DiscoverDigital Dagsorden
Digital Dagsorden
Claim Ownership

Digital Dagsorden

Author: Benjamin Rud Elberth og Wow Productions

Subscribed: 25Played: 90
Share

Description

Din podcast om alt der flytter magt og sætter dagsorden på digitale og sociale medier og på tværs af medier i Danmark. Vært Stine Thomsen og ekspert og rådgiver Benjamin Rud Elberth analyserer og diskuterer politisk kommunikation, sociale medier, interessevaretagelse mv.
17 Episodes
Reverse
Lyd er i vækst. Danskerne hører mere lyd, og mens sociale medier er under pres, er der måske en guldåre for organisationer, der gerne vil have ørenlyd. Vi zoomer ind på, hvorfor podcasten kan noget helt specielt, og hvad der skal til, før man ikke bare får produceret noget, som man selv synes er fedt.
Vi zoomer helt ind på der, hvor helte bliver skabt. For det er personer, der flytter noget på sociale medier. Vi har udnævnt de 10, måske 11, som vi gerne ville betale gode penge for at have til at tale og poste for vores virksomhed. Det er alt fra forsvarseksperter til en konkollega, der har taget et modigt valg.
Af og til er den opgave, man skal kommunikere rundt om en anelse mere kompleks. For hvordan sætter man strøm til en begivenhed, hvor der ikke er tv-kameraer, tilskuere eller internet? Tag med til Sydpolen og hør, hvorfor det giver mening at folk skal røre ved noget, og ikke bare lytte, se og høre.
På opfordring fra utallige kommunikatører, der kæmper med chefer, der ikke forstår, hvad det kræver at arbejde med sociale medier og arbejde på tværs af medier. Den her er til dig, leder, der ikke giver plads, rammer, mandat, ressourcer, eller dig, der flakker rundt og gør det umuligt for din medarbejder at skabe resultater. We dare you. Lyt. Og gå bagefter ned til din medarbejder og giv dem et klap på skulderen - og ordentlige rammer.
Det er blevet tid til forudsigelserne for, hvad der kommer til at præge kommunikation på tværs af medier for især politiske aktører i 2025. Hvorfor er der grund til at beskæftige sig med det? Fordi det har betydning for, hvordan vi kommunikerer på hvilke kanaler og med hvilken tilgang, hvis vi stadig skal kunne flytte mennesker, vores målgrupper, til at ændre opfattelser og udføre en handling. Læs indlægget bag episoden på https://elberth.dk/forudsigelser-for-kommunikation-i-2025-hvordan-man-skaerer-igennem-stoejen-og-ligegyldigheden/
Skal kommunikationsafdelingen kunne skabe det tryk der skal til for at flytte målgrupperne, er er vi nødt til at skabe en kommunikationsafdeling på tværs af alt. Det er slut med at have siloer mellem marketing og kommunikation, eller mellem politik og presse. Med udgangspunkt i indlægget om Fremtidens Kommunikationsafdeling analyserer vi på, hvordan kommunikationsafdelingen skal sættes sammen.
Vi kårer de allerbedste på sociale medier i det forgangne år. Stærkeste på LinkedIn, på Instagram, på Facebook og meget mere. Her er årskavalkaden med de bedste og de værste blandt politiske organisationer i 2024.
Medgivet. En noget nørdet episode. Men også vigtig - for dig, der skal lave kommunikationsstrategi eller kanalstrategi. Her er byggestenene. Og grunden til at lave den.
Skal vi bare poste godt indhold, eller skal vi både poste godt indhold og vide noget om algoritmerne? Benjamin er absolut fortaler for, at du ikke kan bruge sociale medier og få dit gode indhold ud over rampen, hvis ikke du ved noget om algoritmer. Den viden får du her - om de syv store sociale medier vi lige nu har i Danmark. LinkedIn, Facebook, Instagram, YouTube, Twitter/X, Bluesky og TikTok.
Man skal skrive langt, før man kan skrive kort. Man skal have en artikelbund. Man skal mestre medierne og så skal man have tone. Benjamin og Stine er gået i studiet for at tale Thought Leaders - og hvad der skal til for at blive sådan en.
Robotterne har gjort deres indtog i public affairs. Til at analysere, engagere og til at producere. Det samme har sociale medier for længst. Vi gennemgår de konkrete eksempler på, hvordan organisationer kan bruge AI, kunstig intelligens og sociale og digitale medier i interessevaretagelsen.
Aktuelt lynafsnit om BlueSky - Skal organisationerne på, og hvordan? Benjamin og Stine er hoppet på telefonen for at analysere.
Mens Bluesky lige nu stormer frem, og alle venter på, om det bliver stort i Danmark, og X dør, er der grund til at tage en runde på, hvilke sociale medier organisationerne egentlig skal være på. Vi analyserer på, hvilke sociale medier du skal have i dit marketing mix til interessevaretagelse og til at sætte dagsorden.
I november 2025 skal vi have kommunal- og regionsvalg i Danmark. Men det starter allerede nu. Her er afsnittet til kampagnenørden eller tilskueren, der vil holde øje med, hvordan valget foregår på tværs af medier.
Shitstormen anno 2024

Shitstormen anno 2024

2024-11-05--:--

Hvor er vi kommet til i shitstormen? Er den stadig skadelig, og hvornår? Og hvordan er det nu man tackler den der krise, der kan bevæge sig på tværs af medier, digitalt og rundt i de trykte medier? Vi zoomer ind på shitstormen anno 2024. Her er din guide til at håndtere den.
USA i valgkamp

USA i valgkamp

2024-11-05--:--

Vi er tæt på. USA er i valgkamp. Her er din introduktion til at forstå kampagnen, teknikkerne og hvad du skal holde øje med. Og så forudser vi en vinder. Stine Boström Thomsen, vært fra WoW Productions, og ekspert Benjamin Rud Elberth er i studiet i den spritnye podcastserie “Digital Dagsorden”.
Velkommen til podcastserien, hvor vi sætter ord og analyser på det, der sætter digital dagsorden. I dette første afsnit lægger vi grunden for hele serien - Hvorfor er det nødvendigt at kommunikere på tværs af medier, og hvorfor skal man bruge digitale og sociale medier og AI i interessevaretagelse, i politik, i kommunikation.