Den levende

Denne gang kryber vi hen til urstedet: det skal handle om mor, far og børn, der skriver sig ind og ud af hinandens fortællinger. I afsnit tre handler det om børn, der skriver sig fra fri fra dominerende, overmægtige forældre, som eksempelvis de børn af 68’er generationen, der vil frigøre sig fra forældrenes stærke fortællinger. Vi taler om Synnøve Søe, Anna Wahlgrens børn, Nadia og Lærke Kløvedal og Christina Crawford. I andet afsnit kigger vi så på, hvad der sker efter børnene begynder at tale: kan forældrene svare igen, når fortællingen er fortalt? Kan de generobre fortællingen? Eller må de altid blive stille? Det afsnit kan du høre torsdag d. 2. januar. Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin, for at høre afsnittet. For et par uger hoppede vi, Den Levende, ned i et hul om autofiktion og fortællemagt. Vi udgav podcast mini-serien ’Fortællingens magt’. Det viser sig dog, at vi aldrig rigtig kom op af det hul, så nu fortsætter vi hvor vi slap. Med to nye afsnit, nemlig afsnit tre og fire.See omnystudio.com/listener for privacy information.

IceKiid og Lamin spiller koncerterne; Amina Elmi, Elias Sadaq og Haidar Ansari skriver digtene. Sådan er det her i 2024. Men for ti år siden så kulturverdenen helt anderledes og meget hvidere ud. I dag står vi på skuldrene af dem, der dengang satte Den brune guldalder igang. Det siger digteren Haidar Ansari, der er ugens gæst i Den levende. I de sidste par år siden han debuterede med sin digtsamling ’Institutionaliseret’, har han været rundt og se gamet til Gyldendals receptioner, hos medierne og på festivalerne. Hos hele den kulturelle klasse, som var lysår væk fra ham under hans opvækst i underklassen og fængslerne. Og det har givet ham anledning til en refleksion over dem, der banede vejen. Der er nemlig et eller andet ved planeternes stilling lige omkring år 2013-2014, der ændrer alting. Det starter med Yahya Hassans digtsamling ’Yahya Hassan’, Fenar Ahmads film ’Ækte vare ’og Sivas’ EP ’d.a.u.d.a’. Lyt med, når Haidar Ansari forklarer, hvor vigtigt et skifte der sker lige dér i vores kultur. Vil du høre alt det andet 'Den Levende' laver? Så skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin.  Redaktion: Lotte Folke, Sille Westphal og Eva Eistrup  Læs videre: Haidar Ansari: Institutionaliseret (Gyldendal) Haidar Ansari: Normaliseret (Gyldendal, udkommer marts 2025) Fenar Ahmad: Ækte Vare kan ses på DR og Filmstriben Yahya Hassan, Yahya Hassan 1 og 2 (Gyldendal) Yahya Hassans oplæsning i Deadline Tarek Omars interview med Yahya Hassan i Politiken Steffen Stubager: Familien Hassan (Politikens Forlag) Uddrag fra Familien Hassan i Politiken Lottes interview med Haidar i DeadlineSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I år fylder Simone de Beauvoirs filosofiske klassiker ’Det andet køn’ 75 år, så vi hager os fast i anledningen og dykker ned i det ægte revolutionerende værk, men bruger også Beauvoir til at tale lidt mere personligt og afsøgende om, hvor vi egentlig står i forhold til en moderne feminisme – og hvor den måske er på vej hen. Vi taler om det filosofiske problem, som kønnet, kvinden som fanget i forestillingen om kvinden som mysterie og Simone de Beauvoirs enorme indflydelse på de kommende feministiske bølger. Vi taler fjerdebølgefeminismens og dødvandet, der opstår, når kvinden igen og igen bliver fanget i det seksuelle. Vi taler om ’choice feminisme’, nydelsestvang og Katherine Diez som en slags highlighter af femininitetens catch 22. Og måske svarer vi på, om vi tror feminismens fremtid er Instagram-individualisme eller kollektivitet og basisgrupper. Ugens gæst er filosof og højskolelærer Tone Dandanell. Du skal være Politiken abonnent for at høre hele afsnittet. Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin.  Læs videre: Simone de Beauvoir: ’Det andet køn’ 1-2. 1949. Gyldendal. Sara Ahmed: ’Living a Feminist Life’. Duke University Press, 2017. Søren Kierkegaard: ’Kjerlighedens Gjerninger’, 1847. Tone Dandanell: ’Kvinden er sex’, Eftertryk magasin, 2017. Tone Dandanell: ’Den nye feminismes nydelsessyge’, Slagmark - tidsskrift for idéhistorie, 2016.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi besøg af Anton Jäger, der skal gøre os klogere på begrebet ‘hyperpolitik’. Sammen kigger vi nærmere på den generationskløft, der er opstået i dækningen af Israels angreb på Gaza, og hvad der sker, når aktivismen vokser, mens de, der har magten, ikke tager affære. Hvordan kan vi komme et sted hen, hvor aktivismens protester og vrede kan blive til organiseret magt? For at lytte til hele episoden og alle de andre podcasts vi laver, skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. Redaktion: Eva Eistrup, Lotte Folke, Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1981 bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital med meget høj feber og sære knuder over hele kroppen. Ingen ved, hvad det unge kærestepar fejler, men inden længe begynder flere homoseksuelle mænd at få de samme symptomer. Denne uges ’Den levende’ handler om AIDS-krisen og hvordan det globale chok, der var AIDS, blev oplevet, forstået og bekæmpet i en dansk kontekst. For på trods af den stigmatisering af risikogrupper, frygt og store traumatisering, der fulgte i kølvandet på en sygdom, der i langt overvejende grad ramte homoseksuelle mænd, oplevede vi i Danmark et både pragmatisk og progressivt samarbejde mellem sundhedssystem, politikere og homoseksuelle rettighedsorganisationer. Ugens gæst er Michael Nebeling Petersen, der har siddet i spidsen for et stort forskningsprojekt om AIDS-krisens Danmarkshistorie på Københavns Universitet. Vi skal også høre lidt om, hvad Susan Sontag og Suzanne Brøgger dengang i 80’erne hver især havde at sige om, hvorvidt sygdomme bør bruges som kulturelle metaforer eller ej. Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup, Sille Westphal Hvis du vil høre du fulde afsnit af 'Den levende' - og alt det andet vi lavet, så skal du logge ind i Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. Læs videre: Michael Nebeling Petersen m.fl.: ’Aids-krisens Danmarkshistorie’, Gads Forlag, 2024. Suzanne Brøgger: ‘Virus 1’, ‘Virus 2’, ‘Virus3’ -essays fra essaysamlingen ‘Kvælstof’, Gyldendal, 2015. Susan Sontag: ’Aids og dens metaforer’, Forlaget KLIM, 1989. Lottes anbefaling: ’All The Beauty and The Bloodshed’, dokumentar om Nan Goldin, Filmstriben. Evas anbefaling: ’Balladen om kolonihaven’, sæson 2, TV2 Play. Læs Evas anmeldelse af ’Balladen om kolonihaven’ her: https://politiken.dk/search/art10149248/Haveforeningens-formand-vil-erstatte-%C3%B8ldrikning-med-pileflet-Det-er-ren-PutinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tysklands regering er i krise, og de liberale demokratier udfordres verden over. Det var ikke sådan vi troede verden ville se ud i dag, da Muren faldt for 35 år siden. Dengang var det billedet på en fælles drøm om en liberal, demokratisk fremtid midt i Europas hjerte. Nu virker drømmen mindre fælles. Glemte nogen at stoppe op og lytte til ’de andre’ dengang? Blev Vestens liberale frimarkeds-ideologi til en ny slags tvang, der blev stoppet ned i halsen på et østtysk folk, der mistede den verden de kendte? Var det starten på splittelsen? Lyt til ugens udgave af ’Den levende’, hvor vi har besøg af Marc-Christoph Wagner, der voksede op lige op ad muren. Du skal være politiken-abonnement for at lytte til dette afsnit. Download Politikens podcast app og log ind med dit medielogin.  Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal Marc-Christoph Wagners essay: ’Vi troede vi var kulminationen på historien. Hvor tog vi grueligt fejl’. Jenny Erpenbeck: ’Kairos’, Gad’s Forlag, 2024. Lea Ypi: ’Fri - at blive voksen ved historiens afslutning’, Informations Forlag, 2021. Francis Fukuyama: ’The End of History and the Last Man’, 1992. Peter Tudvads essay: ’Mange østtyskere er trætte af at skamme sig’. Interview med Jenny Erpenbeck i BBC-podcasten ’Books and Authors’. Ilko-Sascha Kowalczuk: ’Vielfach ausgezeichnete Jenny ErpenbeckKein Sehnsuchtsort, sondern Gefängnis’, kritisk essay om Jenny Erpenbeck i TAZ. Adam Soboczynski: ’Die Auferstehung’, artikel om debatten om Erpenbeck og DDR i Zeit. Anne Applebaum: ’Autokrati A/S’, Kristeligt Dagblads Forlag, 2024. Sabine Böhne-Di Leo: ’Die Erfindung der Bundesrepublik - Wie unser Grundgesetz entstand’, Kiwi Verlag, 2024. Anbefalinger Lottes anbefaling: ’Enigma’, Bruno Monsaigneons dokumentarfilm i to dele om en af de bedste pianister nogensinde, sovjetiske Sviatoslav Richter. Start eventuelt med Mathias Hammers introduktion af Richter på DR Lyd. Evas anbefaling: Podcasten ’Wind of Change’ om Scorpions-hittet, der måske, måske ikke blev skrevet og udbredt af CIA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Økonomer er blevet vores tids herskende klasse. De har ikke kuppet sig til magten, men politikerne har med åbne øjne gjort økonomisk vækst til det altafgørende mantra for samfundets succes. Men kunne vi bare beslutte at sætte andre mål øverst – fx. trivsel eller bæredygtighed? Og hvorfor reagerer økonomer egentlig så heftigt, når deres magt bliver kritiseret? Det diskuterer vi i ugens ’Den levende’ med professor i videnskabsfilosofi David Budtz Pedersen, der sammen med sin kollega Finn Collin er forfatter til den nye bog ’Har alting en pris? - Om den økonomiske videnskabs grænser’. Du skal være Politiken abonnement for at lytte til dette afsnit. Download Politikens podcast app og log ind med dit medielogin.  Bøger og artikler: Finn Collin og David Budtz Pedersen: Har alting en pris? Om den økonomiske videnskabs grænser. Samfundslitteratur Kronik af Collin og Budtz: ’Økonomerne er blevet vor tids herskende klasse’ Bjarne Corydon: ’Fra en tidligere finansministers logbog fra Bermuda-trekanten mellem viden, magt og interesser’ i Samfundsøkonomen, 2021 Karsten Ifversens anmeldelse af ’Har alting en pris’ på politiken.dk Emma Holten: Underskud, Politikens Forlag Den levende med Emma Holten: ’Det kan blive rigtig dyrt kun at tænke på penge’ Økonomer reagerer på Holtens bog på politiken.dk Lynn Margulis: Symbiotic PlanetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I 2024 er vi alle sammen blevet fortællinger. På sociale medier og i det offentlige rum fortæller vi alle konstant historier om os selv, så det føles, som om vi næsten ikke findes uden dem. Samtidig er vores egen historie i stigende grad blevet et stykke individuel ejendom, som vi selv frit kan – og bør – råde over. Men hvad så, når andre skriver historier om os, træder ind i vores allermest private og bruger os til at skabe deres egne fortællinger? I dette afsnit ser vi på vores tids fortællinger, der krænker. På årets to store litterære skandaler, der har demonstreret, hvor stærkt man kan slå, hvis man tør bruge selvbiografisk stof til at fortælle en god historie. Digteren Thomas Boberg har fået det halve Fejø på nakken og influenceren Katherine Diez er blevet truet med retlige foranstaltninger for at have krænket tv-manden Adam Prices privatliv. Vi ser på paralleller i skandaler fra fortiden, som de kunne lære noget af. For hvor efterlader denne magtkamp autofiktionen som genre? Og så ser vi på, hvordan selvbiografien i dag er blevet så stærk, at selv et magtmenneske som Lizette Risgaard griber til den for at rejse sig igen fra sit fald fra tinderne. Alt det undersøger vi i dette andet afsnit af ‘Fortællingens magt’. Første afsnit findes her, hvor du kan høre om vidnesbyrdets litteraturhistorie, fra undermagt til overmagt. Hør afsnittet i fuld længde i Politikens podcast-app, hvor du også kan høre alle andre afsnit af 'Den levende'.  Redaktion: Lotte Folke Kaarsholm, Eva Eistrup, Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Årets to store litterære skandaler har demonstreret, hvor stærkt man kan slå, hvis man tør bruge selvbiografisk stof til at fortælle en god historie. Digteren Thomas Boberg har fået det halve Fejø på nakken og influenceren Katherine Diez er blevet truet med retlige foranstaltninger for at have krænket TV-manden Adam Prices privatliv. Men samtalen og debatten om autofiktionen, vidnesbyrdet og selvbiografien er århundrede lang – er det modmagt eller bare magt? I dette afsnit dykker vi ned i litteraturhistorien og undersøger forskellige værkers skandaler. Det er historien om, hvordan et enkelt menneskes historie får mere og mere magt over for de store institutioner, hvis bare de er godt fortalt og pirrer vores nyfigenhed. Vi taler blandt andet 70’ernes og 80’ernes litterære kamp om værdien af fortællingen, om Suzanne Brøgger, Claus Beck Nielsen og Karl Ove Knausgård. Om Pablo llambias og Nanna Storr-Hansen.  Dette er første afsnit af to. Det kan høres af alle, på alle podcasttjenester.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du skilt? Hvis ja, så gik dit ægteskab ligesom 40% af andre ægteskaber. Hvis ikke, så er der god sandsynlighed for at du bliver det. Men hvad sker der efter skilmissen? Og hvad kan vi lære af historien? Og er ægteskabet som institution egentlig i fare? Alt det undersøger vi i denne uge sammen professor i historie Karen Vallgårda, der forsker i politiske og kulturelle dynamikker inden for intime relationer. Dette afsnit er åbent og kan høres af alle. Hvis du vil høre alle afsnit af 'Den Levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin.  Redaktion:  Lotte Folke, Eva Eistrup, Sille Westphal, See omnystudio.com/listener for privacy information.

indes der forbrydelser, som vi ikke tillader nogen, selv de mest bevæbnede og magtfulde på denne jord, at begå? Det spørgsmål blev konkret for både Israels og Hamas’ ledere 20. maj. Det var den dag, Den Internationale Straffedomstol ICC’s chefanklager Karim Khan indleverede sin officielle anmodning om arrestordrer på Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, dets forsvarsminister Yoav Gallant og de tre Hamasledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniyeh. Chefanklagerens særlige rådgiver med ansvar for krigsforbrydelser Kevin Jon Heller er også professor ved Københavns Universitet. Og i ugens Den levende har han sagt ja til at fortælle om, hvorfor chefanklageren anmodede om de fem arrestordrer midt i en blodig konflikt. Og her ved et-årsdagen for Hamas’ angreb og den efterfølgende krig i Gaza gør han status på, hvordan den går med den internationale retsorden, som Den internationale straffedomstol er oprettet for at være med til at håndhæve. Kevin Jon Heller fortæller også om, hvordan chefanklagerens folk efterforsker en konflikt i et område, som Israel ikke vil lukke dem ind i. Og om, hvorfor historien viser, at folk der begår krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser ikke kan vide sig sikre. Vil du høre det fulde afsnit og alle vores andre podcast? Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin. See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det smukkeste i verden er, når to mennesker kigger hinanden i øjnene. På nær hvis vi skammer os, så er det meget, meget ubehageligt, fordi vi føler os afsløret«. Sådan siger ugens gæst i ’Den levende’, Christian Hjortkjær. Han har skrevet bogen ’Skamfuld – Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget’, hvor han tager læseren med på en tour de force gennem skammens eksistentielle, sociale og biologiske historie, samtidig med at han undersøger de unges mistrivsel ud fra deres skam. Og netop skam er ugens emne. Hjortkjær fortæller også, hvordan vi skal være der for hinanden, hvis vi vil hjælpe hinanden til at skamme os mindre. Og det handler faktisk ikke om at forsøge at aflede eller tænke positivt. Det handler nemlig om at anerkende og være med hinanden i skammen:»Et mellemmenneskeligt, etisk sårbart øjeblik, som vi ikke rigtig kan sætte på formel«. Eva Eistrup og Lotte Folke taler også om deres egne oplevelser med skam, og hvordan det for én kan være en grundfølelse og for en anden noget, man næsten ikke er i kontakt med. Hvis du vil høre hele afsnittet og alle de andre afsnit af 'Den Levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin.  Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal Shownotes:  Læs og se videre TV: ’Normal People’ på dr.dk ’Skam’ på dr.dk Film: ’Inderst inde’ I & II - Disney+ Bøger: ’The Civilizing Process’ - Norbert Elias ’Skamløs’ I & II - Pénélope Bagieu, oversat af Troels Hughes Hansen. Cobolt ’Normale mennesker’ - Sally Rooney, oversat af Karen Fastrup. Rosinante Anbefalinger Lotte: Rukhshana Media Eva: Anne Carson ’Glasessayet’. Oversat af Mathilde Moestrup. Forlaget MultiversSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Donald Trump kan være rasende. Kongresskvinden Marjorie Taylor Greene fra Georgia kan være rasende. Populisten Pat Buchanan kunne være rasende. Populisten George Wallace fra Alabama kunne være rasende. Men hvis en sort politiker bliver vred, risikerer hun eller han, at karrieren er overstået«. Sådan siger Jørn Brøndal i denne uges podcast. Brøndal forsker i USA’s politiske historie og den helt særlige betydning, som raceopfattelser spiller i den, og i ugens afsnit af Den levende, fortæller han om den historik med slaveri og systematisk udviskning af hvide mænds faderskab, der går forud for den brede opfattelse af sorthed i USA. I afsnittet taler Eva Eistrup og Lotte Folke videre om traditionen for dog whistling eller hundefløjten, hvor man taler om race uden at indrømme, at man taler om race. Og om, hvordan begreber som »inner city crime«, »DEI candidate« (forkortelse for mangfoldighed, lighed og inklusion) eller »critical race theory« bliver til symboler for meget mere end det, de ordret betyder. Vil du høre alle afsnit af 'Den levende'? Så download Politikens podcast-app og log ind.  Shownotes: Interview med juraprofessor Ian Haney Lopez Reklamen med Willie Horton  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæst er den pulitzerpris-vindende amerikanske forfatter og digter Anne Boyer. I hendes selskab undersøger vi, hvad kræft har at fortælle om det samfund, vi lever i både økonomisk, socialt og kulturelt, og hvad det er for en indsigt og et klarsyn, man får, når man står dødssyg og forladt. Dette afsnit kan lyttes af alle, men hvis du vil høre alle de andre afsnit af 'Den levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind. Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal Læseliste: Anne Boyer: ’The Undying’ Susan Sontag: ’Illness as a Metaphor’ Audrey Lorde: ’The Cancer Journals’ Liv Duvå: ’Ned fra himlen’ Anne Carsons essay om parkinson i Dagbladet Information: https://www.information.dk/kultur/2024/08/digteren-anne-carson-begyndt-gaa-boksning-uanset-straeber-saa-vinderSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan skal man forstå fascisme-begrebet i dag? Og hvordan spiller den historiske fascisme, særligt forbundet med Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, ind på, hvordan man meningsfuldt kan definere politikere, strømninger eller ideologier som fascistiske i dag? Ugens gæst i ’Den levende’ er idéhistoriker og demokratiforsker, Nicolai von Eggers Mariegaard, som har beskæftiget sig med de debatter om fascisme, der udspiller sig inde i og på tværs af fag som historie, politologi, idéhistorie og filosofi. Sammen med ham skal vi blive klogere på, om og hvordan fascisme-begrebet kan være brugbart i dag og trænge lidt dybere ind i nogle af de dilemmaer og kontroverser, der knytter sig til det højpolitiske begreb. I afsnittet diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup også, hvad sammenhængen er mellem ord, ideologi og vold og dykker ned i forskellige tekster om fascisme, og taler om, hvad forholdet er mellem fascismens mulighed og det berømte Overton-vindue, der til enhver tid kridter den politiske bane op, i forhold til, hvad der overhovedet ses som (moralsk) acceptable politiske udsagn. FOR AT HØRE DETTE AFSNIT SKAL DU VÆRE POLITIKEN ABONNEMENT. DOWNLOAD POLITIKENS PODCAST APP OG LOGIN MED DIT MEDIELOGIN FOR AT HØRE ALLE AFNSIT AF 'DEN LEVENDE'. Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal Litteraturliste: Nicolai von Eggers Mariegaards essay i Information: ’Vil man forstå den yderste højrefløjs fremgang, er det svært at komme uden om F-ordet’ Frederik Appels artikel om fascisme fra Eftertrykket: ’Fascisme: En diskuriv syn i den politiske midte’. Paul Masons debatindlæg om det yderste højre i Storbritannien i Politiken. Harald Toksværds kommentar om Rasmus Paludan og fascisme i Information: ’Der findes ikke fascister længere, må vi forstå – heller ikke hvis de opfordrer til folkemord’ Evas anbefaling: Umberto Ecos artikel om Ur-fascisme fra 1995. Lottes anbefaling: Hør BBC World Service på flow.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Midt i juli skete der noget meget mystisk og temmelig uventet: Den kedelige administrator Kamala Harris fik fra den ene dag til den anden en kæmpe karisma. Hvorfor? Det taler vi om i ugens udgave af ’Den levende’, hvor demokratiforsker Alberte Bové Rud er gæst. I afsnittet taler Eva Eistrup og Lotte Folke også om det enorme vibe shift i populærkulturen, der fulgte Kamala Harris’ og Tim Walz- opstillen som demokratiske præsidentkandidater; de taler om Kamala Harris’ store grin, Tim Walz’ almindeligheder og sammenligner stemningen med den, der i 2016 omgav Donald Trump med en måske lignende blanding af popkultur, politik og sjov og ballade. Dette afsnit er kun for abonnenter, hør det fulde afsnit i Politikens podcast app.  Shownotes: Den politiske kommentator Brian Beutlers kommentar om hvordan amerikanernes følelser omkring økonomien har ændret sig hurtigt i kølvandet på Kamala Harris indtræden i kampen om præsidentposten: https://www.offmessage.net/p/kamala-harris-democratic-theory-politics Critics at Large-podcasten om Kamala Harris’ vibeshift: https://www.newyorker.com/podcast/critics-at-large/the-kamala-harris-vibe-shift Evas anbefaling: ’All Fours’, roman af Miranda July, Canongate Books, 2024. Lottes anbefaling: Dokuserien ‘Ren Faire’, der kan ses på MAX.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi befinder os midt i den vildeste sportssommer, og nu begynder den største begivenhed: OL i Paris. Det 33. af slagsen. I denne uge har ’Den levende’ fået sport på hjernen og inviteret eks-elitegymnast og professor emeritus i idrætsforskning Else Trangbæk i studiet til en snak om de olympiske idealer, og hvordan de har spillet med og i høj grad mod eliteidrætskvinder gennem tiden. For hvad sker der med vores kollektive forestillingsevne, når vi ser de kvindelige kroppe bruge både disciplinering og overskridelse af kroppen til at udvide rammerne for, hvad der historisk er blevet opfattet som kvindeligt? Og hvad har det gjort for vores forestillinger om kvinden som elite, kvinden som helt? Vi skal desuden tale om, hvordan Simone Biles ændrede gymnastikken, om den kinesiske skeet-skyder, der afslørede OLs kønnede hykleri, om bikinier, og selvfølgelig skal vi også tale om 100-meterløberen Sha’Carrie Richardsons popkulturelle karisma. Shownotes: ’Olympiske kvinder: Om topsport og kvindeliv gennem 100 år’. Else Trangbæk. Syddansk universitetsforlag. Simone Biles vidneudssagn. Tændt på Coubertin? Læs mere her. Anbefalinger: Eva: Netflix-serien ’SPRINT’ Lotte: Andrew Agassi-biografien ’Open’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi er bange for den her fase«, siger forfatteren Johanne Mygind om en del af livet, der ikke har fyldt meget i samfundssamtalen: overgangsalderen.  Johanne Mygind og Ursula Andkjær Olsen er begge gæster i ugens ’Den levende’, som holder læseklub. Vi læser science fiction-forfatteren Ursula Le Guins berømte essay ’The Space Crone’ fra 1976, der netop er udkommet i en fordanskning udarbejdet af Ursula Andkjær Olsen og professor i antropologi Line Dalsgård med titlen ’Rumhejren’ og efterskrift om hedeture, hormonel tumult, lyst og sorg, skrevet af dem begge. Ugens afsnit er bag betalingsmur - download Politikens podcast app og login med dit medielogin for at høre afsnittet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan undgår man at blive deprimeret og bange når man hver dag beskæftiger sig med klodens forfald? »Jamen, du bliver deprimeret og bange. Du kan ikke lade være. Men man må holde fast i at man simpelthen gør, hvad man kan. Og geologi giver et bredere perspektiv fordi, man tænker millioner af år tilbage i fortiden og du projicerer millioner af år ind i fremtiden. Det giver en vis psykologisk distance, som nok er nyttig« fortæller Jan Zalasiewicz, geolog, palæontolog og leder af ’The Anthropocene Working Group’, hvor han beskæftiger sig med hvordan mennesket har påvirket kloden i en sådan grad, at det har medført grundlæggende, globale ændringer i jordens tilstand. Han er ugens gæst i ’Den levende’, hvor vi sammen med ham skal en rejse til jordens indre, ind og undersøge alle de strataer vores klode er lavet af, der meget pludseligt og akut er kommet til at se helt anderledes ud, end man havde kunne forestille sig for blot et par hundrede år siden. Vores strata består nemlig ikke kun af sten og klippe, men også af plastik og cement – det geologien kalder ’technofossiler’. »Jeg tror der er et ubehag med en epoke, hvor geologien er lavet af ting som plastik eller cement. Nogle ville kalde det skrald« siger Jan Zalasiewicz. Faktisk »kan man dække hele kloden i to lag af alt den plastik vi har produceret« fortæller han. I dag skal det handle om alle de spor vi sætter til eftertiden, og hvor hurtigt vi har sat alle disse spor. Vi skal tale om hvordan et fag som geologien, som har haft en lidt uskyldig naturvidenskabelig og apolitisk selvopfattelse, pludselig er blevet meget politisk. Og vi skal tale om, at det mennesket igangsatte med industrialiseringen – og særligt fra 1950’erne – har destabiliseret kloden på en sådan måde, at vi stadig ikke engang til fulde forstår, hvordan isen, træerne og jorden kommer til at sparke tilbage på en menneskehed, der kun har haft magt over jordens udvikling i en kort periode, og nu står til at miste den fuldkommen igen. Abonnér for at lytte. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin. Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge handler ’Den levende’ om en radikal, utopisk tænkning, der vil ophæve selveste kernefamilien for at skabe mere omsorg i samfundet. Vi skal befri kærligheden og omsorgen mellem mennesker og gøre den til et fællesanliggende i stedet for at lade det være en ressource med kunstig knaphed og noget, vi skal bakse med i privaten mellem cirka to til fem mennesker. Det er i hvert fald den utopi, som ugens tænker har skrevet to bøger om. Sophie Lewis, forsker og forfatter, er gæst hos Lotte Folke i studiet og fortæller om sin idé om den utopi, der vil gøre op med kernefamilien og dens omsorgsmonopol. Lotte Folke, der ellers i tidligere afsnit af ’Den levende’, har givet utryk for, at utopier er uhyggelige, pakker sin indre reaktionære Lotte væk og tænker med på idéen sammen med ugens gæstevært, litteraturforsker Tue Andersen Nexø. Hvordan ser en fremtid uden kernefamilien ud, hvorfor er utopier blevet moderne igen, og hvordan kan man tage fat på dem i det små? Abolish the Family: A Manifesto for Care and Liberation. Sophie Lewis Full Surrogacy Now: Feminism Against Family. Sophie Lewis Family Abolition: Capitalism and the Communizing of Care. M. E. O’Brien Djævlebogen. Asta Olivia Nordenhof. Gads Forlag Muld & liv. Shëkufe Tadayoni Heiberg Nye balancer. Caspar Eric. Gyldendal Utopia and Violence. Karl R. Popper Everything for Everyone. M. E. O’Brien and Eman Abdelhadi The Testaments (på dansk: Gileads Døtre). Margaret Atwood. Anbefalinger: Tue: Station Eleven. HBO Max Lotte: Billie Eilish Hit Me Hard And SoftSee omnystudio.com/listener for privacy information.