DiscoverDet, vi elsker
Det, vi elsker
Claim Ownership

Det, vi elsker

Author: Vi Elsker Serier

Subscribed: 43Played: 1,182
Share

Description

Hver uge dykker kulturjournalist Carina Nørgaard Schou fra Vi Elsker Serier ned i alt det, der optager dem inden for kulturens verden. Dyk med ned i alt inden for de nyeste serier, film, dokumentarer, teaterstykker, litteratur og tv. Kort sagt: alt det, vi elsker.
94 Episodes
Reverse
Hvordan bringer man Danmarks første rejsehold til live på film – og fortæller en krimihistorie, der samtidig handler om et samfund i opbrud?I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ taler vi med instruktør Christoffer Boe og skuespiller Alex Høgh Andersen om storfilmen ‘Rejseholdet – Det første mord’. En film, der bygger på Jacob Jonias’ roman Den yderste grænse, og som tager os tilbage til 1920’ernes Danmark, hvor nye efterforskningsmetoder, kønsroller og magtbalancer for alvor bliver sat i spil.Vi dykker ned i karakterarbejdet, filmens visuelle univers og de valg, der former fortællingen mellem historisk fakta og kunstnerisk frihed.Vært: Carina Nørgaard SchouProduktion og klip: Mathias Stilling
I denne uges episode har vært Carina Nørgaard Schou besøg af Anders Matthesen til en samtale om afslutningen på den populære ‘Ternet Ninja’-trilogi, om forventningspres, kreativ frihed og hvorfor en ternet bamse er blevet en del af dansk kulturarv. Vi taler også om hans 50-års milepæl, de nye dramatiske roller – og hvad fremtiden bringer.Vært: Carina Nørgaard SchouProduktion og klip: Emma Engdal
Hvordan finder man skønhed i det forfaldne – og mening i mødet med det, de fleste andre helst går en stor bue udenom?I dette afsnit af ’Det, vi elsker’ taler vært Carina Nørgaard Schou med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff om DR’s rejseprogram ’Nul stjerner’ – DR’s poetiske og humoristiske rejseprogram, hvor duoen i otte sæsoner har opsøgt verdens dårligst anmeldte hoteller, mærkeligste museer og mest oversete steder.Vi taler om programmets visuelle udtryk, det særlige makkerskab og det at finde skønhed midt i kaos. En samtale om venskab, æstetik, nysgerrighed og alt det, der opstår, når man siger ja til det uventede.Vært: Carina Nørgaard SchouProduktion og klip: Mathias Stilling
Hvordan fortæller man en krimihistorie, der også er et skarpt klasseportræt? I dette afsnit af ’Det, vi elsker’ taler vi med instruktør Per Fly og skuespiller Marie Bach Hansen om Netflix-serien ’Reservatet’ – en psykologisk thriller om magt, privilegier og en au pair, der forsvinder sporløst.Vi dykker ned i karakterarbejdet, seriens visuelle univers og de ubehagelige spørgsmål, serien stiller os.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Vestergaard
Dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’ vender blikket mod den jyske vestkyst. Vores værter, Carina og Signe, får nemlig besøg af den folkekære skuespiller Anne Louise Hassing, der er aktuel i hovedrollen som den erfarne drabsefterforsker Maj Lorentzen i anden sæson af TV 2’s krimiserie ‘Hvide Sande’.Anne Louise Hassing fortæller om sine forberedelser til rollen, hvor hun blandt andet har øvet sig i at sprinte som Tom Cruise. Derudover fortæller hun om de mest betydningsfulde roller i sin karriere, fra ‘Badehotellet’ og ‘Krøniken’ til ‘Kærlighedens smerte’. Sæson 2 af ‘Hvide Sande’ kan ses på TV 2 og TV 2 Play. Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Kristian Vestergaard
I dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’ har vores værter Carina og Signe besøg af duoen Ditte Hansen og Louise Mieritz, der er instruktørerne bag filmen ‘Sult’, som du kan se nu på Netflix. Ditte og Louise fortæller, hvordan de fortolker Tine Høegs ‘Sult’ med humor og håb. For vi skal også kunne grine og håbe - selv når vi, som Louise siger, ‘spiser op i det mørke’. Og filmen har sine mørke sider, for den viser, hvordan fertilitetsbehandlinger kan sætte kærligheden på prøve. Vi skal også høre Ditte og Louise fortælle, hvorfor de mener, at det er vigtigt at fortælle historier fra kvindens point of view, hvorfor vi skal tale om følelsen af skam og skyld og hvordan man laver en dagbog til en spillefilm. Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Caroline Mørck
Ugens afsnit af ‘Det, vi elsker’ byder på stjernespækket besøg fra skuespillerne Anders Matthesen og Neel Rønholt, der spiller ægteparret Tommy og Karen Seebach i Kasper Gaardsøes biografaktuelle film ‘Under stjernerne på himlen’.  Værterne Carina og Signe spørger ind til Seebach-familiens rolle i produktionen, og hvordan de to skuespillere har forsøgt at gøre deres ægteskab troværdigt i filmen. Derudover fortæller Anders Matthesen om oplevelsen af at udvikle sig som sanger, og de forskellige udfordringer forbundet med at spille rollen som Tommy Seebach.  Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Kristian Vestergaard 
I denne uge får vores værter Carina og Signe besøg af ingen ringere end ikoniske Jesper Christensen og stjerneskuddet Selma Sol í Dali Pape, som er biografaktuelle i familiefilmen ’Honey’.  Her kan du blive klogere på, om garvede Jesper Christensen synes, det er sjovest at lave James Bond eller danske familiefilm, og høre, hvilken af hans film, der stadig kan få folk, han møder på gaden, til at græde?  Vi skal selvfølgelig også høre, om det faktisk er Selma Sol, der selv synger og spiller ukulele i filmen? Og om hun mon lærte noget af at spille over for Jesper Christensen?Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg Granberg Produktion og klip: Caroline Mørck
I denne uge får vi besøg af ingen ringere end ”Mr. President” aka Caspar Phillipson. For sjette gang træder Caspar nemlig ind i rollen som den amerikanske præsident John F. Kennedy - denne gang over for Angelina Jolie i den aktuelle biograffilm ‘Maria’ om operalegenden Maria Callas.  Er Angelina Jolie en diva? Hvordan lever man sig ind i rollen som præsident? Og hvor fedt er det egentlig at skulle spille den samme rolle så mange gange? Det svarer Caspar på i dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’.  Vi kommer selvfølgelig heller ikke uden om Caspars rolle i DR serien ‘Orkestret’, hvor han spiller den legendariske (og vanvittigt irriterende) karakter Simon Elliot.  Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Caroline Mørck
Hvordan fortæller man store historier med små stemmer? Og hvad sker der, når man som instruktør selv tager arbejde i hjemmeplejen for at forstå den verden, man vil skildre?I denne uges episode af Det vi elsker har jeg besøg af filminstruktør Frelle Petersen, der er aktuel med den prisbelønnede film ‘Hjem kære hjem’ – tredje og sidste del i hans sønderjyske hjemstavnstrilogi.Vi taler om omsorg og udbrændthed, om at finde filmens mennesker i virkelighedens hjemmepleje – og om det langvarige samarbejde med skuespiller Jette Søndergaard.Lyt med, når vi dykker ned i en film, der både er dybt menneskelig og ubesværet nærværende.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Slee Vestergaard
Hvad sker der, når et ægteskab kolliderer med et arkæologisk fund, der kan ændre hele danmarkshistorien? Og hvordan spiller man et par i krise med både fortid og nutid som modspiller?I denne uges episode af ’Det, vi elsker’ har vært Carina Nørgaard Schou besøg af skuespillerne Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen, der er aktuelle i TV 2’s nye dramaserie ’Danefæ’ – en fortælling om ambition, svigt og kampen for at få sin stemme hørt.Vi taler om karakterarbejde og faglig research, om at filme i virkelige udgravninger og om det intense samarbejde som par foran kameraet. Og så kredser samtalen også om skjulte magtbalancer, vores fælles kulturarv – og hvordan man gør gamle skeletter levende.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Vestergaard
Hvordan føles det at spille en gymnasiepige, der forelsker sig i sin lærer – og hvad sker der med et venskab, når grænserne begynder at flyde?I denne uges afsnit af ‘Det, vi elsker’ taler vi med Karoline Hamm og Anna Munch om ungdomsfilmen ‘Smukkere’ – den stærke efterfølger til ‘Smuk’. Vi dykker ned i forbudt kærlighed, sene sommernætter og det svære i at finde sig selv, når både kroppen og følelserne løber af med én. Hør, hvordan det var at optage intime scener, navigere i venskabets gråzoner og vende tilbage til et univers, der allerede har rørt tusindvis af unge.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Vestergaard
Afsnittet er sponsoreret af Gyldendal | Hvordan spiller man mennesker, der både vogter over og udfordrer systemet indefra?I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ taler vi med skuespillerne Karen-Lise Mynster og David Dencik om DR’s nye dramaserie ‘Andre folks penge’ – en fortælling om moral, magt og milliarder.Vi dykker ned i karakterarbejdet, i udbyttesagens svimlende virkelighed og i, hvorfor historien stadig presser sig på.Vært: Carina Nørgaard Schou Klip: Kristian Vestergaard
Afsnittet er sponsoreret af Gyldendal | Hvordan fortæller man en krimihistorie, der også er et skarpt klasseportræt? I dette afsnit af ’Det, vi elsker’ taler vi med instruktør Per Fly og skuespiller Marie Bach Hansen om Netflix-serien ’Reservatet’ – en psykologisk thriller om magt, privilegier og en au pair, der forsvinder sporløst.Vi dykker ned i karakterarbejdet, seriens visuelle univers og de ubehagelige spørgsmål, serien stiller os.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Vestergaard
Hvordan fortæller man en krænkelseshistorie fra sosu-verdenen med både nuancer, spænding og følsomhed?I dette afsnit af ’Det, vi elsker’ taler vi med skuespiller Iben Hjejle og instruktør Louise Friedberg om TV 2-serien Løgnen – et socialrealistisk drama om magt, ansvar og moralske gråzoner.Vi dykker ned i karakterarbejdet, samarbejdet med Tessa, og hvorfor hverdagen kan være det mest eksplosive sted at lægge en fortælling.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Vestergaard
Hvordan forvandler man en glemt pigegruppe fra 1890’erne til en moderne musical med både glimmer og alvor?I dette afsnit af ‘Det, vi elsker’ taler vi med dramatiker Line Mørkeby og skuespiller Andrea Øst Birkkjær om musicalen ‘Feberen’ – en fortælling om kvindekroppe, grænser og det at tage sin plads i rampelyset.Vi dykker ned i de virkelige Barrison Sisters, i karakterarbejdet, og i hvorfor deres historie stadig prikker til os i dag.Vært: Carina Nørgaard SchouKlip: Kristian Vestergaard
Hvad vil det sige at være mand i dag? Og hvordan har manderollen forandret sig gennem tiden?Skuespiller Jens Jørn Spottag er aktuel i filmen ’Glasskår’, hvor han spiller en tavs, kærlig morfar – og han har netop afsluttet sin medvirken i ’Bunbury’ på Det Kongelige Teater. Vi taler om fædre, autoriteter og stereotyper – og om hvorfor han ofte spiller "det talende jakkesæt"Vært: Carina Nørgaard SchouProduktion og klip: Kristian Vestergaard
I dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’ bliver der skruet helt op for varmen. Vores værter, Carina og Signe, får nemlig besøg af skuespillerne Nina Rask og Magnus Juhl Andersen, der er aktuelle i Mathias Broes debutfilm ‘Sauna’.  Duoen har tidligere spillet over for hinanden i DR’s ‘Carmen Curlers’, men som de fortæller i afsnittet, var optagelserne til ‘Sauna’ en markant anderledes oplevelse. Nina Rask og Magnus Juhl Andersen kommer også ind på, hvordan opbakningen til filmen har været fra det københavnske queer-miljø, og de fortæller om filmens verdenspremiere ved den prestigefyldte Sundance Film Festival i USA.  ‘Sauna’ har biografpremiere 24. april.Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Kristian Vestergaard
I dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’ får vores værter, Carina og Signe, besøg af skuespillerne Ulla Henningsen og Anette Støvelbæk, der er aktuelle i DR’s nye dramaserie ‘Generationer’.  I ‘Generationer’ spiller de mor og datter i en familie fuld af hemmeligheder, og som Ulla Henningsen fortæller, er det faktisk ikke første gang, de har gjort det. I afsnittet kan man også høre Anette Støvelbæks tanker om sin karakter Tina, der på mange måder er anderledes end de karakterer, hun tidligere har spillet.  ‘Generationer’ kan ses på DR1 og DRTVVærter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Kristian Vestergaard
I dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’ får vores værter, Carina og Signe, besøg af Özlem Saglanmak og Trine Dyrholm, der spiller hovedrollerne i Zinnini Elkingtons debutfilm, hospitalsdramaet ‘Det andet offer’.  Trine Dyrholm beskriver bl.a., hvordan hun håndterer at arbejde med ‘hårdt materiale’ af denne kaliber. Og Özlem Saglanmak fortæller om sine forberedelser til at spille lægen Alexandra, hvor hun blandt andet var med på en prøvevagt på Herlev Hospital.  ‘Det andet offer’ har biografpremiere 10. april.Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Kristian Vestergaard
loading
Comments