For mange forældre er nissedøren blevet endnu en opgave i en måned, der i forvejen vælter af krav. Juletrenden boomer; drillenisserne flytter ind, pakkerne hober sig op, og traditionerne vokser år for år. Men hvem bærer egentlig byrden? Trendforsker Julia Lahme fortæller om nisseindustrien, mental load og den moderne jul, der ender med at stresse os langt mere end den samler os. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 14. december 2025.
Arne Juhl blev Socialdemokratiets folkelige frontfigur. Symbolet på et Danmark, der passer på dem, der har slidt hele livet. Men nu tvivler Arne selv. Efter årtiers loyalitet mener han, at partiet har mistet forbindelsen til arbejdervælgerne, og han overvejer at vende dem ryggen. Vi fortæller Arnes historie og spørger ham, hvad han savner fra sit parti gennem 40 år. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. december 2025.
Brysterne skal være store, hofterne brede - og taljen ultrasmal. Korsettet, der længe har været et symbol på kvinders ufrihed, bliver ved med at vende tilbage. Plastikkirurger fortæller, hvordan det nu endda rykker ind under huden: Ribben skæres ud eller brækkes for at skabe hvepsetaljer. Hvad gør den smalle talje så dragende, at nogle går så langt? Det fortæller journalist Thea Torp i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 11. december 2025.
Regeringen ligner en levende død. En zombie. Venstre-formand Troels Poulsen har sat det dræbende stød ind med et politisk forslag, som de to andre regeringspartier ikke kan acceptere. Var det så enden på den midterregering, som haltede fra begyndelsen - og et stort skridt tættere på valgudskrivelse? Genstart i dag med Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. december 2025.
Claus Meyer har råbt på mere vand i dejen og mere smag i maden i over 30 år, men har danskerne egentlig lyttet? Fra barndommens hakkebøf på dåse på Lolland til et livsforandrende ophold i et fransk konditori og manifestet for det nye nordiske køkken. I dag står han midt i kulturkampen om kød, grønt og vores madvaner, og Genstart spørger i dag, hvorfor det er så svært at ændre, hvad vi spiser? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 9. december 2025.
Trumps rige venner er begyndt at købe sig ind i grønlandske virksomheder. Én af dem er Ronald Lauder - den selvsamme mand, som angiveligt plantede idéen hos Trump om at købe Grønland. I dagens Genstart fortæller professor på DIIS, Rasmus Sinding Søndergaard, hvad Ronald Lauder og de andre amerikanske milliardærer laver i Grønland. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 8. december 2025.
I Knud Romers barndom er julen det mest eventyrlige. Der er en mystisk mand med pisk og sæk, hvinende søde sager, og mennesker han elsker. Men så en dag fordufter magien. Julen bliver én lang gentagelse; en forbrugsfest, fyldt med uenigheder. Han bliver skilt, og nu bliver den før så magiske tid også farvet med en bismag af ensomhed og tab. I dagens Genstart fortæller Romer om julens ritualer, der forstærker alle følelser. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 7. december 2025.
Sort-hvide klip af små både, der sprænges i luften i Caribien, dukker op én efter én. Trump kalder det "kamp mod narkoterror", mens anklager om krigsforbrydelser bliver rejst. Meget peger på, at bådene blot er første skud i en skjult optrapning mod hans ærkefjende: Venezuelas socialistiske leder, Nicolas Maduro. Genstart spørger i dag vores kollega i Sydamerika, Kristian Almblad, hvor langt Trump er klar til at gå. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. december 2025.
Millioner i kontanter slæbt gennem Kyiv. Hemmelige lydoptagelser afslører ministre og magtfulde venner, der scorer millioner på Ukraine, mens fronten brænder. Skandalen rammer helt ind i Zelenskyjs inderkreds og får konsekvenser for hans højre hånd, Andrej Jermak. Det hele sker, netop som Ukraine forhandler fred og får milliarder fra Vesten. Spørgsmålet er: Kan Zelenskyj overleve sit eget bagland? Genstart i dag med Ukrainekorrespondent Matilde Kimer. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 4. december 2025.
Færdselsbetjenten Vlado har mødt de værste vanvidsbilister. Dem, der presser speederen i bund, som om reglerne ikke gælder dem. En 17-årig er nu sigtet for uagtsomt manddrab efter et sammenstød, der kostede en 65-årig livet. Politiet siger, han var påvirket af hash og lattergas. Og han er langt fra alene. Trods hårdere straffe fortsætter de livsfarlige køreture. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 3. december 2025.
Vi sluger litteratur med ørerne, både krimier og klassikere. Streaminggiganterne vil være med og Spotify smider nu 300.000 titler i puljen. Kritikere kalder lydbøgerne en trussel mod både forfatterøkonomi og fordybelse. Men hvad sker der egentlig med vores oplevelse af en bog, når vi hører den i stedet for at læse den? Genstart i dag med lydbogsekspert Birgitte Stougaard. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 2. december 2025.
Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet 'boble'. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 1. december 2025.
I Japan er arbejdskulturen så ekstrem, at den hvert år slår folk ihjel. Alligevel lyder opfordringen fra landets første kvindelige premierminister: Arbejd mere. Arbejd hårdere. Selv vil hun klare sig på tre timers søvn, indtil hun har vendt udviklingen i det skrantende kejserrige. Det presser et enkelt, men afgørende spørgsmål frem: Vil den unge generation virkelig skrue endnu mere op for arbejdstimerne for at redde nationen eller vælge deres eget liv først? Det spørger vi journalist Malene Jensen om, der har studeret og boet i Japan. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 30. november 2025.
SF har for alvor vristet sig fri af Socialdemokratiets skygge. De tog ikke bare den gamle socialdemokratiske kronjuvel, København - de tog også borgmesterkæden i Gladsaxe, Randers, Hvidovre og Lejre. De spurgte ikke om lov, gik uden om S og konstituerede endda flere steder blå borgmestre frem for røde. Vi spørger politisk kommentator på Dagbladet Information, Lars Trier Mogensen, om Socialdemokratiet skal vænne sig til, at man ikke længere kan tage SF for givet? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28. november 2025.
For blot få måneder siden var politikeren Marjorie Taylor Greene Trumps bundloyale MAGA-soldat. Hun er konspirationsteoretiker og en lille fisk i det politiske hav - lige indtil hun pludselig går direkte imod præsident Trumps linje. Hvad er det, hun vil opnå - og har det bund i resten af stemningen i MAGA-land? DR's kulturkorrespondent Sandra Brovall fortæller hele historien i dagens afsnit. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. november 2025.
Stormagterne oversvømmer Ukraine-krigen med fredsplaner. Først kom USA med 28 punkter for Ukraines fremtid. Så svarede flere EU-lande igen med deres egen. Nu har USA allerede lagt en ny plan på bordet. Det ligner starten på et stort fredsforhandlingsspil, men spørgsmålet er, om alle de planer bringer Ukraine tættere på fred eller i virkeligheden skubber den længere væk. Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak guider i dagens Genstart gennem den kaotiske kamp om freden. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 26. november 2025.
I en historisk terrorsag sidder to unge svenskere på anklagebænken i Københavns Byret. De er tiltalt for terrorisme efter at have kastet håndgranater i retning mod den israelske ambassade i København. De nægter sig skyldige i terror, og den ene forklarer, at de ikke vidste, hvad de skulle ramme. Det er ifølge politiet ikke usædvanligt, at de her unge såkaldte torpedobørn bliver sat til at udføre kriminelle bagmænds beskidte arbejde, ofte uden at vide, hvad de laver. I dag tager Genstart med DR's retsanalytiker Louise Dalsgaard ind i den historiske retssag. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 25. november 2025.
Forsvarsakademiet er hjem for nogle af landets skarpeste hoveder, når det gælder krig, sikkerhed og militær strategi. Men i takt med at truslen mod Danmark er vokset, er noget forandret. Flere militæreksperter er tilbageholdende i medierne. Der bliver talt om selvcensur. Er Forsvarsakademiet ved at lukke sig om sig selv? Genstart i dag med Berlingskes forsvarsjournalist Andreas Lindqvist. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 24. november 2025.
Hundredvis af oprindelige folk stormer ind på klimatopmødet i Brasilien. De føler sig overset i forhandlingslokalerne ved det COP, der skulle give dem en stemme. Klimajournalist Signe Iversen følger en af regnskovens selvudnævnte beskyttere i hendes livs kamp mod skovfældning - og helt ind på de bonede diplomatgulve. Bliver der i sidste ende lyttet til hende og hendes folk? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. november 2025.
Vi er trætte af at date. Mange sidder fast i et endeløst katalog af matches, ghosting og halvslatne kaffeaftaler. "Dating fatigue" er et fænomen, også for Amalie Norstef, kendt fra TV2's Bachelor, der ellers gik til datingapps med legesyge. I dag fortæller hun, hvorfor hun satte sit kærlighedsliv i system og kogte det ned til fem regler. Og vi spørger: Kan man virkelig planlægge sig til romantik i en tid, hvor tilfældighederne ellers plejede at herske? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 21. november 2025.
C
Three Body Problem. They'll never learn.
Nuage Laboratoire
text
noise_receptor
utrolig upassende interview
Jesper Kraul Jensen
tvangsfjern børnene
Linda Bendix
Wau vigtigt