DiscoverDesign - Made In Denmark
Design - Made In Denmark
Claim Ownership

Design - Made In Denmark

Author: Dansk Industri

Subscribed: 3Played: 3
Share

Description

Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu. 
36 Episodes
Reverse
Tatiana Lyng Obel er strategisk designer i medicinalvirksomheden ALK, og i dette afsnit tager hun dig helt ned i en proces, hvor hun har brugt sin store erfaring med at arbejde med design til børn til et design om allergier. I følge Tatiana er kommunikation til børn noget af det allersværeste, og det mantra bruger hun, når hun designer - og hun insisterer på at have fokus på både storytelling og på slutbrugeren i hele processen. God fornøjelse med afsnittet.
Hvordan designer du dit design? Hvordan får du stillet de helt rigtige spørgsmål til dit design? I dette afsnit sætter Kristian Ohm fra 1508 dig ind i, hvordan de har udviklet og brugt Shiftcards til netop at sikre, at de rigtige spørgsmål bliver stillet på det rigtige tidspunkt i processen. Han tager dig med i en helt konkret proces, hvor Shiftcarsene er blevet brugt, og giver sit bud på, hvordan du kan bruge det i dit daglige design-virke. Du kan finde meget mere om Dansk Industris indsats i forbindelse med design på di.dk/design.
Teknologi har alle. Design differentierer. Design er power.Det er det korte budskab i dette afsnit af Design Made in Denmark – hvor vi taler om design i Korea.Vi omtaler ofte Danmark som et designland, og det er vi også kendte som ude i verden. Men vi glemmer nok sommetider hvad det betyder i praksis, fordi det i høj grad er en del af vores kultur: vi kan arbejde sammen på tværs af hierakier. Kvalitet trumfer smag. Kompetencer er vigtigere end venskaber. Brugeren – og ikke ingeniøren og de teknologiske muligheder – er i centrum. Osv.Sådan er det ikke nødvendigvis andre steder. Og i hvert fald ikke i Korea. Men hvad gør man så, når man ved at design er fremtidens konkurrencekraft?Dette afsnit giver et helt unikt indblik i hvordan dansk design opfattes i Korea, og hvordan man kæmper med at implementere design i en kultur som simpelthen ikke har det i sig som udgangspunkt. Kee Olsen er født i Korea, opvokset og uddannet i Danmark, og nu tilbage i Korea hvor han arbejder i Samsungs strategiske design-enhed i Seoul. Det er krævende at være dansker i en  koreansk virksomhed. Men også spændende. Og en vild rejse fra at være primært teknologi-drevet til at blive design-drevet. For design er power. Konkurrencekraft. Og en demokratisk disciplin, som vi i Danmark måske tager for lidt givet? I hvert fald når man hører dette afsnit af designpodcasten Made in Denmark.
Fra 800 forslag til ÉN god idé. Det er kræver en struktureret proces at nå dertil. Og en masse disciplineret arbejde for at finde frem til kun én idé som man tror på og går videre med.  Frontloading Innovation teamet i Grundfos bruger designmetoder i praksis hver eneste dag. Og det er målrettet arbejde at indsamle, sortere og efterprøve 800 ideer. Så hvis du troede at design er en form for 'Ole Opfinder desciplin' som handler om at få en enkelt genial idé og føre den ud i livet - ja så bliver du klogere når du hører denne episode af designpodcasten Made in Denmark. Bettina Hove Paludan, Senior Manager i Frontloading Innovation teamet, fortæller hvordan Grundfos arbejder med brugerdrevet innovation.
Kulturworkshops for ingeniører? åben bog? Samskabelse? tillidsfulde relationer - eller totalt anarki? Dette afsnit handler om at skabe resultater sammen, på tværs af virksomheder og fagligheder. I en beskrevet proces, som åbner op for innovative løsninger - og kan opleves som anarkistisk - men i virkeligheden nærmere er tillidsfuld og inkluderende. Det lyder jo unægteligt som design, selvom de i Dansk Ingeniør Service kalder det for 'en ukonventionel tilgang'.  Det er under alle omstændigheder en proces der er ret unik for danske virksomheder. En proces hvor man lægger vægt på at bringe både mennesker og viden i spil på en konstruktiv måde der giver bedre resultater, hurtigere. Resultater som alle i processen er medejere - og stolte af.
loading
Comments