Discover
Forfatter vs. Redaktør

Forfatter vs. Redaktør
Author: Malene Lund Staugaard
Subscribed: 1Played: 2Subscribe
Share
Description
Forfatter vs. Redaktør er en udgivelsespodcast. Redaktør og forfatter sætter sig ned sammen og taler om redigerings- og udgivelsesprocessen bag en udgivelse. Der tales om inspirationen bag, skriveprocesser, forlagsvalg og alt der ligger mellem himmel og udgivelse.
13 Episodes
Reverse
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Laura K. T. Kristensen, som står bag fantasyserien Dødens Mange. Serien består af tre bøger – Dødens Mange Navne, Dødens Mange Løgne og Dødens Mange Stemmer – der alle udkommer samlet ved årets Fantasyfestival 2025 med helt nye forsider. Den første bog udkom oprindeligt i 2024 på festivalen i Esbjerg, og nu fuldendes serien i ét samlet udtryk.Med i studiet er også Bettina Andersen, chefredaktør ved forlaget Silhuet, som har været redaktør på første bog, mens jeg selv har arbejdet på bog to og tre. Sammen taler vi om samarbejdet mellem forfatter og redaktør, om hvordan en serie formes og udvikles, og om glæden ved at dykke ned i store fantasyfortællinger. Vi taler om forsidedesign beslutninger, plotudvikling og spændingskurver – og selvfølgelig alle de ting der gør Dødens Mange-serien til noget særligt.
I denne specialepisode af Forfatter vs. Redaktør dykker vi ned i Fantasyfestivalen – Danmarks største samlingspunkt for fantasygenren. Jeg har sat mig ned med festivalens projektledere, forfatter og bibliotekar Jacob Holm Krogsøe og biblioteksformidler Stine Liberty Skovgaard, og også biblioteksformidler Josephine Valentin, der står for at bringe forfatterne til festivalen gennem foredrag, paneler og meget mere.Sammen taler vi om, hvordan festivalen begyndte i det små tilbage i 2015, og hvordan den siden har vokset sig til et kulturfænomen, der favner både litteratur, rollespil og live entertainment. Vi ser nærmere på, hvad årets festival byder på, og hvordan Esbjerg hvert år i september forvandles til magiens hovedstad.Fantasyfestivalen finder sted i weekenden d. 19.-21. september – og i denne episode kan du høre historien bag, få et smugkig på programmet og mærke passionen fra holdet, der står bag festivalen.Lyt med og bliv klar til årets store fantasyfejring!
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Sofie Korenko Jensen og redaktør Helle Perrier. Sammen dykker vi ned i Sofies kommende udgivelse Sorte Hemmeligheder, den første bog i fantasyserien Lyngeoncirklen, som udkommer ved forlaget Krabat i forbindelse med årets Fantasyfestival.Sorte Hemmeligheder er en high fantasy/ungdomsroman, hvor vi møder Kathe, hvis mor Safyra forsvinder sporløst efter at være blevet anklaget for hekseri. På sin rejse gennem det farlige kontinent Amoréso må Kathe ikke alene søge sandheden om sin mor – men også om sig selv.Vi taler om at gå forlagsgang som debutant, den gode fortællerstemme, og om ideen om den “onde” redaktør.
I denne specialepisode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig ned med Eva Egeskjold – forfatter, arkitektuddannet og idékvinde bag Hjelm Dyb-Festival – samt Morten Hjort, medstifter af Rollespil i Ryomgård og ejer af eventfirmaet De Glemte Fortællinger.Vi taler om festivalens magiske sammensmeltning af litteratur og rollespil, dens inspiration fra Tolkiens univers og hans tilknytning til Østjylland. Undervejs får vi et indblik i, hvordan man skaber en festival, hvor gæsterne kan gå på opdagelse i Herredet og grotterne, møde forfattere til oplæg og signeringer, besøge rollespillernes lejre, deltage i workshops og lade sig friste af unikke boder.Hjelm Dyb-Festival finder sted den 23.–24. august på Rosenholm Slot – og i denne episode får du hele historien bag.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Jette Kjær Petersen, som står bag den ungdomsorienterede urban fantasy-serie Nattens skjulte soldater. Serien udgives på forlaget Snepryd, og i dag taler vi om bog nummer to: Blå Måne, der udkommer i løbet af efteråret.Første bind, Rød Måne, introducerede Katarina, en 16-årig pige, der flytter hjem til Danmark og bliver viklet ind i mystiske hændelser, forsvindinger og rygter i det jyske landskab – alt sammen under skyggen af noget ulveagtigt og overnaturligt, der måske lurer i mørket. I Blå Måne fortsætter historien, hvor vi slap, og i episoden får du et smugkig på, hvad der venter Katarina og læserne i næste kapitel.Vi taler om skrive- og redigeringsprocessen, om at skrive videre på en verden, man allerede har bygget op, og om hvordan vi endte med at tilføje en helt ny POV karakter i to'eren. Du kan også høre mere om, hvordan inspirationen fra ulvedebatten i Danmark blev til en hel serie.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig ned med redaktør og forlægger Britta Steen fra Forlaget Snepryd samt forfatter Jeanet Ørsted til en samtale om digtsamlingen I De Tusind Tankers Land, som udkom i maj 2025. Vi taler om redigeringsprocessen, sammensætningen af en digtsamling med mange stemmer, og hvordan man som forfatter finder vej til udgivelse med poesi. Hvordan udvælger man digte til en samling? Hvor mange skal der være? Hvordan arbejder man sammen, når man er flere skribenter og én redaktør? Og hvad gør en digtsamling til en helstøbt bogoplevelse? Derudover dykker vi ned i ADHD, kreativitet og fællesskab – og hvordan et litterært projekt også kan være meningsfuldt på tværs af diagnoser og erfaringer. Overskuddet fra salget af I De Tusind Tankers Land går til Håb i Psykiatrien, og episoden giver et unikt indblik i både de praktiske og personlige lag bag udgivelsen.Lyt med og bliv klogere på både redaktionsarbejde, digte og det at skabe noget større sammen.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Ida Søby Fogh, som netop har udgivet sin debutroman Nulstillet ved forlaget Silhuet. Vi taler om skrive- og redigeringsprocessen, hvordan ideen bag bogen har simret i årevis, og om at arbejde med dystopiske fortællinger, der spejler vores egne samfund.Nulstillet er en dystopisk fremtidsroman om Emma, der lever i et standardiseret samfund, hvor Systemet har kontrol over alt – også borgernes sundhed og trivsel. Da urostrækninger og en dårlig karakter truer hendes fremtid, begynder hun at stille spørgsmål ved Systemets regler. Langsomt begynder linjerne mellem kollektiv sikkerhed og personlig frihed at krakelere, og Emma må vælge sin egen vej for at finde sandheden.Vi taler også om, hvordan redaktør og forfatter kan samarbejde om at løfte de store temaer – og hvordan det kan være en styrke at lade en idé ligge og udvikle sig over tid, før den bliver til en bog.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter C.A. Wolters og hendes redaktør Freja Løvhøj, og vi taler om redigeringsprocessen bag Den som hvisker, der udkom ved forlaget Ulven og Uglen. Vi dykker ned i romantasy-genren, i det kreative samarbejde mellem redaktør og forfatter – og i hvordan inspirationen bag en historie nogle gange opstår ud fra en følelse af trods: lysten til at skrive noget, man selv savnede at læse.Den Som Hvisker er en dyster og blodig romantasyroman om den unge prinsesse Shiroin, der siden hun var spæd har været hjemsøgt af en indre stemme – en "orm", der snor sig gennem hendes krop og kræver at blive hørt.Shiroin ønsker sin far, Storkejseren, død, så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om, at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun lægge en alternativ plan.Sammen med den elsalvianske livvagt Kiel rejser hun gennem kongerigerne mod fronten, hvor en dommedagskrig ulmer og nekromantiske dæmoner lurer. Undervejs konfronteres de med mørket – både i verden og i dem selv.Den som hvisker er en fortælling fyldt med hemmeligheder, mareridt og bidende kys.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig ned sammen med oversætter og redaktør, Satine Von Gersdorff, som arbejder med oversættelse og redaktion både i og udenfor AI feltet. AI er, om man vil det eller ej, blevet til en del af hvordan forlagsbranchen ser ud den dag i dag, og i dag tager vi et nuanceret blik på hvordan den del af branchen så egentlig ser ud, hvad er fordelene og ulemperne, og hvordan bevare vi bedst det menneskelige element i brugen af AI? Lyt med og hør mere om det i denne måneds episode af Forfatter vs. redaktør.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig med forfatter Kirstine Laursen og hendes redaktør Ea Christine Schou Andersen, og vi taler om redigeringsprocessen bag Midt i Intetheden, som udkommer ved forlaget Snepryd 2025. Vi taler også om hvordan det at være bevidst om redigering kan påvirke selve skriveprocessen, inspiration og det gode samarbejde mellem redaktør og forfatter. Midt i Intetheden er en realistisk ungdoms roman, der handler om Elena som går i 3.g. på gymnasiet og døjer med traumer efter mobning i folkeskolen, der har resulteret i social angst. Elenas liv ændres, da hun krydser veje med adrenalinjunkie, Mathias, som er noget anerledes end hende selv ved første øjekast. De begynder at bruge mere og mere tid sammen, og mens Elena langsomt får modet til at finde sig selv i Mathias' selskab, så viser det sig også, at han måske ikke helt er, som hun først troede.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig med forfatteren af bl.a. krigen-serien, Jacob Hedegaard Pedersen. Vi taler om hvad det vil sige at redigerer for en mand, der selv er redaktør, oplevelsen af at udgive i dag versus Jacobs første udgivelse tilbage i midt 90'erne og en smule om en mocha sten i Middelfart.Krigen-serien blev udgivet ved forlaget Dreamlitt, der er tre bøger i serien: Krigsmager, Stridsmand og Sejrherre. Fantasyserien læses bedst af voksne læsere og indeholder grafisk materiale.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig med forfatteren af Kongamato, Mikala Rosenkilde. Vi taler om de første erfaringer vi begge gjorde os med redigeringsprocessen, at skrive fiktion ud fra personlige erfaringer og hvordan det er at arbejde med et stort manuskript. Kongamato blev udgivet i 2020 ved forlaget Dreamlitt, der kommer en efterfølger til den første bog ved forlaget 2feetentertainment.
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør sætter jeg mig med forfatteren af Picasso's Kys, Bodil Odde. Vi taler om hvor inspirationen til bogen kom fra, Bodil fortæller om hendes old school skriveproces og vi snakker om hvordan at forventningsafstemme før redigering kan være med til at hjælpe redigeringsprocessen.