DiscoverDu lytter til Politiken
Du lytter til Politiken
Claim Ownership

Du lytter til Politiken

Author: Politiken

Subscribed: 5,232Played: 284,589
Share

Description

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.
1964 Episodes
Reverse
Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er præcis et år siden, at Trump gjorde det klart, at Grønland er nødvendig for USA og verdens sikkerhed. Og nu står vi her igen. Mandag morgen dansk tid udnævnte han Louisianas guvernør, Jeff Landry, til særlig udsending for Grønland. Til det kvitterede Landry med beskeden om, at han vil forsøge at gøre Grønland til en del af USA.  Så hvad siger grønlænderne til dem, og hvor alvorligt skal vi tage dem? Det vil dagens gæst, Politikens nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen, fortælle om.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Til denne weekendpodcast fra os på Politiken har vi udvalgt to oplæste artikler til dig: Først kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversen læse den anmeldelse, som han og designredaktør Lars Hedebo Olsen har skrevet af Ørestad Syd. Det er første kapitel i en ny serie om hovedstadens nye bydele. Til sidst læser musikredaktør Thomas Michelsen en klumme om Händels 'Messias'. Det er jo en rigtig julebebuder år efter år. Men er det også mere end det? Thomas har lyttet ekstra godt til teksten og er ikke længere så fornøjet.      ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Julen er på vej, og dermed nærmer vi os fedtets højtid. Vi er nogle, der smører fedt på rugbrødsmaden under silden, vi skærer det måske fra på anden eller flæskestegen, og vi forholder os i det hele taget til fedt, hvis vi fejrer julen. Men … du er også … selv fedt. For fedt udgør en stor del af vores kroppe. Og det er en del, vi knytter stærke følelser til. Følelser som skam. Væmmelse. Afsky. Politiken Camilla Stockmann var egentlig ude på en helt anden reportage, da hun hørte om en forsker – nemlig videnskabsfilosoffen Helene Scott-Fordsmand fra University College London – som havde observeret, hvordan menneskefedt i dissektionslokaler bliver behandlet anderledes end resten af kroppen. Som noget, der skæres væk og lægges ned i en gul plastiskspand Men faktisk kan fedt alt muligt. Og udfylder vigtige funktioner i kroppen. Når først man ser det klart.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den kendte og populære australske strand Bondi Beach blev søndag forvandlet til et gerningssted. 15 mennesker blev skudt og dræbt af to gerningsmænd, mens de fejrede den jødiske højtid hanukkah. Efter fundet af et hjemmelavet ISIS flag i gerningsmændenes bil, er angrebet blevet forbundet til Islamisk Stat og en 24-årig er blevet sigtet for terror. I det her afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi i dag ved om angrebet på Bondi Beach. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er ikke særlig længe siden, at der klappet og hujet, når Israel var med til vores allesammens store sangfest Eurovision. Men de sidste par år er det blevet erstattet med demonstrationer, buhen og boycut.. For krigen i Gaza har endnu en gang mindet os om, at politik er alle steder - også i den årlige sangkonkurrence. Og da feltet til næste års Eurovision blev offentliggjort søndag, blev det klart, at Holland, Irland, Island, Slovenien og Spanien ikke vil dele scene og skærm med Israel. Sangkonkurrencen, der skulle fejre festen og forene Europa, splitter nu kontinentet. I dagens afsnit spørger vi Inge Høeg Lauridsen, der er cand. mag. og har skrevet speciale om Eurovision, om Eurovision kan overleve den her krise. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Er du ved at kaste op, når folk siger, at julen er hjerternes fest? For det kan netop være virkelig hårdt at være sammen med dem, man elsker. Ikke mindst ens partner.  Er det måden, de holder jul på i din svigerfamilie? Lader de Stig Rossen om at synge julesangene? Regner de med, at I bliver i virkelig mange dage? Eller er det faktisk hverdagen, der gør dig rasende på den anden halvdel af dobbeltsengen? Den beskidte trøje, der bare ligger på gulvet? De mange timer på telefonen? Eller er det fordi dit livs kærlighed taler pænere til kassedamen i Netto end til dig? Der er nok at blive træt af, når man er i et parforhold. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller psykolog og parterapeut, Line Brøgger Mikkelsen, hvordan vi bliver en lidt bedre kæreste. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Har du set VM i fodbold, eller noget af det andet internationale top-fodbold, som FIFA har eneret på at servere for milliarder af fodboldfans verden over? Så har du, hvis vi må have lov at sige det meget kontant, også været med til at gøre præsidenten for FIFA – Gianni Infantino og hans mange venner i verdens økonomiske og politiske elite – endnu rigere og endnu mere magtfulde.  Og måske har du også ligefrem hjulpet autoritære regimer med at præsentere sig fra deres pæneste side. Med flotte stadions. Og prangende slutrunder. Så vi måske glemmer, at de også – når kampene er fløjtet af - undertrykker kvinder og politiske modstandere og behandler migrantarbejder som lønnede slaver.  Det tænker man selvfølgelig ikke på, når bolden ruller. For det er jo bare. Hvis du vil se med, når de største turneringer og kampe i verdens mest udbredte sportsgren afvikles, er der ingen vej udenom FIFA.  Men hvorfor er det sådan? Og hvad er det, han bruger den magt til – FIFA’s præsident Gianni Infantino – som forleden strammede skruen en ekstra tand, da han overrakte en ny fredspris – FIFA’s egen – til en person, ikke alle fodboldfans i verden nok synes fortjener sådan en.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Er julen noget fanden har skabt? Julen er i hvert fald den farligste tid på året. Det mener Politikens Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen, og det skriver de en klummeserie om her i julemåneden. Og i denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af klummerne læst op. De handler henholdsvis om julefrokoster, om selve juleaften og om julegaveindkøb. Og det lyder jo egentlig ganske tilforladeligt. Men er det nu også det? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop    See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er mange ting, alle unge, der begiver sig ud på den store dannelsesrejse i Asien, godt ved, at de skal passe på. Og ellers skal deres forældre nok minde dem om det. Men der er noget endnu farligere, som hverken de eller deres forældre har været opmærksomme nok på, før den 20-årige Anne-Sofie Ørkild Coyman og hendes veninde og rejsefælle Freja Vennervald Sørensen på 21 for et år siden på et hostel i Laos efter alt at dømme fik serveret alkohol med metanol og døde af det. Oven i sorgen føler forældrene sig svigtet og har flere spørgsmål end svar. Så hvad var det egentlig, der skete? Det spørger jeg Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn-Kjeldtoft om. Han har besøgt Nana Hostel, som nu igen gør klar at servere drinks til unge rejsende.See omnystudio.com/listener for privacy information.
År efter år gav Irma-pigen underskud. Og i januar 2023 valgte ejerne i Coop at sælge de sidste 68 Irma-butikker i Hovedstadsområdet. Set fra Jylland og Fyn var de væresteder for kvalitetsbevidste københavnere i den øvre middelklasse, som havde råd til at betale lidt ekstra, og som nu blev ramt af en akut følelse af hjemløshed Men der var ingen, der ville købe butikkerne. Så Coop valgte det, de så som den næstbedste løsning. De blev simpelt hen ved med at sælge særlige Irma-varer i deres andre supermarkeder. Og over hele landet. Og nu er der sket noget, som ingen havde forudset. Hvad det er, ved dagens gæst, Politikens Michael Olsen. For han og vores fælles kollega Michael Thykier har fået lov at kigge i Coops regnskaber, og der har de set, hvordan Irma-pigen i stedet for at lægge sig til at dø nu er genopstået i en ny skikkelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva. Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale. Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for? Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne? Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på? Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab? Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet.  Redegørelsen har været klar i ni måneder.  Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet.  Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.
'Bachelor'-sæsonen er overstået. Men debatten om programmet er der stadig. Så i denne uges weekendpodcast kan du høre to artikler fra den seneste tid, der – også – handler om TV 2’s realityprogram.  Først er det en artikel som endte med at have overskriften 'Hun blev kendt for »at knalde og drikke sig stiv på tv«. Nu ser hun tilbage på, hvad det hele handlede om'. I den taler vi udover med Susan K. fra ’Paradise Hotel’ også med Morten fra ’Gift ved første blik’ og Christian fra dette års ’Bachelor’. Om knald på skærmen, samtykkeerklæringer, udeblivende kys og andre ting, der gennem den danske reality tv-historien fået danskerne til at diskutere intimitet.  Dagens anden oplæste artikel er en klumme, som vi udgav efter sæsonens sidste afsnit af ’Bachelor’, og hvor der blev fældes dom over finalen. Og TV 2.   ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
USA er i krig mod narko for at redde amerikanske liv – og den skal føres med alle midler. Det er budskabet fra USA's præsident Donald Trump. Og når præsidenten siger det, så adlyder krigsminister Pete Hegseth.  De seneste måneder har amerikanske soldater derfor igen og igen angrebet fiskerbåde ud for Venezuelas kyst, fordi de er mistænkt for at sejle narkotika mod USA. Angrebene har allerede kostet mere end 80 mennesker livet. Men er Pete Hegseth og hans chef gået for langt? Nye detaljer om et af angrebene er nemlig begyndt og sive ud – og i værste fald ligner det pludselig en krigsforbrydelse. Det hjælper dagens gæst, USA-korrespondent i Washington, Jacob Fuglsang, os med at forstå.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kender du typen, som lige får en forlomme i tilværelsen, fordi de kender de rigtige mennesker? Eller måske ligefrem har de rigtige mennesker som mor og far? Søde mennesker, der kan hjælpe dem med de små banale ting i tilværelsen, som penge og et sted at bo midt i København til en lav husleje. I et land, hvor de fleste tror, vi er lige, kan forældrekøbs-lejligheder virke som en strittende langfinger lige op i ansigtet på dem, der ikke har en. Dagens gæst er Politikens økonomiredaktør Per Thiemann, som fortæller, hvad det er med de lejligheder, som gør os rasende, hvor mange der i virkeligheden er af dem, og hvad de gør ved København.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Når Lucas Skræddergaard kom ind i et lokale, kunne han se noget fare hen over de andres ansigter. Afsky. Som om de havde set noget ulækkert. De så i hans retning, men det var ikke ham de fik øje på, det var hans 177 kilo. Han var fed. Så fed at en fremmed mand en sommerdag slog en is ud af hånden på ham. Så fed at det var svært at få et job, og at kærester var noget andre mennesker havde. Så blev han opereret, fik WeGovy og tabte sig – og når han kommer ind i et lokale i dag, sker der noget helt andet.  Det fortæller dagens gæst, Lucas Skræddergaard, om i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 29. september stod USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus og præsenterede en helt særlig plan, der skulle gøre det umulige: Skabe fred i Mellemøsten. Efter to års bombardementer af Gaza og titusinder af dræbte skulle freden have en chance. Planen var delt op i 20 punkter, i det sidste af dem lovede USA at skabe en dialog mellem israelere og palæstinensere, så de to folk kunne leve i fredelig sameksistens. Men kan de det? Efter en krig, der har raset i generationer? Hvis det skal begynde et sted, er det måske med børnene. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er fotograf Lasse Bak Mejlvang. Han har rejst med UNICEF rundt på Vestbredden for at tale med palæstinensernes børn. Om små liv klemt inde mellem mure, hegn og de voksnes krig. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments (3)

Anette Poulsen

prøv at se, "what about Kevin ". En film jeg ALDRIG har glemt igen.

Mar 21st
Reply

Emmy

Simpelt. Hun betalte aldrig skat i DK!

Feb 1st
Reply (1)