernes største danske film. Og det gjorde op med den fortælling, som en af Danmarks største filminstruktører, den kompromisløse auteur Nils Malmros, havde spundet hende ind i i både film og interview, siden hun som 15-årig debuterede i den berømte film Kundskabens Træ. »Jeg oplever, at jeg bliver inddraget som en karikeret og endimensionel figur i hans univers uden selv at have indflydelse på fortællingen. Det er ubehageligt. Alligevel har Malmros fastholdt sin fortælleposition uden mit samtykke«, skrev Line Arlien-Søborg i essayet. Forsøgte hun at modsætte sig fortællingen, skrev hun, var det som at udsætte sig selv for en boomerang, der kun ville ramme hende selv: »Hver gang jeg forsøger at give svar på tiltale, vil jeg automatisk tale op ad Malmros’ værk, der taler først«. I ugens afsnit af Den levende fortæller Line Arlien-Søborg om den »utålelige cocktail« af fiktion og påstået virkelighedsgrundlag, som autofiktionen kan blive til for dem, der ufrivilligt bliver del af den. Og hun reflekterer sammen med Lotte Folke og Eva Eistrup om de seneste måneders debat om de store fortælleres magt over dem, de fortæller om. Samtalen er optaget til ’Den Levende Live’ på Politiken Festival. Læs og se videre: Læsning Line Arlien-Søborgs essay fra 2014 ’At miste sin egen fortælling’ i Filmmagasinet Ekko Nils Malmros’ replik ’Til dem, det måtte interessere’ i Filmmagasinet Ekko Line Arlien-Søborgs duplik ’Malmros tager ikke ansvar’ i Filmmagasinet Ekko Interview med Nils Malmros i Ekstrabladet 17. november 2013: ’Jeg havde en flirt med min hovedperson’ Interview med Line Arlien-Søborg i Ekstrabladet: ’Jeg har aldrig haft en flirt med Malmros’ Interview med Jesper Klein i B.T. 22. oktober 1983: ’Jesper Klein i film om forholdet far og datter: Rollen et chok’ Film med Line Arlien-Søborg instrueret af Nils Malmros 1981 – Kundskabens træ (skuespiller) 1983 – Skønheden og udyret (skuespiller) 1989 – Århus by Night (skuespiller) 1992 – Kærlighedens smerte (scripter) 2002 – At kende sandheden (instruktørassistent) 2009 – Kærestesorger (instruktørassistent)  See omnystudio.com/listener for privacy information.