I Horsens kommune må social og sundhedsassistenterne ikke opleve, at arbejdet med at forflytte en borger bliver for tungt. Det skal helst kunne klares med én arm, lyder en af de enkle retningslinjer. Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
På plejecenter Klarahus er der indrettet træningsfaciliteter, så alle medarbejdere kan blive fortrolige med de nye velfærdsteknologier, som indføres. Det er en stor opgave, at få alle vagtlagene igennem træningen, og derfor er der også afsat ressourcer til at sikre, at det sker. I denne episode besøger vi Klarahus, og hører om systematik og erfaringer i arbejdsmiljøarbejdet med ny teknologi.
Hun bliver revet med af patienten, skader ryggen og hendes liv er forandret. Omkring hver tredie akutte skade skyldes, at en borger griber ud efter hjælperen eller den omvendte situation - at en hjælper i refleks griber en borger. Hvordan undgår personalet disse ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration.
“Hvis man står alene og fru Hansen skal på toilettet, så bliver man nødt til at tage fat “ siger social og sundhedsassistent Tina Nielsen. Travlhed forøger risikoen for skader og sundhedspersonalet har travlt ude i virkeligheden. Her pointerer professor Lars Andersen fra NFA, at ledelsen på afdelingerne har et stort ansvar i at sørge for at forebygge skaderne. Hvordan undgår personalet disse ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
Borgerens tilstand kan ændre sig hurtigt, derfor er det vigtigt at træde et skridt tilbage, og forsøge at risikovurdere situationen, inden man begynder på forflytningen. Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
Man halverer risikoen for en kropsskade, hvis man benytter hjælpemidler. Problemet er at bl.a. hospitalspersonalet kun bruger hjælpemidlerne ved hver tredie forflytning. Hjælpemidlerne skal være kendte, tilgængelige og i nærheden. Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
Lederne har et ekstra stort ansvar og kan gøre en forskel, når det gælder ændringer af forflytningskulturen. Og det er ikke så svært, siger afd. sygeplejerske Louise Lindenmayer. De skal interessere sig for hvordan der bliver forflyttet, indkøbe hjælpemidlerne, sørge for uddannelsen af personalet, og følge op på hvordan det går….en enkel opskrift. Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
Støtte til at flytte, sådan siger de i den kommunale hjemmepleje i Horsens Kommune. Eller ‘hvis du ikke kan forflytte med en arm, så er det for tungt’. Og så kan medarbejderne selv bestille de hjælpemidler der er brug for og slippe for ugers ventetid. Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
De akutte skader og sygedage er efter de satte forflytninger på dagsordenen, blevet langt færre og humøret er blevet bedre på Neurologisk afdeling på 9. sal på Regionshospitalet i Viborg. Her sætter de fokus på forflytning igen og igen – uddannelse, høj viden, erfaringsudveksling og arbejdsfællesskab. Serien tager udgangspunkt i rapporten ‘Forebyggelse af akut fysisk overbelastning – på social- og sundhedsområdet’. Rapporten er udarbejdet i 2019 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og udført for BFA Velfærd og Off. administration. Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.
Vi samtaler om at overkomme de fem mest forekommende benspænd, når du arbejder som forflytningsvejleder - Det kan for eksempel være modstand fra kolleger eller gamle indgroede vaner. Her får du fem anbefalinger til, hvordan du kan overkomme disse benspænd som forflytningsvejleder. Hør adfærdsekspert og forfatter Henrik Drebøll i samtale med Randi Heskjær, Forflytningsvejleder, Guldbergshave, Københavns kommune.
Vi samtaler om, hvordan du som forflytningsvejleder kan lære fra dig - Det får du tre gode råd til. Vi snakker også om, hvordan du som forflytningsvejleder kan give kollegial feedback, som føles rart for din kollega at få. Det får du også tre gode råd til. Hør adfærdsekspert og forfatter Henrik Drebøll i samtale med Randi Heskjær, Forflytningsvejleder og Julie Gredal, områdeleder, begge fra Guldbergshave i Københavns kommune.
Vi samtaler om, at god forflytning er noget man gør sammen - men det kan være svært. Her præsenteres først konkrete greb til, hvordan du som forflytningsvejleder kan involvere ledelsen, og så præsenteres du også for konkrete greb til, hvordan du som forflytningsvejleder kan involvere dine kollegaer. Hør adfærdsekspert og forfatter Henrik Drebøll i samtale med Randi Heskjær, Forflytningsvejleder og Julie Gredal, områdeleder, begge fra Guldbergshave Københavns kommune.
Hvad er en pause egentlig? Det besvarer psykolog Rikke Papsøe i denne episode af RESTITUHVAFORNOGET. Rikke har egen praksis, og hun møder ofte mennesker, der helt har glemt at holde pauser i forbindelse med deres arbejdsliv. Og meget ofte er det en af kilderne til de problemer, som de måske slås med i deres liv – både privat og på arbejde. I løbet af episoden får Morten Bichel styr på, hvordan pausens ’anatomi’ egentlig ser ud.
I regionspsykiatrien i Skive har de ansatte opfundet en såkaldt ’Frokostbus”, som tager fart og kører igennem gangene på arbejdspladsen ved frokosttid for at samle kollegerne op, så de kommer til at holde frokost sammen. I denne episode hører vi om arbejdspladsens pausekultur og om ’Frokostbussen’. Morten Bichel møder arbejdsmiljørepræsentant Pia Staggemeier, som er mangeårig medarbejder, og Kirsten Nørgaard, som er ny medarbejder. Sammen med dem får vi også en snak om, hvordan man som ny medarbejder oplever en pausekultur, som måske ser anderledes ud, end der hvor man kommer fra.
Vores hjerne udsættes for et væld af informationer, og vi bliver tvunget til at udføre det, som hedder ’shift-tasking’, når der hele tiden er noget, der trækker i vores opmærksomhed. Og det sker ikke, uden at det har konsekvenser. Psykolog Henrik Tingleff har sammen med Vibeke Lunding-Gregersen skrevet bogen ”Hjernen på overarbejde”, som ser på, hvordan menneskehjernen påvirkes af udviklingen i det moderne samfund. I denne episode besøger Morten Bichel psykologen Henrik Tingleff og hører meget mere om, hvordan vores hjerne arbejder under et stort informationspres – og om, hvordan vi sikrer, at den får den nødvendige ro, så vi kan bruge de mange informationer til at skabe sammenhænge og erfaringer. Noget, der sker gennem restitution og pauser.
Vi er meget forskellige, når vi skal beskrive vores individuelle behov for pauser og restitution. Det finder vi ud af i forbindelse med vores besøg hos aftenvagterne i hjemmeplejen i Svendborg Kommune. Selvom der er meget alenetid, når man arbejder i hjemmeplejen, så er der også store forskelle på, hvordan behovet for at udnytte den sociale kontakt med kollegerne ser ud, når man så endelig er sammen. Nogle vil gerne snakke fagligt, og andre har brug for at snakke privat. Nogle elsker den store gruppe – og andre vil gerne have en snak med kollegaen på tomandshånd. I denne episode ser Morten Bichel nærmere på betydningen af den fælles pause og de individuelle behov.
Vores brug af teknologi i forbindelse med både arbejdsliv og privat giver os nogle helt enorme fordele. Til gengæld skaber den også en umådelig stor digital forurening, som kan forhindre os i at være professionelle. Samtidig kan den ødelægge vores muligheder for at restituere og måske gribe ind i vores pauser, så den truer med at tage kontrollen helt fra os. Læge Imran Rashid beskæftiger sig som forfatter og foredragsholder indgående med det moderne menneskes omgang med den digitale teknologi og mobile devices. I denne episode taler Morten Bichel med ham om digital forurening, og dens indflydelse på vores pausekultur og livet på arbejdspladsen.
Systematik og prioritering. Det kan være løsningen på at få pausekulturen til at fungere på en travl arbejdsplads. I denne episode besøger Morten Bichel Hjemmevejlederne i Københavns Nordvest-kvarter. De har sammen med ledelsen valgt at skemalægge pauserne på en måde, så de prioriteres. Det betyder, at der udsendes kalenderinvitationer til de fælles pauser, og at der aktivt skabes indhold og anledninger til at samles med kollegerne i en hverdag, hvor det ellers kan være svært at mødes.
Arbejdstidens længde og vagternes placering kan have betydning for kvaliteten af vores restitution. I denne episode besøger vi Anne Helene Garde. Hun er professor ved Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, NFA. Hun har gennem egen forskning samt nationale og internationale undersøgelser skaffet sig et væld af viden om sammenhængen mellem arbejdstid, restitution og helbred. Morten Bichel taler med hende om de forskellige påvirkninger, som vi udsættes for i forbindelse med vores arbejde og deres betydning for kvaliteten af vores restitution.
Hvis man selv er ansvarlig for at tilrettelægge sin arbejdstid, er man naturligvis også selv ansvarlig for at indlægge pauser og frirum til restitution. Men det kan også være udfordrende, hvis man konstant har opgaver, som presser sig på, og hvis man i øvrigt er omgivet af mennesker, der arbejder på nøjagtigt samme måde. I denne episode besøger vi fysioterapeut Ditte Juul-Nielsen. Hun arbejder som fysioterapeut i en klinikpå Amager sammen med små 20 kolleger. Men arbejdsdagens indretning gør det nogle gange svært at sikre, at man får afholdt pause, når der er behov, og samtidig kan det være svært at få fælles tid med kollegerne, når de arbejder på nøjagtig samme måde. Heldigvis er der forskellige løsninger, som kan bruges til at klare udfordringerne, og det er dem, som Morten Bichel taler med Ditte om.