DiscoverDokumentar
Dokumentar
Claim Ownership

Dokumentar

Author: Henrik Kolstrup, Peter Madsen, Lone Nørmark, Michael Lindvad, Anette Bruun Johansen, Søren E. Jensen, Thomas Olesen, Per Jensen, Jess Kirsmeier, Jes Kirsmejer, Aksel Dahlerup, Bothilde Hansen, Ingeborg Petersen, Simoni, Therese Petersen, Christian Torpe, H...

Subscribed: 10Played: 103
Share

Description

En serie af radioprogrammer med titlen "Dokumentar" fra DR Bonanza arkivet. Podcasten er automatisk genereret af Podnanza.
56 Episodes
Reverse
Reportage tilrettelagt af programmedarbejder Aksel Dahlerup.
De, der drog bort

De, der drog bort

1939-07-1338:48

Programmedarbejder Aksel Dahlerup besøger et dansk privat drevet alderdomshjem i Amerika ved Perth-Amboy. Der er 24 beboere, alle over 70 år. De er alle, ligesom den 93 årige mrs. Christine Fisker, kommet som emigranter fra Danmark omkring århundredeskiftet.
CHRISTIAN TORPE er på besøg hos forfatteren og maleren HANS SCHERFIG i Nordsjælland, hvis bog 'Dammen' inspirerede til denne udsendelse.
Professor, dr. phil. P. BRANDT REHBERG: Ioniserende og kosmisk strålings fare. Rapporten er yderst autoritativ. Faren for arvelige ændringer ved bestråling. Faren for akutte sygdomme. Når der er uenighed blandt videnskabsmænd om strålingsfaren skyldes det manglende erfaring og viden. Mange muligheder for sammenhæng mellem dosis og virkning. Rapporten giver en oversigt over de herskende synspunkter. Tendens til at arvelige ændringer varierer proportionalt med dosis, selv ved små doser. Betydningen af en dosis' tidsmæssige fordeling. Sammenligning af naturlig og kunstig bestrålings styrke. Omfanget af kunstig bestråling. Der svæver støv rundt, som langsomt falder ned. Faren ved røntgenstråling og stråling fra strontium.
Ca. 100.000 danske arbejdere arbejdede (som fremmedarbejdere / eksporteret arbejdskraft) i Tyskland under besættelsen. John Steen Jensen og Else Libach Pedersen har bygget deres udsendelse herom på dokumenter og dokumentaroptagelser fra besættelsestiden samt på samtaler med nogle af tysklandsarbejderne.
Kvartini er i denne uge tilrettelagt af PER STORM MADSEN. Serien har fællestitlen De hvide busser, og denne første udsendelse har undertitlen 'En uniorm for Gestapo - om hvordan man imponerer Hitlers politikorps'. Den 81-årige tidligere afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Johannes Holm vil først nu de mange år efter fortælle beretningen om hjemtransporten af fanger fra de tyske KZ-lejre. Den tidligere version, som går ud på, at det stort set fra en svensk og en Bernadotte aktion, er ikke korrekt. Han fortæller, at i efteråret 1943 havde han en samtale med den nys udnævnte departementschef H H Koch, og derigennem kom han med i den gruppe embedsmænd, som planlagde hjemtransporten af danske og norske fanger. Det lykkedes Frantz Hvass fra Udenrigsministeriet at få udvirket, at nogle betjente kom hjem. De første transporter foregik i efteråret 1944. Han selv kom med i en transport i januar 1945, som fik lov til at hente en del syge politifolk i Neuengamme og Buchenwald.
Denne anden udsendelse har undertitlen 'En greve fra Sverige - om Folke Bernadotte 's uvilje mod dansk indblanding'. Den 81-årige tidligere afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Johannes Holm fortsætter sin beretning om hjemtransporterne af danske og norske fanger fra de tyske KZ-lejre. Nu inden det er for sent, bør vi, som var med ved transporterne, korrigere den etablerede historieskrivning, som vil fortælle os, at det hovedsageligt var en svensk aktion og navnlig Folke Bernadotte 's fortjeneste; for det er ikke korrekt. Holm blev stationeret i Berlin. Bernadotte havde udvirket, at alle skandinaviske fanger kunne samles i Neuengamme; men man skulle selv skaffe transport. Han blev dansk forbindelsesofficer hos Bernadotte, som modtog ham meget køligt. Det er hans bestemte opfattelse, at det nok så meget drejede sig om Bernadotte 's personlige ambitioner som om fangernes ve og vel.
Denne tredje udsendelse har undertitlen 'En bil med chauffør - om at vinde en Obersturmbannfyhrers fortrolighed'. Forhenværende afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Johannes Holm, som var med i Det danske Hjælpekorps, fortsætter sin beretning om begivenhederne i foråret 1945. Han gentager sin opfattelse af, at Bernadotte ønskede at gøre det til en rent svensk aktion og ville mest af alt tilfredsstille sine egne ambitioner. Han syntes ikke at interessere sig videre meget for fangernes ve og vel. Han skildrer omstændighederne omkring sit bekendtskab med Obersturmbannfyhrer dr. Reinau, som han kørte til Neuengamme. Frantz Hvass beordrede Holm til at udnytte de muligheder, som lå i denne situation, og han fortsatte resten af tiden med at være chauffør for dr. Reinau. Han fortæller om de første svenske bestræbelser på at samle alle fanger i Neuengamme. Det mislykkedes stort set. Til slut beretter ham om Bernadotte 's afvisning af at bruge danske busser med den begrundelse, at de var 'kakkelovnskøretøjer'
Denne fjerde udsendelse har undertitlen 'Et dansk hjælpekorps- om svenskere som gerne vil hjem til Sverige'. Forhenværende afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Johannes Holm, som var medlem af det danske hjælpekorps, fortsætter sin beretning om, hvordan det lykkedes at bringe de norske og danske fanger hjem fra de tyske KZ-lejre. Holm talte efter afslaget fra Bernadotte om at bruge danske busser med to af sine svenske venner. De blev gale i hovedet og må have talt med Bernadotte, for næste morgen gik han ind på det danske forslag. Holm ringede så til sekretær Finn Nielsen i Socialministeriet, som stod for organiseringen af hjælpekorpset og bad ham sende busser. Det skete i løbet af firetyve timer og hurtigt kom der meget store konvojer af busser og ambulancer. Det betød, at næsten al transport affanger skete med danske køretøjer og dansk personel. Der var ialt firetyve svenske busser og mindst hundrede danske plus mindst halvtreds danske ambulancer. Læger, sygeplejersker og endog en af de to chauffører på de svenske busser var danske. Han slutter med at skildre begyndelsen til de meget store vanskeligheder, som var forbundet med at få frigivet de danske jøder i Theresienstadt.
Denne sidste udsendelse har undertitlen 'En madpakke med snaps. Om effektivt diplomati i Berlin'. Forhenværende afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Johannes Holm afslutter sin beretning om Det danske Hjælpekorps arbejde for at få de danske og norske fanger bragt hjem fra de tyske KZ-lejre. Han afslutter beretningen om befrielsen af de danske jøder i Theresienstadt, som Bernadotte havde afslået at hjælpe. En vigtig rolle spillede god dansk mad og snaps, som serveredes ved en frokost i Gestapohovedkavrteret i Berlin. Som en epilog til udsendelserne fortæller Johannes Holm, hvorfor det først er nu, 39 år efter begivenhederne fandt sted, han afslører den virkelige sandhed om hjemtransporten af de norske og danske fanger.
Der åbnes en låge i julekalenderen. 'Julen har bragt velsignet bud' og et langt hysterisk kvindeskrig.
Julesang med Treenighedskirken Drenge- og mandskor fra Esbjerg.
'Julen har bragt velsignet bud' med Treenighedskirkens Drenge- Og Mandskor fra Esbjerg.
'Julen har bragt velsignet bud' - en låge åbnes.
Reportage fra maduddelingslejren Korem, hvor 40000 mennesker venter på mad, tæpper mm. Reportage fra Zimbate og interwiev med tre danske sygeplejersker, der har været 8 uger i lejren. Kun 3% af den hjælp Ethiopien skal bruge er kommet.
Det første af fem programmer om teenagepiger gennem fem årtier - fra 40erne til 80erne. Lotte Nielsen indleder med at præsentere Sigrid Carstensen. Sigrid Carstensen fortæller om sin ungdom i 40erne. Hun blev konfirmeret i 1944 og kom derefter i huset. I sin fritid spillede hun klaver, læste og skrev. Hun beskriver sine hemmelige følelser, længsler og drømme, ligesom hun fortæller om datidens moral og syn på seksualitet. Der afsluttes med musik.
Det andet af fem programmer om teenagepiger igennem fem årtier - fra 40erne til 80erne. Lotte Nielsen præsenterer Lise Riis Jacobsen. Lise Riis Jacobsen fortæller, i en samtale med Bodil Grue-Sørensen, om sin pubertet i 50erne. Hun voksede op i et forstadskvarter til København og blev konfirmeret i 1957. Hun beskriver sin konfirmationskjole og sit andendagstøj. Fortæller om sine tanker og drømme, om forholdet til veninderne - deres samtaler om bl a tøj, kroppen, menstruation, sex, fester og drenge - og om forholdet til forældrene. Ind imellem spilles der musik (Nina & Frederik 'Come back Lisa').
Det tredie af fem programmer om teenagepiger igennem fem årtier - fra 40erne til 80erne. Bodil Grue-Sørensen præsenterer Lykke Johansen, der var teenager i 60erne og voksede op i et mellemlagsmiljø i Nordsjælland. Lykke Johansen fortæller, med udgangspunkt i sin konfirmation i 1965, om sin påklædning, udseende og usikkerheden over for at blive voksen. Hun fortæller videre om veninderne, om sin første menstruation, om popklubben, om forholdet til drengene og til de voksne / forældrene, om seksualoplysning (eller mangel på samme), om den første kæreste og om forventningerne til fremtiden.
Det fjerde af fem programmer om teenagepiger igennem fem årtier - fra 40erne til 80erne. Bodil Grue-Sørensen indleder med at præsentere Charlotte Bender, der var teenager i 70erne. Hun voksede op i en sjællandsk provinsby og blev konfirmeret i 1974. Charlotte Bender lægger ud med at beskrive sin konfirmation. Hun fortæller videre om sin pubertet: Om moden, om veninder, om udseendets betydning, om fester, om sin første menstruation, om seksualoplysning, om ridning, om kærester, om sine første seksuelle erfaringer, om forholdet til forældrene og om fremtidsvisionerne.
Den 61-årige polskfødte Charlena Svensson's beretning om sine lidelser i koncentrationslejren Rawensbrück i Tyskland og om tilintetgørelsen af hele hendes jødiske familie.
loading