Discover
Dilemmaklubben med Malin
![Dilemmaklubben med Malin Dilemmaklubben med Malin](https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/ae/bc/2f/aebc2f15-1b23-a034-b401-c3f3ff688675/mza_3025317193122898058.jpg/400x400bb.jpg)
Dilemmaklubben med Malin
Author: Fagbladet FOA
Subscribed: 17Played: 92Subscribe
Share
© Fagbladet FOA
Description
Er det i orden at give borgerne kælenavne? Skal du finde dig i at blive lagt på din kollegas sociale medier, og hvad stiller man op med en leder, der forskelsbehandler de ansatte?
Intet er for klogt, plat, sørgeligt, sjovt eller udfordrende til Fagbladet FOAs podcast Dilemmaklubben med Malin, når der diskuteres arbejde, fritid og alt det midt imellem. Her er et skiftende panel fra alle dele af velfærdsdanmark klar til at være uenige og enige, og forhåbentlig finde svar på de dilemmaer, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.
Intet er for klogt, plat, sørgeligt, sjovt eller udfordrende til Fagbladet FOAs podcast Dilemmaklubben med Malin, når der diskuteres arbejde, fritid og alt det midt imellem. Her er et skiftende panel fra alle dele af velfærdsdanmark klar til at være uenige og enige, og forhåbentlig finde svar på de dilemmaer, der rører sig i dit og andre Fagbladet FOA-læseres (arbejds)liv.
31 Episodes
Reverse
Deleforælder med skiftende vagtarbejde. Er det et arbejdsliv med indbygget dårlig samvittighed? Hvordan får man lige fortalt kollegerne, at hedeturene har en naturlig årsag, og hvad stiller man som dagplejer op med sundhedsansatte forældre, der trumfer din vurdering af barnets tilstand, når det skranter?Hør brandmand Klaus Søndergaard og social- og sundhedsassistenterne Maja Rasmussen og Helle Andreasen blive (u)enige i Dilemmaklubben med Malin.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen
Hvordan håndterer man kolleger, der sladrer? Og hvad siger man til en leder, der konstant ringer med ekstra arbejde og en portion dårlig samvittighed?Og er det en glidebane at skjule ordblindhed for sine kolleger?Hør pædagogisk leder Annika Bæk Vind, social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant Monia Stoltz og p-vagt og tidligere kommunikationschef Nikolai Lang blive (u)enige.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen
Hvad stiller man op, når chefen giver en julegave, der på det nærmeste er fornærmende?Og skal man fortælle sin nye arbejdsplads om sin ADHD-diagnose, eller er det bedst at lade være?Og hvad stiller man egentlig op, når man er pædagogisk uenig med forældrene til et barn, man passer?Hør social- og sundhedsassistent Louise Ryel, brandmand Klaus Søndergaard og pædagog Rasmus Fog-Nielsen vende og dreje dilemmaerne.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen
Er det ok, at pædagogerne roder i køkkenlederens køkken, når det er ham, der står til ansvar over for myndighederne? Er det i orden, når borgeren filmer social- og sundhedspersonale, der parkerer ulovligt, fordi de skal skynde sig til en meget syg borger? Og skal lederen holde weekend, selv om hun har svært ved at slippe ansvaret? Hør pædagogisk leder Annika Bæk Vind, social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant Monia Stoltz og p-vagt og tidligere kommunikationschef Nikolai Lang blive (u)enige.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen
Er det ok at bære smykker og have lange negle i plejen? Hvordan håndterer man borgere, der afviser at blive plejet af mænd? Og hvordan giver man hjælp, omsorg og struktur til borgere på bosteder, der konstant søger væk? Hør social- og sundhedsassistentelev Clara Eskelund-Foverskov, pædagog Jakob Hartmann-Hansen og pædagogisk assistent Somaya Boutzamat give lytterne gode råd.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen
Skal man have dårlig samvittighed, når man ligger syg for femte dag i streg? Er det uprofessionelt at kalde borgerne for lille skat? Og hvordan tackler man en kollega, der har en helt forkert tilgang til børnene i daginstitutionen? Hør portør Niklas Østerberg, social- og sundhedsassistenterne Maja Rasmussen og Helle Andreasen blive (u)enige i Dilemmaklubben med Malin.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOARedaktør og producer: Rikke Villum Jensen
Skal man tage sit syge barn med på arbejde, hvis man ikke kan få fri? Hvordan håndterer man kolleger, der nusser og kalder hinanden kælenavne? Og hvad gør man egenligt, når ens kolleger går for langt for borgerne og skaber urealistiske forventninger? Hør social- og sundhedsassistent Signe Gundlach Hansen, fritidspædagog Rasmus Fog-Nielsen og fællestillidsrepræsentant Monia Brøgger-Stoltz diskutere tre svære dilemmaer i Dilemmaklubben med Malin.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOA.Tilrettelægger: Sarah BjørnRedaktør: Christian Ottenheim‘Dilemmaklubben med Malin’ er produceret for Fagbladet FOA af BEAM Audio Agency
Hvad gør man, når borgernes ønsker kolliderer med de pårørendes krav? Hvor går grænsen for, hvad der må deles på sociale medier? Og hvordan beskytter man sig selv, når den negative stemning truer med at trække én ned? Hør pædagog i Stenurten på Nørrebro Karina Hedegaard, pædagog på Thorupgaarden på Nørrebro Jakob Hartmann-Hansen samt social- og sundhedsassistent Helle Andreasen – nu i FOA Køge – diskutere dilemmaerne i denne episode af Dilemmaklubben med Malin.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOA.Tilrettelægger: Sarah BjørnRedaktør: Christian Ottenheim‘Dilemmaklubben med Malin’ er produceret for Fagbladet FOA af BEAM Audio Agency.
Udenlandsk arbejdskraft er det, der ifølge nogle politikere skal løse rekrutteringskrisen i velfærdsfagene. Men når det rammer gulvet på et dansk sygehus, kommer der helt nye, faglige problemer. Hør, hvor social- og sundhedsassistent-elev Clara Eskelund-Foverskov, socialpædagog Palle Mindal og social- og sundhedsassistent Maja Rasmussen er enige – og uenige – i denne episode af Dilemmaklubben med Malin.Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOA.Tilrettelægger: Sarah BjørnRedaktør: Christian Ottenheim"Dilemmaklubben med Malin" er produceret for Fagbladet FOA af BEAM Audio Agency
Mobiltelefonerne fylder – og det gør de også i ældreplejen, hvor medarbejdere liiiige skal tjekke, hvad klokken er, og pludselig har brugt 10 minutter på sms og Facebook. Hør social- og sundhedsassistent Rikke Riis, EUX-elev Niclas Vingum Tindbæk og tidligere social- og sundhedsassistent (og nuværende viceborgmester) Liselott Blixt svare på, hvordan det og to andre dilemmaer skal håndteres i Dilemmaklubben med Malin. Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOA.Tilrettelægger: Sarah BjørnRedaktør: Christian Ottenheim"Dilemmaklubben med Malin" er produceret for Fagbladet FOA af BEAM Audio Agency
Vi kickstarter den allerførste episode af "Dilemmaklubben med Malin" ved at diskutere tre spændende dilemmaer fra forskellige hjørner af velfærdsdanmark. Oplev bl.a., hvordan stemningen skifter, når pædagogisk leder Annika Bæk Vind, social- og sundhedsassistent Monia Brøgger-Stoltz og EUX-elev Niclas Vingum Tindbæk diskuterer familieforviklinger på et plejecenter. Vært: Malin Schmidt, journalist på Fagbladet FOA. Tilrettelægger: Sarah Bjørn Redaktør: Christian Ottenheim "Dilemmaklubben med Malin" er produceret for Fagbladet FOA af BEAM Audio Agency
Det sker desværre fra tid til anden, at man i medierne støder på historier, hvor undercover journalister via skjult kamera har opdaget uacceptable forhold i alt fra vuggestuer, døgninstitutioner, kostkoler og plejehjem. Disse beretninger er ikke kun hjerteskærende, men også dybt chokerende.Men hvordan kan sådanne misforhold opstå? Og når de først er blevet afsløret, hvordan kan man som arbejdsplads, personalegruppe og som enkeltperson komme videre derfra? Disse spørgsmål – og mange flere – hjælper psykolog, forfatter og foredragsholder Dorthe Birkmose med at besvare i 3. og sidste episode i temaet om forråelse. Gæst:Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOAVært: Julie BundgaardTilrettelæggelse: Ida Hasgaard RøntorpKlip: Sarah Bjørn
Den der lever stille, lever godt, tale er sølv, men tavshed er guld; Hvis man ikke har noget godt at sige, bør man tie stille. Vores sprog er fyldt med vendinger, der formaner, at det er bedst at holde tand for tunge. Men hvad gør du, når du ser en kollega vrisse af en borger, ruller øjne af sine kollegaer eller slet og ret forsømmer sine opgaver? Tør du sige det højt? Bør man sige det højt? Det er de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i dagens udsendelse.Gæst:Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOAVært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard RøntorpUdsendelsen er nr. 2 i rækken om forråelse. Lyt til første afsnit: https://www.spreaker.com/episode/opdag-faresignalerne-undgaa-at-forraaelsen-spreder-sig-paa-arbejdspladsen--57464282
Det er vigtigt at få sin søvn. Men de fleste kender nok til, at det kan være svært at komme ordentlig tid i seng i en hverdag med børn, vasketøj og indkøb. Dem, der arbejder med skiftende arbejdstider og om natten, kan have endnu sværere ved at holde fast i de gode søvnrutiner, og det kan gå ud over helbredet.Men er det så simpelt, at man kan sætte lighedstegn mellem natarbejde og dårligt helbred? Det kigger vi nærmere på i dagens program.Dagens gæst er:Birgitte Rahbek Kornum, Hjerneforsker med speciale i søvnens biologi, forfatter til ‘Forstå din søvn'‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOAVært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp
Digitale hjælpemidler som spiserobotter, faldalarmer og skærmopkald gør behovet for hjemmebesøg af plejepersonale mindre. Men kan kold teknologi erstatte rigtige mennesker? Kan omsorg digitaliseres?Det undersøger vi i denne udsendelse af Færdigt Arbejde Dagens gæster er: Torben Ankerstjerne Skøtt, tidligere elev på DigiTech-uddannelsen på SOSU Syd. Nu ansat i e-distriktet Haderslev&Kit Nørskov Jensen, projektleder, videnscenter-koordinator og underviser på digi-tech uddannelsen på Sosu syd‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOAVært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp
Når Oscar kommer grædende hen til en voksen i børnehaven, fordi Asta og Isam ikke vil lukke ham ind i deres leg, kan det fra et voksent perspektiv se unødvendigt hårdt ud. Og det er nærliggende at tænke, at det er et godt, fællesskabsorienteret princip at lære børn, at alle må være med i legen. Men forholder det sig også sådan? Dagens gæster er:Annegrethe Ahrenkiel, forsker i pædagogik og uddannelse på RUC, leder af center for dagsinstitutionsforskning&Kathrine Vorting, pædagog i den integrerede institution Stenurten, der ligger på Nørrebro i København‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA. Vært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær
De fleste kender nok til sure miner, metaltræthed og korte lunter i personalerummet; Sådan er det at gå på arbejde – engang imellem.Men når det kommer til at blive synligt vred, bruge hårdt sprog eller bevidst undgå en borger, som kalder på hjælp, så må der være tale om medarbejdere, der åbenlyst ikke egner sig til at arbejde med mennesker. Det er i hvert fald ofte konklusionen, når skjult kamera har fanget kritisable episoder med plejehjemsbeboere. Brodne kar kalder vi dem ofte.Men er de nu også det?Vi ser nærmere på den myte i dagens program.Dagens gæster er:Therese Holgersen, der indtil for nylig har arbejdet som social- og sundhedsassistent på et daghjem i Greve Kommune og pr. 1. oktober 2023 er blevet sosu-næstformand i FOA Roskilde&Sune Rosdahl, psykolog og konsulent i FOA og holder foredrag om forråelse‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA. Vært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær
Alkohol er en dybt forankret del af den danske kultur. Og hvad kan det skade med et glas rødvin til maden eller en snaps til frokost? Det er jo hyggeligt. Hver femte social- og sundhedsassistent eller -hjælper oplever dagligt, at en borgers forbrug af alkohol gør det svært for dem at udføre deres arbejde. Og hvad stiller man op i sådan en situation? Kan man tillade sig at gribe ind, når det foregår i borgerens private hjem? Det kigger vi nærmere på i dagens program, hvor du også kan finde en huskeliste med gode råd til, hvordan man omsorgsfuldt og professionelt håndterer dagligdagen med de våde varer.Dagens gæster er:Bjarne Stenger Elholm, leder af Rådgivningen i Alkohol og Samfund&Dorthe Schau-Seidler, social- og sundhedsassistent og ansat i hjemmeplejen i Odsherred Kommune‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA.Vært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær
De sunde tiltag er efterhånden ikke til at komme udenom i daginstitutionerne, og det har sat en stopper for de flødeboller, lagkager og Dumle slikkepinde, der mange steder har været en fast del af fødselsdagsritualet. Men de sukkersødesager skal da være til stede, for at man kan holde en god børnefødselsdag. Eller skal de nu også det? Vi kigger nærmere på denne myte i dagens program, hvor du også kan finde en huskeliste med råd til, hvordan man holder en god børnefødseldag på andre måder, end med munden fuld af kage. Dagens gæster er:Bodil Just Christensen, Adjunkt, med en ph.d. i Antropologi fra Københavns Universitet&Sanne Helene Lundgaard, pædagogmedhjælper i Børnegården i Esbjerg Kommune.‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA. Vært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær
Det er desværre blevet hverdagskost for mange af FOAs medlemmer, at ældre borgere kan finde på at gribe fat i deres bryster eller give dem et klap bagi. Og det kan for de ansatte i ældreplejen føles som uønsket og upassende seksuel opmærksomhed. Men er det nu også det? Eller er det en misforstået opfattelse, at der ligger lumre tanker bag?Det kigger vi nærmere på i dagens program, hvor du også kan finde en huskeliste med gode råd til, hvordan man bedst muligt håndterer borgerens adfærd. Dagens gæster er:Maria Pedersen, sygeplejerske med 25 års erfaring som gadesygeplejerske, socialsygeplejerske, institutionsleder og som superviserer i at tale med mennesker om deres seksualitet og sundhed.&Cecilie Vilhelmsen, social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Tårnby.‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA. Vært: Julie BundgaardTilrettelæggelse og klip: Ida Hasgaard Røntorp & Caroline Toft Baunkjær
Comments
Top Podcasts
The Best New Comedy Podcast Right Now – June 2024The Best News Podcast Right Now – June 2024The Best New Business Podcast Right Now – June 2024The Best New Sports Podcast Right Now – June 2024The Best New True Crime Podcast Right Now – June 2024The Best New Joe Rogan Experience Podcast Right Now – June 20The Best New Dan Bongino Show Podcast Right Now – June 20The Best New Mark Levin Podcast – June 2024