DiscoverDidaktor
Didaktor
Claim Ownership

Didaktor

Author: Alinea

Subscribed: 119Played: 572
Share

Description

Didaktor er Alineas podcast om skole og læring. Se mere på www.didaktor.dk
77 Episodes
Reverse
I denne udgave af Alineas podcast Didaktor gennemgår vi sammen med ansvarshavende redaktør Trine Hornemann og en række lærere og elever, nogle af de artikler der er med i 2020-udgaven af matematikmagasinet VILD MED MATEMATIIK. Du kan blandt andre møde matematiklærer Dorte Vestergaard Hansen, der ser matematik alle vegne og eleven Hannibal fra 3. klasse på Mølleskolen i Ry, der er vild med matematik fordi, han godt kan lide at regne med brøker.    Magasinet VILD MED MATEMATIK kan bestilles helt gratis via linket: https://www.alinea.dk/matematikmagasin#   Medvirkende   Trine Hornemann, ansvarshavende redaktør Alinea Dorte Vestergaard Hansen, lærer Søborg Skole i Gladsaxe Michael Wahl Andersen, lektor matematik og psykologi på Københavns Professionshøjskole Anette Søndergaard, lærer Mølleskolen i Ry Jakob Thomsen, lærer Campus Køge Anne-Christine Weber, lærer Bagsværd Skole Hannibal, Mathilde, Hannah, Ditte, Cecilie   Tilrettelæggelse og produktion   Anders Schunk, Alinea 2020   Musik   Niels Skov Jessen   Andet brugt music er fra: https://filmmusic.io “Bass Walker” af Kevin MacLeod (https://incompetech.com) Licens: CC BY (http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/)        
Hvad skal vi med tysk?

Hvad skal vi med tysk?

2020-02-0621:46

I denne udsendelse fokuserer vi på spørgsmålet ”Hvad skal vi med tysk?” Det gør vi sammen med centerleder Hanne Wacher Kjærgaard, der står for den vestlige afdeling af ”Det nationale center for fremmedsprog”. Vi taler desuden med elever og lærere fra Hårup Skole i Aarhus. Og så har vi ringet til Knud Romer, for at høre hvad han mener, når han siger, at vi får verden foræret på ny, hver gang vi lærer et fremmedsprog.   Medvirkende Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder for Det nationale center for fremmedsprog Knud Romer, forfatter Ida Schumann, tysklærer Emma Lemmer Jørgensen, tysklærer Mikkel, Mille, Nikolaj og Dicte, elever på Hårup Skole   Tilrettelæggelse og produktion Anders Schunk, Alinea 2020   Musik   Niels Skov Jessen   Andet brugt music er fra: https://filmmusic.io "Bass Walker" af Kevin MacLeod (https://incompetech.com) Licens: CC BY (http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/)
Hvordan taler vi om terrorisme i skolen?   Hvordan underviser vi i alvorlige emner som f.eks. terrorisme uden at gøre vores elever unødvendigt nervøse? Det har vi set nærmere på i denne udgave af Alineas podcast Didaktor, hvor vi taler med forløbsforfatter Turi Meyhoff, der igennem sit arbejde som journalist for flere børnemedier har god erfaring med at filtrere i informationer, så børnene bliver informeret uden at blive afskrækkede. Turi mener kort og godt, at det børn ikke ved, har de ondt af.    Medvirkende: Turi Meyhoff, forløbsforfatter og journalist Andreas Munk Staugaard, digital redaktør   Vært: Anders Schunk   Musik: Niels Skov Jessen   Produktion: Aliena 2020
I denne udgave af Alineas podcast Didaktor, er vi taget til London for at deltage i den årlige teknologimesse Bett Show. Vi er på messebesøg og deltager på UCLs studieture, hvor den ene i år er planlagt af ungdomsmediet Koncentrat i samarbejde med Alinea. Studieturen tager os med til den internationale avis The Guardian, hvor vi bliver klogere på, hvordan man kan undervise børn i news literacy.    I podcasten kan du møde:   Lars Clausen, CFU-konsulent og projekterleder for turen bett.dk Dorte Jørgensen, lærer på Elise Smith skole Nikolaj Nielsen, lærer på Elise Smith skole Sune Gudmundsson, medstifter af ungdomsmediet Koncentrat Christian Trobeck, lærer i Hillerød Kommune   Links   Tema om nyhedsforståelse: https://www.blivklog.dk/news-literacy/ Mere om den danske Bett-tur til London: https://bettdk.i.ucl.dk/ The Guardian Education Centre: https://www.theguardian.com/gnmeducationcentre   Podcasten er tilrettelagt, optaget og klippet af:   Anders Schunk, Alinea   Produktion:   Alinea 2020   Musik:   Didaktors jingle: Niels Skov Jessen   Alt andet musik er fra  https://filmmusic.io "Bass Walker" af Kevin MacLeod (https://incompetech.com) "Fast Talkin" af Kevin MacLeod (https://incompetech.com) "I Knew a Guy" by Kevin MacLeod (https://incompetech.com) Licens: CC BY (http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/)
Den nye skole

Den nye skole

2020-01-0125:10

Den 6. januar 2020 har mere end 900 elever første skoledag på Lindbjergskolen, som ligger Hammerum ved Herning. Skolen er nybygget, og der er blandt andet huller i gulvet, auditorier og en klatrevæg i et par etagers højde. Og så skal en stor del af eleverne kun undervises i faglokaler – i alle fag.   Didaktor har besøgt den nye skole for at høre skolelederen og en lærer , hvad det er for en skoledag de vil give eleverne. Du kan også møde den didaktiske designer, der har tænkt tankerne bag skolens indretning.   Medvirkende:   Erik Søgaard, Skoleleder Lindbjergskolen Mette Filskov Arno, lærer Lindbjergskolen Kasper Kjeldgaard Stoltz, didaktisk designer, NERD architects.   Tilrettelæggelse:   Andreas Munk Staugaard   Produktion:   Alinea 2019/2020
Film med lærere

Film med lærere

2019-12-1840:17

I denne udgave af Alineas podcast Didaktor handler det om fiktionens lærere, når vi tager de didaktiske briller på og sætter os ned med filmekspert Kasper Timm Tornbjerg for at se en række film og tv-serier, der alle har lærere på rollelisten. Citater i podcasten er fra: Busters verden Det forsømte forår Rita De døde poeters klub Good Will Hunting The Breakfast Club En vild pjækkedag Love Simon Simpsons The Edge of Seventeen Vært: Anders Schunk Gæst: Kasper Timm Tornbjerg Musik: Niels Skov Jessen  
I denne episode af Alineas podcast Didaktor tager vi på gaden og snakker med Sven Johannesen, der er chefredaktør for ungdomsmediet Koncentrat. Koncentrat er både et nyhedsmedie og et læremiddel rette mod udskolingselever. Flere gange om ugen skriver erfarne journalister let forståelige nyhedsartikler, og dygtige lærerforfattere løfter dem ind i didaktiserede forløb, så en dugfrisk artikel om et højaktuelt emne hurtigt kan bringes ind i undervisningen. Hør hvordan det sker i denne podcastudsendelse. Læs mere om Koncentrat på https://koncentrat.alinea.dk/ Medvirkende: Sven Johannesen, chefredaktør Koncentrat Anders Schunk, Alinea Musik: Niels Skov Jessen Produktion: Alinea 2019
I denne udsendelse fra Alinea Didaktor handler det om frilæsning i skolen. Vi tager udgangspunkt i bogen "Matemystik i laboratoriet", som er skrevet af forfatteren Kit A. Rasmussen. Bogen er en såkaldt labyrintbog og handlingen skrider frem ved hjælp af matematiske gåder, som skal løses af læseren. Vi taler med forfatteren for at blive klogere på, hvad det kræver at skrive frilæsningsbøger. Vi taler også med Bertram og Freja fra 5. klasse på Åby Skole, der har læst bogen og giver deres vurdering. Med os igennem hele udsendelsen har vi danskredaktør Trine Risom-Andersen, der gør os klogere på frilæsning i grundskolen. Du kan læse mere om "Matemystik i laboratoriet" på Alineas hjemmeside: https://www.alinea.dk/matemystik-i-laboratoriet-roed-laeseklub Gæster: Bertram og Freja fra 5.b på Åby Skole Kit A. Rasmussen, forfatter Trine Risom-Anders, redaktør Vært: Anders Schunk, Alinea Produktion: Alinea 2019
I denne udsendelse fra Alinea Didaktor skal du høre en lydfortælling, et lille scenarie om en skolehverdag i fremtiden, skrevet og produceret af techjournalist Anders Høeg Nissen, som mange sikkert husker fra P1-programmet Harddisken og som de sidste par år har produceret flere podcasts. Senest teknologinyhedspodcasten SuperDigital. I forbindelse med Alineas produktion af webdokumentaren Den digitale skole, talte vi med Anders Høeg Nissen for at få hans hjælp til at sætte ord på, hvordan skolen i fremtiden mon kommer til at se ud. Samtidig fik vi ham til at producere det lille fremtidsscenarie, som du skal høre i denne udsendelse. Anders Høeg Nissen er godt inde i den teknologiske udvikling, og vi synes derfor, at det er spændende at få netop ham til at forholde sig helt frit og fabulerende til skolens fremtid. Derudover er han kender og en flittig læser af science fiction-litteratur, hvilket gør ham i stand til at bruge genren på bedste vis. Og efter at vi har hørt fremtidscenariet, taler vi med Anders Høeg Nissen om fremtidens skole, og vi skal også høre hvad man egentlig kan bruge sådan en fremtidsfortælling til fyldt med science fiction og fantasifuld handling. For selvom det handler om fremtiden, handler det måske lige så meget om den verden, vi lever i i dag. Produktion Alinea 2018-2019 Vært Anders Schunk Gæst Anders Høeg Nissen Web: www.podlab.dk Musik Niels Skov Jessen Web www.alinea.dk www.blivklog.dk  
Alineas podcast Didaktor er tilbage, og vi lægger ud med en udsendelse om mundtlighed, hvor det handler om, hvad det betyder for elevernes læring, at de får talt sammen, når de løser opgaver. Lærer Maria Moos præsenterer et helt konkret eksempel fra praksis, som har øget den faglige dialog i undervisningen og som nemt og hurtigt kan implementeres på andre skoler. Mød også lektor Michael Wahl Andersen, der understreger, at samtalen er afgørende for elevernes læring.  Produktion Alinea 2019 Vært Anders Schunk Gæster Maria Moos Michael Wahl Andersen Web www.blivklog.dk www.alinea.dk 
Hvordan deler vi de gode idéer med hinanden i skolen? Er der tid til videndeling - er der i egentlig tid til lade være med at videndele? I denne podcast taler vi med Josefine, der til daglig er lærer på Øster Farimagsgade Skole, om hvordan hun bruger nettet til at finde inspiration og dele viden med kollegaer fra hele landet.
Hvordan hjælper man bedst elever med ordblindhed – i alle andre fag - end lige netop dansk? Det spørgsmål er i fokus i denne udgave af Didaktor, hvor du kan møde tre eksperter i undervisning af elever med ordblindhed. De siger alle, at de elever de møder, generelt får rigtig god hjælp, og har let adgang til hjælpemidler, når de bliver undervist i dansk. Men i de andre fag, kan det være en helt anden sag – og det giver for mange elever meget store udfordringer. Men hvordan hjælper man så bedst elever med ordblindhed i alle skoletimer – og fag? Det får du mange gode råd til nu – og du kan være helt sikker på, at det er en opgave, man bedst løser sammen med sine kolleger – på tværs af faggrænser.   Medvirkende: Rikke Kirk, lærer Farsø Efterskole Rebekka Bærnholdt – danskkonsulent Susåskolen og forfatter ”Skriv” Mikael Steensgaard Nielsen, læsekonsulent Kompetencecenter for Læsning, Aarhus Kommune Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard – Alinea 2024 Musik: Niels Skov Jessen    
Græsk, spansk, tysk, engelsk og arabisk. Eleverne kan arbejde med en masse sprog i et nyt forløb på Alineas sprogportaler. Natascha Drachmann er forfatteren bag. Hun er nyuddannet ph.d. – og så er hun ekspert i flersprogsdidaktik. Det er en tilgang til undervisningen der ifølge hende – og en redaktør hos Alinea – skaber levende og sjove skoletimer i sprog. I denne udgave af Didaktor kan du høre meget mere om, hvorfor de mener, det er sådan. Medvirkende: Natascha Drachmann - ph.d fra Københavns Universitet Mie Schrøder – redaktør – Alinea Tilrettelæggelse:  Andreas Munk Staugaard – Alinea 2024 Musik: Niels Skov Jessen  
Vi skal skabe en sprogundervisning I grundskolen, der former elevernes forståelse af den verden, de er del af. Sådan lyder det klare budskab fra Stephanie Kim Löbl, der P.h.d på Københavns Professionshøjskole – og det er et budskab, Alinea har lyttet til. Derfor er der nu sat gang i et samarbejde mellem forlaget og Stephanie Kim Löbl, hendes kolleger og studerende. Kodeordet i samarbejdet er kultursyn – og det er det begreb, der er i fokus i denne udgave af Didaktor. Medvirkende: Stephanie Kim Löbl, P.h.d på Københavns Professionshøjskole. Torben Nybo – Redaktionschef Alinea Fremmedsprog Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard – Alinea 2024 Musik: Niels Skov Jessen    
Teknologien har på ganske kort tid givet særligt ordblinde og læsesvage nye redskaber, der kan hjælpe dem. Men skal teknologien det? I denne udgave af Didaktor kan du møde flere fagfolk, der arbejder med lige præcis denne elevgruppe. De er enige om, at kunstig intelligens skal bruges. Spørgsmålet er bare hvordan – for hvor går grænsen mellem at bruge et effektivt hjælpemiddel og at snyde? Vi giver også mikrofonen til flere ordblinde efterskoleelever, som allerede nu har fået en lettere skoledag – takket være kunstig intelligens. Medvirkende Maria Frantzen Sanko – forfatter og ordblindelærer Mikael Højbjerg – Ordblindetræning Henrik Daugaard – forstander Holte-Hus Efterskole Kristian Georgsen – lærer Holte-Hus Efterskole Benjamin, Wei og Mia – elever Holte-Hus Efterskole Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2023 Musik Niels Skov Jessen
Elevernes forudsætninger for læring siger noget helt specifikt om deres muligheder for at få succes i skolen. Sådan lyder et af budskaberne i denne udgave af Didaktor. I fokus er KIM – Kortlægning i Matematik – et helt nyt undervisningsmateriale fra Alinea. Du kan møde to af forfatterne bag KIM og blandt andet høre dem forklare, hvorfor det er så vigtigt at sætte fuld fokus på elevernes forforståelse. For det er det, man kan, når man bruger KIM i sin undervisning i matematik Medvirkende Michael Wahl Andersen – forfatter Bent Lindhardt – forfatter Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2023 Musik Niels Skov Jessen  
Fodbold er følelser – og forretning. Fodbold er fuld power på banen – og også fuldblods politik. Er der noget man lærte af VM i Qatar i 2022 – så er det det. Derfor har Alinea nu opdateret et flerfagligt undervisningsforløb om sport og politik med et helt nyt kapitel om netop VM i Qatar. Her kan du høre mere om, hvad det er, eleverne kan arbejde med i kapitlet. Du kan også møde to af de eksperter, der er med til at gøre eleverne klogere på, hvad det var, der skete i Qatar, hvorfor det skete, og hvad man kan lære af det. Og så handler det også om fodbold – men mest som den spilles i 2. division. Medvirkende Niels B. Holm, journalist og TV-dokumentarist Martin Hvidt, Dr. phil/Ph.D /Cand. Scient et Exam Oecon Christian Sandby Møller – redaktionschef Alinea Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2023 Musik Niels Skov Jessen  
Danske børns hørelse er under pres. De er midt i masser af lyd mange timer om dagen – og rigtig mange sætter lyden helt ind i øerne, når de hører musik eller gamer. Men hvad kan man gøre for at passe på hørelsen – og hvorfor er det vigtigt, at man gør det? Det er nogle af de spørgsmål, eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet kan arbejde med i nye, gratis undervisningsforløb fra Høreforeningen og Forstå. Denne Didaktor sætter fokus på undervisningsforløbene – og du får også masser af gode råd til, hvordan du kan lytte på den rigtige måde – både derhjemme med familien – og i skolen. Om så du er barn – eller voksen. Medvirkende Lea, Gustav, Ellen og Svend – alle skoleelever Susanne Nemholt, audiologopæd, forsker og ekspert i børn og hørelse Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2023 Musik Niels Skov Jessen  
Sæt farten ned – og giv eleverne en fast makker. Sådan lyder et par af de gode råd fra to lærere, som er med i dette afsnit af Didaktor. Nikolai Haugaard og Tina Jørgensen underviser begge i matematik på Kolind Skole på Djursland. Her deler de deres erfaringer og tanker om, hvad man kan gøre,for at hjælpe elever i matematikvanskeligheder.  Og nej – der er ikke nogen let løsning – men ifølge de to lærere kan alle elever komme til at føle, at de får succes, når de har matematik. Særligt, hvis man ikke altid kun tænker på at finde facit.  Medvirkende Tina Jørgensen - lærer Kolind Skole Nikolai Haugaard  - lærer Kolind Skole   Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2023 Musik Niels Skov Jessen
Hvis du vil have dine elever til at tale fremmedsprog hver eneste lektion, så er det værd at arbejde med chunks. I denne udgave af Didaktor er der fuld fokus på en metode til fremmedsprogsundervisning, der kan skabe autentisk, trygt og et talt fremmedsprog . . . …og så handler det også om - tomater. Medvirkende Torben Nybo, Redaktionschef Alinea Maria Frantzen Sanko, forfatter og lærer.  Tilrettelæggelse og produktion Andreas Munk Staugaard, Alinea 2022 Musik Niels Skov Jessen
loading