Det Røde Felt

Ældre borgere skal fremover have en ringere sygebehandling - og hvis de er utilfreds med det, bliver det sværere for dem at brokke sig: Regeringens sundhedsreform lægger op til flere discountløsninger uden for hospitalerne, og de folkevalgte skal samtidig skubbes væk til fordel for bureaukrater. Manøvren er forsøgt før: Både Velfærdsaftalen i 2006 og strukturreformen i 2007 forringede velfærdstilbuddene til ældre og medførte en massiv centralisering. Men er der grund til at frygte en gentagelse? Holder skræmmebillederne? Hør først professor Carsten Greve og programleder Ulf Hjelmar om effekterne ved at afløse regionsrådene med bestyrelser. Hvad er læren fra kommunalreformen? Bliver velfærden bedre for borgerne, når embedsmændene får større magt? De regionale politikere er bestemt ikke overbeviste: Hør regionsrådsmedlemmerne Villy Søvndal (SF) og Jørgen Winther (V). Hidtil har ingen elsket regionerne, så hvorfor skulle det pludselig være blevet uundværlige?

Ydmygelsen er markant for regeringen, som ikke var i stand til at virkeliggøre deres drøm om et sælge yderligere ud af Dong Energy, der i dag kalder sig for Ørsted. Stemningen i befolkningen er tydeligvis vendt siden Goldman Sachs-skandalen i 2014, og Socialdemokratiet og SF har samtidig kunnet udnytte, at de tidligere har været med i det kontroversielle forlig, fordi de nu har haft en vetoret: Den røde opposition har effektivt blokeret for, at kritisk infrastruktur sættes på udsalg. Nu med Radius, men også med senere udsalg. Hør SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen om det hemmelige forløb, der kulminerede i weekenden. Hør dernæst den uafhængige økonom Hans Peter Hartsteen, som stiller op til bestyrelsen i Radius for at skabe større demokratisk kontrol. For har de folkevalgte overhovedet kontrol med infrastrukturen? Hør direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt, som har ansvaret for at kontrollere elbranchen. Kan myndighederne matche de stadig stærkere pengeinteresser? Risikerer priserne at stige? Hør til sidst – i anden runde af dagens ‘Radius24syv’-special – Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrechtom betydningen for den fortsatte grønne omstilling: Hvor skal Ørsted nu få penge til flere vindmøller fra?

Demokratiet har sejret over storkapitalen. For en sjælden gangs skyld. Regeringen har netop været nødt til at blokere for et salg af det statsligt ejede selskab Radius, der ejer elnettet på størstedelen af Sjælland. Pengemændene bag Dong Energy, der i dag kalder sig for Ørsted, havde ganske enkelt ikke været snu nok til at tage bestik af den politiske omvæltning, der er sket siden det delvise salg af virksomheden selv til Goldman Sachs i 2014: Her i 11. time blev frasalget af datterselskabet Radius stoppet, da Socialdemokratiet ikke – igen – kunne stå model til bare at sælge til højestbydende. Men dermed er kampen om fremtidens elektricitet langt fra overstået, snarere kun lige begyndt. Hør først vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge om de myter og løgne, som han og branchen mener har præget kritikernes kampagne. Dernæst Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted og Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby om betydningen af nationalt og folkeligt ejerskab til kritisk infrastruktur. Og til sidst – i første runde af dagens ‘Radius24syv’-special – direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller, som frygter for monopoldannelser og alt for svag kontrol med elbranchen - og hun sammenligner ligefrem med udvikling i finanssektoren.

Bekymringen for global opvarmning og naturødelæggelse overtrumfer ligefrem udlændingepolitik på vælgernes dagsorden frem mod forårets folketingsvalg. Men én afgørende barriere står stadig i vejen for en vidtgående klimapolitik, nemlig at få hele befolkningen med, og ikke kun de allerede frelste. Spørgsmålet er, hvordan den grønne kamp også kan gøres socialt bæredygtig, så nye grønne tiltag ikke vender en tung bund nedad, og hvor det kun bliver de rigeste, der har råd til f.eks. at spise kød og rejse. Hør debat mellem generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup, direktør for tænketanken Concito Christian Ibsen, kommunikationschef i Verdens Skove Nicolai Lang og afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening Morten Pedersen.

Kun få danskere har for alvor formået at bryde igennem i USA, men i 2018 lykkedes det for en dansk politiker at opnå næsten stjernestatus med over 40 mio. visninger af et videoklip om noget så nørdet som lyksalighederne ved den danske velfærdsmodel: Socialdemokraten Dan Jørgensen er på besøg i Det Røde Felt til en samtale om, hvorfor Danmark er blevet det nye forbillede for den amerikanske venstrefløj, hans egen bog ‘Staunings arv’ og grundidéen i det nye socialdemokratiske principprogram, som han også har været pennefører på. Hør Dan Jørgensen diskutere, hvad det egentligt er for et politisk projekt, som Socialdemokratiet går til valg på til foråret, og hvordan det ideologiske arvegods kan viderføres i det 21. århundrede. Alt for mange mennesker er levet hægtet af udviklingen, og stadig flere har mistet troen på de gamle partier. Hvordan vil sosserne genskabe håbet om forandring?

De fattige børns jul varer lige til påske – og videre frem til næste juleaften. Og videre gennem stort set hele deres barndom. I de senere år er levevilkårene for de mest sårbare børn i Danmark således gradvist blevet forringet og forrået. Den borgerlige regering har gennemført en giftig cocktail af fattigdomydelser og en ny ungdomskriminalitetspakke, som samlet set gør livet endnu mere utrygt og forarmet for de tusindvis af børn, der allerede lever i skyggen af velfærdssamfundet. Hør direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl diskutere den nye, permanente tilstand af jule-fattigdom. Hvorfor er omsorgen for udsatte børn ved at forsvinde? Hør dernæst Politikens nye politiske kommentator Kristian Madsen om en opposition, der står alt andet end samlet før forårets folketingsvalg. Hvad er de rød-grønne partiers ømmeste punkter - og hvorfor kan de ikke finde sammen om en fælles, slagkraft platform?

Pengeverdenen er levet en bombe under samfundsøkonomien. Banker og finanshuse er levet så gigantiske - og er for længst vokset så meget ud af kontrol - at de udgør en større risiko end de mulige gevinster for resten af samfundet. Derfor er der brug for en gennemgribende demokratisering af finanssektoren. Sådan lyder i hvert fald kampråbet fra Enhedslisten, som er parat med et omfattende katalog af forslag til strukturreformer af den danske finanssektor. Hør idémand og erhvervsordfører Pelle Dragsted om de 49 konkrete forslag, der bl.a. handler om at opsplitte finansielle supermarkeder, beskytte borgerne mod gebyrer og kunstige bidragssatser, stærkere kontrol med finansfusk og oprettelsen af en ny, statslig bank. Er Enhedslisten på vej tilbage til planøkonomi og kommunisme? Eller har den allerede populære venstrefløjsliste fat i en ny, bred og ganske snusfornuftig folkesag?

Der var engang et lille land, der var berømt for sin samfundsmodel. De kaldte den for ‘flexicurity’, og folk kom rejsende fra alverdens lande for at opleve miraklet: Et stærkt dagpengesystem kombineret med liberale regler for at hyre og fyre. Men sådan er det ikke længere. Hør direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk om ugens store drama: På torsdag skal regeringens forslag om at indføre opholdskrav i dagpengesystemet til afstemning, og Dansk Folkeparti ser ud til at ville stemme for en ny forringelse af dagpengene. Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen forklarer hvorfor. Hør dernæst direktør for AE-rådet Lars Andersen om deres nye opgørelse om børnefattigdom i Danmark: 64.500 børn lever nu i fattigdom som følge af kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Børnefattigdommen er steget i samtlige kommuner det seneste år. I kommuner som Langeland, Brøndby og Lolland er det nu mere end hvert 10. barn, der er under fattigdomsgrænsen. Men hvor reel er fattigdommen? Og hvad kan der gøres for at mindske Børnefattigdommen fremover?

Gaderne brænder igen i Europa. Efter højrefløjen længe har domineret gadebilledet er venstrefløjen nu også blevet en del af spektaklet, i et generalopgør mod eliten. Hør først kulturchef på den svenske avis Aftonbladet Åsa Linderborg, som er aktuel med bogen ‘Det populistiske manifest’ - med den fantastiske undertitel ‘For hårdtarbejdende, arbejdsløse, tandløse og 90 procent af alle andre’. Hun mener, at det er på høje tid, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med vreden og omfavner populismen. Hør hende hylde en ny tids venstrepopulisme. Dernæst handler det om det konkrete gadeoprør: De gule veste hærger Frankrig - i et amokløb mod eliten. Hvad pokker er det, der sker? Hør tidl. udlandsredaktør og folketingskandidat for Venstre Anna Libak og Europa-redaktør på tidsskriftet Eftertryk Matthias Dressler-Bredsdorff diskutere vreden fra neden, angrebet på neo-liberalismen og oprøret mod det grænseløse. Er de gule veste startskuddet til en ny revolution?

Kampen for basale menneskerettigheder er ikke længere blot en fjern og abstrakt kamp. Når folk netop i dag går på gaden for at markere og fejre 70-året for FN’s menneskerettighedserklæring sker det for første gang i årtier også som en reaktion på udviklingen i Danmark, hvor fattige i stigende grad mister rettigheder og værdighed. Fronten går ikke længere i Afrika eller Asien, men pludselig også helt herhjemme. Hør talskvinden for Næstehjælperne Linda Villadsen. Hun er stemmen for det netværk, der både protesterer og yder praktisk hjælp til de tusindvis af reformramte, som i de senere år er blevet fattigere og skubbet længere ud mod kanten. Hør også professor Kirsten Ketscher om de seneste forringelser af de laveste overførsler: Er regeringen ved at komme på kant med grundloven? Hør også venstrefløjens ‘grand old man’, forfatter Preben Wilhjelm, som er aktuel med bogen ‘Kampen for retsstaten’. Han mener, at vi er ved at sætte de fundamentale retsprincipper over styr – i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder.

Grådigheden i toppen er ved at trække hele samfundet ned. Efter finanskrisen i 2008 var alverdens bankfolk ellers ude og love od og bedring. Krakket, der endte med at koste dyrt for almindelige lønmodtagere, har imidlertid ikke ført til en mere samfundsansvarlig og afbalanceret forretningsmoral i finanssektoren. Snarere tværtimod. Hør socialdemokraten Peter Hummelgaard, der er aktuel med bogen ‘Den syge kapitalisme’, diskutere den voksende ulighed og ikke mindst årsagerne til den øgede skævvridning. Det er nemlig ikke sket tilfældigt: Politiske beslutninger har accelereret uligheden - og derfor, mener folketingsmedlemmet for socialdemokraterne, også, at udviklingen kan vendes med en ny politisk vilje. Hør hans forslag til en ny social kontrakt mellem de befolkningsgrupper, der faktisk ønsker sociale fremskridt og et mere retfærdigt samfund, hvis ikke middelklassen skal udhules. Til sidste kommer kommunikationschef i Dansk Jernbaneforbund Simon Bauer og diskutere den senere tids konflikt mellem lokoførerne og DSB. Hvad handler konflikten om? Er vi vidner til en ny form for privatisering?

Finansloven er et angreb på de fattigste og mest sårbare i Danmark. De borgerlige partier har netop besluttet at sænke den allerlaveste offentlige overførsel med kr. 2.000,- om måneden, og lukker samtidig den største socialpolitiske pulje, den omdiskuterede Satspulje. Dermed risikerer de fattigeste og mest socialt udsatte at få forringet deres levevilkår mærkbart i de kommende år. Hør formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen og kommende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Majbrit Berlau diskutere de to store socialpolitiske indhug i næste års finanslov. Hvad vil der ske for landets hjemløse, handicappede unge, voldsramte kvinder og rodløse bandebørn? Hør Venstres socialordfører Martin Geertsen svare på, hvad meningen dog er? Er der overhovedet en plan med alle de sociale projekter, som hidtil er blevet finansieret via Satspuljen? Dernæst kommer vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder Louise Holck og diskutere den markant lavere ydelse, ‘hjemsendelsesydelsen’, som vil ligge væsentligt under den tidligere ‘integrationsydelse’, som allerede stred imod grundlovens paragraf 75 om, at alle i Danmark skal kunne leve et værdigt liv.

Der er noget råddent i Danmarks rige. Topfolkene i den danske finansverden, der har været involveret i svindel og humbug, bliver ikke fyret – og sparket på porten. I værste fald får de lov til selv at trække sig tilbage med gyldne bonusser. Her til morgen har direktøren for ATP - vores alle sammens obligatoriske pensionsordning - trukket sig efter massiv kritik af hans rolle i spekulation med udbytteskat i milliardklassen. Bestyrelsen har ellers offentligt bakket ham op. Hør politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch, formand for Finansforbundet Kent Petersen og Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær diskutere den seneste sag om lyssky metoder på direktionsgangen. Til sidst kommer professor Steen Hildebrandt i studiet til en samtale om løgne, svindel og ansvarsløshed i toppen af dansk erhvervsliv. Han har forsket i ledelse – og er selv bestyrtet over det etiske kollaps. Hvorfor er svindelkulturen blevet så udbredt i nogle af landets største virksomheder? Og hvorfor får den omfattende fusk ingen konsekvenser?

Blodbadet kan begynde: Fronterne er for alvor ved at blive trukket op – internt mellem partierne – i rød blok. SF og Socialdemokratiet har netop indgået aftaler med de borgerlige om både en ’ghettopakke’ og erhvervsskolerne, og Enhedslisten er helt oppe i det røde felt. Hør triple-dyst mellem SF’s politiske ordfører Karsten Hønge, Enhedslistens finansordfører Rune Lund og Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. Hvad er den dybere mening med den nye ghettopakke og erhvervsskole-aftalen? Er der borgerlig politik med et menneskeligt ansigt, eller er der tale om reelle forbedringer? Har SF og Socialdemokratiet således solgt sig selv for billigt, eller er Enhedslisten forsvundet helt væk i en drømmeverden uden forbindelse til den virkelige verden? Som optakt til det forestående folketingsvalg dyster de tre repræsentanter fra Danmarks tre røde partier om, hvem der i virkeligheden er mest rød – med konkret afsæt i aftalerne om udsatte boliger og erhvervsskolerne: Er det SF, Socialdemokratiet eller Enhedslisten, der rent praktisk leverer de rødeste løsninger?

Er Storbritanniens kaotiske exit fra EU begyndelsen på enden? Er Danmark også på vej ud på et sidespor? Den nye Brexit-aftale ændrer spillereglerne. Dansk Folkepartis formand har på forhånd lovet, at ”den danske befolkning skal have lejlighed til at tage stilling til, om vi vil have det, som vi har det, eller om vi vil gå i samme, mindre forpligtende retning som Storbritannien”. Og her står vi nu: Skal Danmark have en Daxit-afstemning? Hør først Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt, efterfulgt af Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. De har begge krævet en folkeafstemning med forbillede i Brexit? Står de fast? Eller er de blevet afskrækket af den britiske studehandel? Dernæst kommer Danmarks ’grand old man’ i EU-debatten, Jens-Peter Bonde, som har læst alle 585 sider i Brexit-aftalen tæt igennem. Han tegner og fortæller om indholdet, og diskuterer, hvad udviklingen kommer til at betyde for Danmark.

Finanssektoren har afsløret sig selv som en svindlerbule. Med hvidvask af milliarder og lyssky rådgivning af organiserede forbryderbander har danske banker tjent tykt på at bryde lovgivningen. Skandalerne har fået mange i det bedre borgerskab til at rynke på næsen. Omfanget af svindel opfattes som historisk stort. Men i virkeligheden er det ikke første gang, at Danske Bank har været rodet ind i bedrageri. Hør professor Per H. Hansen fra Copenhagen Business School om de mørke tråde fra fortiden, der rækker frem til nutidens svigt. Hvad er det for en etisk sammenbrud, vi er vidner til i dag? Er banksektoren efterhånden endt i et lovløst ingenmandsland? Til sidst varmes op til morgendagens Operation Dagsværk, der for første gang handler om det kolde nord. Landets gymnasieelever samler ind til grønlandske unge. Hør folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit om kampen mod ensomhed og isolation blandt unge i den nordlige del af rigsfællesskabet. OD-aktivist Asta Selchau er med i studiet.

Hvem er det, som er mest creepy i dagens Danmark? Politikerne eller de husvilde?En hjemløs mand er netop blevet forvist fra København i tre måneder. Alene fordi han lå og sov på gaden, er han nu blevet deporteret helt uden for kommunegrænsen. Hvad er meningen? Hvordan kan en udsat borger i Danmark pludselig blive forvist fra Kongens København? Er vi på vej tilbage til middelalderen? Hør gadejuristen Maja Løvbjerg Hansen og Ole Skou fra SAND, De hjemløses landsorganisation, diskutere det zoneforbud, som giver politiet mulighed for at deportere borgere uden anden begrundelse end at de skaber utryghed. I sidste uge uddelte et bredt flertal i Folketinget en stor pose penge til samfundets mest udsatte, over en mia. kr. i den såkaldte Sats-pulje. Det rødeste parti stod udenfor. Hvorfor? Hør Enhedslistens socialordfører Rasmus Vestergaard diskutere den særlige socialpolitiske pulje, også kaldet ‘de svages finanslov’.

Bankerne i Danmark har et samlet overskud på over 1 mia. kr. - om ugen! Finanssektoren skyr ingen midler i jagten på profit. Hver uge lancerer banker- og realkreditinstitutter nye gebyrer, afgifter og gedulgte tiltag, der alle fungerer som pengemaskiner. Og hvis renterne stiger bare en anelse, vil det blive rigtigt dyrt at være fattig: For danskerne er verdens mest forgældede befolkning. Hør debatredaktør på erhvervsavisen Finans.dk Magnus Barsøe, som er aktuel med bogen ‘Gud bevare afdragsfriheden’, hvor han går til angreb på gælds industrien i Danmark. Dernæst handler det om årets Operation Dagsværk: Hør formand for Ungdommens Røde Kors Troels Boldt Rømer fortælle om gymnasieelevernes indsamling til Grønlands isolerede ungdom.

Eksperimentet slog fejl. Monumentalt. Det var absolut ikke en tilfældighed, at Skat kollapsede - og nu er endt med at koste skatteyderne milliarder og atter milliarder af kroner. Det gik nemlig grueligt galt, allerede da den borgerlige regering besluttede at reorganisere Skat midt i 00’erne. Ansporet af smarte konsulenter blev omvæltningerne sat lemfældigt og hovedløst i gang. Sådan lyder konklusionen i en ny bog af Aarhus-professorerne Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, ‘Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT’, der optrævler det tvivlsomme beslutningsgrundlag, den overmodige implementering og det kaotiske efterspil. Og det kan live værre endnu: Et bredt flertal har besluttet sig for at reorganisere Skat igen, men uden for alvor at have undersøgt, hvad der gik galt i første omgang. Risikerer skatteborgerne, at systemet kollapser igen?

Arbejderne har vendt venstrefløjen ryggen og stemmer nu i stort tal på nye højrefløjspartier. Imens sidder de gamle venstrefløjspartier tilbage med en svindende flok højtuddannede akademikervælgere, som virker mest optagede af livsstilsspørgsmål, spisevaner og omgangsformer. I Danmark har Dansk Folkeparti bedst fat i arbejdervælgerne, selv om partiet gennem årene har stemt for både forringelser af efterlønnen til de nedslidte og skattelettelser til de allerrigeste. Hvorfor? Forfatteren Kristian Thorup er aktuel med bogen ‘Populismens klassekamp’, hvor han giver kontant bud på, hvorfor venstrefløjen har tabt arbejdervælgere. Han ser en ny, kulturel klassekamp udspille sig, hvor venstrefløjen reelt ser ned og ringeagter arbejdervælgerne, mens højrefløjen tager deres sociale bekymringer langt mere alvorligt. Kan venstrefløjen nogensinde vinde arbejderne tilbage?