Genstart Dox

Som noget helt nyt folder Genstart nu de allerstørste nyhedshistorier ud i den nye dokumentarserie Genstart Dox. Over flere afsnit bringer serien afsløringer, kommer helt ind i kernen på ellers lukkede miljøer og tæt på de mennesker, det hele handler om.

Trailer: Genstart Dox kommer her

Premiere d. 18. februar. Som noget helt nyt folder Genstart nu de allerstørste nyhedshistorier ud i den nye dokumentarserie Genstart Dox. Over flere afsnit bringer serien afsløringer, kommer helt ind i kernen på ellers lukkede miljøer og tæt på de mennesker, det hele handler om.

02-15
01:10

En livsfarlig hemmelighed 1:3

Et ulovligt mørklagt dokument er kommet DR's undersøgende journalister i hænde: en rapport, der åbner endnu et kapitel i kræftskandalen. En skandale på Aarhus Universitetshospital, der kan have kostet kræftpatienter livet på grund af for lange ventetider til operationer. I første episode møder vi enken til kræftramte Carsten Loop, der først fik en positiv melding fra lægerne, så trak ventetiden til hans operation ud, og et år senere endte han på hospice. *Serien er opdateret med kommentar fra Aarhus Universitetshospital.

02-18
30:06

En livsfarlig hemmelighed 2:3

Der stod hospitalsstuer i udlandet klar til at operere kræften ud af maven på murermester Finn Nielsen. Men den besked fik han aldrig. I stedet fik han at vide, at han ville miste sin plads i køen, hvis han i stedet for at acceptere den lange ventetid i Danmark opsøgte et tilbud i udlandet. I anden episode udfoldes endnu en ulovlighed i kræftskandalen, og så åbner journalist Astrid Fischer den ulovligt tilbageholdte rapport, som det har taget hende måneder at få fat i.

02-18
28:22

En livsfarlig hemmelighed 3:3

Der var metoder til at komme foran i køen til kræftoperationer på Aarhus Universitetshospital. Dem benyttede Britt Schjellerup sig af. I dag er hun rask, men af og til tænker hun på Finn Nielsen, Carsten Loop og andre tarmkræftpatienter, der ventede for længe på deres operation og aldrig blev raske. I tredje episode af 'En livsfarlig hemmelighed' forsøger vi at få svar på, hvorfor det gik så galt, og om der egentligt er blevet placeret et ansvar.

02-18
34:22

Et giftigt hensyn 1:3

Under vandet på Danmarks vestkyst lurer fortidens gifte fra kemifabrikken Cheminova. Den er én blandt flere store danske virksomheder, der står over for at få fornyet deres miljøgodkendelser til at udlede spildevand i havet. Men den tilladelse skal vise sig ikke at være helt nem at give, hvis Miljøministeriet ønsker at overholde miljølovgivningen. I denne Genstart Dox kan vi afsløre, at Miljøministeriet - ifølge flere eksperter - med åbne øjne har blåstemplet ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer. Og tilmed forsøgt at skjule det. Altsammen i et forsøg på at sikre, at virksomheder som Cheminova, kan fortsætte som hidtil. Genstart besøger Cheminovas hjemegn sammen med forfatter Kim Blæsbjerg og udlægger historien med undersøgende journalist Jesper Tynell.

05-05
29:58

Et giftigt hensyn 2:3

Fiskeren Rav-Aage bliver kaldt Danmarks første miljøaktivist og i årevis forsøgte han at advare mod Cheminovas forurening. Ingen lyttede før mange år senere, selvom fiskeren fremviste døde fisk og kom på besøg hos kemifabrikkens direktør. I dag har Rav-Aages søn, Bjarne Hansen, overtaget kampen mod fortidens gifte begravet under sandet på Harboøre Tange. I anden episode besøger vi ham og deler afsløringen om Miljøministeriet hensyn til den gamle kemifabrik med ham. Og så forklarer journalist Jesper Tynell, hvordan Miljøministeriet kom frem til den løsning, som eksperter kalder for ulovlig.

05-05
29:20

Et giftigt hensyn 3:3

Ministeriet må til at tænke kreativt, lyder det fra Danmarks største interesseorganisationer, der sender et brev til Miljøministeriet. De er bekymrede for, at Danmark vil gå helt i stå, hvis ikke der snart bliver uddelt nye miljøtilladelser. Selvom det ser håbløst ud at tillade Cheminovas udledninger af spildevand, så kommer ministeriet frem til en løsning, der tilsyneladende gør det muligt at udlede endnu mere. Ifølge eksperter betyder det faktisk, at jo giftigere stoffet er - jo lettere bliver det at udlede.

05-05
29:51

Oprør i Oregon 1:3 - Truth and untruth

De bliver kaldt antidemokratiske, paramilitære militser. Grupperne, der var hovedarkitekter bag stormen på kongressen 6. januar 2021, og som i skyggerne, siden har vokset sig større og stærkere over hele USA. Og nu med få uger til præsidentvalget holder alle vejret i det, måske mere end nogensinde, splittede USA. Specielt i landets nordvestlige hjørne ud mod Stillehavet, bliver der talt om en særlig opblomstring af yderliggående højreorienterede netværk. Genstart Dox har sendt reporter Mikkel Rønnau til det østlige Oregon, i et forsøg på at komme tæt på de såkaldte militser og for at finde ud af, hvem de er og hvad de kæmper for. Men det skal vise sig ikke at være en helt nem mission. Vært: Anna Ingrisch.

10-14
28:50

Oprør i Oregon 2:3 - Kernefamilien eller Kaos

LGBTQ+ rettigheder og stramninger i våbenlovgivningen er noget, der for alvor får sindene i kog i de højreradikale grupperinger i det østlige Oregon. En følelse af at deres basale borgerrettigheder er under angreb, og at områdets skoler indoktrinerer et verdenssyn styret af Demokraterne og den dybe stat. I en lagerbygning i udkanten af byen Prineville har Mikkel Rønnau fået lov at deltage i et møde hos gruppen Central Oregon Patriots. Deres mission er at bekæmpe de nye progressive strømninger, som Kamala Harris er personificeringen på. En barnløs kvinde hvis holdninger truer det allermest hellige, nemlig kernefamilien. Mødet hos patrioterne virker som et gennembrud på Mikkel Rønnaus mission, for mens han indvies i deres frygt for den nye verden, får han stukket en seddel i hånden med et telefonnummer til et medlem fra områdets mest omstridte militsgruppe, Peoples Rights. Vært: Anna Ingrisch.

10-15
28:42

Oprør i Oregon 3:3 - Kyllinger og dæmoner

En lille post-it med et telefonnummer virker til at være den endelige åbning for Mikkel Rønnau til gruppen People's Rights Group, som medier beskriver som en antidemokratisk paramilitær gruppe. Selv kalder de sig et netværk af ligesindede, der vil back to basics. Journalister er ikke ligefrem deres favorit kop te, og det skal også vise sig at blive sværere end som så at få dem i tale. For netop som Mikkel tror døren til Oregons genrejste paramilits står åben, bliver den smækket i på ny. Ad omveje forsøger han at komme ind til organisationens kerne. For han vil vide, hvorfor de er så hemmelighedsfulde og hvad det er, de forbereder sig på, hvis præsidentvalget falder ud til den forkerte side. Vært: Anna Ingrisch.

10-16
29:54

Recommend Channels