Girl - bliv faglært! I dag udforsker HØRT! den komplekse problemstilling om den manglende tilstrømning af kvindelige faglærte. TEKNIQ Arbejdsgiverne tog i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag, initiativ til en aktion på en folkeskole og gymnasium i Roskilde, hvor budskabet var klart: "Girl - bliv faglært". I denne episode har jeg Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, i studiet. Vi udforsker barriererne og de nødvendige tiltag for at tiltrække flere kvinder til de tekniske erhvervsuddannelser.Vært: Mikkel NielsenGæst: Tina Voldby, Underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
For nogle er lys bare lys – men hvordan påvirker lys vores trivsel og hvor meget ved vi egentlig om dets virkning på vores helbred? Er branchen tilstrækkeligt opmærksom på disse sundhedsmæssige konsekvenser ved lysløsninger, når de rådgiver og installerer dem?Sammen med Per Reinholdt, teknisk konsulent i TEKNIQ, og Inger Erhardsen, el-installatør, lys designer, og bygherrerådgiver udforsker HØRT!, hvorfor lys netop ikke bare er lys. Vært: Mikkel NielsenGæst: Per ReinholdtGæst: Inger Erhardsen
Hvordan håndterer man som arbejdsgiver situationer, hvor en ansat oplever seksuel chikane eller krænkelser fra en kollega? I samarbejde med Anders Fugmann, Overenskomstchef hos TEKNIQ Arbejdsgiver, præsenterer vi endnu et afsnit af "Eksperten & Casen", hvor vi tager fat i en konkret henvendelse fra en af vores medlemsvirksomheder.Vi stræber desuden efter at løfte diskussionen et trin højere ved at undersøge, hvordan man proaktivt forebygger seksuel chikane og fremmer en sund og mangfoldig virksomhedskultur.At have klare regler og en defineret politik i HR-maskineriet kan virke fornuftigt. Men hvis disse retningslinjer ikke efterleves, mister de deres værdi. Forandring opstår gennem virksomhedskulturen - det handler om at følge op på ordene med handlinger: 'Walk the talk.Find mere information om emnet her: Psykisk arbejdsmiljø (tekniq.dk)Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - Arbejdstilsynet (at.dk)Hvor går grænsen? - Forebyg og håndter seksuel chikane (bfa-i.dk)
I sidste uge havde vi fornøjelse af at have "Nalle" fra Andersen & Heegaard i studiet. Han er kerneeksemplet på, at alder blot er et tal, når det kommer til engagement på arbejdsmarkedet. På trods af en fødselsattest, der siger 1943, er Nalle stadig aktiv og relevant i erhvervslivet.Andersen & Heegaard har knækket koden til succes ved at omfavne et udvidet menneskesyn, der fokuserer mere på kompetencer end fødselsattesten. I dag går vi et spadestik dybere for at forstå, hvordan vi sikrer en mere inkluderende fremtid på arbejdsmarkedet for seniorer. Vi sætter fokus på, hvordan virksomheder kan fastholde dygtige seniorer ved at tilpasse sig en moderne arbejdsvirkelighed. Det gør vi sammen med Fagchef i AS3 Carsten Agerlin. Så sæt dig til rette og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan være med til at forme fremtiden og 'fasholde' de erfarne kræfter i arbejdsstyrken.Dette afsnit er en del af TEKNIQ Arbejdsgivernes kampagne "Lev godt, arbejd længere". Lev godt, arbejd længere | TEKNIQ Arbejdsgiverne
Velkommen til HØRT! I de seneste år er antallet af medarbejdere over 70 år steget markant, og flere vælger frivilligt at forblive længere på arbejdsmarkedet. I dagens episode undersøger vi, hvorfor så mange ønsker at forblive aktive på arbejdsmarkedet, hvilke fordele der følger med det, og hvordan man som arbejdsgiver skaber de rigtige rammer for generationer, som ikke er klar til at gå på pension. Vi har besøg af Ronald "Nalle" Salomonsen, en udlært smed, der i en alder af 80 år stadig arbejder tre dage om ugen hos Andersen & Heegaard. Hvad driver ham til at fortsætte arbejdslivet, og hvad er hans oplevelse af at være en ældre medarbejder på arbejdsmarkedet?Vores anden gæst er Mads Bengtsson, administrerende direktør hos Andersen & Heegaard. Som arbejdsgiver ser han betydelige fordele ved at se bort fra fødselsattesten og i stedet lægge vægt på at imødekomme medarbejdernes kvaliteter og behov, uanset om de er 30 eller 80 år gamle.Dette afsnit er en del af TEKNIQ Arbejdsgivernes kampagne "Lev godt, arbejd længere". Lev godt, arbejd længere | TEKNIQ Arbejdsgiverne
HØRT! på farten. Vi har bevæget os ud i virkeligheden og besøgt erhvervsskolen TEC på Frederiksberg til en snak med både elever og direktøren for det hele. Her undersøger vi de udfordringer, som erhvervsskolerne står overfor i kampen for at sikre høj faglighed, trivsel og uddannelse af fremtidens arbejdskraft. I dette afsnit udforsker vi, hvordan vi kan motivere og inspirere flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Vi går i dybden med den alvorlige mangel på arbejdskraft og stiller os selv spørgsmålet: Ligner udfordringerne for erhvervsskolerne dem, vores medlemsvirksomhed står overfor - og hvordan implementerer vi begge løsningerne for at styrke arbejdsudbuddet?Velkommen til HØRT! - hvor vi tager fat på de vigtige spørgsmål og søger efter løsninger.I studiet: Mikkel Nielsen, vært og uddannelseskonsulent Mie Forsberg fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. På TEC Frederiksberg: Direktør Morten Emborg samt studerende på hovedforløbet inden for elektrikeruddannelsen, Bolette og Phillip."
Cybersikkerhed er ikke længere bare et spørgsmål om hvis det sker. Men hvornår. Velkommen til Hørt - hvor vi dykker ned i cyberverdenens realiteter og udforsker vejen mod en mere sikker digital fremtid."Cybersikkerhed er afgørende for danske virksomheder for at beskytte følsomme data og forhindre økonomiske tab på grund af angreb. Truslen er alvorlig, da cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede og målretter sig mod virksomheders sårbare systemer, hvilket kan lamme drift og underminere tilliden fra kunder og samarbejdspartnere. Vi udforsker de nye trusler, virksomheder står over for, og hvordan vi kan beskytte os. Jeg har inviteret Janus Sandsgaard fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, en ekspert på området, til at dele sine indsigter og hjælpe os med at navigere i dette komplekse landskab. Du kan finde mere om cybersikkerhed på tekniq.dk
Vi afslutter året med en eksklusiv julespecial, hvor vi kaster et hurtigt blik tilbage på 2023 og samtidig giver jer et forsmag på, hvad der venter i 2024.I selskab med Adm. direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen, og bestyrelsesformand, Henrik Fugmann, udforsker vi begivenhederne i året. Vi graver ned i tre signifikante øjeblikke fra TEKNIQ i 2023 og præsenterer samtidig tre afgørende emner der vil præge 2024.Så træk stikket ud fra juleræset, sæt dig godt til rette, og vær med, når vi sammen reflekterer over 'Året der Gik.'HØRT! produceres af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Har du en idé, ris eller ros så skriv til podcast@tekniq.dk - alle episoder kan desuden findes på www.tekniq.dk/podcast.Vært: Mikkel Nielsen
I dette afsnit af HØRT går vi i dybden med bæredygtighed. Sammen med tre spændende gæster vil vi udforske emnet fra forskellige perspektiver. "Bæredygtighed betaler sig – men gør den virkelig det? Oprindeligt refererer begrebet til noget, der ikke slider på naturen eller miljøet.Den moderne fortolkning omfatter imidlertid langt mere: menneskerettigheder, antikorruption og uddannelse. Hvorfor har bæredygtighed udviklet sig til et buzzword? Hvordan skal vi forholde os til det? Og vigtigst af alt, er det virkelig en god forretning?I dette afsnit har jeg fornøjelsen af at byde velkommen til tre gæster. Bjørn Hove, bæredygtighedsspecialist hos TEKNIQ Arbejdsgiverne. Tomas Kudsk, direktør hos AB-ELKO. Og sidst men ikke mindst, Lars Mejlby fra SIF-gruppen. Vi vil sammen udforske, diskutere og måske udfordre nogle af de gængse opfattelser af bæredygtighed. Så tag plads og vær med, når vi går på opdagelse i bæredygtighedens komplekse univers."
Elendige skandale-håndværkere og latterlige amatørerTonen kan være hård på Trustpilot - men det er her mange leder efter en håndværker, når gasfyret strejker eller toilettet løber. Men hvilken betydning har anmeldelser? For forbrugerne og for virksomhederne? Vi har inviteret VELT Aps, der har valgt at bruge Trustpilot aktivt og strategisk, til at dele deres erfaringer med os. Deres tilgang har vist sig at give dem en konkurrencefordel, og de bliver valgt til på baggrund af deres anmeldelser. Det viser sig endda, at dette kan bidrage til at øge virksomhedens omsætning.Så lyt med, når vi udforsker, hvordan man bedst håndterer Trustpilot, hvordan man aktivt inddrager det i sin virksomhed, og hvordan man kan drage fordel af anmeldelserne på en konstruktiv måde. Vi går i dybden med, hvordan man kan styrke sin kommunikation og skabe positiv opmærksomhed på platformen. Alt dette i dette episode af HØRT.
Det er alvorligt. Manglen på arbejdskraft er en af de største samfundsudfordringer, som vi står overfor. Manglen på hænder kan få voldsomme økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og påvirke den grønne omstilling. I studiet har jeg Julie Svendsen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, til en snak om den alvorlige mangel på arbejdskraft i Danmark. Vi udforsker årsagerne til denne samfundsmæssige udfordring, identificerer fejltagelserne og får indblik i løsningsmuligheder. Alle episoder kan desuden findes på www.tekniw.dk/podcast
Der stjæles for milliarder på danske arbejdspladser hvert år. Tyveri handler ikke kun om økonomiske tab, men også om et alvorligt brud på tilliden. Når arbejdsgivere opdager, at deres ansatte stjæler fra virksomheden, rejser det komplekse spørgsmål om, hvordan man håndterer denne situation, og hvordan man proaktivt kan forebygge tyveri. I samarbejde med Anders Fugmann, overenskomstchef og jurist hos Tekniq Arbejdsgiverne, dykker vi ned i en konkret sag og udforsker løsninger samt giver konkrete råd til at håndtere tyveri. For yderligere informationer TEKNIQ Arbejdsgivernes hjemmeside på www.tekniq.dk.
Vi skal være her allesammen. Dette afsnit af HØRT! handler om diversitet. Men hvad dækker begrebet diversitet egentlig over? Hvordan arbejder en moderne installatørvirksomhed med diversitet? Hvordan kommer man i gang? Og hvilke klare fordele er der? For at besvare disse spørgsmål og mange flere har vi inviteret Sanne With-Hansbøl i studiet. Sanne er Head of Sustainable Business Development hos Elstyrken, og i løbet af det seneste halvandet år har de haft succes med at italesætte diversitetsbegrebet blandt ledelsen og medarbejderne. Få hele historien i HØRT!
Julefrokosten er elsket af de fleste, men har du som arbejdsgiver styr på, hvordan du kan sikre en vellykket julefrokost og undgå ubehagelige episoder? HØRT! er her for at hjælpe. Sammen med chefkonsulent i arbejdsmiljø, Lone Alstrup fra TEKNIQ Arbejdsgiverne går vi i dybden med julefrokosten. Det drejer sig naturligvis ikke om bordpynt og menuvalg. Men i højere grad om, hvordan du som arbejdsgiver kan fremme og opretholde en positiv kultur og omgangstone, selv når alkohol er involveret. Hos HØRT! er vi dedikerede til at finde konkrete løsninger, og naturligvis har Lone tre gode råd, der kan gøre julefrokosten endnu bedre. Vi lyttes. HØRT!
I 2025 vil der mangle 70.000 med en faguddannelse. Tallene lyver ikke. Men hvad gør man som arbejdsgiver, mens venter på alle løsningerne. Man kigger indad, og fokuserer på fastholdelse af de medarbejdere, som man allerede har. Sammen med chefkonsulent Mads Bendixen fra konsulenthuset Summit snakker vi løsninger og konkrete redskaber, som kan implementeres allerede i dag, og som kan være med til at styrke virksomhedskulturen og fastholde medarbejdere. Link til TEKNIQ Arbejdsgiverne - www.tekniq.dk
Hvordan skaber vi en el-branche, hvor flere kan trives – og flere har lyst til at blive? Det er omdrejningspunktet for kampagnen Plads til flere, et fælles initiativ mellem TEKNIQ, Dansk El-Forbund og EVU, der skal styrke mangfoldighed, trivsel og gode lærlingeforløb i hele faget. I denne episode møder vi Hasan Tamer, 29 år og voksenlærling hos Wicotec Kirkebjerg, hvis vej ind i branchen er alt andet end traditionel.Hasan voksede op i en tyrkisk-dansk familie, læste jura i fire år og stod midt i et identitetspres, før han tog mod til sig og skiftede spor. Han fortæller åbent om at være anderledes i et fag med stærke traditioner – om fordomme, forventninger, kultur og om de kolleger, der har gjort en reel forskel.Samtalen giver ærlige indsigter i, hvad Plads til flere handler om: bedre kultur, stærkere fællesskaber, tydelige rammer og arbejdsgivere, der tør tage ansvar.En episode om mod, muligheder og fremtidens hænder i el-branchen.
Løn lyder simpelt. Det er det ikke.I det tekniske erhvervsliv er løn et administrativt minefelt med satser, tillæg, lærlingetrin, overenskomster og deadlines, der skal sidde lige i skabet – hver gang. Når lønnen rammer forkert, rammer det hårdt: tillid, trivsel og hverdagen ude i virksomheden.I denne episode af HØRT! åbner vi lønmaskinrummet og spørger: Hvorfor går det så tit galt – og hvad skal der til for at gøre det rigtigt? Med i studiet er Claus Rosenkrands Andersen, Customer Success Manager hos EG Construction, som hjælper virksomheder med at sikre kvalitet og undgå fejl. Og Hanne Veje, afdelingsleder hos MakeNet, der har prøvet det hele: fra manuelle beregninger og SH-kaos til et digitalt system, der faktisk gør livet lettere.Vi taler om, hvor det ofte kikser – især med lærlinge og overenskomster. Hvad moderne lønsystemer gør anderledes. Og hvorfor det giver ro i maven, når fejl opdages, før de bliver problemer.
Julen banker på – og det gør juraen også. I denne julespecial af Hørt tager vi fat i de udfordringer, som opstår, når nissehuer møder arbejdsgiveransvar. For hvad gør man, når julefrokosten ender i uheld, konflikter eller krænkelser? Hvem har ansvaret, hvornår dækker forsikringen – og hvor går grænsen for god opførsel, når musikken spiller og stemningen stiger?Advokat Randi Korff Bronée fra TEKNIQ deler erfaringer fra konkrete julesager og giver virksomhederne skarpe råd til at styre uden om decembers faldgruber.Vi taler om arbejdsskader, alkoholpolitik, kultur, forventninger – og hvorfor det betaler sig at sætte grænser, før festen går i gang.En episode om alt det, man ikke taler om højt til julefrokosten – men som man bør have styr på, før den første snaps bliver hældt op.
Stem på dig selv: Lærlinge, demokrati og et kryds i morgen Hvor starter demokratiet egentlig? På rådhuset – eller på arbejdspladsen, når lærlinge bliver lyttet til og taget alvorligt? I denne udgave af HØRT, optaget fredag den 14. november hos Solar i Brøndby i forbindelse med Lærlingedag i SIF Gruppen, hvor over 100 elektrikerlærlinge var samlet, undersøger vi, om demokratiet faktisk kan styrkes dér, hvor hverdagen begynder.Vi taler om mod, medbestemmelse, hverdagen i skurvognen – og hvorfor kun hver anden ung har høj demokratisk selvtillid, mens alt for mange tvivler på, om deres stemme gør en forskel. Undervejs folder vi TEKNIQs kampagne “Tiden kalder på unge stemmer – brug din” ud og ser på sammenhængen mellem at blive hørt på jobbet og at turde tage ordet i samfundsdebatten – og i stemmeboksen.Medvirkende:– Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ– Morten Nielsen, driftsdirektør i SIF Gruppen– Markus Skovborg Christensen, elektrikerlærling (3. år)Vært: Mikkel Nielsen, TEKNIQLæs mere om TEKNIQs kampagne lige her
Dimensionering – fra tommelfinger til dokumentationI denne episode af HØRT! går vi tæt på dimensionering: Hvad gør det svært i dag, og hvordan løser man det i praksis? Vi taler med Jesper Sandberg fra TEKNIQ og Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen om skærpede krav, gamle vaner, faldgruber – og hvordan digitale værktøjer som TEKNIQs app kan hjælpe installatører og elektrikere med at ramme rigtigt og dokumentere det.Vi ser på, hvad reglerne kræver, hvordan man arbejder smart, og hvad der venter rundt om hjørnet.Vil du desuden se eller gense - hele webinaret hvor Steen og Jesper går i dybden med både krav og viser hvordan Appen virker, så kan du finde det her.