Hverken når det handler om stalking eller psykisk vold, er det muligt at tegne et entydigt billede af udøverne. Det sker i alle samfundslag. Og det er mennesker med alle slags baggrunde. Men oftest er stalking og psykisk vold et produkt af, at man ikke kan rumme sine egne følelser og derfor bruger volden eller stalkingen til at regulere sig selv. Når man udfører stalking eller er voldelig, så sker der noget inde i en. Man får det anderledes. Og det er utrolig vanedannende. Det er muligt at få hjælp til at stoppe med at udøve stalking eller psykisk vold. Lyt til podcasten og få mere viden om, hvorfor man udøver psykisk vold og stalking – og hvordan man får hjælp til at stoppe.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking.Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Målet med volden den samme, men når man ikke længere er under samme tag, bliver teknikken en anden. Det fortæller seniorkonsulent i Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller og psykolog hos Dansk Stalkingcenter, Laurids Møller, om den vold, der fortsætter, selv om man har brudt med sin voldelige partner.Når volden fortsætter efter bruddet, kan den tage flere former. Der kan være tale om chikane eller stalking, men ofte bliver også de offentlige myndigheder inddraget.Lyt til podcasten og få mere viden om, hvordan volden kan fortsætte efter bruddet – og hvorfor det kan være så svært for ’systemet’, der skal hjælpe, at få øje på volden.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking.Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888
Der var et trygt og meget fortroligt rum fra første sekund, da Sanne mødte sin tidligere kæreste. Fortroligheden og den stærke connection udvikler sig over de næste måneder. Og Sanne bliver hurtigt introduceret for hans familie. Men pludselig ud af det blå ændrer Sannes kæreste karakter.Han flipper voldsomt ud på Sanne og fortæller hende, at hun dominerer og møver. Selv om Sanne får et chok og føler, at deres fortrolighed bliver klippet over, vælger hun at blive. Men kritikken bliver værre og værre. Og hun skal også i stigende grad følge de regler, hendes kæreste sætter op.En dag er hendes kæreste fysisk voldelig over for hende, og dér indser hun, at de må væk. Lyt til podcasten og hør, hvad der sker, da Sanne forlader sin voldelig kæreste og nu skal beskytte sin søn mod fars humørsvingninger.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik
Børn, der bliver låst inde. Børn, der bliver tvunget til at spise chilier og børn, der bliver ydmyget foran resten familien. Det er grove eksempler på psykisk vold mod børn, som seniorkonsulent i lev Uden vold, Katrine Amalie Keller, og stødte på, da hun sidste år gennemgik sager om psykisk vold, hvor der er fældet dom.”Der er rigtig meget af den psykiske vold, som er den samme, uagtet om du er barn eller voksen. Men der er alligevel en forskel på grund af den relation, der er mellem barn og voksen. Når du er barn i en familie, har du ikke mulighed for at fjerne dig selv fra situationen. For børn er det givet, at de bliver nødt til at være i den her relation,” fortæller Katrine Amalie Keller.Hun understreger, at børn derfor er særligt sårbare i forhold til psykisk vold.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Det kan være enormt svært for rigtig mange at forstå den psykiske vold, og derfor kan man nemt komme til at være lidt dømmende og sige:”Du burde forlade din partner”, men spørg hellere ind til, hvad din pårørende oplever og tænker.Sådan lyder rådet fra seniorrådgiver i Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller.Og så skal man blive ved med at række ud, også når ens ven eller veninde trækker sig. Isolation er nemlig et af udøverens stærkeste våben.Lyt til podcasten, og hør mere om, hvad du kan gøre, hvis du har mistanke om, at din pårørende er udsat for psykisk vold eller stalking.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik
For Helle har det at stå på sidelinjen, mens hendes datter blev udsat for psykisk vold, betydet, at hun er blevet medtraumatiseret og i dag lever med en PTSD-diagnose.”Jeg er i konstant alarmberedskab, for jeg ved ikke, hvad der sker om lidt. Det er en bekymringstilstand, der er flyttet ind i mig,” fortæller hun.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Det kan virke enormt indlysende, at man bare skal smutte, hvis man er udsat for psykisk vold, men i virkeligheden er det enormt komplekst. Seniorkonsulent i Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller, forklarer, at der ikke ’bare’ er tale om et blåt mærke.Volden er en nedbrydende proces, der går helt ind i den udsattes sjæl. Og efterhånden sker der også en normalisering af volden, som gør det sværere at forlade relationen. I den psykiske vold ligger også ofte, at udøveren forhindrer sin partner i at se venner og familie. Det er endnu en årsag til, at det kan være svært at gå.Lyt til podcasten, og hør mere om, hvor det er så komplekst at bryde med den psykiske vold.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking.Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Liselotte var knapt 16 år, da hun fik øje på den charmerende frisørelev, og de bliver hurtigt kærester. I begyndelse oplever hun en opmærksom og omsorgsfuld kæreste.Men snart starter de verbale overgreb og kontrol. Da de senere bliver gift og flytter sammen, indfører hendes eksmand en række regler, som Liselotte skal følge, han styrer hendes økonomi og overvåger hende. De sidste år af sit ægteskab isolerer Liselotte sig selv i soveværelset ude af stand til at handle. Lige indtil den dag, hvor hun ikke længere er i tvivl om, at han vil slå hende ihjel.Lyt til podcasten, og hør, hvordan det går for Liselotte, efter hun flygter fra sin voldelige mand.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk.
Mændene fylder mindre i statistikkerne end kvinder, når vi taler om psykisk vold og stalking. Og det er der flere grunde til.En af forklaringerne er, at vi ikke ser de mænd, der bliver udsat, og at tallene derfor er skævvredet.”Det er tabubelagt for alle at tale om vold, men der er en særlig barriere for mænd,” siger seniorrådgiver hos Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller.Hun og peger på, at det blandt andet spiller ind, hvordan vi bliver socialiserede som henholdsvis mænd og kvinder. Laurids Møller, psykolog hos Dansk Stalkingcenter, peger på, at vi ofte har et prototypisk billede af, hvem der bliver udsat for stalking og vold, som måske gør, at vi ikke ser mændene.Lyt til podcasten, og hør de to eksperters bud på, hvordan vi får fokus på de mænd, der udsættes for psykisk vold og stalking.Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Da Jonas efter en sej kamp får den fulde forældremyndighed over sin søn, vælger han at flytte til en ny by for at starte på en frisk. Men der går bare to dage, før hans ekskæreste står i opgangen med to skruetrækkere og overfalder Jonas, mens deres søn ser det. Ekskæresten ender med at få en straf på seks måneder, som hun afsoner med fodlænke. I podcasten, der er den anden af to episoder, kan du høre, hvordan det lykkes Jonas og hans søn at komme videre. Jonas fortæller også, hvorfor han mener, at hans stemme som mand er særlig vigtig.Podcastserien ”Frem i lyset” er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Der var tiltrækning fra begge sider, da Jonas og hans ekskæreste mødte hinanden for snart ni år siden. 14 dage efter kalder de hinanden for kærester. Jonas møder også meget hurtigt hendes to børn. Og et par uger senere, sidder Jonas’ kæreste med en positiv graviditetstest i hånden. Jonas indvilliger i at få barnet, selv om han synes, det går for stærkt, og gennem kærestens graviditet eskalerer de vredesudbrud, som han allerede har set en flig af. Også kontrollen tager til. Og en dag beskylder kæresten Jonas for at slå hende.Efter fødslen eskalerer den psykiske vold, og da kæresten har en affære med naboen, ender Jonas med at flytte.I podcasten, som er den første af to episoder, kan du høre, hvad der skete, da han gav forholdet endnu en chance.Podcastserien ”Frem i lyset” er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt IndblikLæs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk.Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888
Mellem 70.000 og 100.000 danskere bliver hvert år udsat for stalking. En tredjedel af dem bliver stalket af det, der bliver kaldt en tidligere intim relation. En ekspartner eller en eksdate. Typisk vil der være en part, der har sagt: ”Jeg har ikke lyst til at have mere med dig at gøre.” Og så oplever personen at blive overvåget eller blive kontaktet igen og igen.”Man kan også opleve at få gaver. Man kan opleve at få trusler. Man kan opleve alt mellem himmel og jord. Men når det bliver gjort med hensigt på at skabe kontakt, selvom den anden ikke ønsker det, så er det stalking,” fortæller psykolog Laurids Møller.Sker stalkingen som en slags forlænget arm til psykisk vold, kan det være særligt svært at sætte grænser. I podcasten kan du høre psykolog hos Dansk Stalkingcenter, Laurids Møller, fortælle om stalking og dens konsekvenser.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation.Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking.Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk.Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888
I 2019 fik blev det med en paragraf i straffeloven slået fast, at psykisk vold er ulovligt. Og i 2022 blev også stalking gjort ulovligt.Med paragrafferne viser vi som samfund, at psykisk vold og stalking ikke er acceptabel adfærd. At det er en strafbar adfærd, der kan sidestilles med fysisk vold. Men lige nu får man ikke prøvet tilstrækkeligt mange sager af forskellig karakter, og man får derfor ikke skabt en god retspraksis med blandt andet en nedre grænse for, hvor meget der skal til for, at der fældes dom.En af udfordringerne er, at det er ressourcetungt arbejde for politiet at efterforske psykisk vold og stalking.Hør Psykolog hos Dansk Stalkingcenter, Laurids Møller, og seniorkonsulent hos Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller, fortælle, hvad det betyder, at psykisk vold og stalking er blevet strafbart.Podcastserien ”Frem i lyset” er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt IndblikLæs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Han fejede benene fuldstændig væk under Anna allerede første gang, de mødtes. Og de bliver hurtigt kærester, men allerede nogle måneder inde i forholdet opstår en episode, hvor kæresten overfuser hende verbalt. Det er så voldsomt, at hun slutter forholdet. Da hun vender tilbage, overbevist om, at det var et enkelt udfald, eskalerer både den psykiske og fysiske vold. Anna forlader flere gange sin kæreste, men hver gang lover han bod og bedring.Det endelige brud kommer den dag, Anna ikke længere er i tvivl om, at han vil slå hende ihjel.Lyt til podcasten, og hør Annas fortælling om at leve sammen en voldelig mand og om bagefter at møde ham i retssalen. Du kan også høre, hvordan hun og ekskærestens tidligere kærester i dag støtter hinanden. I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk. Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.
Mens fysisk vold ofte er en enkeltstående handling, er den psykiske vold et mønster af handlinger, som bruges til at kontrollere sin partner.Det fortæller seniorkonsulent i organisationen Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller.Du bliver måske konsekvent fortalt, at der er noget galt med dig. Det kan også være, at der er regler for, hvordan du skal spise, hvilket noget tøj, du må have på – eller hvem du må se.Man regner med, at over 100.000 danskere årligt udsættes for psykisk vold i en nær relationFor mange er konsekvenserne af den psykiske vold, at man i et konstant alarmberedskab. Og for nogle betyder det diagnoser som PTSD, angst eller depressioner.I podcasten kan du høre Katrine Amalie Keller fortælle mere om, hvad psykisk vold er.I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking.Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk Har du brug for hjælp og rådgivning kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888
Lene er bare 20 år, da hun møder den mand, der slår benene væk under hende. Han overøser hende med gaver, digte og blomster og viser hende på alle måder, at han vil hende. Men da de, kort tid efter de møder hinanden, flytter sammen, begynder jalousien og kontrollen.Efterhånden holder Lene op med at deltage i fester på sit arbejde. Også venner og familie bliver kørt ud på et sidespor. Og det bliver hverdag, at Lenes mand ydmyger hende, kontrollerer, hvem hun er sammen med, og også hendes økonomi styrer han. Først da Lene efter 30 år forlader sin mand, forstår hun, at det var psykisk vold, hendes mand udsatte hende for. Hør Lene fortælle om livet med psykisk voldelig mand, og hvordan det lykkedes hende at bryde ud af volden og genskabe sig selv. I serien ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg HolmUdgivet af Socialt Indblik Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.