Go' Morgen P3

- fokuserer på de ting, der betyder noget for dig, dit liv og din hverdag.

Tirsdag 19. nov. 2024

Vi har en minister med fra morgenstunden til at forklare lidt om den rumsatsning, der er sat i gang i Danmark, og vi skal også nå at lære den nye fodboldlandsholdstræner at kende (vidste du godt, at han har gået i klasse med Rune Rask fra Suspekt og styret deres røgmaskine?) og finde ud af, hvordan man kan gøre det sejt at forklare den grønne trepartsaftale. Værter: Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne. Peter Aalbæk, filmproducent.

11-19
02:57:00

Mandag 18. nov. 2024

Du er stået op til en mandag, hvor Liva stadig er i Sydafrika, og en dansker har vundet Miss Universe i weekenden. Vi skal tale med Vibeke, der er blevet presset af sine kollegaer til at være med i 'Du er ikke alene' (p.s. hun lugter til sin cykelsadel), lege hvad et iltfattigt vandløb vil sætte på af musik ved tanken om grøn trepartsaftale, og Mark Le Fevre kommer og udlodder en 5x5 meter stor hoppeborg. Værter: Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Mark Le Fevre, komiker.

11-18
02:57:00

Fredag 15. nov. 2024

Liva er i Sydafrika, men Mikkel og Andreas starter fredagen med dig. Mikkel har læst, at mange er begyndt at eksperimentere med fluesvamp, vi skal se, om vores lytter Johanne kan få ti rigtige fra en togkupé i 100-sekunders-quizzen, og vi skal spørge en betjent om, hvilke våben, det er, han får ind for tiden, hvor politiet kører med frit lejde for aflevering. Værter: Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Frederik Husted, sankeekspert/botaniker, Plantepressen. Bjørn Bo, vicepolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands politi. Dennis Hynnecke, fan af FC Helsingør.

11-15
02:57:00

Torsdag 14. nov. 2024

I dag bliver en dag, hvor vi både skal tale om Livas farfars begravelse i Sydafrika, hjælpe Camilla, der i Torsdagsdilemmaet spørger, om hun godt kan sige noget til, at hendes eks og veninde er blevet kærester, og så kommer Saveus på besøg og optræder med sin nyeste single og (!!!) en særlig Go' Morgen P3-sang. Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Saveus/Martin Hedegaard, musiker.

11-14
02:57:00

Onsdag 13. nov. 2024

Netto og Bilka sælger fra i dag dildoer i butikkerne. Andreas, Liva og Mikkel har sendt deres praktikant Kirstine ud for at se, hvor akavet det er at kigge på sexlegetøj, når man handler dagligvarer. Og ikke mindst: I hvilken afdeling er det blevet placeret? Alle de store verdensledere melder også afbud til året klima-cop på stribe. Undtagen Taliban. De kommer stadig. Hvad betyder det for chancerne for reelt at få landet en aftale? Sidst på morgenen kommer Simon Talbot og fortæller om en overraskende hobby. Er den sej eller ej? Det svarer lytterne på. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi. Medvirkende: Frode Konstantin Neergaard, klimadiplomat. Simon Talbot, komiker.

11-13
02:57:00

Tirsdag 12. nov. 2024

Andreas har oplevet noget vildt mystisk flere gange, når han er sejlet hjem med Molslinjen. Mikkel har det sjældent sjovt over alle lytternes sjove beskeder i 'Perfekt engelsk', og så har Liva hørt en god klima-ide fra klimatologen Sebastian Mernild. Det hele slutter af med en form for eksamen hos DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing om Danmarks nye skattesystem. Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt. Medvirkende: Jesper Maack, communication manager Molslinjen. Jakob Ussing, erhvervskorrespondent DR.

11-12
02:57:00

Mandag 11. nov. 2024

Lykkes det endnu engang at få den skarpsindige USA-ekspert Rasmus Søndergaard med i programmet, selv om han også skal være med næsten samtidig ovre på TV 2? Det finder værterne ud af, når Liva stiller spørgsmålet: Hvorfor synes så mange amerikanere, at Donald Trump er et lys i mørket, når store dele af Europa slet ikke kan se fidusen. Det er også mandag, hvilket betyder, at der bliver leget 'Du er ikke alene', denne gang med Karl Kristian, der skal finde ud af, om han er alene om at kunne lave knæklyde med sit øre. Andreas har også gjort sig en observation omkring wokeisme, som Mikkel og Liva stiller sig kritiske overfor og sidst på morgenen finder værterne ud af om det endelig er lykkedes at scamme penge fra Mikkels far. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi. Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, USA-ekspert, DIIS.

11-11
02:57:00

Fredag 8. nov. 2024

Det er fredag og vi skal tale lidt om fedterøvsdiplomati. Man må i hvert fald godt kalde Mette Frederiksen for 'nasty woman', hvis man er præsident i USA. Den var nok ikke gået, hvis det var os andre. Derudover skal vores lytter Mathilde prøve sig med 100 Sekunders Quizzen, vi skal finde soundtracket der passer til Troels Lund Poulsen der flygter fra et akavet spørgsmål og Mikkel vil forsøge at træne sin boomerfar endnu engang. KILDER: Rasmus Søndergaard, USA-ekspert, DIES

11-08
02:57:00

Torsdag 7. nov. 2024

Det er dagen derpå. Trump er ny præsident. Vi har meget godt på programmet i dag. Lytteren Emma har et dilemma om en sjælden trøje, vi skal finde det perfekte soundtrack til Elon Musk og Trumps romance, og Andreas har opdaget en ny funktion i MobilePay, som det viser sig, at Mikkel hader inderligt. Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt.

11-07
02:57:00

Onsdag 6. nov. 2024

Hvem bliver USA's næste præsident? Harris eller Trump? Vi opdaterer dig hele morgenen! Der bliver også tid til at drille både vores bedsteforældre og Aarhus' nye borgmester og at høre Mette Frederiksen slagte til en spørgetime i Folketinget. Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Malthe Sommerand, journalist, DR Udland. Anders Winnerskjold, borgmester, Aarhus.

11-06
02:57:00

Tirsdag 5. nov. 2024

Det er valgdag i USA, og derfor skal vi tale med Malthe, der rapporterer fra Washington D.C. Perfekt engelsk er en klassiker, men den er næsten endnu mere relevant i dag med alle de amerikanske nyheder. Derefter taler vi om Dan Jørgensen, Kamala Harris og til sidst om kæresters grimme møbler. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi. Medvirkende: Malthe Sommerand, journalist i DR.

11-05
02:57:00

Mandag 4. nov. 2024

Det er blevet mandag, og vi fortsætter vores mini-kursus i, hvad der reelt sker, hvis Trump vinder valget i USA. Vi snakker også om Bidens presseteam, der har udtænkt en genistreg. Mikkel giver også lige en opsang til det danske samfund, fordi landets tyve har fået hårdere arbejdsvilkår - og det er synd for dem. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi Medvirkende: Casper Schrøder, økonomikorrespondent i DR.

11-04
02:57:00

Fredag 1. nov. 2024

Så blev det fredag. Og J-dag! Det er også dagens soundtrack, så der er dømt bangers i din radio. Vi lægger dog ud med noget lidt andet, nemlig Trump og klima. Så skal vi quizze i 100-sekunders-quiz, inden vi taler om regn. Meget regn. Som den store finale finder vi ud af, om vores sokker er kommet frem til P3-lytterne. De er pakket ind i en sodavandsflaske, et kondom og den sidste er pakket ind i lasagneplader. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi. Medvirkende: Thøger Kirk, ven af programmet og vært på 'Jorden Kalder'.

11-01
02:57:00

Torsdag 31. okt. 2024

Det er halloween, og Andreas er mødt op i en meget gennemført udklædning. Han er bare den eneste, der har klædt sig ud. Ret akavet. Efter at være kommet sig over det chok taler Andreas om Donald Trump og Ukraine og Europas fremtid, skulle Donald vinde præsidentvalget. Så kører vi igennem et halloween-dilemma, inden vi taler Scary Movie. Vi skal også finde dagens soundtrack, og så skal vi tale om fabeldyr, inden vi slutter med det falske sted. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi. Medvirkende: Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker.

10-31
02:57:00

Onsdag 30. okt. 2024

Det er kæmpe stemning i Go' Morgen P3 i dag. For vi få nemlig besøg af Saint clara, som kommer ind og spiller to sange LIVE. Spoiler: Det lyder virkelig godt. Udover det har vi selvfølgelig også et klassisk program klart, med "Jeg elsker dig bror... men." Vi skal også finde ud af, hvordan man stemmer i USA. For det er åbenbart helt vildt skørt derovre. Værter: Mikkel Rosendal, Liva Manghezi og Andreas Kousholt. Medvirkende: Lasse Engelbrecht, USA-korrespondent hos DR. Saint clara, sanger.

10-30
02:57:00

Tirsdag 29. okt. 2024

Pest eller kolera? Hvad er egentlig værst? Eller bedst? Vi ringer til knækirurgen Lasse - og så løser vi endelig debatten. Vi skal også høre om alle jeres U-romantiske måder, som I har mødt jeres kærester på. Hold da op... Så skal vi selvfølgelig også forbi jeres perfekte engelsk, og så har Mikkel fundet et hack til at være uovervindelig i Wordfeud. Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt. Medvirkende: Lasse Rasmussen, knækirurg.

10-29
02:57:00

Mandag 28. okt. 2024

På denne dejlige mandag har vi besøg af selveste Magnus Millang! Han fortæller om sin frygt for skumgummi, og vi finder ud af, om han deler frygten med andre. Det inspirerer en lille prank, som Liva laver live i studiet. Til slut fortæller Mikkel, hvor rasende han er over scan-selv kasser. Derfor bliver han og praktikant Kirstine sendt i Føtex for at dyste i, hvilken kasse der er hurtigst. Bliver det ved kasseekspedienten eller scan-selv kassen? Værter: Liva Manghezi, Mikkel Rosendal og Andreas Kousholt.

10-28
02:57:00

Fredag 25. okt. 2024

Er Nordkoreas soldater noget som helst værd? Et spørgsmål, der pludselig er blevet aktuelt, efter at det lukkede land efter sigende har sendt 12.000 soldater ind for at hjælpe Rusland i Ukraine. Andreas undrer sig også over, hvorfor folkene bag Batman-serien 'The Penguin' har betalt dyre domme for Colin Farrel i hovedrollen, når de alligevel har sminket ham til ukendelighed. Så er det også en dag, hvor det viser sig, at den Jacob-forbandelse i dansk politik, værterne talte om i går, har vist sig at være skræmmende ægte. Værter: Mikkel Rosendal, Liva Manghezi og Andreas Kousholt. Medvirkende: Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d. i Statskundskab og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Peter Ålbæk Jensen, filmproducent.

10-25
02:57:00

Torsdag 24. okt. 2024

Er der en Jacob-forbandelse i dansk politik? Efter Jacob Mark fra SF har valgt helt at trække stikket, er der nu kun en enkelt Jacob tilbage i dansk storpolitik. Andreas ringer derfor til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen fra Venstre for at høre, om han også er ved at smutte. Liva spørger drengene, om de ville date en kvinde med en anden politisk overbevisning end dem selv, efter at Tinder i USA er begyndt at muliggøre tilkendegivelser omkring ståsted på politiske emner. Sidst på morgenen kommer Simon Kvamm på besøg for at tale lidt om den nye P3-podcast 'Hvem er Simon Kvamm?' og også forsøge at tæske Mikkel i Dialækkert. Værter: Mikkel Rosendal, Liva Manghezi og Andreas Kousholt. Medvirkende: Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Simon Kvamm, multikunstner.

10-24
02:57:00

Onsdag 23. okt. 2024

Værterne er vågnet op til et lydklip af tidligere præsident Barack Obama, der rapper en Eminem-sang og en historie om, at den sorte svane Amira Smajic måske har været hemmelig agent for politiet. Det er dog ikke det eneste, der er underligt, for Mikkel forsøger at få svaret på, hvorfor så mange prominente Putin-kritikere er faldet ud af vinduer de sidste par år. Så kan Andreas ikke helt finde ud af, om det er synd for de 121 danskere, der hver har mistet knap 300.000 kroner i en bitcoin-svindelsag, som politiet nu har opgivet. Sidst på morgenen forsøger værterne at få fat på Mikkels far for høre, om han gættede, det var Liva, der forsøgte at scamme ham tidligere på ugen. Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi. Medvirkende: Sebastian Richelsen, journalist.

10-23
02:57:00

Recommend Channels