Det' Okay

Oplever du at være den eneste i verden med problemer. Føler du, at ingen andre kan forstå, hvordan du har det? Du er ikke forkert. Det’ okay – og du er ikke alene. Podcasten ’Det’ Okay’ sætter fokus på det indre. På alle de svære følelser og udfordringer, vi alle kan ramle ind i, i løbet af vores liv. Vi bærer alle sammen rundt på masser af vilde følelser og tanker - i me-re eller mindre grad – og det er i virkeligheden helt normalt og okay! Så hvorfor taler vi så ikke åbnet om det? I denne podcastserie tager vi dig med på en rejse. Ind i dig selv og ind i en række kendte menneskers inderste. Sammen med værtinde og headspace ambassadør Ida-Sophia tager vi fat på alt det, der kan være så svært at tale om – som selvværd, kropsbillede, mobning, seksualitet, psykisk voldelige forhold og svære diagnoser. Alt sammen med udgangspunkt i personlige erfaringer og oplevelser. For lad os bare være helt ærlige; problemer vokser i tavshed, og måske oplever du her, at du bestemt ikke står alene med de ting, du tumler med. Det’ okay at være dig, og du er helt okay, som du er. Headspace Danmark er et gratis og anonymt ungerådgivningstilbud til alle børn og unge mellem 12-25 år med centre over hele landet. Vi møder dig på dine præmisser og ingen problemer er for store eller for små hos os! Www.headspace.dk

Prince Henry

Prince er til dagligt aktivist, studerende, model og debattør og han har valgt at dette afsnit skal handle om ensomhed. Hvordan ensomheden føles som et grundvilkår i hans eksistens, en kronisk tilstand og en permanent følgesvend i livet, men også hvordan der er forskel på det at føle sig ensom og så at være alene, at have fået afvide hele livet man ikke passer ind og derfor være bange for at bruge sine venner for meget og om hvor vigtigt det er at turde gøre ting i sit eget selskab

09-21
31:20

Michelle Kristensen

Michelle har valgt, at hun gerne vil tale om hvordan forholdet til hendes krop hænger sammen med ensomhed. Hvordan det at have fået afvide, at man er forkert og tyk gennem hele livet kan påvirke dit selvbillede, dit voksne og profesionelle liv og hvordan det kan ende med at føre til isolation og løgne overfor dem du elsker mest.

06-29
36:11

Rillo Schwartz

Rillo har valgt at tale om første gang hun oplevede hjertesorger og hvordan en afvisning fra en man elsker kan gøre at man udvikler et forkert forhold til sig selv og sin krop som resulterer i dårligt selvværd. Hun fortæller også om hvordan hun kom ud på den anden side igen ved blandt andet hjælp fra en dygtig psykolog og hendes kæreste Lukas.

06-27
31:14

Nina Rask

Nina har valgt, at tale om de seneste år af hendes liv. År hvor hun tvivlede på hvem hun egentlig var og skulle være, følte sig distanceret fra den velfungerende verden, som i et andet luftlag og år hvor hun opdagede og blev diagnosticeret med sin ocd, tvivlede på om hun overhoved havde lyst til at være her længere og overtænkte de fleste tanker ind i uendeligheden.

06-22
44:54

Elijah

Elijah kashmir er rapper, gender bender og stifter af organisationen lev og lad leve. De har valgt at tale om det at vokse op i en familie der ikke kan acceptere den man er og hvordan det er at skulle forlade alt man kender fra den ene dag til den anden. En meget personlig fortælling om at stå op for sig selv og det man tror på selvom verden går imod dig, at føle sig anderledes og alene men aldrig at lade sig selv gå og ikke mindst hvordan de senere hen har kunne bruge sig selv i aktivisme og arbejdet for at bryde med kønsnormer herhjemme.

06-20
40:43

Recommend Channels