DiscoverFremtidens mad
Fremtidens mad
Claim Ownership

Fremtidens mad

Author: Ingeniøren

Subscribed: 4Played: 87
Share

Description

Mad er magt. Hvad vi putter i munden, er afgørende for klodens tilstand og vores eget helbred. Følg med i serien, hvor vi stiller skarpt på det klima, de ressourcer, de teknologier og ikke mindst den madkultur, der kommer til at afgøre, hvad vi smider på vores tallerken i 2050.
15 Episodes
Reverse
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTUs fødevareinstitut I denne episode Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.
Vært: Mie Stage, journalist på Ingeniøren Medvirkende: Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden. I denne episode Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi I denne episode De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning. I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.
Vært Henrik Heide Medvirkende Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg I denne episode Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systemastisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.
Vært: Mie Stage Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps. Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen. Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin. Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.
loading
Comments