"den Harald som vandt sig Danmark al" sådan står der på den store Jelling-sten. Harald var søn af Gorm og Thyra. Det er et trekløver, der om nogen har været med til at skabe Danmark. I selskab med museumsinspektør Adam Bak tager vi tilbage til vikingetiden og ser på, hvilken betydning Gorm, Harald og ikke mindst Thyra havde for dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.
Den 6. august 1945 faldt verdens første atombombe over Hiroshima. Dermed var en ny teknologi for alvor sluppet løs. Der var både frygt og håb for brugen af den nukleare energi. Lektor Casper Sylvest forsker i atomtruslen og er guide på en tur gennem historien fra de første bomber over våbenkapløb til atomkraftværker og fredsbevægelser.
Myterne om antikkens Sparta er mange. Historierne om de uovervindelige krigere er legendariske og bl.a. fortalt i filmen om de 300 krigere, der kæmpede til døden ved Thermopylæ i 480 f.v.t. Men er der hold i myterne eller er det netop myter? Sammen med lektor Tønnes Bekker-Nielsen dykker vi ned i Spartas spændende historie og samfundsform.
I en periode på cirka 150 år forfulgte man for alvor hekse i Danmark. Det var specielt gamle og enlige kvinder, der blev dømt for omgang med djævelen og kastet på bålet. I denne podcast snakker vi hekse med Louise Nyholm Kallestrup og ser bl.a. på, hvordan den danske renæssancekonge, Christian den 4., spillede en central rolle i henrettelsen af Maren Spliids i den måske mest berømte hekseproces herhjemme.
I den anden podcast om USA's udenrigspoltikken giver Niels Bjerre-Poulsen sit bud på, hvordan man vil se USA agerer på den udenrigspolitiske scene i fremtiden.
Vi har haft Niels Bjerre-Poulsen fra SDU i studiet til en snak om USAs udenrigspolitik historisk set og hvad vi kan forvente under Joe Biden efter Afghanistan. I første del ser vi på hvorfor og hvordan USA har ageret udenrigspolitisk.
En triumf var det ypperste en romersk hærfører kunne opnå. Det var en festdag i Rom, der blev skrevet ind i historien og måske endda markeret med en triumfbue. I selskab med lektor Carsten Hjort Lange fra Aalborg Universitet tager vi turen ad triumfvejen og se på historien om den romerske triumf – de mytiske, de historiske, dem der gik politik i og de mere specielle, hvor det til tider gik helt galt.
Hvornår faldt Romerriget? I 476 da Romulus Augustulus blev afsat eller den 29. maj 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i historien om Det østromerske Rige eller Det byzantinske Rige, som det også kaldes. Var det et romersk rige, et græsk rige eller noget helt tredje, og hvordan forvaltede de den romerske arv?
Da man ved Cæsars død i 44 f.v.t. åbnede hans testamente gemte det på en overraskelse. Cæsar adopterede den unge og forholdsvis ukendte Octavian. Hermed startede Octavian en politisk karriere og projekt, der forvandlede Rom til et monarki med Octavian som som kejser med tilnavnet, Augustus - den ophøjede. I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen fra SDU kigger vi nærmere på Augustus.
Cæsar er måske den mest berømte romer. Så berømt, at han også har fået en hovedrolle i tegneserien Asterix. Men hvem var Cæsar? Hvor kom han fra, hvad ville han og hvorfor blev han myrdet? Det er nogle af de spørgsmål vi I selskab med lektor Jesper Majbom Madsen søger svar på i denne podcast.
De var overalt i Romerriget. I byen, på markerne og i den kejserlige administration: Slaverne. Lektor ved SDU Jesper Carlsen giver os en indføring i, hvor man fandt slaverne i Romerriget, hvilken betydning de havde og ikke mindst de mange forskellige slags forhold, som slaverne levede under.
Til sidst ser vi på mediebilledet og forholder Lars Erslev Andersen om mediernes dækning af terrorisme er for ensidigt. Vi ser på mediernes portrættering af personer, som har udøvet voldsomme angreb mod uskyldige civile, om der er en forskellighed af dækningen, alt efter hvor i verden man kommer fra. Så læn jer tilbage i sofaen og hør det sidste afsnit om terrorisme med Lars Erslev Andersen.
I denne del tager vi fat i spåkuglen og ser lidt ud i fremtiden, hvor vi bl.a. forholder Lars Erslev Andersen om, hvordan fremtidens terrorisme kommer til at se ud. Vi ser videre på, om der bliver gjort en stor nok indsats for at bekæmpe terrorisme, både økonomisk samt integrationsmæssigt. Kommer fremtiden til at være præget af organiseret terrorangreb eller kommer det i højere grad til at være enkeltmandspersoner, der står for angrebene. Til sidst i dette afsnit tager vi ligeledes fat i terr...
11. september 2001 står på mange måder tilbage som dagen, der forandrede verden på flere parametre, hvor der blev skruet op for sikkerheden i lufthavnene, og det var også skelsættende for terrorismen og dens fremmarch. Her retter vi fokus mod tiden efter 11. september og ser på terrororganisationernes vækst og deres reelle styrke. Vi spørger bl.a. Lars Erslev Andersen, om 11. september var med til at ændre opfattelse af terrororganisationernes styrke og om man blev overrasket over denne. Var ...
Terrorisme har en historie, der går flere hundrede år tilbage, men den kom for alvor på alles læber efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Men hvad er terrorisme og hvordan definerer man et terrorangreb? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi kommer ind på i det første afsnit, hvor vi bl.a. taler om ordets oprindelse, hvad begrebet dækker over, om der findes forskellige grader af terrorisme og om der er forskel på terrorisme og frihedskamp. Slutteligt kommer vi også ind ...
Da kanonerne endelig tav i slutningen af 1918 var verden på mange måder forandret. Krigen havde været med til at fremskynde en udvikling som stadig præger vores samfundsmodel.
Krigen blev ikke en hurtig krig som man forventede. I stedet udviklede krigens sig til en langtrukken affære med millioner af soldater, der blev sendt til fronten, hvilket betød, at der blev endnu mere brug for den kvindelige arbejdskraft på hjemmefronten.
I august 1914 blev den østrigske kronprins myrdet i Sarajevo. Mordet blev den berømte dråbe, der fik en masse dominobrikker til at falde og i løbet af kort tid var det meste af Europa involveret i en destruktiv krig. Men hvad var det for et Europa, der gik i krig, kunne det være undgået og skete det under jubel og sang?
Vladimir Putin er for mange et symbol på den kolde krigs genopståen. Forgiftning af politiske modstandere, invasion af Krim-halvøen og ikke mindst “Rasmus Modsat” i internationale konflikter. Er der hold i det billede eller er virkeligheden en anden?
Boris Jeltsin står for mange i vesten som en af heltene, der bragte Sovjetunionen til fald. Men hvem var Jeltsin egentlig, og hvad var det for et Rusland han skabte.