DiscoverFreundschaft
Freundschaft
Claim Ownership

Freundschaft

Author: LOUD

Subscribed: 164Played: 516
Share

Description

Hos Ida-Sophia og Lasse er du med som fluen på væggen i en telefonsamtale mellem to gode venner. Emnerne er 1:1 det livet udsætter dem for og de dertilhørende følelser. Det kan være alt fra en tur i supermarkedet, utilstrækkelighed, ensomhed eller en akavet digital fredagsbar. Ida-Sophia og Lasse er ikke eksperter på noget som helst, men gennemsnitlige leverpostejsborgere der forsøger at finde meningen med tilværelsen og at få hinanden til at grine i en lockdown-tid.

Værter: Ida-Sophia og Lasse Knudsen
22 Episodes
Reverse
Vi har fået Corona

Vi har fået Corona

2021-07-2630:35

Ida-Sophia og Lasse mødes for første gang, efter de begge har været testet positiv med corona og været i isolation de sidste 8 døgn. Stemningen har været en smule presset, efter Lasse fik beskeden på hans telefon, hvor der stod, at han var testet positiv. Ida-Sophia stod overfor ham med hendes negative test, og hun kunne se alt ligefra radioprogrammer, festivaler til andre arrangementer, som skulle have foregået henover sommeren, blive aflyst. Lasse har både følt skyld, skam og at han har været uansvarlig. Ida-Sophia har følt sig uvelkommen og som en omvandrende bacille, som ikke rigtig havde en personlighed længere, fordi hun nu var blevet til den omvandrende person, som kunne smitte alt og alle. Både Ida-Sophia og Lasse mangler stadigvæk deres lugte- og smagssans, og det er endt ud i en del frustrerende situationer.
Soft Ice Ida Sophia

Soft Ice Ida Sophia

2021-07-1536:26

Ida-Sophia og Lasse har besluttet, at i dette afsnit skal lytterne lære dem endnu bedre, at kende og derfor har de lavet en ''Spørg os om alt'' på deres Instagram. Lytterne har haft mulighed for, at stille dem lige præcis de spørgsmål, som de vil have svar på. Ida-Sophia og Lasse taler bl.a. om hvordan de lærte hinanden at kende, hvordan de løser et skænderi med deres kærester og hvad de gør når de føler sig usikre. Udover det kan du høre hvad de synes hinandens dårligste vane er.Vi håber i vil lytte med vores dejlige Freundlings
Ida-Sophia er på besøg hos Lasse og der er kæmpe EM stemning. Både Ida-Sophia og Lasse har været ude i byen og se Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet og føler, at mange bliver forvandlet om til en flok gladiatorer uden hjerner under kampene. Lasse kryber også til korset og fortæller om noget han gjorde efter en af EM kampene. Udover at der er kæmpe stemning, så har både Ida-Sophia og Lasse begge følt en form for fodbold fomo. De føler at selvom de er en del af kampene, så er de alligevel ikke en del af den kæmpe fest fordi de ikke føler de fester ordentligt.NB: Selvom vi nævner i podcasten, at det er underligt man må samles til fodbold og ikke til Pride er den heldigvis ikke aflyst, men tilpasset. Paraden er erstattet af syv WorldPride Marches med afgang fra syv forskellige destinationer i København for at mødes i fælledparken. God fornøjelse Freundlings
Lasse har været en tur ved hudlægen fordi han har været nervøs omkring et stort modermærke, som han har på sin ryg. Turen ved lægen får Ida-Sophia og Lasse til, at tale om lægebesøg og de værste skader de nogensinde har haft. Lasse har engang mistet 2 finger og da-Sophia har engang mistet begge fortænder. Ida-Sophia og Lasse taler om dengang de begge var børn og det var sejt, at have brækket et ben, men at ingen af dem havde nogle seje former for skader. Lasse kom engang i skole med en hel hånd i gips, men det var alt andet end en sej situation.
Ida-Sophia er hjemme i Danmark på sommerferie fra Tyskland og derfor er hende og Lasse mødtes i et studie, men de er ikke alene. Ida-Sophia og Lasse har fået besøg af deres fælles ven Julian og Ida-Sophias kæreste Simon. Lytterne har skrevet en masse dilemmaer, som de alle 4 skal forsøge at hjælpe med. Der bliver både talt om hvornår man kan spørge personen man er forelsket i, hvornår man er mere end venner, der bliver talt om tinder og hvordan de føler lockdown har påvirket deres personlighed.Lyt med vores dejlige Freundlings
For nogle uger siden havde Ida-Sophia et mentalt breakdown, fordi hun solgte sine Yeezy flip floppers, som hun havde knyttet et specielt bånd til. Hun troede, at hun var alene om den følelse, men det er hun ikke. Ida-Sophia har desuden haft fødselsdag og er blevet 31. Ida-Sophia og Lasse taler om at blive ældre og hvordan det føltes. Lasse føler, at når man rammer en bestemt alder, så forsvinder ens muligheder, og derfor stresser han meget over at blive ældre. Ida-Sophia var bange for at komme i 30'erne, fordi hun begyndte at tænke på døden. Hun følte, at når hun ramte 30'erne så var hun ikke spændende, attraktiv eller sej længere.
Lasse har for første gang i sit liv bestilt en luksusferie til Tjekkiet. Ida-Sophia er skuffet over, at hun ikke er blevet inviteret med og fortæller, at hun skal på sommerferie til Bornholm. Lasse bliver misundelig, da han altid har drømt om en ferie på solskinsøen med Krøllebølleis og Sol Over Gudhjem. Det får Ida-Sophia og Lasse til at tale om dengang, de var børn, og de skulle en tur til Knuthenborg, og var misundelige på alle de andre børn som var ved Gardasøen. Ida-Sophia og Lasse taler om første gang de var på ferie sydpå, hvor Lasse var i Alanya, og Ida-Sophia sad på bagsædet i en bil på vej til Kroatien, mens alle vennerne var til havnefest. Ida-Sophia og Lasse taler om hvad de tænkte om de familier, som altid købte mad på sommerferie og ikke skulle spise fem timers gamle, hjemmesmurte leverpostejsmadder.
Lasses 12 huller

Lasses 12 huller

2021-05-3131:53

Lasse har lige været en tur ved tandlægen og det endte med, at blive en rigtig dyr omgang. Ida-Sophia er begyndt, at se Paradise Hotel. Ida-Sophia og Lasse taler om hvordan de ville være inde på hotellet, om de ville kaste kuglen i en finale overfor hinanden og vinde de 500.000 kr. og om de kunne se sig selv i reality-tv. Ida-Sophia og Lasse taler om andre reality-programmer, som har været i tv'et gennem tiden og det får Lasse til, at tænke på dengang han blev sammenlignet med en person fra Sommer i Sunny Beach.
Ida-Sophia har været en tur på online shopping og har bestilt et par Yeezy Slides i forkert størrelse, det ender ud i en stor kulmination af rigtig mange følelser. Ida-Sophia har skrevet 10 livsråd, som hende og Lasse taler om. Lasse synes selv, at han er god til at give råd, men er utrolig dårlig til selv at benytte sig af dem. Lasse har også lavet et råd, som handler om hans økonomiske situation, hvor han har brugt sin jydeopsparing
Ida-Sophia er tilbage i Tyskland efter 14 dage i Danmark. Hun kan mærke, at hun har savnet Simon, lejligheden og livet i Hamborg. Lasse har delt et mundbind med en fremmed og kan ikke finde ud af om det var samfundssind eller dumt. Lasse er midt i genåbnings racet og har både været ude, at spise, drikke øl og været sammen med en masse mennesker. Det er gået op for ham, hvor meget han tænker over hvad andre synes om ham og hvor meget det påvirker ham. Derfor taler Ida-Sophia og Lasse i dette afsnit om, hvordan de tror andre mennesker tænker om dem, og om hvordan den måde, som andre mennesker har opfattet dem, som personer har påvirket dem.
Ida-Sophia er hjemme i Danmark og derfor mødes Lasse og hende nu i virkeligheden og taler sammen. De har inviteret deres fælles ven Julian i studiet og har lavet dagens afsnit om til et panel, hvor de besvarer på lytternes dilemmaer og spørgsmål. De taler bl.a. om åbne forhold, at miste sine venner, jalousi og at droppe ud af sit studie.
Vi vender venskaber

Vi vender venskaber

2021-04-1235:05

Lasse har flyttet for hans kæreste og er så træt i hans arme, at han vågnede op en nat og troede han havde fået en blodprop. Ida-Sophia fortæller hvilken type hun er under en flytning. Ida-Sophia kommer snart hjem til Danmark og er meget spændt på, at se sine venner igen. Ida-Sophia og Lasse taler derfor om venskaber. Ida-Sophia har engang slået op med en ven og Lasse er engang blevet slået op med. De taler om hvad der er vigtigt i et venskab, og hvad en dårlig ven er.
Ida-Sophia og Lasse er begge spændte på genåbningen af Danmark og, at vi snart kan komme tilbage til vores normale hverdag med bar, restauranter, fest og højt humør. De føler dog, at de begge er en smule stresset over situationen og er bange for, at det ikke bliver ligeså fedt, som de forventer og, at det hele bliver uoverskueligt og stressende. Ida-Sophia og Lasse taler også om festivalsminder og solstress.
Ida-Sophia udgiver en DR3-dokumentar på søndag sammen med sin kæreste Simon. Lasse spørger ind til serien og de kommer til, at tale om hvor meget der er sket på de 2 år, hvor de har kendt hinanden. Ida-Sophia og Lasse taler om, at de begge er kommet i et forhold og om tiden inden, hvor de begge datede en del og kom ud for en masse sjove episoder. Ida-Sophia og Lasse taler også om forelskelse og hvor forskelligt den kan føles.
Ida-Sophia og Lasse har ikke talt sammen i 14 dage, så derfor er der en del, som de lige skal have vendt med hinanden. De taler om debatten, som er oppe lige nu med kvinders frygt, puk elgårds post på Instagram og, at Lasse ikke vil takkes for, at være en normal tænkende mand. Ida-Sophia har tænkt meget på det seneste over, at det hele tiden handler om, at sætte større og større krav ved sig selv, og hvis man ikke hele tiden er i gang med noget, så er man nytteløs. Lasse fortæller om, at han overvejer, at droppe ud af studiet, men frygter stilstanden i hans liv.
Der har været indbrud i butikken under Ida-Sophias lejlighed, det får Lasse til, at tænke på dengang hvor der var indbrud hjemme hos ham. De taler om de nogensinde har været i karambolage med politiet og om de nogensinde har stjålet noget. Der har været kvindernes kampdag og Ida-Sophia fortæller hvordan hun fejrede kampdagen i år. Lasse fortæller, at han i starten troede feminister var syge i hovedet, men selv er blevet feminist den dag i dag. Lasse har skrevet en tale, lyt til afsnittet og find ud af til hvad eller hvem.Værter; Ida-Sophia og Lasse
Taknemmelighedsbrevet

Taknemmelighedsbrevet

2021-03-0229:04

Både Ida-Sophia og Lasse har tømmermænd i dag. De taler om de værste tømmermænd de nogensinde har haft, som både handler om fulde kærlighedserklæringer og drunk-texting. Ida-Sophia har læst, at det skulle hjælpe på ens humør, at vise taknemmelighed og sige tak til personer, som man holder af. Derfor har hun skrevet et taknemmelighedsbrev til hendes kæreste Simon, som hun læser højt for både ham og Lasse. Ida-Sophia er ikke den eneste, som har skrevet et taknemmelighedsbrev, som bliver læst højt i dette afsnit. Værter; Ida-Sophia og Lasse
Lasses dagbog

Lasses dagbog

2021-02-2330:33

Det er aldrig sjovt, at blive forskrækket. Ida-Sophia fortæller, at hendes veninde i Danmark har fået kastet en brosten gennem hendes vindue og, at der var en, som kastede en snebold på hendes rude og var overbevist om, at nogle ville ind og lave et indbrud. Lasse har på det seneste følt, at alt virker ligegyldigt for ham og, at han hverken er glad eller ked af det. I dette afsnit har han skrevet dagbog og læser den højt for Ida-Sophia, de taler blandt andet om depression, bekræftelse og anerkendelse. Lasse fortæller også , at han er begyndt på noget nyt, som påvirker hans humør. Værter: Ida-Sophia og Lasse Knudsen
Pusheren i legehuset

Pusheren i legehuset

2021-02-1623:31

Lasse har i denne uge forsøgt, at leve som vegetar og føler han har fået en forstoppelse. Ida-Sophia føler sig utilstrækkelig i form af, at hun er isoleret i Hamborg fra sine vante omgivelser, og har tænkt over hvorfor hun bliver misundelig over, andres toppræsentationer og hvor dårligt det er, at sammenligne sig med andre. Ida-Sophia og Lasse taler om, at sammenligne sig selv med andre mennesker jobmæssigt og hvad de værste jobs de nogensinde har haft. Lasse fortæller Ida-Sophia, at han føler alt er ligegyldigt og at han ikke er glad, men heller ikke ked af det. De beslutter sig for, at Lasse skal skrive dagbog til de snakker sammen igen.Værter: Ida-Sophia og Lasse Knudsen
Ida-Sophia hørte Lasse i et debatprogram den anden dag, hvor han sagde, at pandemien mest går udover de unge. Det fik Ida-Sophia til, at tænke på, at alle føler de går glip af deres bedste tid af deres liv på hver sin måde. Lasse har været ude, at løbe en tur, som endte i en smadret hoveddør og så har han været ude og svinetræne i en skov i Nordjylland. Ida-Sophia er begyndt at strikke, som endte med en selverkendelse. Lyt til afsnittet og hør om deres nye projekter og aktiviteter har hjulpet på deres humør.Værter: Ida-Sophia og Lasse Knudsen
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store