Filosoffens Podcast

Dette oplæg er afholdt og optaget i Norge. Det handler om bæredygtighed eller, som de kalder det i Norge, bærekraft. Anders Fogh Jensen giver forskellige filosofiske perspektiver på bæredygtighed - og også på de to forskellige ord, der beskriver dagens tema.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode handler om Bostonbomben i i 2013.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden. Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter. Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet. Og denne tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden. Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter. Denne episode handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet. Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden. Den er udgivet i podcasten i tre dele. Denne første episode handler om kærlighedsmyter. Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet. Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

Vi begynder afsnittet med at se på alle de faktorer, der kan påvirke, hvor resonanssensibel man er, og hvor svært eller lettere det kan være at finde resonans: Rum (arkitektur og design), legemetstilstand, vejret, social kontekst (er der venner, fjender eller ingen af dem til stedet), den psykiske tilstand, vores erfaring med og forventning til situationen.Herefter tales der om lukkethed versus åbenhed, om institutioner, dynamisk stabilisering (igen) –og fra disse sociale og historiske faktorer udledes individets vilkår: Hvad er menneskets situation i dette.Vi vender tilbage til indgangsspørgsmålene fra afsnit 1 om, hvorfor vi ikke lever et godt liv, og hvorfor vi lever andre liv end dem vi vil og kan.Endelig konkluderer jeg kort omkring, hvad det er for begreber vi har fået af teorien om resonans,repulsivitetog stumhed.

Efter at have causeret lidt over filosofien som vertikal resonansakse går vi til det, der kendetegnervores moderne tid. Nogle resonansbetingelser er ahistoriske (jf afsnit 3), mens andre er historisk betingede.Og der gås ind i, hvordan moderniteten, særligt dynamisk stabilisering (forandre for at bevare (som at gå op ad en nedakørende rulletrappe)), er et vilkår, der gør, at indsatsen i dag aldrig giver fred i morgen.Dette påvirker vores betingelser for og omgang med resonans, og en opståen af markeder for at kunne købe sig til (drømmen om) resonans–en fetichisme, hvor resonansløftet er indeholdt i produktet. Det forklarer også, hvorfor man kan føle glæde vedshopping.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser:En horisontal akse: Resonans med de andreEn diagonal akse: Resonans med tingene og stoffetEn vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os.I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser:En horisontal akse: Resonans med de andreEn diagonal akse: Resonans med tingene og stoffetEn vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os.I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den.Gennemgangen af bogen ’Det ukontrollerbare’, Unverfügbarkeit, deles op i to. Grundlæggende handler det om kontrol lerbarhed. Tesen er, at verden trækker sig tilbage, når vi forsøger at kontrollere den eller få den til at være til rådighed (føjelig). Verden trækker sig tilbage, det vil sige holder op med at tale til os. Og i stedet hører vi simuleret resonans eller ekk o, som f.eks. på den kontrollerede charterrejse eller i vores begejstring over at have fået fat på den dyre koncertbillet.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den.Gennemgangen af bogen ’Det ukontrollerbare’, Unverfügbarkeit, deles op i to. Grundlæggende handler det om kontrol lerbarhed. Tesen er, at verden trækker sig tilbage, når vi forsøger at kontrollere den eller få den til at være til rådighed (føjelig). Verden trækker sig tilbage, det vil sige holder op med at tale til os. Og i stedet hører vi simuleret resonans eller ekko, som f.eks. på den kontrollerede charterrejse eller i vores begejstring over at have fået fat på den dyre koncertbillet.I afsnit 5 gennemgås forskellige grundkonflikter omkring milepæle i et liv – hvordan vores forsøg på at kontrollere alt fra befrugtning og fødsel over valg i livet til aldring og død er indspundet i denne konflikt mellem kontrollerbarhed og resonans.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den.Vi fortsætter denfilosofiske antropologi og ser på, hvordan den i vores del af verden betinger osmed svage og stærke vurderinger (det vi har umiddelbart lyst til og den vi synes vi bør væreæstetisk og moralsk), begreber fra Charles Taylor. Resonans viser sig som overensstemmelsenvmed mellem de to typer af vurderinger eller ’kort’.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den.Dette er det fænomenologiske afsnit, der handler om, hvordan vi er sat i verden med krop, sanseorganer, tyngdekraftm.v.–såkaldte eksistentialer–er betingede.Det er den filosofiskeantropologi, der svarer på, hvad et menneske er. Vi får også en dialektik præsenteret mellem resonans og fremmedgørelse.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Efter et ultrakort resumé af første afsnit og problematikken herfra gåes ind i, hvad resonans er.Resonans handler om verdensforhold–og er altid et forhold–og et godt liv om kvaliteten af verdensforhold. Der bringes en analogi om to stemmegafler på banen, hvor resonans er, når en svingendestemmegaffel bringer en anden stemmegaffel til at svinge i sine egne (den anden stemmegaffels) svingninger.Begreberne om af-ficering og e-movere (emotion) introduceres. Begreberne om det repulsive og det stumme introduceres. Ressourcer, verdensrækkevidde introducers.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Første episode handler om acceleration og fremmedgørelse.Her gennemgås forudsætningerne for resonansbogen, nemlig, hvad begrebet om ’resonans’ er ets var på, nemlig at vi som konsekvens af accelerationer er fremmedgjorte. Vi erfarer, at vi lever andre liv end dem vi egentlig ville og godt kunne, hvorfor gør vi det? Og Rosa spørger: Hvad er et godt liv, og hvorfor har vi ikke sådan.1.Diagnosen: Acceleration2.Nutiden skrumper3.Hvorfor forøges livstempoet?4.Decelerationer5.Fremmedgørelse (overfor ting rum, ting, handlinger, tid, erfaringer og os selv)

Vi har været i arkiverne og har fundet en gammel udsendelse fra 2013 på DR2, hvor Anders Fogh Jensen medvirker. Udsendelsen har været bragt i Deadline og handler om nyliberalisme.

I denne sidste episode i serien om dannelsesrejser samler vi op på nogle af de temaer, de rejsende har været igennem på denne tur. Hver rejse er forskellig og med forskellige temaer og emner. Alligevel er noget af udbyttet det samme. De seneste episoder har handlet om det fællesskab, du får på turen. Denne episode handler om, hvad du har læst, lært og talt om undervejs.

I de seneste episoder har du mødt nogle af dem, der har været med på dannelsesrejse, enten alene eller sammen med andre. I denne episode handler det om det interessefællesskab, du vil opleve, uanset om du rejser alene eller sammen med andre.