DiscoverFølsom
Følsom
Claim Ownership

Følsom

Author: Lykke Rix

Subscribed: 47Played: 435
Share

Description

En podcast om ikke at kunne mærke. Og mærke alt for meget. Om at være bange for at mærke følelserne, men længes efter at mærke livet. Lykke Rix går forrest på opdagelse i det følsomme. For når vi tør mærke mere, tør vi være mere.
43 Episodes
Reverse
Når vi er i kontakt med os selv, er det nemmere at skabe sunde og dybe relationer til andre og mærke livet.  Når vi tjekker ind med vores tanker, krop og følelser, er vi allerede i gang med at (gen)skabe kontakten. Og når vi ved, hvordan vi har det, kan vi tage ansvar og give os selv det, vi har brug for.  Lyt til denne guidede meditation, som hjælper dig i kontakt, gør status og skaber et øjebliksbillede af din inderside.  I FB-gruppen Følsom finder du en oversigtsPDF, som giver dig alle trinene i denne Tjek Ind. Derfra kan du skabe dit eget Tjek Ind. Du får også et refleksionsark, som du kan bruge til at tjekke ind på under 1 minut.  Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Du får her mit vigtigste værktøj. I en særlig sommerferie-udgave, men så sandelig også til hverdagen bagefter.  Både på min uddannelse, i mine grupper og i coaching-sessioner er den daglige praksis en fast bestanddel. For det vi gør hver dag, bliver vores levede liv. Og mindst lige så vigtigt, sørger en daglig praksis kontinuerligt for kontakten til os selv, så vi kan være i kontakt med andre og livet også. For uden kontakt kan vi ikke tage ansvar for det, vi oplever og mærker på indersiden. Din daglige praksis i tre enkle trin: * Brainstorm på et katalog * Udvælg tre fra kataloget, som skal udgøre kernen i din daglige praksis * Vælg også én "uanset-hvad" praksis, som er din go-to til alle tider. I denne episode deler jeg også min sommer-praksis - og daglige praksis - med dig, så du kan lade dig inspirere.  BONUS-episode: TJEK IND - guidet meditation til din daglige praksis (find den, der hvor du lytter til denne podcast). SHOWNOTES Som nævnt får du 60% på alle online programmer resten af juli: * KærlighedsKriger  * Følg dit Indre Kompas * Next Level (til solo-selvstændige) Få adgang til min guidede Tjek-Ind meditation og oversigtsPDF ved at tilmelde dig nyhedsbrevet her: http://lykkerix.dk. Du kan også få adgang til worksheet om din daglige praksis og oversigtsPDF inde i FB-gruppen Følsom, som du finder her: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 Deltag i SOMMERKUREN inde i FB-gruppen. Vi starter d. 1. august, 2021.
Det er en historie om smerte, sorg og svigt. Og så er det en historie om kærlighed, glæde, frihed og lettelse. Det er den præcise essens af at opøve mere rummelighed og følelsesmæssig kapacitet. At kunne rumme modsatrettede følelser. Så vi ikke lukker ned, skaber drama eller bliver sort/hvide i vores tankegang. Det er historien om længslen efter at få et barn mere. Da det gik op for mig, at det ikke kommer til at ske, fik jeg i praksis øvet mig i at mærke det hele og opøve følelsesmæssig kapacitet. Denne episode er et personligt kig på indersiden.  Jeg blev noget overrasket over, hvor berørt jeg blev af at fortælle denne personlige historie, som jeg fortæller i anledning af premieren på Mærk det Hele - et grundforløb om følelser, der giver dig et sprog for, hvad du mærker og lærer dig om følsomhedens styrker, at opbygge mere kapacitet til det, du mærker og rumme hele dig.  Læs mere om programmet: https://lykkerix.dk/maerk-det-hele/   Og vil du være den første til at få besked og få mulighed for eksklusiv sparring og en bonus-uge oveni, så sørg for at være tilmeldt interesselisten her: https://lykkerix.wufoo.com/forms/z115depp1vxij1f/
Sille tager os med bag om tanker og følelser, men mener også at vejen til ren væren og kærlighed går gennem følelserne. Vi taler om hvordan EFT har givet Sille et nuanceret sprog for det vi oplever i livet og støtte i at mærke, hvad der egentlig lever.  Denne episode handler om, hvordan terapi, krop og ånd kan hænge sammen. Om koblingen mellem yoga, EFT og buddhisme. Det bliver også en snak om en særlig barndom, fordi Sille hedder Kløvedal til efternavn og har sejlet på verdenshavene. Og om hvordan årene i starten af tyverne i Nepal stadig former hendes liv.   Hør hvordan Sille, på grund af sin opvækst, vendte det hele på hovedet, og startede med det spirituelle men nu, med den emotionsfokuserede terapi, endelig har fundet det fundament, hun måske manglede.    Sille er yogalærer, cand.mag i psykologi og (lige om lidt) EFT-psykoterapeut.    SHOWNOTES:   Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140   Den sydafrikanske ingeniør Leslie Greenberg har udvilket et system for følelser i hans version af EFT. Her er den overordnede inddeling af følelserne, som Sille taler om: * de adaptive og maladaptive følelser (grundfølelser) * de sekundære følelser * de instrumentelle følelser
Vil vi følelsesmæssig frihed, må vi lære at gå igennem ubehaget i stedet for udenom. Det er hvad denne episode handler om.  Du får værktøjet "5 trin til at forløse ubehaget" og så giver jeg dig det spørgsmål, som har gjort en kæmpe forskel i mit eget arbejde med følelsesmæssig kapacitet og frihed. Det bliver også til en snak om, hvorvidt vi kæmper med virkeligheden eller om vi går til os selv, livet (og følelserne) med lethed.  Derudover får du i denne episode også mit absolutte yndlingsværktøj fra Brené Brown. Det handler om tilladelse. For i virkeligheden er det den eneste påmindelse, vi behøver; nemlig tilladelsen til at ha' det, som vi har det.    SHOWNOTES: Her finder du PDF'en med overblikket over de 5 trin: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Hvordan finder jeg ind til følelsen, når jeg har tid? Det er spørgsmålet. Svaret handler om følelsesmæssig kapacitet.  Om ikke at tænke følelser. Men føle dem. Mens de er der. Fordi det netop er det, mange længes efter. At mærke mere liv i livet. Men det kræver, at vi ikke lægger følelserne på lager. Men opbygger kapacitet til at mærke dem, mens de er der.  Og vigtigere endnu; mærke følelserne, mens vi er sammen med andre. Så følelser ikke bliver noget vi tager af os, når vi kan være alene. Når vi deler følelser med andre, fordyber det relationen. Og vi kan mærkes. Og mærke os selv.  For arbejdet med vores følelser skal ikke foregå i et parallel-univers, vi skaber, fordi vi gerne vil forstå os selv bedre. Det skal foregå i virkeligheden. I det levede liv. Lige nu.    SHOWNOTES: Skriv dig op på interesselisten til Mærk det Hele - et grundforløb om følelser og følelsesmæssig kapacitet her: https://lykkerix.wufoo.com/forms/z115depp1vxij1f/ Del din oplevelse og læs de andres i Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Sårbarhed. Den mest effektive opskrift på at sætte stikket i til livet, os selv og andre mennesker.   Ulla Hinge Thomsen, forfatter til bogen Sårbar, pointerer, at sårbarhed ikke er et budskab, der er nemt at sælge. For der er ingen garantier.   Alligevel er der mange gode grunde til at øve sig i sårbarheden og det er der, samtalen starter.   Vi taler også om, at kunne være hele mennesker i relationen, når vi tør være sårbare og om at være for meget og for lidt, hvilket mange frygter, når de øver sig i sårbarhed.   Vi kommer også omkring "oversharing", at sætte grænser og at komme til at hælde sårbarheden ud over sagesløse og hvordan vi er nødt til at turde fejle, hvis vi vil lære vores egen sårbarhed at kende.    SHOWNOTES Ulla Hinge Thomsen finder du på http://ullahingethomsen.dk.   Ullas bøger: Sårbar - find friheden i det uperfekte - Politikens Forlag 2021 Tilgiv - sådan kommer du videre - Saga 2018 Særligt Sensitiv - guide til det gode liv - Rosinante 2015   Og har du endnu ikke se de to TED-talks med Brene Brown, så se dem her:   Styrken ved Sårbarhed: https://www.ted.com/talks/brene_brown_the_power_of_vulnerability?language=da   At lytte til skam: https://www.ted.com/talks/brene_brown_listening_to_shame?language=da   Og lyt også til begge af Brene Browns formidable podcasts Unlocking Us og Dare to Lead, hvis du vil lære mere om sårbarhed.     Facebookgruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140   Interesseliste Mærk det Hele: https://lykkerix.wufoo.com/forms/z115depp1vxij1f/
Et mønster er en gentaget reaktion, ofte ubevidst, som forhindrer os i at være den, vi er og have de relationer, vi længes efter. Derfor skal vi kende vores mønstre. I denne podcast taler vi ofte om at være bevidst om mønstret, så vi kan vælge at gøre noget andet. Men hvorfor har vi mønstre, hvad er et mønster og hvordan kan vi arbejde med de mønstre, der driller os? I denne episode får du en gennemgang af coachingens overbevisninger og mønstre og terapiens overlevelsesstrategier og forsvar.  Du får også to personlige eksempler, ét på overbevisninger, der gemte på et overraskende mønster og et andet på en overlevelsesstrategi om en indre kritiker, jeg ikke var sikker på, jeg havde lyst til at sige farvel til.  SHOWNNOTES Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 Online programmet Mærk det Hele - skriv dig på interesselisten her: https://lykkerix.wufoo.com/forms/z115depp1vxij1f/
I dag samtaler jeg med cand.pæd i pædagogisk psykologi Anne Mette Sohn.   Du får et rørende indblik i de særligt sensitive og i at sætte grænser, når følelserne bliver for meget. Det bliver også en samtale om at bære for hinanden og om at turde tykne relationerne ved at blive stående, når det bliver svært.   Du hører også om de helt store følelsesmæssige udsving og så taler vi om compassion, at praktisere venlighed overfor sig selv og dem der har gjort én ondt samt om shared humanity.   Og så taler vi om først at få rigtige veninder i 40’erne, fordi vi stod helt ude på kanten og turde ærligheden og sårbarheden.   SHOWNOTES   "Dit Sensitive Barn" og "Compassion og Arousal" af Anne Mette Sohn.   Læs mere om Anne Mette på annemettesohn.dk og på IG @annemettesohnjensen. Compassion-eksperter: Kristin Neff Christopher Germer   Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
I brevkassen fortæller Line om en helt konkret oplevelse og spørger; har jeg lært nok af den? Har jeg følt nok? Hvornår er nok nok? Svaret handler om hvorvidt vi tænker følelser eller mærker følelser og om forskellen på emotioner og følelser. Jeg fortæller om at opbygge følelsesmæssig kapacitet i kroppen i stedet for blot at analysere og prøve at forstå følelsen med vores hoved.  Og hvorfor spørgsmålet "Hvorfor?" kan være farligt at stille. Line får også et konkret eksempel på, hvordan hun kan øve sig i at tillade følelserne i kroppen i stedet for at gå op i hovedet og analysere dem.   SHOWNOTES Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 NYT ONLINE PROGRAM: Mærk det Hele https://lykkerix.dk/maerk-det-hele/ 
Du skal møde et emotionsleksikon af dimensioner. Vi taler om den afgørende tilknytning og det indre billede af, om vi kan række ud og blive mødt eller om det er for farligt. Jette kommer med så mange rørende eksempler på, hvad der sker, når vi kommer ind bag de sekundære følelser og i kontakt med de primære. Og dermed med hinanden. Vi taler om musikken i livet og hvordan selv vores biologi ved, at vi står stærkest, når vi står sammen.​ ​Vi taler også om emotionel ledertræning og missionen for at normalisere de negative mønstre og vores emotionelle reaktioner. Jette Simon er internationalt anerkendt EFT-parterapeut og lige nu aktuel i DR-programmet "Vi kæmper for at overleve" og podcasten "Hvad gør vi nu?". ​ Det er en samtale om forbundethed og hvordan vi arbejder emotionelt med det besvær, vi oplever, når vi kommer ud af kontakt. Med os selv, med andre og med livet.  ​ SHOWNOTES Jette Simon: jettesimon.com Dansk Center for Emotionsfokuseret Terapi https://dkceft.dk/ Om Tilknytning: John Bowlby Sue Johnson: Hold Mig (bog) Lovelink (podcast) Hvad gør vi nu? (podcast) DR-program: "Vi kæmper for at overleve" Følsom-gruppen: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 Mærk det Hele:  https://lykkerix.dk/maerk-det-hele/
​Hvor meget glæde, kreativitet, kærlighed og succes har du lært at rumme? Hvad nu hvis det ikke er manglende ressourcer, kompetencer og tvivl på eget værd, som forhindrer os? Hvad nu hvis det ikke er nedre begrænsinger, men øvre begrænsinger, der holder os tilbage? ​I denne episode får du "glasloftet". Ét af de mest effektfulde og overraskende værktøjer, jeg har benyttet mig af i personlig udvikling. ​ ​Hvad nu, hvis vi saboterer os selv, hver gang vi rammer det niveau af kærlighed, glæde, succes og kreativitet, som vi har lært at befinde os på? Det er et helt nyt perspektiv at se sig selv, sine længsler og udfordringer i. Og det har alt med følelser og følsomhed at gøre.  Faktisk handler det i særdeleshed om følelsesmæssig integritet og evnen til at rumme hele dig.   SHOWNOTES: Gay Hendricks: The Big Leap Steven Pressfield: The War of Art Værktøjet: * Vær nysgerrig på de 4 barrierer. * Læg mærke til de 7 symptomer på, at du har ramt dit glasloft. * Opdag den glædelige og betydningsfulde følelse du havde, lige før du saboterede dig selv. * Hvor i kroppen kan du mærke den? * Læg hånden derpå og træk vejret ned til følelsen. * Giv følelsen lov til at fylde og ekspandere ved hjælp af din vejrtrækning.
I dag taler vi om alle de følelser, vi ikke må føle.  Om at øve os i at have det, som vi har det. Og om den indadrettede og udadrettede proces i følsomheden. Vi taler også om den emotionsfokuserede terapi, om de primære og sekundære følelser og om tilknytning. Fordi det er så vigtigt at forstå, at det er, når vi kommer ud af kontakt, med os selv og andre, at vi bliver 4 år indeni, selv om vi er voksne udenpå. Det er en episode om forskellen på virkelighed og de forbandede forventninger og den stress, angst og skam, der kan opstå mellem de to.  Vi taler også om jalousi, skam, sorg, vrede og magtesløshed. Og du får et konkret værktøj, som kan meget mere end begrebet "hånden på hjertet" signalerer. SHOWNOTES: Bulldozeren og tårnet fra "Kærestebilleder" af Hanna Haastrup Dansk Center for Emotionsfokuseret Terapi: https://dkceft.dk/ Anne Hartung fra sammenbragtfamilieliv.dk. Find Anne på instagram @sammenbragtfamilieliv.  
Denne episode er til dig, der længes efter at skabe noget.  Jeg åbner brevkassen igen og har fået et spørgsmål om at blive selvstændig. Men nedenunder ligger længlsen. Længslen efter at skabe noget. Måske noget, du endnu ikke ved, hvad er.   Mit svar handler om modet til at tåle. Om passion, at brænde for noget eller "bare" gøre det, vi får anerkendelse for. Om vedholdenhed og udholdenhed, der ikke driver rovdrift. Om at møde op, også når vi ikke har lyst, men faktisk brug for det. Om forskellen på hårdt og svært. Om at lave noget så usexet som en plan, der gør, at vi ikke kommer på afveje. Og om at vi kan komme for sent til vores drømme.  SHOWNOTES: Bøger, jeg omtaler i episoden: Brene Brown: "Braving the Wilderness" Jim Collins: "From Good to Great" Elizabeth Gilbert: "Big Magic" Stephen King: "On Writing" Steven Pressfield: "The War of Art"   Fortæl om din længsel i Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Om at lytte til følelserne, som en autoritet i stedet for at stille spørgsmålsteg ved det, vi mærker. Og om at turde tro på, at det vi føler er vigtigere, end om det er "rigtigt". Vi taler om at erstatte præstation og overlevelsesstrategier med følsomhed, intuition og kreativitet. Og om alle de modsætninger, vi skal være villige til at rumme. Vi taler også om følsom ledelse og om vores andet parforhold, der lærte os noget afgørende om vores egne og andres følelser og om de mønstre, som kommer mellem os mennesker.  SHOWNOTES Læs meget mere om Sofia og hendes uddannelser på sofiamanning.dk. Find hende på instagram @sofiamanningcoach. Du finder Følsoms fællesskab på Facebook her: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
I denne episode fortæller jeg om mit til dato mest personlige og dybdegående online program Kompasset. Jeg taler også med Louise Brooks, en bruger af programmet, som bl.a. mener, at det er "et program, der henvender sig til os kvinder, der er kommet til et vist punkt gennem hovedregning, og oplever at resten ikke kan regnes ud med hovedet" og at det er en "invitation til at stå i sin rene natur". Vi taler om et liv levet i kontakt med både krop, følelser OG hoved. Og så fortæller jeg om de seks pejlemærker og strukturen bag.   SHOWNOTES Følg dit Indre Kompas: https://lykkerix.dk/folg-dit-indre-kompas/ Rabatkode 40%: PODCASTFØLSOM Louise Brooks: Fællesskabet Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Om at være for meget, om sårbarhed og vrede og om at følelser kan sameksistere. Denne episode er indbegrebet af alt det, Følsom handler om.  Hvad betyder følsom og hvad med gør vi med dommen på det følsomme? Hvordan er vi for meget og hvornår tager vi noget fra nogen? Vi taler også om kvinder, mænd og følsomhed. Vi taler om landskabet af følelser, om vrede, som åbenbart fylder for os begge (og mange andre) og om hvordan vi skruer på følelserne. Og så taler vi om adfærd, værdier og sameksistens, for det er nemlig ikke alle følelser, vi skal handle på. Og hvad gør vi så i stedet? SHOWNOTES Amandas nye bog hedder "At elske er ikke en følelse" og vil du vide mere om Amandas arbejde som parterapeut, sexolog, vokalterapeut og sanger, finder du hende på amandalagoni.dk. Vil du med på vandre-retreat, så læs mere her: https://lykkerix.dk/vandre-retreat/ Og husk, vi fortsætter samtalen inde i Facebook-fællesskabet Følsom lige her: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Stine skriver til mig om frygten for at vælge den forkerte far til sine fremtidige børn. Og om frygten for at blive forladt. Igen.  Det bliver til en snak om forskellen på at regne ud og mærke efter. Om at være nysgerrig på sig selv i stedet for at rode ovre hos den anden. Og lære sine mønstre og tilknytning at kende.    SHOWNOTES: Jeg nævner i episoden Jytte Vikkelsøes bog "Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte".    Vil du fortsætte samtalen eller stille spørgsmål, så kom med ind i Følsoms Facebook-fællesskab: https://www.facebook.com/groups/380957053216140
Hvad har du tænkt dig at gøre med dit løfte, din tilladelse og din daglige praksis og hvordan vil du kontinuerligt minde dig selv om den læring og de indsigter, som nytårskuren har givet dig? Et manifest er svaret. I nytårskurens sidste episode samler vi alle delene og sørger for et årsmanifest, som skal have en central plads i dit nye år. Ikke kun i januar. Men også i april og september.   Jeg har lavet de fineste refleksionsark til nytårskuren, som jeg lægger op i Facebook-gruppen Følsom. Du finder dem her: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 Kom og vær med i det fine fællesskab, hvor vi fortsætter samtalen og deler vores årsmanifester.  Godt nytår!
En daglig praksis er opskriften på, hvordan du skaber kontinuerlig kontakt til dig selv, andre og livet. Hvordan du nulstiller, når du er ude af dig selv og hvordan der kommer mere af alt det gode i din dagligdag.  Lyt med og hør, hvordan du laver et praksiskatalog med de handlinger, gerninger og oplevelser, der gør dig godt, giver dig ro og skaber kontakt til dig selv og andre. Et katalog du kan vælge fra samt måske én eller to uanset-hvad beslutninger, som du altid starter - eller slutter - dagen med.  Jeg har lavet de fineste refleksionsark til nytårskuren, som jeg lægger op i Facebook-gruppen Følsom. Du finder dem her: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 Du kan også kaste dig over den klassiske nytårsrefleksion: 3 spørgsmål til året, der er gået og 3 til året, der kommer. Du finder 2020-versionen her: https://lykkerix.simplero.com/page/189399-nytaarsrefleksion
loading