DiscoverFinans Global med Thomas Høy
Finans Global med Thomas Høy
Claim Ownership

Finans Global med Thomas Høy

Author: FINANS

Subscribed: 4Played: 69
Share

Description

Podcasts fra FINANS - Danmarks største digitale erhvervsmedie.

24 Episodes
Reverse
Der foregår en krig i hjertet af USA. For USA´s præsident Donald Trump vil af med sin centralbankchef Jerome Powell, så renterne kan komme i bund og give amerikanerne flere penge mellem hænderne.  Men Powell står fast og har kun sænket renten minimalt. Hør denne uges Global, og hvor alvorlige konsekvenserne kan blive, hvis Trump får magt som han har agt - ikke bare i USA men også globalt. Eksempler på tidligere politisk manipulerede rentenedsættelser er mange - og skræmmende læsning.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
EU's konkurrencekraft er til rotterne, når man sammenligner den med f.eks. USA og Kina. Det slog den såkaldte Draghi-rapport fast med syvtommers søm, da den blev udgivet for et år siden. Alligevel er stort set intet sket siden. Hør i denne uges udgave af Finans Global, hvorfor der sker så lidt, og hvad det kan få af betydning for danske virksomheder og arbejdspladser - men også hvad der skal til for, at Europa kan rejse sig. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.  Grafik: Anders Thykier.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Er man fristet til en hurtig gevinst og en meget stor risiko, så stiger Kinas aktiemarked som en nytårsraket. Alene siden april er det ledende aktieindeks i Beijing steget med næsten 30 pct.  Hør denne uges Finans Global om det boomende kinesiske aktiemarked, og hvorfor mange vestlige investorer stadig er påholdne med at investere i Kina.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis landets topchefer, bestyrelser og virksomhedsejere er kommet hjem fra sommerferie og tror, de kigger ind i et efterår, hvor roen har sænket sig efter et kaotisk forår, så kan de godt tro om igen. Rigtig mange ting og scenarier er stadig uafklarede, for mange handelsaftaler er slet ikke formelt godkendt endnu og for bordenden sidder stadig Donald Trump, som skifter mening, som andre skifter skjorte eller bluse. Hør mere i efterårets første Finans Global, hvor vi tager temperaturen på efterårets største globale udfordringer.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.  Foto: Eduardo Munoz / Reuters.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi kender alle billederne af børshandlere, der råber og skriger på handelsgulvet på børsen på Wall Street, mens de desperat prøver at købe eller sælge.  Men de seneste måneder har investorerne og børsmæglerne opført sig bemærkelsesværdigt roligt - til trods for krig i Mellemøsten, Donald Trumps fortsatte toldtrusler og generel ustabilitet i verden.  Hør Finans Global og bliv klogere på, om investorerne er blevet mere immune over for toldtrusler og ufred, og hvad det i så fald betyder for virksomheder og verdensøkonomien.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.  Foto: Richard Drew/AP.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er grum læsning, når man dykker ned i Verdensbankens seneste rapport. 2020'erne står til at få den sløjeste vækst siden 1960'erne. Men hvor meget kan vi egentlig regne med de økonomiske forudsigelser, der kommer i en lind strøm fra økonomiske organisationer og vismænd? Og er der overhovedet nogen, der tager notits af dem? Hør denne uges Finans Global og bliv klogere på, hvor slemt 2025 står til at blive ifølge Verdensbanken, hvor ofte rapporterne egentlig rammer plet, og hvorfor man heller ikke altid kan regne med dem, der undersøger, om rapporterne rammer rigtigt. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. Foto: Thomas Borgberg/Politiken/Ritzau Scanpix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Saudi Arabien er kendt som verdens førende oliestat. Med enorme rigdomme baseret på det sorte guld.  Men nu skal den arabiske oliestat være grøn. Med en ambitiøs plan til tusinder af milliarder kroner vil sauderne gøre landet bæredygtigt inden 2030 - dermed kan det sorte guld ende som grønne milliarder i danske virksomheder, der allerede er langt i udviklingen af bæredygtige energiløsninger.  Hør Finans Global og få svar på, hvordan Saudi Arabien vil bygge futuristiske byer og gøre en gold ørkenstat grøn og bæredygtig.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Donald Trumps toldkrig mod det meste af verden koster lande og virksomheder milliarder - også danske.  Men hvis Trump ikke vil handle, hvor kan vi så kigge hen?. Er der andre lande, vi ikke har opdyrket, og som kan træde til som fuldegode erstatninger for det store amerikanske marked?  Hør Finans Global og få overblik over den danske eksport, hvilke markeder, der rykker, og hvorfor USA er så vigtig og svær at erstatte.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.  Foto: Yu Fangping/AP. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dollaren har siden slutningen af sidste verdenskrig været urørlig. Verdens stærkeste valuta er ikke kun officiel reservevaluta globalt, men også den valuta alle udregner fra, når de handler globalt med hinanden.  Men dollaren er i krise og er faldet tungt siden Donald Trump indtog det Hvide Hus i januar.  Hør Finans Global om dollarens krise og de enorme problemer, det kan medføre, hvis verdens reservevaluta mister sin styrke.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
ChatGPT, Gemini, Deepseek. Kunstig intelligens (AI) revolutionerer i disse år vores måde at drive virksomhed på, vores forsvarssystemer og måden vi lever vores daglige liv på. Der er dog et problem, og det er stort. For et stigende antal tests og forsøg afslører, at AI lyver, snyder og bedrager for at klare de opgaver, det enkelte program bliver bedt om at udføre. Hør denne uges Finans Global og få indsigt i udviklingen af kunstig intelligens. Hvor langt man er, hvor meget vi skal frygte den kunstige intelligens, og hvor meget vi overhovedet kan bruge den, hvis vi ikke kan stole på den. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Er Donald Trump i gang med en større retræte, efter at enorme toldmure mod kineserne i weekenden blev midlertidigt rullet tilbage og sat på pause på et meget lavere niveau? Eller har han i virkeligheden opnået mere end vi umiddelbart kan se, og kan han ende med at nogle handelsaftaler hjem, der gør ”America great again”. Hør denne uges Finans Global, hvor korrespondent Thomas Høy hudfletter Kinas og USA´s foreløbige våbenhvile, og giver dig et overblik over, hvad den betyder nu og fremadrettet - og hvad der er op og ned på toldkrigen lige nu - ikke bare i USA og Kina - men også globalt. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring Producer: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Man kan næsten høre en knappenål falde til jorden i en af verdens travleste havne i Los Angeles i USA. Næsten al aktivitet er gået i stå. Handelskrigen begynder for alvor at kunne mærkes ikke mindst mellem USA og Kina. Og det er kun begyndelsen.  Trafikken er nu så lav og toldsatserne så høje at desperate shipping firmaer og selskaber går til yderligheder for at undgå de ubetalelige toldsatser.  Hør Finans Global og bliv klogere på, hvorfor amerikanerne godt kan begynde at tælle nervøst ned til om 2 måneder, hvis ikke nye forhandlinger bærer frugt og toldsatserne sættes ned.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ét firma holder hele verdens chipproduktion i sin hule hånd. Og nej, det er hverken fra Kina, USA eller Taiwan. Det er såmænd det hollandske firma ASML. Teknologien i selskabets maskiner er så kompliceret, at det får Miraculix’ trylledrik i Asterix til at ligne en simpel kålblanding i Nettos køledisk. Og hvad der er mere bemærkelsesværdigt. Firmaet har totalt monopol, så hvis noget skulle ske med ASML, vil det ramme alt fra produktion af telefoner til avancerede militærsystemer. Hør Finans Global og få den opsigtvækkende historie om ASML, og hør, hvordan de bittesmå chips med den enorme power bliver til på den mest ufattelige måde. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det lyder som noget fra en Anders And historie, men det er ramme alvor og big business. Det handler om sjældne jordarter. En blanding af ædelmetaller og mineraler, som hives op fra undergrunden, og som er essentiel for at stort al elektronik fra iPhones til avancerede militærsystemer kan fungere.  Problemet er for den vestlige verden, at ét land stort set har monopol på at udvinde og raffinere jordarterne - Kina. Og nu begynder Riget i Midten at for alvor at rasle med sablen og gøre det svært for at importere fra deres skattekiste i undergrunden. Lyt til denne uges Finans Global, og bliv klogere på, hvorfor Kina sidder på næsten alle de vigtige jordarter, og hvilke konsekvenser det vil have, hvis USA og Europa ikke længere får adgang til dem.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Donald Trump tog endnu engang fusen på hele verden, da han onsdag aften dansk tid satte sine størstedelen af sine højt besungne toldsatser på pause. Aktiemarkederne reagerede prompte med enorme stigninger. Men selvom alt umiddelbart kunne virke som fryd og gammen, så består basistolden på 10 pct. samt told på bl.a. stål og aluminium. Derudover er der Kina, som ikke er inkluderet i toldpausen og er i kæmpe toldkrig med USA.  Og så er der Trump, som man aldrig ved, hvor man har.  Få overblikket i denne udgave af Finans Global, og bliv klogere på, hvorfor alverdens økonomer, investorer og erhvervsliv er efterladt i panik og i vildrede, og hvorfor Trumps toldpause med stor sandsynlighed kun er et plaster på såret.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Verden er vågnet op til en brutal virkelighed, hvor massive toldmure nu ikke bare er en trussel, men virkelighed.  Det er billedet efter, at USA´s præsident Donald Trump sent onsdag aften holdt pressemøde foran Det Hvide Hus og proklamerede en række massive toldsatser på varer fra over 100 lande.  Hør Finans Global, og få det fulde overblikket over, hvor massive toldsatserne er, hvor de rammer og hvad konsekvenserne kan blive - ikke mindst for Danmark og vores samhandelspartnere i Europa.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Champagne, whisky, kyllingekød, biler og butterflies. Det fyger med trusler om sanktioner og told mellem to tidligere allierede og venner. USA og Europa.  Amerikanerne har allerede taget første våben i brug med ekstra told på aluminium og stål, mens Europa stadig tøver. Én ting er dog sikkert. Retorikken er skarp, og EU har nogle endog meget smertefulde våben, de kan tage i brug mod amerikanerne, hvis det hele løber løbsk.  Hør denne uges Finans Global, og få bl.a. svar på, hvilke våben europæerne har. Hvem der har mest at tabe - i det store billede og i Europa.  Gæst. Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
De fleste tror måske, at Europa og Danmark er i førertrøjen, når talen falder på den grønne omstilling. Men faktisk halter vi pt gevaldigt efter mange andre steder i verden, og det kan blive et problem på sigt.  Flere lande uden for Europa har mål for at blive førende på grønne områder, og særligt et land går nærmest grønt amok. Men er det for sent? Og er der overhovedet penge at tjene på at producere til den grønne omstilling.  Lyt til denne uges Finans Global og få en masse overraskende nyt om et marked, der er i rivende udvikling, samtidig med at uret tikker.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er langt fra bare Kina for kinesere, når Det Kommunistiske Parti holder de såkaldte »To Sessioner«. En årlig begivenhed, der samler partitoppen og erhvervseliten i Beijing. For det er her, de økonomiske planer bliver lagt og godkendt for det kommende for år. Og med en eksport, der stadig brøler derudaf og vikler sig ind i nær sagt ethvert elektronisk produkt, du står med i hånden, har sessionerne kæmpe betydning langt ud over landets grænser. Hør denne Finans Global og få indsigt og viden om den kinesiske økonomi, landets planer, og hvordan det påvirker danske virksomheder, forbrugere og økonomi. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En mindre ø i Stillehavet har fået en afgørende i at få tandhjulene til at dreje rundt i det meste af verden.  Den lille øgruppe Taiwan producerer nemlig chips til stort set samtlige af de største virksomheder og stater på kloden, når de skal få alt fra biler, fly, computere, avancerede forsvarssystemer og telefoner til at fungere.  Storebror Kina har i årtier gjort krav på øen, og skulle det ske, vil vesten være fuldstændigt underlagt kinesisk kontrol af chipproduktion og dermed enormt sårbar.  Lyt til den uges Finans Global og bliv klogere på de enorme konsekvensern af en kinesisk magtovertagelse, og hør hvorfor en lille ø i Stillehavet er blevet en magtfaktor i international handel og udvikling på grund af én enkel type produkt.  Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments