Forsvarsforbeholdet - ja eller nej?

Industritekniker Thomas Skiver Jensen fra Odense er ikke meget for de danske forbehold, som han betegner på denne her måde: »Jeg synes Danmarks forhold til EU er lidt som om vi har et åbent forhold - vi vil gerne være med i EU, men vi vil også gerne have noget ved siden af. Det syntes jeg simpelthen ikke er holdbart.«

Christian Pedersen har ikke så høje tanker om, hvad de folkevalgte laver i Europa-Parlamentet. »Når jeg tænker på EU, forestiller jeg mig en flok mennesker, der vælter rundt inde i parlamentet, og at de opfører sig lidt som i et cirkus.« 

Katja Sarup vil helst stemme på en kandidat, der går ind for EU. Hun tror på, at fællesskabsfølelse betyder rigtig meget. »Jeg tror også, at mangel på fællesskabsfølelse er det, der oftest går forud for at lande splittes ad«, siger hun om de forskellige kriser, som EU er røget ud i. 

Den 22-årige fisker Mikkel Hansen fra Langeland fortæller, at fordi vi har EU, så må de også fiske i andre farvande end vore egne. Det kan være i Tyskland, Norge eller England. »Det har stor betydning for os fiskere. Hvis vi ikke kan fange noget herhjemme, så kan vi tage andre steder hen og fiske.«

Kåre Skinnebach fra København kan bedre forestille sig et stærkt nordisk samarbejde frem for et styrket EU. Her forklarer han hvorfor!

19-årige Andreas Skau har lige været i New Zealand i et år og dér lært, at man godt kan drive landbrug uden tilskud. Det er inspirerende, mener han. Alligevel tror han ikke på, at man bare kan afskaffe EU-tilskuddene, for mange er afhængige af de indtægter, det giver.    

Nadine Harboe Pedersen syntes at det er svært at få overblik over  EU er bare next level – altså, det bliver endnu vildere. Så jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, eller hvor jeg finder viden.«

Glenn Nicolaisens EU er noget der skal tales om, så alle kommer med på vognen:»Jeg tror den bedste måde er at oplyse om EU i folkeskolen, det er der ingen der slipper for. Det vil gi' en basisviden om, hvad EU faktisk er. For det er ikke regler om krumme agurker og lakridspiber. Det handler først om fremmest om fred og samarbejde.«

Stand-up-komiker Michael Schøt siger om sig selv: »Jeg føler mig mere som europæer end som dansker, og det handler især om, at vi som europæere har et fællesskab, som jeg vildt godt kan li'. Også selv om vi bor langt fra hinanden og taler forskellige sprog. Men jeg føler mig dog først og fremmest som københavner, i øvrigt.«

Landmand Gerbrig Postma syntes vi ikke altid værdsætter det at Danmark er med i EU. Hun ser langt flere fordele end ulemper og med sin hollandske baggrund, mener hun, at der er mange fordele. Både for hende selv og for landbruget, der eksporterer en stor del af produktionen til udlandet. 

Tømrer-elev Nikolaj Johansen er ikke særligt interesseret i politik, og han ved ikke endnu, hvem han skal stemme på. Men han får ind for EU og går op i, at der er styr på ordentlige miljøforhold og det at kunne rejse med sin uddannelse. For han skal til Island for at tage en læreplads i et islandsk tømrerfirma. Og at kunne rejse afsted uden visum, passer ham udemærket. 

Samuel Birk er en af Europas bedste unge flisemurere og har lært meget af at konkurrere med andre unge fra hele Europa. Det har givet ham erfaringer med det at være europæer. For det er i udlandet, at han har lært hvad han kan idag. 

Pernille Harder spiller fodbold på topplan i tyske Wolfsburg og er kvindelandsholdets anfører. Og så rejser hun temmelig meget rundt i Europa. For hende er de åbne grænser en selvfølge. Så derfor giver Brexit-processen også hos hende en del eftertanker. Også flygtningeproblematikken og ligestilling er noget der optager Pernille Harder, som du kan høre i denne podcast. 

Den danske stand-up-komiker Mikkel Klint Thorius er ikke helt tryg omkring det, at de store internetgiganter holder øje med ham og kigger langt ind i det digitale privatliv. Han håber på, at EU kan gøre en forskel, ved at forsøge at holde giganterne i ørerne.